- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3034,3035,3036

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mikroskop ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

milréis

minefelt

måtte gå i landflygtighed trods Ciceros
forsvar. D. under oprørsforsøg modCæsar.

milréis [mit’ræij], tidl. regningsenhed i
Portugal og Brasilien = 1000 réis.

’Milstein, Nathan (f. 1904), russ.
violinvirtuos. Siden 1928 i Amerika.

milt (lien), underlivsorgan, opbygget af
lymfoidt væv samlet i små grupper
(follikler). m er indskudt i blodbanen, idet
den forsynes af en pulsåre fra aorta
(legemets hovedarterie) og tømmer sit blod
gnm. m-blodåren, der går til portvenen,
m ligger i venstre side af underlivet lige
under mellemgulvsmusklen, den er
blåligrød af farve, vejer 150-200 g og måler
12 cm i længde, 6 cm i bredde og 3-4 cm
i dybden. Hele dens overflade er beklædt
med bughinde. Det lymfoide væv, den er
opbygget af, ligger samlet i follikler
omkr. forgreningerne fra miltpulsåren,
m-s funktion er delvis ukendt. Den
spiller en rolle ved nedbrydningen af røde
blodlegemer, men kan dog godt undværes.

miltbrand (anthrax), alvorlig, oftest aku.t
højfebril infektionssygdom hos
mennesker og dyr, fremkaldt af m-bacillen
(ba-cillus anthracis). m lokaliserer sig især i
hud, tarm, lunger, milt og kan optræde
som almeninfektion, m behandles med
specifikt serum. Infektionen overføres
meget let gnm. ubet. rifter. Da
m-bacillen, når den udsættes for luftens ilt,
danner sporer, der kan holde sig spiredygtige
i mange år, skal dyr, der er døde af m,
brændes ei. nedgraves dybt. m hører til
de ondartede smitsomme sygdomme.

’miltbrandsemfyse’m (miltbrand +
em-fysem), specifik kvægsygdom, der navnlig
angriber ungkreaturer og hyppigst ender
dødeligt. I Danm. er lidelsen ret sjælden.
Årsagen er en sporebærende bakterie, der
findes i jordbunden, og sygdommen viser
sig som knitrende hævelse i muskulaturen,
særl. på lemmerne.

miltbregne ei. hjortetunge (Phyl’litis),
slægt af bregner; almindelig m (P.
scolopendrium) har udelte, langstrakte
blade. FL former er prydplanter.

’Mil’thers, Aksel (f. 1897), da.
landbrugs-geograf; søn af Vilhelm M. 1941 docent,
1946 prof. i landbrugets geografi og
handel samt landbrugets hist. ved
Landbohøjskolen.

’Mil’thers, Keld (f. 1907), da. geolog. Søn
af V. M; deltager i Islands- og
Grønlandsekspeditioner; leder af
brunkul-eftersøgningerne i Jylland. Har foretaget
undersøgelser over Danm.s istidsdannelser,
spec. ledeblokstudier.

’Mil’thers, Kilhelm (f. 1865), da. geolog;
udg. fl. geol. kortblade, iøvr.
undersøgelser over Danm.s istidsdannelser.
Indledte og udarbejdede statistiske metoder
i ledeblokstudiet.

Mil’tiades (Milti’ddés) (d. 489 f. Kr.),
Athens feltherre i slaget v. Marathon.

Milton [’miltn], John (1608-74), eng.
digter. Opvokset i puritansk, kulturelt
vågent hjem. Efter studieophold i
Cambridge levede han nogle år hos sin fader
i Horton, optaget af sin åndelige
udvikling, studier og digtn. Hyrdedigtene
L’Allegro, Il Penseroso (begge 1632) og
Lycidas (1637), det sidste et sørgedigt
over en afdød ven og tillige et angreb på
statskirken; endv. maskespillene Arcades
(ca. 1633) og Comus (1634).
Ungdoms-digtn. udkom i Poems (1645). Onder den
eng. borgerkrig parlamentstilhænger, gik
ind for trykkefrihed (Areopagitica,
1644); independent, republikaner,
særdeles skarp i polemik. Efter Karl l.s
henrettelse, som M energisk forsvarede mod
monarkisternes martyrpropaxanda, blev
M statsrådssekretær, men blev 1652 blind.
Med restaurationen 1660 kom nans liv en
tid i fare, men han fik dog lov til at leve i
fred resten af sin tid. I disse sidste år
skrev han Paradise Lost (1667, da. Det
Tabte Paradis 1790), et storslået epos
i 12 sange, der skildrer djævelens frafald,
hans herredømme som helvedes fyrste
og syndefaldet i Edens Have. Senere
fulgte Paradise Regained (det genvundne
paradis) og det i formen klassiske drama
Samson Agonistes (begge 1671). M-s
indflydelse på senere eng. litt. overgår
enhver anden digters. (Portræt sp. 303 2).

milturt (Chryso’splenium), slægt af
sten-brækfam., urter med små
grønlige ei. gule blomster;
en art, almindelig m (C.
alternifolium) er alm. på
fugtige steder i skove i
Danm.

