- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3043,3044,3045

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ministerialtidende ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mino

Miro Ferrer

217 728 km2 (deraf 10 512 km2 søer);
2 792 000 indb. (1940; 1947: 2 888 000,
12,8 pr. km2), over 100 000 var
skandinaver; 49,8% boede i byerne. Hovedstad:
St. Paul; største by: Minneapolis. M
er et bakket morænelandskab med
over 10 000 søer. Terrænet ligger ml.
200 og 400 m o. h.; højeste punkt 680
m. Mod N er morænelaget tyndt og landet
dækket af skov, mod S er der prærie med
dyb, frugtbar muld. Erhverv. Landbrug
er det vigtigste erhverv. 1945 avledes i
M 7,2% af USAs majs, 15,7% af havren,
5,0% af byggen, 4,1% af kartoflerne og
5,2% af høet. 1947 var der 3,5 mill. stk.
kvæg og 3,3 mill. svin. I Mesabi Range
findes USAs største lejer af jernmalm.
Industrien forædler landbrugets råstoffer:
møllerier, mejerier, konservesfabrikker,
og skovbrugets: savværker. - Historie.
M udforskedes af franskmænd sidst i
17. årh.; østl. del eng. 1763-83; vestl. del
købt af Frankr. 1803. Territorium 1849,
ståt 1858. Stærk skandinavisk indvandr,
efter 1860.

Mino [’minjo] (sp.), portug. Minho, 340
km 1. flod på Pyrenæerhalvøen;
udspringer i De Cantabriske Bjerge og danner
i sit nederste løb 67 km af Portugals
N-grænse.

’Mino da Fiesole [’fjæzole] (1431-84),
ital. billedhugger. Udførte gravmælet
over biskop Salutati i Fiesoles domkirke,
men er især kendt for sine portrætbuster,
bl. a. af Pier o og Giovanni de’ Medici.
mi’no’isk kultur (efter den kretiske
sagnkonge Minos), den forhist. kultur
på Kreta (ca. 2500-1200 f. Kr.); i
tidsrummet ca. 2000-1400 centrum i d.
ægæiske kulturkreds; m-s
blomstringstid var 1700-1550 m. højtudviklet
civilisation: store palads-og byanlæg
(Knos-sos o. a.) og en farverig, eksotisk kunst
(freskomaleri, keramik, guldsmede- og
elfenbensarbejder, skårne stene m. m.;
derimod mangler meget karakterist. f.
denne kunsts væsen monumental
skulptur). Skrift praktiseres (korte indskrifter
bevaret). Sproget endnu væsentlig ukendt.
(111. se tavle Ægæisk Kunst),
’minor (lat.), 1) mindre, yngre; 2) fmai-

na], eng. betegn, for mol (mus.).
Minorca [mi’nå:k3], eng. navn på
Me-norca.

mi’nore (ital: mindre), mus., udtryk for

moltonearten,
minorenni’te’t (minor + lat. annus år),

mindreårighed i bet.: under 25 år.
minori’te’t (lat. minor mindre), mindretal,
mino’ritter (lat. fratres minores de små

brødre), d. s. s. franciskanere,
mi’norka, sort, sp., let hønserace, opr.
fra øen Menorca; tidl. ret udbr. i Danm.

Sort minorkahane.

’Minos, i gr. mytol. konge på Kreta; if.
kretisk tradition retfærdig og vis, derfor
efter døden sammen med broderen
Rha-damanthys dommer i underverdenen.
If. attisk tradition en grusom tyran, der
pålagde Athen en tribut på 7 ynglinge og
7 piger, der ofredes til uhyretMinotauros.

Minot [’mainat], George R. (f. 1885), amer.
læge. Indførte omkr. 1926 s. m. W. P.
Murphy og på grundlag af Whipple’s
arbejde leverbehandlingen mod perniciøs
anæmi, for hvilken de tre læger i 1934 fik
Nobelprisen.

