- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3061,3062,3063

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mister ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

modulation

Molbech

længden af et stykke tømmer ei. en
rørledning, som det leveres på
byggepladsen. Dette nødvendiggør tilpasning af
hver enkelt del på stedet, hvilket både
betyder øget arbejdsløn og
materialespild. Leveres derimod rørledninger f.
eks. i længder, der svarede til
etagehøjden o. lign., ville besparelser opnås. Det er
da en af byggeforskningens opgaver at
at finde frem til en m som for hver
byg-ningstype er den bedst egnede,
modulation (lat. modulatio rytmisk,
afmåling), 1) sprogv., talens nuancering ved
ændringer i tonehøjde, stemmestyrke,
tempo osv. 2) mus., i ældre spiogbrug
blot den harmoniske gang i et
musikstykke. Betyder i den nyere mus.
terminologi overgangen fra den ene toneart
til den anden. 3) radiotekn., ændring af
styrke (ei. frekvens) af de udsendte
bølger fra en radiosender, fremkommer
under påvirkning af en mikrofonstrøm i
overensstemmelse med lydsvingningerne
foran mikrofonen.
’modus(flertal modi) (lat: måde), 1 )gramm.,
de forsk, grupper af verbets former:
Indikativ, der omfatter de almindelige
fremstillende finite former; konjunktiv, der
på da. nu næsten kun bruges i ønsker
(»kongen leve«), men som endnu på ty.
bruges meget i bisætninger; optativ, den
gamle ønskeform, der f. eks. forekom
på gr.; imperativ, bydemåde; og endelig
de nominale former (infinitiv,
participium o. a.). 2) filos., hos Spinoza:
enkeltting som led i verdenssubstansen.
’modus vi’vendi (lat: måde at leve
(sammen) på), måde at indrette sig på,
midlertidig ordning af et omstridt
spørgsmål (f. eks. ml. to stater),
modveksel, veksel, som trækkes på en
regresforpligtet ved en vekselforpligtelse
til gennemførelse af regrespligten,
modvægt, radiotekn. betegn, for et ved
jorden anbragt trådsystem, der benyttes
i st. f. jordforb. .
Modzelewski [modzæ’Iæfski], Zygmunt (f.
1900), po. diplomat. Opr. journalist,
officer under 2. Verdenskrig. 1945 po.
ambassadør i Moskva, s. å.
undeistats-sekr. i po. udenrigsmin., febr. 1947
uden-rigsmin. Kommunist.
Moe [mo’], Carl (1848-1927), da. præst,
fremkaldte en stor vækkelse i Harboør
omkr. 1880; siden præst i Skandeiup,
skarp vækkelsesprædikant, fra 1915
formand for Indre Mission.
Moe [mo:], Jørgen (1813-82), no.
folklorist.. digter og biskop; begyndte i
studenterårene at optegne folketraditioner,
udsendte 1840 et lille hefte med folkeviser
og har s. m. Asbjørnsen udg. den berømte
eventyrbog No. Folkeeventyr (1841-44).
Moe [mo:] (da. [mo’]), Louis (1859-1945),
no. grafiker. 1919 da. indfødsret;
navnlig bogill. til hist. værker, skønlitt.,
børnebøger.

Moeran [’miaran], Ernest John (f. 1894),
eng. komponist til bl. a. symfoni,
rapsodier, kammermusik.
Moesgård [’mos-], hovedgård S f. Århus,
ejet bl. a. af slægterne Ulfeldt, Frijs og
Gyldenkrone. Hovedbygn. opført af
C. J. Zuber 1780-84; fredet i kl. A.
Moesgaard, Niels Juul (i. 1905), da.
tandlæge. 1945 prof. v. Danm.s
Tandlægehøjskole.

