- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3052,3053,3054

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mister ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mister

Mjøsa

holdtes m for hellig og ophænges endnu
i Engl. ved j uletid.
mister [’mista] (eng., af lat. ma’gister
mester) (staves altid A/r.), hr. (bruges
kun foran efternavnet),
misteri’oso (ital.), mus.,
hemmelighedsfuldt.

’Misti, EI, uvirksom vulkan (6100 m) i
Perus Vestcordillere ved byen Arequipa.
mistillidsvotum, beslutning af et
parlament ei. en af dennes afd., hvorved
der udtales mistillid til regeringen.
Medfører under parlamentarisme i reglen
regeringens afgang.
Mistinguett [mistæ’gæt], egl. Jeanne
Bourgeois (f. 1869), fr.
varietékunstnerinde. Vandt opr. ry som
revykunstnerinde ved sine velskabte ben; udviklede
senere et lunerigt foredragstalent i
muntre viser og sketches, ofte s. m. Chevalier.
Gæstede Kbh. 1933 og 1948.
mi’stra’l (provençalsk: herskende), kold
og ofte meget stærk vind, der om
vinteren blæser fra NV ud over den fr.
Middelhavskyst.
Mi’stral, Frédéric (1830-1914),
provençalsk digter, den betydeligste skikkelse i
félibre bevægelsen, udgav 1859 den
ny-provençalske digtnings berømteste værk
Miréio, et yndefuldt og levende epos.
Fik 1904 Nobelprisen s. m. den sp.
dramatiker Echegaray.
Mis’tral, Gabriela (f. 1889) (pseud. for
Lucila Godoy y Alcayaga), sp.-chilensk
forfatterinde af baskisk oprindelse;
virker også som pædagog. 1 sin digteriske
produktion Desolaciön (fortvivlelse)
(1922), Ternura (ømhed) (1923) er hun
inspireret af kristelige og
menneskekærlige følelser. Nobelpris 1945. (Portræt
sp. 3045).

mistress [’mistris] (eng.), husfrue,
madmoder; forstanderinde; mætresse.
Misu’rata [-z-], havneby i Libyen 200 km
ØSØ f. Tripoli; 45 000 indb. (1938).
Erobret af brit. styrker 16. 1. 1943.
misvisning ei. deklination, kompasnålens

afvigelse fra retningen N-S.
Mi’tanni, oldtidsrige i N-Mesopotamien
omkr. midten af 2. årtus. f. Kr. Den
churrittiske befolkning her organiseredes
som staten M af en indoeur. overklasse.
M, der en tid beherskede Ninive, faldt
for hittitterne, og en del af dets område
kom til Assyrien. Svækkelse af M-s og
senere af hittitternes magt muliggjorde
udvidelsen af assyrisk herredømme til,
og udover, disse egne.
’Mitau, ty. navn på byen Jelgava i
Letland.

Mitcham [’mitjam], forstad til London,
12 km SSV f. City. 66 000 indb. (1948).
Mitchell [’mitjal], Margaret (1900-49),
amer. forfatterinde til bestselleren Gone
With the Wind (1936, da. Borte med
Blæsten 1937), romantiseret skildr, af
Georgia under Borgerkrigen, overs, til
18 sprog (1948). Omkom ved bilulykke.
Mitchell, Mount [maunt ’mitlal], højeste
punkt (2044 m) i Appalacherne, USA, i
North Carolina,
mi’tella (lat. diminutiv af mitrd),
trekantet tørklæde, hvormed man binder
armen op ved lidelse i ei. læsion af denne.
’Mithra, en hellenistisk guddom, hvis
mysterier fra Lilleasien vandt indgang i
romerriget ved slutn. af 1. årh. e. Kr.
Udbredelsen skete gnm. den rom. hær,
til hvilken M stedse var knyttet. Kulten
var kun for mænd og prægedes af en
barsk etik, inspireret af soldaterånd.
Kulten fandt sted i underjordiske,
firkantede kapeller med en alterta-vle på
endevæggen, hvor M var fremstillet som
en ung mand i orient, klædedragt,
stødende sit sværd i en tyr, han har tvunget
i knæ. Gnm. hårde prøvelser af legemlig
og sjælelig art optoges de indviede i 7
forsk, grader, gennemgik derefter en
symbolsk død ved et dram. udført
rituelt drab, genfødtes til evigt liv og fik
ret til at deltage i den hellige nadver,
indstiftet af M, før han forlod jorden.
M-mysterierel. var kristendommens
farligste konkurrent, omkr. 4. årh. var den
kristendommen overmægtig, men
forsvandt derefter hurtigt, nidkært forfulgt
af den sejrende kirke. Indirekte virkede