Mino’tauros (Minös + gr. tauros tyr),
if. attisk-kretisk sagn et uhyre, afbildet
som en mand med tyrehoved, der
holdtes skjult på Kreta i Labyrinten ved
Knossos. KongMinos havde pålagt Athen

en årlig tribut af 7 ynglinge og 7 piger,
der ofredes til M. Theseus tog med som
en af disse og dræbte M. Ariadne, kong
Minos’ datter, hjalp ham ud af
Labyrinten ved en tråd. I disse sagn lever mindet
om stridigheder ml. Kreta og Athen.

Minseitö [minsæitå:], jap. polit, parti,
dannet 1927 v. sammenslutn. af moderat
frisindede grupper, repr. særlig
byerhverv, modstander af agression i
Manchuriet 1931. I opposition til det kons.
Seiyükai-parti. Svækket i 1930erne.
Opløst af Konoye 1940. Ved valg 1946 ind i
Fremskridtspartiet.

Minsk, hovedstad i Hviderusland, Sovj.;
239 000 indb. (1939). Jernbanecentrum
og industriby. Kulturcentrum for hvide-

Minsk. Regeringsbygningen.

russerne. - Russ. 1793. V f. M indringede
tyskerne juli 1941 store sovj. styrker,
der led svære tab. 3. 7. 1944 generobret
af Sovj.

’minstrel (nylat. ministrellus lille tjener),
omvandrende sangere i Engl. i
senmiddelalderen.

Min søn, om du vil i verden frem,
så buk!, begyndelsen af Werner
Abrahamson kendteste vise (ca. 1800).
Min’turno, tidl. Tra’etto, i oldtiden
Min-’turnæ, by på Ital.s V-kyst 70 km NV f.
Napoli. Ruiner fra rom. tid.
Mi’nucius ’Felix (omkr. 200), rom.,
kristen forfatter. I dialogen Octavius
gendrives hedenske indvendinger mod
kristendommen,
minu’en’d (lat. minuendus som skal
formindskes), ved en subtraktion det tal,
fra hvilket man subtraherer,
minus (lat: mindre), tegnet —
(foretrækkes for -f-) foran et led i en flerleddet
størrelse angiver, at leddet skal trækkes
fra. m foran et enkelt tal betyder, at
tallet er negativt,
minusafviger, individ, der er mindre end

gennemsnittet.
Minu’sinsk, by i RSFSR, Sovj., i det
sydl. Midtsibirien, ved Jenisej S f.
Kras-nojarsk; ca. 50 000 indb. Centrum i et
betydeligt kulfelt, M-bassinet, ml. de
Øst- og Vestsajanske Bjerge.
Jernmalmlejer ved M er endnu ikke udnyttet. Fra
M jernbane til den transsibiriske bane.
mi’nuskler (lat. minusculus, diminutiv af
minor mindre), alfabetets små bogstaver,
mi’nut (lat. minutus lille, af ringe omfang),
1) V.o af en grad (bueminut), betegnes
med ’; 2) ’/»o af en time.
minuti’ø’s (fr. minutieux, af lat. minutiæ
småting), nøjeregnende; som går i
enkeltheder.

minutvolumen, den blodmængde, et
hjertekammer pumper ud i 1 min. Hos
et voksent menneske i hvile ca. 5 1, under
arbejde større, indtil 30-40 1.
Minya [’minjå], by ved Nilen i
Mellemægypten; 70 000 indb. (1947).
’Minya-’Gongkar, Kinas højeste bjerg
(7700 m), i de bagindiske kæder V f.
Chung-king.
mi’næ’er, oldtidsfolk i S-Arabien, kendt

gnm. indskrifter fra 9. årh. f. Kr.
mi’nø’r (fr.), ingeniørsoldat uddannet i at
minere, lægge og fjerne miner; i flåden
mand oplært i brug af søminer.
miocæn [-’sæ’n] (gr. meion mindre +
-cari), geol., næstøverste etage i tertiær. I
Danm. glimmerler og -sand med brunkul
og astarteler.
Miomandre [mjD’md:dr], Francis de (f.
1880), fr. forfatter. Lyrik og talr. fint
psyk. romaner,
mi’osis (gr. meiösis formindskelse),
pupil-forsnævring.

