- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3037,3038,3039

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - minegranat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

minegranat

ministerialsystem

minegranat, tyndvægget granat med
stærk forpart og stor sprængladning,
indrettet så den trænger et godt stykke ned
i jorden inden sprængningen, og derved
virker som mine.
minekammer, det rum for enden af en

minegang, i hvilken minen anbringes,
minekaster ei. fodfolksmorter, let
skytsart, der udskyder projektiler med store

sprængladninger i krumme baner på
relativt korte afstande (300-6000 m).
Pjecen er i reglen en forlader,
mine’ra’l (mlat. mine’ralis hørende til
bjergværk), enhver naturligt
forekommende kem. forb. ei. grundstof, der
danner en selvstændig bestanddel af
jordskorpen. Der kendes over 1000 m, hvoraf
langt de fleste er sjældne. De
almindeligste er kvarts, feldspat og kalkspat.
(Hertil farvetavle),
mineralblåt, betegn, for forsk, blå
farver, f. eks. ringere sorter berlinerblåt,
bjergblåt (basisk kobberkarbonat),
wolframblåt (WjO,) ei. blandinger af lyse
jordarter med bjergblåt ei. indigo,
mineralfacies [-sias] (lat. facies
opbygning) betegn, i petrografien den
kombination af mineraler i en bjergart, som vil
være stabil under bestemte temp. og
trykforhold. Studiet af m er vigtig for
forståelsen af eruptivers og krystallinske
skifres dannelsesvilkår.
mineralfarver, uorg. pigmenter
(malerfarver), der foreligger i rå tilstand i
naturen (jordfarver) ei. fremst, kunstigt i
den kem. industri,
mineralfoder (til husdyr), i alm. en
blanding af uorg. salte, som gives dyrene for
at sikre behovet af uorg. stoffer. Et meget
anv. m består af 40 % foderkridt, 40 %
kalciumfosfat (ei. benmel), 20% kogsalt,
mineralgang, gang, hvis materiale er
afsat af mineralholdigt vand.
Minera’lit, vægpuds, der skal efterligne
natursten og fremstilles af hvid cement
og skærvesand med stærke farver,
mineralkilde, kilde med mineralholdigt
vand, der ofte anv. i med. (salt, sulfater,
karbonater, kulsyre o. a.).
mineralo- (mlat. minerale mineral),
mineral-.

mineralo’gi’ (mineralo- + -logi), læren
om mineraler, deres kem. og fys. forhold,
deres optræden, dannelse og omdannelse.
Mineralerne ordnes i et system, der
grunder sig på deres kem. sammensætn. og de
slægtskabsforhold, isomorfi - forholdene
anviser.

Minera’lo’gisk Museum, Kbh., hører
under Kbh.s Univ. Mineralsaml. er grl.
af Morten Thrane Brünnich 1770; 1810
forenedes den med grev A. G. Moltkes
samling (gave fra sønnen J. G. Moltke).
M omfatter en fyldig mineralsamling,
bjergarts- og paleontol. samlinger og
samlinger vedr. Danm. og Grønl.s geologi,
mine’ra’lolier, i naturen forekommende
olier bestående af kulbrinter, d. s. s.
jordolie og heraf fremstill’ede olieagtige
produkter.

mineralsk terpentin (white spirit,
lakbenzin), en tung benzinfraktion med kp.
130-200° C.
mineralsort, 1) skifersort, der fås af kul-

holdig lerskifer; 2) en sort farve fremst.

