- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3058,3059,3060

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mister ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

modermund

modul

moder. Den skyldes blodomløbet i
livmoderens stærkt udvidede blodkar,
modermund (orificium uteri),
livmoderens åbning ind til skeden,
modermælk, kvindemælk.
modermærke (ntrvus), arveligt anlagt,
lokal misdannelse i huden, bestående af
udvidede blodårer, pigment, hår, ei. lign.
mo’derne (fr., af lat. modo nylig), nutids-;
på mode, yndet, moderni’se’re, gøre
m. moder’nistisk, præget af tidens ånd
og smag.

Moderne Gennembrud, Det, da. litt.
hist. betegn, for det pludselige frembrud
af realistisk problemdigtn., som fandt
sted i Norden i 1870erne og hvis direkte
anledning var G. Brandes’ virksomhed,
moder’nisme, liberal kat. bevægelse,
der kræver større vidensk. frihed;
opstået i 19. årh. som reaktion mod
ultra-montanismen. m begyndte i Arner., greb
om sig i Engl., Tyskl. og Fr., hvor den
fik en filos. begrundelse, og i Ital., hvor
den forbandtes med en demokratisk
arbejderbevægelse. Bekæmpedes især af
Pius 10. og ramtes afgørende ved den ed
på kirkelæren (modernisteden), der
fra 1910 kræves af alle kat. præster og
teologer.

moder og barn (Tol’miea menzi’esii),
stueplante (af stenbrækfam.), der har
fået sit navn af de små yngelplanter,
der fremkommer ved bladfladens grund.
Blomsterne små, grønliggule,
ubetydelige.

moderret. I ældre litt. (Bachofen) antog
man, at det ældste menneskelige
samfund på et vist stadium havde været
moderretligt (matriarkat), således at
slægtskab alene regnedes gnm. kvinder,
og kvinderne havde magten i samfundet.
Teorien er nu opgivet, uden at man dog
benægter, at visse samfund, både i
nutiden og i fortiden, har regnet slægtskab
gnm. kvinder, således at en mand altid
tilhørte sin moders slægt og ikke sin
faders.

Moders Dag, 2. søndag i maj, indstiftet i
USA 1913, indf. i Danm. 1928 af De
Allieredes Danske Våbenfæller, som en dag,
hvorpå enhver skal mindes sin moder og
evt. vise hende sin opmærksomhed.
Modersmaalet, da. dagblad, udg. i
Haderslev, grl. 1882, sammensluttet med
»Dannevirke« 1900.
moderspejl (speculum), et instrument, ved
hvis hjælp modermunden kan iagttages,
modersyge, forældet, populært navn for
hysteri. Man mente i oldtiden, at denne
skyldtes, at livmoderen steg op i halsen,
mo’dest (fr.), 1) beskeden, pæn; 2) lille
skulderslag med pibet halsstrimmel; anv.
af kvinder i 17. og beg. af 19. årh.
modgifte virker enten gnm. en
ødelæggelse ei. omdannelse af giften, så den ikke
kommer til at virke, ei. ved at virke i
den mods. retning af giftvirkningen,
således at denne bliver svagere end normalt,
’modi (lat.), flertal af modus,
modificere [-’se’-] (lat. modificare afpasse,
af modus mål, måde + facere gøre),
tillempe, afændre; indskrænke, begrænse,
modifikation (lat.), tillempning;
nærmere bestemmelse. I biol. (her også
kaldet paravariatiori), kårfremkaldt,
ikke-arvelig ændring og type.
Modigliani [modi’ljoni], Amedeo
(1884-1920), ital. maler. Fra 1906 i Paris.
Levede et hektisk bohémeliv og døde fattig
af tuberkulose. Hans portrætter og
figurbilleder udmærker sig ved en raffineret
linieføring og en egenartet
udtryksfuldhed.

modilion [modi’jä] (fr., af lat. mutulus
(se mutuli)), lille
vo-lutkonsol, der
understøtter arkit. led,
f. eks. en gesims,
mo’dist (fr.), mode-

handler(inde).
’modius, største gl.
rom. mål for tørre
varer = 8,75 1.
modkobling,
negativ tilbagekobling ved radiorør.
Alodlin [’modljin], lille polsk fæstningsby
NV f. Warszawa, ved Bugs indmunding
i Wisla. Under krigen sept. 1939 forsva-

Modillon.

rede po. tropper hårdnakket fæstningen
M, kapitulerede 29. 9.

