Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ministerialtidende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mississippi River
mistelten
Udarbejde/se: J. Humlum
Maalestok 1 = 5 625 000
Kort over Missouri.
minerende erhverv. Vigtigst er bomuld,
dernæst majs, sukkerrør, hirse, batat og
yams. 1945 avledes 354 580 t bomuld =
17,3% af USAs høst. M er skovrigt og
tømmerproduktionen stor. Fremstilling
af bomuldsfrøolie, bomuldsfrøkager og
bomuldsvarer er de vigtigste industrier.
- Historie. Fr. kolonisation fra 1699;
området engelsk 1763, til USA 1783;
territorium 1798; ståt 1817. Med
Sydstaterne i borgerkrigen 1861-65. I alm.
demokr. flertal. (Kort se sp. 3046-47).
Mississippi River, Nordamer.s største
flod, med bifloden Missouri verdens
længste flod (6970 km); den afvander
3,24 mill. km2 = 45% af USAs areal.
M udspringer i staten Minnesota fra
Itasca Lake 446 mo. h.; efter vandfaldet
St. Anthony Falls ved Minneapolis
sejlbar til sin munding i México Golfen
(3115 km), hvor den danner et 4-armet
delta (31 860 km2). Vestfra fra Rocky
Mountains modtager den bifloderne
Missouri, Arkansas og Red River, østfra
den dybe og vandrige Ohio River. Ved
New Orleans er M 2400 m bred og 30 m
dyb. I M-s nedre løb er der talrige
slangebugtninger og hesteskosøer. Langs
bredderne er der låve sandvolde, dannet
ved M-s hyppige oversvømmelser (især
1927), mens landet bagved er lavere og
mere sumpet. Det store delta begynder
kort efter tilløbet af Red River. Til
transport af tunge massevarer spiller M
og Ohio en vældig rolle, mens de vestlige
steppefloder har ringe bet* da>
vandstanden er stærkt svingende. M er ved
Illinois-Michigan-kanalen i forb. med de
store søer. Over M er der bygget talr.
broer, f. eks. ved New Orleans, Baton
Rouge og Memphis. Området udforsket
i 1680erne af La Salle.
mis’sive (fr., af lat. missus sendt),
sende-brev; i ældre tid et brev, som var rettet
til en enkelt ei. fl. bestemte personer,
mods. et patent (åbent brev).
Missolonghi [-’lorjgi], ital. navn på byen
Mesolöggion i Grækenland.
Missouri [ma’zuri, -ra] (fork. Mo.), ståt
i USA, omkr. Missouri Rivers nedre løb;
180 449 km2; 3 785 000 indb. (1940;
1947: 3 903 000), 21,0 pr. km2; deraf
244 000 negre; 51,8% boede i byerne.
Hovedstad: Jefferson City. Største by:
St. Louis. N f. M River findes frugtbar
moræne dækket af løss, opr. løvskov
med små pletter af prætie, nu næsten
helt opdyrket. S f. floden ligger Ozark
plateauet, dækket af løvskove og kun
lidet opdyrket. Vigtigste erhverv er
landbrug: af USAs høst 1945 avledes i M
3,3% af majsen, 2,0% af hveden, havren
og bomulden, desuden lidt tobak og
frugt. Stort husdyrhold: 1947 fandtes
3 mill. stk. kvæg, 1,3 mill. får og 3,6
mill. svin. Stor minedrift: 1944
produceredes 158 000 t bly (i S-M) = 41,9% af
USAs prod., 33 000 t zink (i S-M) =
5,1% af USAs prod., og 4 mill. t kul
(i N-M). Industrien er vigtig: slagterier,
møllerier. - Historie. M koloniseredes
af franskmænd i 18. årh., var spansk
1763-1800, så atter fransk, 1803 solgt
til USA. Territorium 1812, ståt 1821.
Opr. slavestat, under borgerkrigen 1861
-65 delt stemning.
Missouri-Pacific-banen [-pa’sifik] (eng.
-amer. The Pacific Stillehavet), et af
USAs største jernbaneselskaber, hvis
strækninger i hovedsagen ligger V for
Mississippi med St. Louis som
hovedcenter. Strækningslængde ca. 22 400 km.
Missouri River [ma’zuri], længste biflod
til Mississippi i USA; 4720 km 1., afvander
1,37 mill. km2. M udspringer med 3
kildefloder i Rocky Mountains i
S-Mon-tana, løber mod N i en dyb canyon,
derefter mod 0 og SØ gnm. prærien til
udmundingen i Mississippi ved St. Louis.
På grund af stærkt vekslende vandføring
kun ringe trafikeret.
Missouri-synoden, luth. kirkesamfund
i USA, stiftet 1847; ca. 3000
menigheder, strengt konfessionelt og
intolerant.
mistbænk (ty. mist gødning), drivbænk,
et indrammet og glasdækket bed, der
kan opvarmes ved gærende hestegødning.
’misteldrossel (efter mistelten, hvis bær
man tidl. troede, den spiste) (’ Turdus
vi-’scivorus), stor drosselart, plettet
underside. Yngler hist og her i Danm.
Trækfugl.
’mistelte’n (ældre da. ten planteskud)
(’ Viscum), slægt af
m-fam. 65 arter. I
Danm. findes
almin-mindelig m (V.
album), stedsegrøn
busk med mods. bla- .
de, snylter f. eks. på
pære-, æble- og
nåletræer. Særbo. Frugten
er et ærtestort, hvidt
bær, som spises af
fugle, hvorved
frøene overføres til andre træer og spirer
her. m findes nu kun et par steder i
Danm. I nord. mytol. er den pil,
hvormed Balder dræbtes, af m. Af kelterne
3049
3050
3051
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