M-mysterierel. med til at skabe den
kristne kirkes kultus; M-s sol tegn, hagekorset,
spiller således en rolle for korsets hist., og
i Syden er julen indtrådt som en kristen
afløsning for M-menighedernes store
solhvervsfest den 25. dec.
Mithri’dates 6. (korrektere: Mithradates),
konge af Pontos 120-63 f. Kr., erobrede
det bosporanske rige, Armenien,
Pafla-gonien, Galatien og Kappadokien, hvilket
sidste Rom 92 tvang ham til at rømme,
hvorfor M erobrede den rom. provins
Asia og angreb Grækenland, da Rom var
optaget af Forbundsfællekrigen. Sulla
tvang ham dog 87-83 til at opgive
erobringerne, men da Nikomedes 3. 75
testamenterede Rom Bithynien, beg. M krig
igen, men blev slået af Lucullus og
Pompejus og begik selvmord, da sønnen
Farnakes rejste sig mod ham.
mithrida’tisme, modstandskraft mod
gift, erhvervet gnm. tilvænning. (Kong
Mithridates vænnede sig if. Plinius af
frygt for giftmord til en række alm. gifte).
Miti’ga’l, organisk svovlforb. til ind-

gnidning mod kløe og utøj.
Mitjurin [-’tlu-], Ivan (1855-1935), russ.
planteforædler. Har udført værdifuldt
praktisk arbejde som frugttræforædler.
I sine teoretiske arbejder betvivler han
almengyldigheden af de Mendelske
spalt-ningslove. Alle M-s teorier er baseret på
hans erfaringer som frugtforædler, men
savner videnskabelige kontrolforsøg.
Mi’t jurinsk, til 1931 Koz’lov, by i RSFSR,
Sovj., SSØ f. Moskva; 70 000 indb.
(1939). Banecentrum. Landbrugsvidensk.
forskningsinstitut.
’Mitla, zapotekisk ruinby i Oaxaca,México
Mit Livs Eventyr, titlen på H. C.

Andersens selvbiografi (1855).
’mitogene’tiske stråler, betegn, for
formentlige stråler, der if. d. russ. biol. A.
Gurvitj (f. 1874) skulle kunne inducere
celledelinger (mitoser) i plantedele,
mi’tose (gr. mitos tråd (d. v. s. de
trådformede kromosomer)), ækvations- ei.
ligedeling, cellekernernes,alm. tvedelinger
under deres opformering. Under m-s
pro-fase længdespaltes kernens kromosomer,
under dens metafase samles de i
midtplanet, under anafasen frigør
spaltehalvdelene sig fra hinanden og søger ei.
drages mod modsatte poler, hvor der
under telofasen dannes to døtrekerner

Mitose fra rodspidsen af rødløg,
a: celle med »hvilende« kerne, b-e: profase,
f: metafase, g-i: anafase, j-l: telofase.

mage til moderkernen. Ved m bibeholdes
kernens indhold kvalitetsmæssigt, idet
kromosomernes gener i forvejen har
fordoblet sig. Efter m afgrænses
døtrecellerne ved en fure ei. cellevæg, m er
en ret hurtigt forløbende proces, selve
delingen tager under en time, helt ned
til 20 min., medens der hengår længere
tid ml. selve delingerne, 10 timer ei.
mindre. Visse ufuldstændige former af
kernedeling betegnes amitose (gr: uden
tråd), fordi der slet ikke dannes
kromosomer. Mods. m halveres kromosomtallet
under den såk. reduktionsdeling. (Jfr.
meiose).