modlysblænder, kort cylinder, der kan
anbringes udvendigt på fatningen af et
fot. objektiv og beskytte mod direkte
solstråling ved optagelser mod Solen.

modning, 1) bol., den afsluttende
udvikling af frø, frøgemmer, løg, knolde og
træers årsskud. Når m er fuldbyrdet,
indtræder ofte hvile, f. eks. hos kartofler.
Saftige frugter danner ved fuldmodning
duftstoffer og ætylen, der tillige
fremskynder m hos andre frugter; 2) tekn.,
en frivillig ei. - f. eks. ved opvarmning
-fremmet proces, der består i kem. ei.
strukturelle ændringer i stofferne til
forbedring af deres teknologiske
egenskaber. m af metallegeringer skyldes en
meget fin fordeling af legeringsstoffers
mikrokrystaller i metalmassen og opnås
ved passende opvarmning og bråt
afkøling med påfølgende lagring ved
stue-temp. (selvmodnende legeringer) ei. ved
svag anløbning.

modningsdeling, det dyriske ægs
re-duktionsdeling, der først finder sted,
når spermatozoet er trængt ind i
ægcellen. Ved m afsnøres der tre små, abortive
celler (retningslegemer).

modpave, den, som bliver pave uden
regulært kirk. valg. Kendes kun i
middelalderen.

modreformation, den rom.-kat.
offensiv mod protestantismen; den begyndte
med Tridentinerkonciliet (1545-63),
sluttede foreløbig med Trediveårskrigen,
men fortsatte endnu en tid i Fr. og Østr.
m genoprettede katolicismens
herredømme i de romanske lande. En
hovedstyrke i m var jesuitterne.

modregning, en fordrings ophør ved, at
den går op mod et tilgodehavende
(modfordring), som skyldneren har på
kreditor. Som hovedregel kræves det, at
modfordring og hovedfordring går ud
på en ydelse af samme art, og at
modfordringen er retskraftig, således at den
kunne være gjort gældende ved
selvstændigt søgsmål.

modsat tal til et tal a er tallet — a.

modsatte regningsarter udført efter
hinanden ophæver hinanden. Eks.
addition og subtraktion, multiplikation og
division.

modsigelsens grundsætning
(kontradiktionsprincippet), logisk sætn., der
siger, at en dom ikke kan være både
sand og falsk.

modsot, folkeligt navn på sygdomme som
svindsot og tæring, der menes påført
mennesket af onde magter.

modstand, elektr., se elektr.
ledningsmodstand.

modstandsbevægelse, under 2.
Verdenkrig den aktive, organiserede
modstand mod tyskerne og deres
forbunds-•fæller i de besatte lande. Arbejdede m.
illegal presse til bekæmpelse af
besættelsesmagtens ensretning af de tilladte
blade og af radioen, m. sabotagehandlinger
mod trafik- og produktionsanlæg af
betydning f. besættelsesmagten,
opbygning af underjordisk hær.
uskadeliggørelse af forræderelementer, der var farlige
for m. Våben, ammunition,
sprængstoffer leveredes i stor udstrækn. ad luftvejen
fra De Allierede. Åben krigsførelse mod
fjenden kom især for i Sovj., hvor
partisanernes modstand bag de ty. linier gav
tyskerne anledn. til massakrer på
civil-befolkn. i stor stil; i Fr, hvor m
(foruden omfattende sabotage mod
jernbanenettet) bidrog afgørende til landets
befrielse juli-aug. 1944; i Jugoslavien, hvor
m fra kapitulationen apr. 1941 til
krigens afslutn. bandt fl. ty. divisioner,
trods den bitre konflikt ml. Mihajlovic
og Tito; og i Polen, hvor Warszawas
rejsning mod tyskerne 1944 endte m. ty.
sejr. m fik i alle lande tilslutn. fra folk
af de mest forsk, samfundslag;
kommunister deltog i stort tal, i hvert fald efter
den ty.-sovj. krigs udbrud juni 1941. m
bekæmpedes af nazisterne og deres
hjælpere m. skiftende metoder i de forsk,
lande: henrettelser, gidselmord,
clearingmord, tortur under forhør,
massedeportationer t. koncentrationslejre i landet

selv ei. i Tyskl., massakrer af
civilbe-folkn. Ved omfattende spionagesystem
og anv. af stikkere, ved indsats af Gestapo
og småbander af forbryderelementer fra
landene selv kunne nazismen i adsk. tilf.
knække modstandsgrupper og få ram
på m-s ledelse, men intet sted
tilintetgøre m i sin helhed.

