- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3046,3047,3048

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ministerialtidende ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

miroton

Mississippi

Maalestok 1:5.625.000 Udarbejdelse! J. Humlum

100 200km

Kort over Mississippi.

1930), sp. forfatter, har som
prosafor-taeller levende skildret sin hjemstavn
Alicante.

miroton [-’tor;] (fr.), levningeret af kød

med kartoffelmoslåg bagt i gratinfad.
mis- (gr. misein hade), -hader, -fjelde,
misan’tro’p (gr. misdnthröpos, af mis- +
gr. anthröpos menneske),
menneskefjende.

Misantropen, komedie afMoliére (1666).
’misce (lat.), bland!; anv. på recepter,
miscel’lanea [-sæl-] (lat. miscellus
blandet), skrifter af blandet indhold,
misdannelser, bot., abnorme
vækstfænomener hos planter, m skyldes indre,
arvelige årsager. Til m hører mange af
havens kulturformer, hvor det snart er
roden (hvidroer), snart bladene (hvidkål,
kruskål) og snart blomsterstanden
(blomkål), der misdannes. Desuden kan f. eks.
nævnes omdannelse af en ureglm. blomst
til en reglm. (torskemund), at normalt
toårige planter allerede første år skyder
stængel (»storkløbere«) med blomst og
frugt (roer, kål), fyldte blomster (levkøj,
nellike) og de forsk, former af hænge- og
pyramidetræer,
mise’ra’bel (fr., af lat. miserabilis
ynkelig), ulykkelig, elendig, trist,
misere [-’sæ:-] (fr., af lat. miser elendig),
elendighed; ulykkelig situation.

mise’rere (lat: forbarm dig!), kat.
kirkebøn, som især anv. ved bodsfester.
miseri’cor’dia
(iat.),barmhjertighed;støt-teklods i en korstol, hvortil den gejstlige
kunne støtte bagen, når han måtte stå op.
misfoster, 1) foster, der viser store,
medfødte defekter, f. eks. manglende hjerne
ei. manglende arme og ben; 2)
dobbeltmisfostre er to fostre, der er mere ei.
mindre sammensmeltede. Ved begrænset
sammenvoksning fremkommer det, der
populært kaldes »siamesiske tvillinger«.
Udbredt sammenvoksning kan føre til
foster med to hoveder ei. med fire ben.
Begrænsede medfødte defekter (hareskår,
ganespalte, overtallige fingre) kaldes
misdannelser,
misgerningssager, forbrydelser af
grovere beskaffenhed, i hvilke der efter
grundloven skal anv. nævninger.
Grundloven indeholder dog ingen nærmere
bestemmelse af begrebets omfang,
mishandling, voldshandlinger, der
kvalificeres ved deres bet. antal ei. grove
karakter.

mish’na [mü-](hebr: gentagelse,belæring),
samling af traditionsstof, som jøderne
overleverede mundtligtog ville føre tilbage
til Moses ligesom den skrevne lov. På
grundlag af ældre samlinger samlede
Juda ha-nasiomkr. 200 e. Kr. en samling,

væsentlig af halakisk stof, der slog
igennem som den anerkendte m. Den er delt
i 6 rækker, hver med fl. traktater, ialt
63 (skrevet på nyhebr.).
Miskolc [’milkolts], by i NØ-Ungarn;
77 000 indb. (1941). Maskin- og
levnedsmiddelindustri.
’Miskow [-Du], Sextus (1857-1928), da.
sanger og komponist til adsk. folkelige
sange.

’miskredit (da. forstavelse mis-
manglende + fr. crédit tiltro), dårligt
omdømme; miskredi’te’re, bringe i m.
’mislibig (ty. missliebig, egl: ilde lidt),
fordægtig.

miso- (gr. misein hade), -hader, -fjende,
miso’ga’m (miso- + gr. gamos bryllup),

ægteskabsfjende.
miso’gy’n (miso- + gr. gyné kvinde),

kvindehader,
misone’isme (miso- + gr. ne’os ny),
Lom-brosos betegn, for unormalt had til alt nyt.
mispel (’Mespilus), slægt af
kernefrugt-fam. Træer ei. buske, tit med grentorne.
Hvide blomster. I haverer mispeltræ
(M. germanica) prydtræ; dets frugter
kan anv. til syltning.
Miss (eng.), frøken.

Miss., off. fork. f. staten Mississippi, USA.
’missa (lat.), messe,
’missa ’brevis (lat.), kort messe,
mis’sa’l (af missale), tekstur-skr., som i
bogtrykkunstens første tid anv. til kirk.
bøger som efterligning af munkenes
håndskrevne got. minuskelskrift.
mis’sale (lat.), messebog,
misse (eng. miss forfejle), søv., miste,

fejle, gå glip af.
’missi (ental: ’missus) (lat.), udsendinge.
Under Karl d. Store kgl. embedsmænd,
udsendt for at kontrollere domstole og
lokale embedsmænd,
’missing ’link (eng: det manglende led),
i udviklingslæren det tænkte mellemled
i udviklingen fra abe til menneske,
mission (lat. missio udsendelse), 1)
folkeretligt, off. sendelse til udlandet ved
visse ekstraordinære lejligheder; 2) i
kirken især udsendelsen af kristne mænd
og kvinder for at udbrede
kristendommen bl. ikke kristne folk: ydre m,
også (mindre korrekt) anv. om det kirk.
arb. i ukirkelige kredse inden for de
kristne nationer: indre m.
Missionsarbejdere, Kvindelige (fork.
KMA), da. missionsselsk.; arb. fra 1900
i Armenien, Syrien og Bhillandet, for
en del som lægemission,
missionschef, chef for en mission ei. et

gesandtskab.
Missionsråd, Dansk, grl. 1912 for at
organisere hjemmearbejdet i ydre
mission; D omfatter alle da. folkekirkelige
missioner.

Missionsselskab, Dansk, (fork. DMS),
stiftet 1821 af B. Falck Rønne som en
fri forening, virkede først i Grønland,
siden gnm. baselermissionen, fra 1864
selvstændig i Sydindien og fra 1891 i
Manchuriet; skole- og hospitalsmission er
i vid udstrækning optaget. 1948: 124
missionærer,
missionsvidenskab behandler den
kristne mission bl. ikke-kristne folk. Dens
hist.-kritiske del bygger på
hjælpevidenskaberne: geogr., etnogr. og
religions-hist., dens missionsteoretiske del
undersøger systemat. missionens principper og
metoder. I de sidste 50 år er der oprettet
mange lærestole i m, 1918 i Kbh.
missio’næ’r (af mission) kaldes den, der
tager et evangeliserende arbejde op bl.
ikke-kristne.
Mississippi [misa’sipi, mis:’sipi] (fork.
Miss.), ståt i USA, 0 f. Mississippi
Rivers nedre løb; 127 580 km2; 2 184 000
indb. (1940; 1947: 2 096 000), 17,4 pr.
km2; 1 075 000 var negre (49,1 %); 19,8%
boede i byerne. Hovedstad: Jackson.
M er lavslette, mod S og V en del af
M-sletten, sumpet og udsat for
oversvømmelser. Langs floderne findes låve
sandvolde (dannet v. oversvømmelserne).
Mod NØ bliver terrænet højere (indtil
237 m) og mere sandet, men ret
frugtbart, da der er løssdække de fleste steder.
Mod S subtropisk fyrreskov, mod N
temp. løvskov. - Landbruget er det do-

3046

3047

3048

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free