’Mitra (sanskrit: ven, venskab), i ind. rel.
gud for de etiske bånd ml. mennesker,
venskab og fred, i den vediske periode
oftest nævnt i forb. med Varuna.
’mitra (gr: en art asiatisk
hovedbeklædning), de kat. bispers hovedbeklædning,
antagelig med den jødiske ypperstepræsts
som forbillede,
mitrailleuse [mitra’jø:s3] (fr.), d. s. s.
maskingevær.

mi’tra’lfejl (af mitra bispehue), lidelse i
hjerteklapperne ml. venstre forkammer
og hjertekammer. Når klapperne ikke
lukker rigtigt, tales om mitralinsufficiens.
Ved mitralstenose er åbningen
forsnævret. m forårsages hyppigst af gigtfeber.
Mi’tropa (fork. f. Mf’/teleuropäische
Schlaf-und Speisewagen A. G.), det 1916
stiftede, af de ty. rigsbaner ejede spise- og
sovevognsselskab, som før 2.
Verdenskrig drev næsten samtl. ty. spise- og
sovevognsløb samt sovevogne til de
omliggende lande. Ophørt under 2.
Verdenskrig.

Mitsui [mitsui], japansk
forretningsdyna-sti. M-koncernen grundlagdes 1632, var
storforetagende før industrialiseringen,
fra 19. årh. stærkt opsving m. moderne
maskineri og billig arbejdskraft
(tekstil-og metalindustri, minedrift, handel).
Havde ved Japans sammenbrud 1945
kapital på 3,9 milliarder yen. Under
allieret kontrol, opløst 1946.
Mittag-’Leffler [’mitag-], Magnus
Gustaf (1846-1927), sv. matematiker, har
bl. a. ved sine organisatoriske evner ydet
en betydningsfuld indsats for
matematikkens stilling i Norden,
’mittel (ty: middelstor), i bogtryk
skriftstørrelse på 14 punkter.
Mittellandka’nal [’mitallant-], ty.
kanalsystem, der forbinder Rhinen
(Dort-mund-Ems-kanalen) og Elben; 440 km
1., 2,5 m dyb, anlagt 1905-38.
Mix, Tom (1880-1940), amer.
filmskuespiller. Deb. som film-cowboy 1914 og
blev efterhånden Amer.s førende
Wild-West-skuespiller. Forlod filmen
1936ogop-trådte før krigen bl. a. i da. cirkus (1939).
mixed double [’mikst ’däbl] (eng. mixed
blandet + double dobbelt), parspil i tennis
og lign. spil, hvor hvert makkerpar
består af en kvinde og en mand.
mixed drinks [mikst ’drirjks] (eng.),

blandede drikke, d. s. s. cocktail,
mixed-grill [mikst-] (eng. mixed blandet
+ grill stegerist; ret stegt på rist), ret
bestående af en blanding af forsk, stegte
kødvarer, svampe m. m.
mixer [’miksa] (eng.), blander (person,
apparat).

’mixoly’disk toneart (gr. mikso-
blandet; halv + Ly dos lydisk), 7.
kirke-toneart.

’mixtum (lat.;, blandet; blanding,
’mixtum com’po’situm (lat.),
sammenblanding, miskmask.
Mizar [-’sa’r] (arab: kappe), stjernen £

1 stjernebilledet Store Bjørn.
Mjaskovskij [-’kofski], Nikolaj (f. 1881),

russ. komponist. 1921 prof. ved
konservatoriet i Moskva. Har skrevet 24
symfonier.

mjød (grundbet: honning), gl. gæret
honningdrik med krydderier,
mjødurt (Fi//1 pendula), slægt af rosenfam.
med fjersnitdelte blade
og små, hvidlige ei.
rødlige blomster i
man-geblomstrede stande.

2 arter i Danm. af
hvilke den ene, almindelig
m (F. ulmaria), der
vokser på enge, har en
stærk, krydret duft;
bladene har været
anv. som teerstatning.
Knoldet m (F.
hexa-petala) findes på tørre
bakker.

Mjölby [’mjø.i-], sv.
købstad (fra 1920),
Östergötland.ved
Svart-ån; 7800 indb. (1949).
Glassliberi.
’Mjøl’ner, i nord. rel. den hammer, Thor
anv. som kastevåben; den ramte altid
målet og vendte tilbage til ejeren.
’Mjøsa, da. Mjøsen, Norges største indsø
på grænsen ml. Hedmark, Opland og
Akershus; 124 mo. h.; ca. 100 km 1.,
største bredde 15 km; 359 km2; 443 m
dyb. Tilløb: Gudbrandsdalslågen; afløb:
Vorma til Glomma. Ved M ligger
købstæderne Hamar, Lillehammer og
Gjøvik. Egnen omkring Al er et af Norges
frugtbareste og tættest befolkede
agerbrugsområder.

Alm. mjødurt.

3052

3053

3054

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1140.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free