’milum (lat: hirse),
knappenålshovedstor hvidgul
knude i huden, alm.
udbredt, ufarlig.
Milutinovic [milu’tinovitj],
Sima (1791-1848), serb.
forfatter og historiker,
grundlægger af den
snævrere serb. litt.; lyriker, epiker,
dramatiker i klassicist. stil.
Milwaukee [mil’wå:ki], største by i
Wisconsin, USA, ved Michigan Søens V-kyst,
120 km N f.Chicago; 587 000 indb. (1940).
Over havnen udføres korn og tømmer.
Bryggerierne er berømte; store garverier.
’Mil’viske Bro (lat./»ons ’Milvius ei.
’Mul-vius; ital. Ponte Molle), bro over Tiberen
i Rom. Ældste dele fra 110 f. Kr.
mimämsä [mk’ma^sa:] (sanskrit:
overvejelse), navn på ind. rel. filosofi,
brah-mansk ritualisme, fuldendt af Kumärila
omkr. 700 e. Kr.
’mimbar ei. ’minbar (arab.), prædikestol,
’mime (gr. mimos efterligner), 1) folkelig
komedieform i den gr.-rom. litt. Bestod
af løst sammenføjede scener, hvori
dagligdagens typer fremstilledes i grov
karikatur. Spilledes efter den egl. forestilling;
2) skuespiller i 1).
mimeogra’fe’ring ei. mimeogra’fi’ (gr.
mimeisthai efterligne + -graft),
trykke-metode opf. 1889. Et vokspapir lægges på
en kornet stålplade, gennemhulles ved
skrivning med stålstift. Når en farvevalse
føres hen over papirets forside, trænger
farven gnm. hullerne og afsættes på det
underlagte papir.
’Mi’mer, i nord. rel. en jætte, der havde
Odins øje i pant. If. myten rådspurgte
Odin M-s afhuggede hoved om fremtiden,
hvilket er udtryk for den kultiske anv.
af offerdyrets hovedskal til orakeltagning.
mi’mese (gr. mimésis efterlignen),
beskyt-telseslighed, hvorved dyr efterligner
omgivelserne i form ei. farve, f. eks.
vandrende pind, vandrende blade o. 1.
mi’me’tiske krystaller (gr. mimétés
efterligner), tvillingkrystaller, der er
således sammenvoksede, at de tilsammen
synes at danne en enkelt krystal med
større symmetri end enkeltindividerne,
mimicry [’mimikri] (gr. mimikos
efterlignende), beskyttelseslighed, hvorved dyr,
der selv er forsvarsløse, minder om andre
dyr, der er giftige o. 1.; f. eks. visse
sommerfugle ei. fluer, der ligner hvepse,
mi’mik (gr. mimos skuespiller), minespil;
den kunst at udtrykke sig ved
ansigts-bevægelser (kendes fra commedia dell’
arte og den casortiske pantomime). En
’mi’miker er en skuespiller betragtet
som mkunstner. Tilsv. adj: ’mi’misk.
mi’mosabark, bark af forsk, arter af
slægten Acacia fra S-Afr. og Austr.
Indeholder megen garvesyre og anv. til fremst,
af garveekstrakt.
mi’mose (Mi’mosa) (gr. mi’mos
skuespiller), slægt nær ærteblomstfam. med dob-

Mimosebevcegelser.

belt finnede blade. 350 arter, især trop.
Amer. Bladene udfører søvnbevægelser,
især meget udpræget hos følsom m
(M. pudica).
’Mimulus (lat.), bot., abeblomst.
Min, ægypt. frugtbarhedsgud beslægtet m.

Amon; af grækerne sidestillet med Pan.
min., fork. f. minut og minimum.
Mina’hasa, Celebes’ nordøstl. halvø.
Minamoto, jap. shögunslægt 1192-1219,
grl. af Minamoto Yoritomo. Fortrængte
slægten Taira fra magten.

mina’re’t (arab. manära fyrtårn),
muhamedansk moskétårn, hvorfra der kaldes
til bøn. I moderne tid gerne runde,
skor-stensslanke, i ældre tid hyppigt sværere,
4-kantede.

