Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mikroskop ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mikroskop
Military Mission to Denmark
des direkte ei. indirekte af bevægelser i
atmosfæren, af maskiners arbejden, trafik,
m. m. m aftegnes af seismografer,
mikro1 sko’p (mikro- + -skop), apparat til
iagttagelse af små genstande, m består
af to linsesystemer, objektivet, der
danner et forstørret,, virkeligt, omv. billede
af objektet, og okularet, hvorignm. dette
billede betragtes som gnm. en lup. m-s
forstørring er produktet af objektivfor-
/ s
størringen -, og okularforstørnngen y,
J i
hvor 1 er den optiske tubuslængde, d. v. s.
afstanden ml. objektivets og okularets
indre brændpunkter (som regel 160 mm),
fi objektivets brænd vidde, s den tydelige
Binokulært miskroskop med indbygget
lyskilde (Ortholux, Leitz).
synsvidde (250 mm) og/2okularets
brænd-vidde. For at kunne variere forstørringen
hører tilethvertm
flereobjektiverogoku-larer, hvoraf især objektiverne er
sammensat af mange linser for at formindske
afbildningsfejlene. Ved stærk forstørring
bliver billedet lyssvagt, så der må anv.
kraftig belysning. Stærkere forstørring
end ca. 1000 gange anv. ikke, da der
derved ikke ses fl. detailler, idet m-s
opløsningsevne er begrænset ved lysets
bølgenatur. Den mindste afstand ml. to
punkter i objektet, der endnu kan ses
adskilt, er d = –, hvor A er lysets
bølge-2a
længde og a objektivets numeriske
apertur, der bestemmer opløsningsevnen. Den
numeriske apertur er a — n.sin u, hvor n
er brydningsforholdet for stoffet ml.
objekt og objektiv, og u er vinklen ml.
lysstrålen fra et punkt i objektet gnm.
objektivets midtpunkt og lysstrålen gnm.
dets rand. Med luft i mellemrummet er
a højst 0,9, med immersionsolie nås a =
1,4. De mindste detailler, der kan skelnes
i m ved synligt lys, bliver da ca. 0,2 n, ved
ultraviolet lys lidt mindre. Endnu mindre
partikler kan iagttages ved
ultramikro-skopet og især ved elektronmikroskopet,
m er opfundet ca. 1590 i Holl. og udviklet
til stor fuldkommenhed af E. Abbe hos
Zeiss.
mikro ’sko’piske præparater. Da
mikroskoper ved stærk forstørrelse har meget
kort brændvidde og kun viser genstanden
tydeligt i et enkelt plan, må m gøres tynde.
Kontrastfarvninger af m gør detaillerne
lettere at se. Metaller og mineralier slibes
til få ß tykkelse, kittes fast på
objektglasset med canada-balsam, slibes færdige,
hvorefter det tynde dækglas sættes fast
med canada-balsam. Tykkelse ca. 20 ß.
Biologisk materiale snittes efter frysning
ei. kem. hærdning (fiksering) i tynde snit
på mikro tom, hvorefter de farves og gøres
klare, m anbringes på et objektglas, oftest
i canada-balsam, der stivner og dækkes
af dækglasset.
’mikrospe’cies [-sias] (mikro- + species),
små-art, også kaldet elementær-art, i
plantesystematikken en betegn, der dækker
rene linier ei. apogamt formerede typer
inden for en art, der da ofte kaldes
samle-art. Eks: mælkebøtte, høgeurt.
mikrospo’ri’dier (mikro- + nylat.
spori-dium et lille frø) (Microspo’ridia), fler-
kernede, eencellede dyr af sporozoernes
klasse. Pæreformede sporer. Cellesnyltere
hos insekter og fisk. En m (Nosema
bom-bycis) fremkalder alvorlig sygdom hos
silkeormen,
mikro-telefon, mikrofon og telefon
sammenbygget til en enhed,
mikro’to’m (mikro- + -tom), apparat til
at udskære tynde snit (ca. Vioo mm) af
objekter til brug ved mikroskopisk
undersøgelse.