I Danm. kom m sent i gang p. gr. af
besættelsens fredelige karakter i de første
år, hvor rigsdagspolitikerne havde
ledelsen og under delvis vigen for de ty. krav
opnåede at umuliggøre en regering af da.
nazister. Flertallet af da. befolkn. veg
tilbage for en aktiv modstand, der kunne
føre til »norske tilstande«. Før sommer
1941 var det kun en ganske snæver kreds,
der ønskede og arbejdede for aktiv m,
bl. a. under hensyn t. Danm.s anseelse bl.
Tyskl.s modstandere. Efter 22. 6. 1941
gik kommunisterne under jorden; Danm.s
tilslutning til antikominternpagten nov.
1941 førte til stærke demonstrationer.
Fra de sidste måneder af 1941 voksede
en omfatt. illegal presse frem; sabotage
forekom spredt især fra forår 1942,
organiseredes i slagkraftige grupper fra
efteråret 1942, der ca. nytår 1943 fik fast
forbind. m. Engl., og fra forår 1943 satte en
voksende bølge af sabotagehandlinger
ind, der i betydelig grad hæmmede
leverance af krigsvigtige varer og samtidig
tog grunden bort under den af
Scavenius førte forståelses- og
forhandlingspolitik. Fra juli-aug. 1943 koordineredes
da. m under Danmarks Frihedsråd m.
repræs. f. de vigtigste illegale
organisationer og m. forbind, t. eng. militær.
Antal sabotagehandlinger anslået til
knap 2700, hvoraf ca. 2500 fra 1943,
jernbanesabotagen, der særl. virkede i Jyll.,
ikke medregnet. Sabotagearb. udførtes af
en lille kreds; de største sabotørgrupper
rummede et par hundrede deltagere.
Ødelægg. anslået til 290 mill. kr. Ved at
føre kampen m. sabotage opnåedes stor
besparelse af menneskeliv og værdier i
forh. til, hvad eng. bombeangreb ville
have medført. Fra slutn. af 1943 måtte
m i Danm. i en række tilf. forsvare sig
ved henrettelse af stikkere, ialt ca. 350.
Fra sommer 1944 organiseredes og
bevæbnedes en illegal hær, der maj 1945
talte ca. 45 000 mand.
Modstandsbevægelsens Nationalråd
(Conseil national de la résistance) [k5sæ:j
nasjo’nal da la rezi’stä:s], det fr.
frihedsråd, dannet maj 1943 ved
koordination af modstandsgrupperne i forståelse
m. partier og fagbevægelse. Leder indtil
Frankr.s befrielse 1944 var Bidault.
modstandskasse, apparat til elektr.
målebrug, ved hvilket man kan indskyde
mere ei. mindre af nøje bekendt
modstand i et kredsløb,
modstandstermometer beror på
metallers modstandsændring med temp. og
består af en tynd platintråd anbragt i et
kvartsrør. m er nøjagtigere og har større
måleområde end kviksølvtermometret,
modsætningsslutning. Hvor en lov
indeholder en udtømmende ordning af
visse forhold ved f. eks. at foretage en
opregning af de tilf., som den omfatter,
vil man i reglen være berettiget til en
m, d. v. s. til at slutte, at de tilf., som ikke
falder ind under lovens ord, ikke
omfattes af den.
modtale, driftsform ved radiotelefoni,
hvorved sending og modtagning kan ske
samtidig i begge retninger,
mo’du’l (lat. modulus mål), 1) mat. og
fys., benyttes som benævnelse for visse
størrelser af forsk, art, der inden for et
område spiller en særlig rolle. Eks.: m
for et komplekst tal a + ib er ^ /a’ + b*.

Hvis to hele tal giver samme rest ved
division med et helt tal m, siges de to
første tal at være kongruente efter m m.
I fys. elasticitetsmosv. - 2) bygningstekn.,
grundtal for forholdet ml. størrelsen af
de forsk, dele i en bygning. Klassiske og
senere arkit.-teoretikere anv. gerne
søjlediameteren som m. - Som byggeri nu
almindeligt udføres leveres de forskellige
materialer i indbyrdes uafh. mål, f. eks,
vil en murstens længde ikke gå op i

3058

3059

3060

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free