ved forkulning af bituminøs skifer ei.
brunkul i ildfaste digler uden luftens
adgang. Benyttes ofte i stedet for kønrøg.
mineralstofskiftet, optagelsen,
aflejringen og udskillelsen af de mineralske
bestanddele af føden. Til m hører jern-

stofskiftet, jodstofskiftet, saltstofskiftet
kalkstofskiftet m. v.
mine’ra’lvande, 1) naturlige m er
kildevand med højt indhold af
mineralske stoffer, såsom karbonater, klorider
og sulfater af natrium samt mindre
mængder kalcium og magnium. Visse
kilder indeholder sulfider, bromider og
iodider. Af luftformige bestanddele
forekommer kulsyre (kuldioksyd) og
svovlbrinte; 2) kunstige m fremstilles
på grundlag af analyser af 1).
Forfrisk-ningsvand, der tillige anv. ved diæter,
fremst, af blødt (kalkfrit) vand,
natriumkarbonat og natriumklorid, og der
tilsættes kuldioksyd. m-fabrikker fremst,
som regel også bruslemonader, squashes
osv., der er kulsyreholdigt vand tilsat
frugtsaft ei. essenser og sødemidler.

Aftapningshallen på Carlsberg
Mineralvandsfabrik.

mineralvoks, d. s. s. ceresin,
mi’ne’re (fr. miner undergrave, lægge
miner under jorden), grave gange ei. rum
under jorden,
mi’ne’redder kopper (Cte’niza),
fugle-edderkopper, graver gange i jorden. En
enkelt art i Danm., sjælden,
mi’ne’rmøl (Lyo’netia), små møl, hvis
larver gnaver gange i bladkødet på forsk,
planter, f. eks. kirsebær,
minero’ge’ne (miner(al)o- + gen ’))
kaldes bjergarter, opstået ad uorganisk vej.
miner’s cramp [’mainsz ’kramp] (eng:
minearbejderkrampe), krampe forårsaget
af salttab gnm. stærk svedafsondring.
Mi’nerva, i rom. rel. en gudinde, indført
i Rom under etruskernes herredømme,
forenet med Jupiter og Juno til en
gudetrehed i templet på Capitolium. I Rom
blev M skytsgudinde for håndværk,
kunst og videnskab. Senere
identificeredes M med den gr. gudinde Athene og
fik dennes træk som den lynslyngende,
krigerske gudinde.
Minerva, da. månedsskrift 1785-1807,
udg. af Pram og Rahbek, datidens
førende tidsskr., vigtigt åndshist.
dokument.

Minerva, Jahrbuch der gelehrten Welt,
udsendt i Tyskl. 1891 ff. Håndbog med
oplysninger om univ., lærde selsk., arkiver
m. v. i hele verden. Sidste (32.) udg.
1936-37.

minervaugle, d. s. s. kirkeugle.
minesikring af skibe foretages ved
sik-kerhedsforanstaltn. 1) i
skibskonstruktionen (celleinddeling o. 1.), hvorved en
minesprængn.s virkning begrænses, idet
der dog mod magnetminer må foretages
spec. foranstaltn. såsom afmagnetisering,
m ved kabler o. 1., 2) mod kontaktminer
ved et på skibet anbragt afvisersystem,
f. eks. paravaner, 3) i form af forangående
minestrygning (taktisk m).
minestrygning, søv., omfatter
minesøgning og minerydning, m af kontaktminer
(forankr.) foregår ved efter et ei. ml. fl.
m-fartøjer at slæbe spec. m. knive ei.
sakse forsynede m-trosser, der kapper
minens ankertov, hvorefter
uskadeliggørelse kan finde sted, efter at minen som
flg. af sin opdrift er kommet til
overfladen. m af afstandsminer foregår for de
magnetiske miners vedk. ved efter et
træskib ei. et minesikret skib at slæbe en

magnet ei. et strømførende kabel; de
fremkaldte magn. feltstyrkevariationer
bringer minen til detonation; for de
akustiske miners vedk. ved fremkaldelse af
kunstig støj, f. eks. v. hj. af mek. ei.
elektromek. støjgivere ei. undervands-

eksplosioner, fremkaldt ved serier af
mindre sprængladn. (håndgranater o. 1.)
og for trykminers vedk. ved at slæbe et
pramlign. fartøj efter et træskib ei. et
minesikret skib, idet prammen da vil
fremkalde den nødv. trykvariation;
fartøjet er forsynet med såvel magn. som
akust.strygegrejer, da trykminer som regel
er kombineret m. en af de andre
afstands-minetyper. Havstoksminer (KMA, fork.
f. Küsten-Minen-Abwehr) og
forstrands-miner uskadeliggøres v. direkte
anbringelse af sprængladn. på minen,
mi’nette (fr.),Lorraines oolitiske jernmalm,
mineveje, mil., vandrette ei. skrå mine-