’mikrovægt, vægt til små belastninger og
med stor følsomhed, f. eks. 1 tusindedel
mg.
mikrur’gi’ (fork. af mikro-kirurgi),
operationer udført på smådyr og celler under
mikroskop og v. hj. af mikroknive osv.
anbragt i mikromanipulator.
Eksempelvis har man kunnet udtage kromosomerne
af en cellekerne i deling,
miks’tu’r (lat. mixtura blanding), 1 ) farm.,
blanding af flydende lægemidler til
indtagelser i større doser. - 2) mus., i orgelet
en stemme, i hvilken en tangent ikke
alene lader sin egen tone klinge, men også
en overtone, f. eks. kvint, oktav pius
terts.
’Mikulov [-bf], ty. Nikolsburg, éech. by
og vindistrikt i S-Morava (kalkbakker);
ca. 8000 indb.
mil (lat. mille 1000 (skridt)), længdemål, 1)
ældre mål bl. a. i Danm. og Preussen =
7532 m, i No. = 11 294,73 m, i Sv. efter
1863 = 10 688,62 m, efter metersystemets
indførelse (1889) = 10 km; 2) geogr.
m = ’/is ækvatorgrad = 7421,43 m;
3) sømil; 4) mile [mail] (eng. mil),
mil (lat. mille 1000), mønt i Palæstina =
1/1000 Palæstina pund.
’Milan l.O’brenovic (1854-1901), serbisk
fyrste 1868-89, fra 1882 med kongetitel.
Styrede uheldigt, abdicerede, søgte
1894-1900 at lede Serbien på sønnen
Alexanders vegne,
milanaise [-’næ:ss] (af Milano) (fr.
mila-nése), trikoteret kunstsilkeatlask, hvori
masken ikke kan løbe; benyttes til
dameundertøj.
mila’ne’sisk knipling (af Milano),
knipling, hvis letløbende ornamenter udfylder
alle mellemrum i mønstret.
Mi’lano, lat. Medio’lanum, ty. Mailand,
ital. by i Lombardiet, Poslettens største
by; 1 268 000 indb. (1948). Naturligt
knudepunkt for N-Ital.s vej-, kanal- og
jernbanenet. Elektr. kraft fra alpefloderne
betinger en veludviklet og alsidig
industri: silke (førende i Eur.), bomuld og uld,
porcelæn, kemikalier, lokomotiver, bøger
(førende i Ital.). Den ældre bykerne domi-
Milano. Domkirken.
neres af den berømte domkirke, opført i
gotisk stil af hvidt marmor 1386-1813.
Fra domkirkepladsen udstråler
hovedgaderne. I refektoriet ved kirken Santa
Maria delle Grazie findes Leonardo da
Vincis nadverbillede. M har to
universiteter (grl. 1923 og -24) o. a. lærde
institutioner; dens konservatorier og
Scala-Operaen gør den til en af Europas førende
musikbyer. - Historie. Mediolanum var i
romertiden N-Ital.s hovedby, i 4. årh. e.
Kr. ærkebispedømme og en tid
residensstad. I hastig vækst i 11.-12. årh.; centrum
for nordital. byers frigørelseskamp mod
Hohenstauferne, jævnedes med jorden
af Frederik 1. Barbarossa 1162,
genopbyggedes 1167. Efter hårde kampe mod
Frederik 2. opnåede Milano faktisk
uafhængighed ved Hohenstaufernes sammenbrud.
Under kamp med familien de la Torre
opnåede huset Visconti fyrstelig tyranmagt
i M,højdepunkt under Giangaleazzo Vise.
(1385-1402). Da Visconti uddøde 1447,
fik Francesco Sforza 1450 tyranmagt. Fra
1499 måtte Sforza-slægten kæmpe med
Frankrig om M (under fr. styre 1500-12,
1515-21); da Sforza uddøde 1535, tog
Habsburg magten i Lombardiet. Under
Spanien, fra 1713 under østr. styre til
1859, bortset fra fr. magtperiode 1796-99,
1800-14. 1848 rejste M sig mod Østr.,
men kuedes, tilfaldt 1859 Sardinien og
gled således ind i kongeriget Italien
1860-61. Blev ved industrialiseringen i
19. årh. socialistisk centrum med
hyppige strejker og kampe. Fra 1942, især 15
-16. 8. 1943, udsat for ødelæggende
allieret bombardement; rejsning blev slået ned
af Aksestyrken. Besat af allierede styrker
29. 4. 1945, efter at indb. selv havde
befriet byen.