Minas Gerais [’mina3 3e’rail], ståt i
SØ-Brasilien; 574 400 km2; 7 557 000 indb.
(1946). Hovedstad: Belo Horizonte. Bet.
høst af majs, kaffe, sukker, bomuld og
tobak; stor kvægavl; vigtige malmlejer:
jern, mangan, guld; veludviklet industri.
Minch [mintl], farvand ml. Hebriderne og
V-Skotl.; North-M [’nå:/>-], 37-73 km
br. (278 m dyb); Little M [’litl-],
23-32 km br. (65 km 1.).
Mincio [’mintjo], 75 km 1. nordital. flod
fra Adamello-massivet i Alperne gnm.
Lago di Garda til Po.
Mindanao [minda’nau], næststørste ø bl.
Filipinerne; 95 583 km2; ca. 2,5 mill.
indb. (1946). Hovedby: Davao. Mod 0
dyrkes manilahamp.
minde, i da. og no. stednavne: å- ei.
fjordmunding.

Minden [’mindan], ty. by v. Weser i
Nord-rhein-Westfalen; 31 000 indb. (1939).
Alsidig industri. Ca. 25 % ødelagt i 2.
Verdenskrig.

Mindoro [min’do:ro], ø bl. Filipinerne SV
f. Luzon; 9286 km2; ca. 172 000 indb.
Erobret af jap. 1942; generobret af amer.
fra dec. 1944, udgangspunkt for
hovedangreb mod Luzon,
mindremand, i ældre da. ret en person,

som er blevet fradømt æren.
mindretal, befolkningsgruppe, der nat.,
kulturelt, sprogligt, polit., religiøst ei. på
anden måde adskiller sig fra flertallet af
befolkningen i det samfund, hvortil den
hører. Beskyttelse af m-s rettigheder,
(især de nat. mindretals) er et væsentligt
led i demokr. samfundsopfattelse,
mindretalstraktater, traktater
afsluttet efter 1. Verdenskrig ml. Frankr.,
Storbrit., USA og en række østeur. stater
om beskyttelse af nat. mindretal, m-s
opfyldelse overvågedes af Folkeforbundet,
mindreværdsfølelse, A. Adlers betegn,
for følelse af ei. tro på egen
underlegenhed, baseret på utilfredsstillet
selvhæv-delsesbehov.
mindreårig, i moderne lovsprog person

under 21 år. (Jfr. myndighed),
mindste kvadraters metode, i
statistikken d. s. s. udjævning.
Mindszenty [’mindsænti], Jözsef(f. 1892),
ung. prælat. Ærkebiskop fra 1944,
bekæmpede nazismen og fængsledes. 1945
Ungarns primas, 1946 kardinal.
Protesterede maj 1948 skarpt mod den ung.
regerings plan om overtagelse af kirkens
skoler, angreb nov. s. å. reg. for at
underkue oppositionen og forfølge
kirkens ledelse. Fængslet dec. s. å., tilstod
at have arbejdet for monarkiets
genindførelse, når en ny verdenskrig udbrød,
støttet til forbindelser i USA og til
Habsburg; febr. 1949 dømt til
livsvarigt fængsel. M havde ved sin fængsling
på forhånd erklæret, at enhver tilståelse
måtte anses for ugyldig. Dommen
foranledigede skarpe protester fra paven
(14. 2.), fra reg. i USA, Engl., Frankr.
m. v. men stadfæstedes af højesteretten
juli 1949.

’mine (fr.), 1) d. s. s. grube; 2)
sprængladning med tilhørende tændmiddel
anbragt ved ei. i et objekt, der ønskes
ødelagt. m deles i landminer og søminer;
3) (miner), de gange, visse insekter
frembringer i blade,
’mine, oldgr. vægtenhed = Veo talent,
minebomber, flyvebomber, der anv. mod
materiel, bygninger o. 1., altså i givet
fald også mod byer. m-s stålbøsse er kun
tyk fortil, så den kan trænge et stykke
ind, inden brandrøret virker.
Sprængladningen er stor. Vægt indtil 8000 kg.
minedrift, d. s. s. grubedrift,
minefartøjer, som regel upansrede,
mindre skibe med ret ringe fart og armering,
men med størst mulig minebeholdning;
depl. ca. 200-3000 t. Normalt kun egnet
til at arbejde i umiddelbar nærhed af
egen basis ei. på anden måde støttet af
artilleri ei. luftfartøjer,
minefelt, et land-ei. søområde, i hvilket er
udlagt miner (i reglen skakbrætformigt).

3034

3035

3036

Milturt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free