gange ei. lodrette minebrønde.
Ming [mii?], kinesisk dynasti 1368-1644.
M.Ing.F., indregistreret betegn., som kun
må benyttes af medlemmer af Dansk
Ingeniørforening (civilingeniører).
Min’gre’lien, tidl. fyrstendømme i
Georgien nær Kutaisi.
Minho [’minju], portug. navn på floden
Mino.

mini- (lat. minor mindre, minimus mindst),

mindre-, meget små-,
minia’tu’r (lat. minimum mønje), i
håndskrifter den farvelagte udsmykning ved
initialer og illustrationer,
miniaturemaleri [-’ty:r-], ganske lille
maleri (akvarel, gouache ei. olie), ofte på
elfenben ei. pergament; var meget på
mode i 18. årh. også i Danm.; berømt
inden for m var Cornelius Høyer,
mini’ma’l (lat. minimus mindst), mindst

mulig; meget lille,
minimalaf bryder, elektr. afbryder, der
bryder strømmen, når den bliver mindre
end en fastsat værdi,
minimalflade, flade, der begrænses af en
given kurve, og hvis areal er mindre end
arealet af enhver anden flade, der
begrænses af den samme kurve, m dannes
f. eks. af sæbehinder, der er udspændt i
lukkede metaltråde,
’mi’nimum (lat: det mindste), laveste
grænse for, mindste størrelse ei. antal af
noget; mat: en funktion f(x) har m for
x=a, hvis f{a) er mindre end
funktionsværdierne i en vis omegn af x—a.
minimumsloven, i sin opr. form fremsat
af J. v. Liebig, hævder, at det
næringsstof, der er til stede i forholdsvis mindst
mængde, bestemmer afgrødens størrelse.
Med nogen modifikation er m stadig
anerkendt.

minimumstermometer er indrettet til
at vise den laveste temp., det har været
udsat for. Anv. i meteor, ved lufttemp.
mi’nister (lat: tjener), 1) statens øverste
embedsmænd, der i det konstitutionelle
monarki er de for statens styrelse
an-svarl. pers. m er i alm. dels rådgiver for
statsoverhovedet, dels træder han direkte
i forb. med parlamentet ved forelæggelse
af love o. 1., dels forestår han en bestemt
gren af forvaltningen. I USA har m dog
ikke adgang til kongressen og i Storbrit.
kan de kun møde i et af parlamentets
huse, når de i forvejen er medl. af dette;
2) gesandtrang.
ministeransvarlighed.Ministrene i det
konstitutionelle monarki er ansvarl. for
regeringens førelse, dels over for
parlamentet, dels over for domstolene. De
nærmere regler om deres strafferetlige
ansvar indeholdes undertiden i en særlig
lov. En sådan har været stillet i udsigt i
den da. grundlov siden 1849, men er
endnu ikke gennemført. En lov om m
af 15. 3. 1939 kom aldrig til at træde i
kraft, idet den var knyttet til det
grund-lovsforslag, som bortfaldt ved
folkeafstemningen s. å.
ministeri’a’lbøger, d. s. s. kirkebøger,
ministeri’a’ler (nylat: tjenestemænd), de
ty. middelalderkejseres borgerlige
embedsmænd.
Minister i’a’lforeningen varetager de
centraladmin. ansatte kgl. udnævnte tje
nestemænds og dermed ligestilledes in
teresser. Grl. 1906.
ministeri’a’lsystem (mods.
kollegialsystem), en forvaltningsform, hvor en
enkeltmand (minister, statsråd ei. lign.)
har ansvaret og enebestemmelsen inden
for sin forvaltn.gren, hvis øvr. personale
er underordnet ham.

3037

3038

3039

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free