Milch [milx], Erhard (f. 1892), ty.
flyveofficer. Efter 1933 Görings rådgiver ved
det ty. luftvåbens opbygning, 1940
feltmarskal. 1947 idømt livsvarigt fængsel
ved. amer. militærdomstol for
krigsforbrydelser.
Mildner [’miltnar], Rudolf (i. 1902), ty.
nationalsocialist. Øverstbefalende f. ty.
Sicherheitspolizei i Danm. 15. 9.
1943-1. 1. 1944. Medansvarlig for
planlæggelse af mordet på Kaj Munk. Siden til
Wien, undsluppet fra allieret fangenskab,
mile (mnty.), tekn., se kulmiler. Om anv.
af betegn, m i fys., se reaktionssøjle.
mile [mail], eng. mil; statute m =
1609,3 m.
mile (oldnord. melr sandbanke),
ubevokset klit, der er i stand til at vandre. I
Danm. Råbjærg- ei. Studeli-m.
milepæle ei. milesten, tilhugne sten som
angiver afstande langs landeveje. Ved
metersystemets indførelse erstattedes m
med kilometersten.
Mi’le’siske Skole, betegn, for de ioniske
naturfilosoffer, bl. a. Thales,
Anaximan-dros og Anaximenes, fra Milet.
Milestone [’mailsto:n], Lewis (f. 1895),
amer. filminstruktør f. i Rusland. Kom
1918 til Hollywood, deb. 1927 som
instruktør, brød igennem med »Intet Nyt
fra Vestfronten« (1930), senere bl. a.
»Mus og Mænd« (1939) og »Triumfbuen«
(1947).
Mi’le’t (gr. ’Milétos), oldgr. by på
Lilleasiens V-kyst, blomstrende
handelscentrum i 7.-6. årh. f. Kr., moderstad
til 99 kolonier, især v. Sortehavet og
stræderne. Ødelagt 494 f. Kr. af perserne
efter oprør, genopbygget efter 479, men
først af bet. igen i rom. kejsertid. Bet.
ruiner udgravet 1899-1904.
milha [’miljä], ældre portug. mil =
2065,65 m.
Milhaud [mi’jo], Darius (f. 1892), fr.
komponist til operaer bl. a. Christophe
Co-lomb (Berlin 1930), Maximilien (Paris
1932), balletter, symfoniske værker,
kammermusik, sange m. v.
Milhaud [mi’jo], Gaston (1858-1918), fr.
filosof. Skr. bl. a. Études sur l’histoire de
la pensée scientifique (1906), Essai sur les
conditions et les limites de la certitude
lo-gique (1914) og Descartes savant (1923).
’miliegræs (’Milium), græsslægt med stor,
åben top og små, trinde småaks, m
ef-fusum er alm. i da. skove,
milieu [mil’jø] (fr.), 1) biol., indbegrebet
af de ydre forhold, hvorunder et levende
væsen befinder sig, og som i større ei.
mindre grad modificerer det og præger
dets fænotype; 2) sociol., fællesbetegn. for
de forh., der gør sig gældende i en given
soc. gruppe; man taler f. eks. om et
over-klassem ei. et storstadsm.
milita’risme (lat. miles soldat),
hensynsløst militærherredømme; begejstring for
dette.
military [’militari] (eng., egl: militær),
internat, betegn, for en alsidighedsprøve
for rytter og hest, hvor ekvipagen på
konkurrencens 1. dag viser skoleridning, 2. da g
udholdenhedsprøve (f. eks. i rækkefølge:
6 km landevejsridt, 3,5 km steeplechase,
15 km landevejsridt, 8 km terrainridt
med 32 forhindringer og 1 km galop på
flad mark) og 3. og sidste dag
ridebanespringning, nærmest en konditionsprøve.
Military Mission to Denmark
[’milits-ri ’mijsn ta ’dænma:k], afdeling under
3028
3029
3030
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