G. H. de R. Mirabeau. Gabriela Mistral.

Mipo’la’m, termoplastisk formstof,
poly-vinylklorid ei. blandingspolymerisat,
dannet ud fra vinylklorid og vinylacetat
ei. akrylsyreestere. Meget
modstandsdygtigt mod syrer og baser, anv. som
gulvbelægning, stænger, pakninger m. m.
Stofferne bliver bløde ved 60-70°.
mir (russ: verden), uden for Rusl. betegn.

for det gl. russ. landsbyfællesskab.
’Mira ei. ’Mira ’Ceti (lat: den
forunderlige i (stjernebilledet) Hvalen), en rød
foranderlig stjerne, der varierer ml. 2 og 9.
størrelsesklasse. m-stjernerne er en
gruppe foranderlige stjerner, for hvilke m er
en typisk repræsentant.
Mlrä Bäi (omkr. 1420), ind. prinsesse, rel.
sektstifter og digter; forf. rel. hymner til
den unge Krishna.
Mirabeau [-’bo], Gabriel Honoré de
Ri-queti, greve af (1747-91), fr. politiker.
Angreb enevælden; 1789 deputeret for
tredjestand, som han ledede i juni, da
den modsatte sig Ludvig 16.s ordrer.
Ønskede fri forfatn., men nogenlunde
stærk kongemagt; fra 1790 i forb. med
og bestukket af hoffet. M-s indflydelse
var synkende, da han døde apr. 1791..
mira’belle ei. mira’bel’ (fr.), betegn, for
1) varieteter af alm. kræge, Prunus
insi-titia, med små gullige frugter, og 2)
Prunus cerasifera (myrobalan) m. lille gul ei.
rødlig frugt,
mi’rabile ’dictu (lat.), forunderligt at
sige, mærkeligt nok (Vergil: Æneiden).
Mi’ra’bilis (lat: forunderlig), slægt nær
salturtfam. Flerårige urter med
knoldformede ammerødder og talrige blomster,
enkeltvis ei. i kvaste, som især åbner sig
om aftenen. 60 arter, især Amer. Et par
arter er prydplanter i haver,
mi’rakel (lat. miraculum under), en
begivenhed, der fremkalder undren, fordi den
er i strid med den menneskelige erfaring
og synes at bryde naturens lovmæssighed,
mirakelspil, middelalderlige helgen- og
Mariadramer, dramatiserede legender
(blomstringstid i 14. årh.). Særlig
berømt er den fr. saml. »Miracles de Notre
Dame«. Det ældste bevarede da. m
handler om Knud Lavard (»Ludus de
Sancto Canuto duce«).
mir’ba’nolie, (1. led fr.), d. s. s.
nitrobenzol.

Mirbeau [mir’bo], Octave (1848-1917),
fr. forfatter. Skrev naturalistiske
romaner, men er mest kendt for skuespillet
Les affaires sont les affaires (1903), hvor
han når højt i soc. satire,
’mire (jfr.), rektangulær sigtetavle, der
anv. ved tekn. jordarbejder. Til et sæt
hører 1 dobbeltm, halvt hvid, halvt

sort, og 2 enkeltm, den ene hvid, den
anden sort. Højden af de to enkeltm og
af dobbeltm, regnet til skillelinien ml.
felterne, er den samme. V. hj. af m kan
man anbringe pæle således, at deres
overflader ligger i samme rette linie.

’Mirjam (lat. Maria), Moses’ og Arons
søster.

mir nichts, dir nichts [nixts] (ty:
irt-tet til mig, intet til dig), uden videre.

Mirö [mi’ro], Joan (f. 1893), sp. maler og
billedhugger, virksom i Paris. S. m.
Salvador Dali førende repr. for
surrealismen. (111. se tavlen Abstrakt Kunst).

Mirö Ferrer [mi’ro te’r:ær], Gabriel (1879-

3043

3044

3045

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free