Moesgaard Kjeldsen [-’kæl’-], Christen
(1869-1935), da. politiker. Lollandsk
godsejer. Gennemførte s. m. prof. Harald
Goldschmidt og proprietær J. A.
Lemming (1866-1937) de første
rentabilitets-fodringsforsøg med malkekvæg i Danm.
1902-04. Radikal folketingsm. 1913-20,
gik mod sit parti i Flensborg-sagen,
ekskluderedes 30. 3. 1920. Led store tab
efter krigen; i 1930rne tilsluttet LS.
Moeskroen [’muskrun], flamsk navn på

Mouscron, belg. by.
mo’fetter (beslægtet m. tysk muffig
muggent (lugtende)), steder i vulkanske egne,
hvor der udstrømmer kulsyre.
Mogadiscio [-’dilo], eng. Mogadishu,
hovedstad i tidl. Ital. Somaliland ved Det
Ind. Ocean; ca. 55 000 indb., deraf 8000
ital. Eksporthavn for landets produkter.
Erobret af brit. styrker 25. 2. 1941.
M & B 693, fork. af May and Baker 693,

3061

fabrikationsbetegn. for et af de første
• sulfonamidpræparater mod
lungebetændelse.

Mogens, da. mandsnavn, af Magnus.

Mogensen, Alfred Frants (f. 1914), da.
ingeniør. 1948 prof. i vandbygning ved
Polytekn. Læreanst.

Mogensen, Jens Christian (f. 1890), da.
embedsmand; 1940 direktør for
Land-brugsmin.s erhvervsdept., 1946 dept.chef
i Landbrugsmin.

Mogensen, Mogens Sode (f. 1913), da.
kemiker og bakteriolog. Prof. i
mejerikemi og mejeribakteriologi ved
Landbohøjskolen 1947.

Mogenstrup Ås, ås i S-Sjælland, SØ f.
Næstved.

Mogiljov [magi’ljDf], by i Hviderusland
ved Dnjepr 0 f. Minsk; 99 000 indb.
(1939). Trafikcentrum. Industri.
Flodhavn. 1-772 russisk. Erobret af tyskerne
juli 1941; efter hæftige kampe
generobret af Sovj. 27. 6. 1944.

Mohåcs [’moha:tJ], ung. by ved Donau,
nær jugoslav, grænse, ca. 17 000 indb.
Tekstilind. Tyrk. sejr over Ung. v. M
1526 blev beg. til tyrk. herredømme
over Ung.

mohair [-’hæ:r] (eng., fra arab.), 1) uld
fra angorageden; 2) lette, lærredsvævede
sommerstoffer af m.

Mohamed, anden stavemåde for
Muha-med.

mohave [mo’ha:vi], nordamer,
indianerstamme med yumasprog, primitive
agerbrugere ved nedre Colorado River.

Mohave Ørkenen [mo’ha:vi], ca. 35 000
km8 stort subtropisk busksteppeområde
i S-Californien, USA, NV f. Colorado
Rivers nedre løb. M er den sydl.,
lavtliggende del af højsletten Great Basin.
Enkelte områder kunstvandes til avl af
bomuld, ris og dadler.

mohawk [’mo:hå:k], indianerstamme af
irokeseræt i staten New York, nu på
reservationer i Canada, m var
majsagerbrugere; en af hovedstammerne i
iroke-serforbundet.

Mohawk River, 257 km 1. vestl. biflod
til Hudson River i. staten New York,
USA. Floddalen er det gl. afløb for
Onta-rio-søen i istiden, nu meget vigtig for
New Yorks forb. med det centrale USA,
idet talrige veje, jernbaner samt
Erie-kanalen fører gnm. dalen fra Albany ved
Hudson River til Buffalo ved Erie-søens
vestende.

mohegan [mo’hi :gsn] ei. mohikaner.
nordamer, indianerstamme med
algon-kinsprog, boede langs Hudson River i
staten New York.

Mo’henjo’daro [-d.30-], ind. landsby i
distriktet Lärkäna i Sindh, berømt for
arkæol. fund fra Induskulturen.

mohi’ka’ner, d. s. s. mohegan.

Mohilev, anden stavemåde for Mogiljof.

Moholy-Nagy [’mohoj-’nadj], Ldszlö
(f. 1895), ungarsk maler og billedhugger.
Har beskæftiget sig med film og arkitektur.
Som lærer ved den ty. kunstskole
Bauhaus placerede han sig blandt
konstruktivismens betydeligste repr. Åbnede 1939
kunstskole i Chicago..

Mohr [mo’r], Georg (1640-97), da.
matematiker, forfatter af et skrift, Euclides
Danicus, som omhandler konstruktioner
med passeren alene.

Mohr [mo’r], Otto Carl (f. 1883), da.
diplomat. 1922-28 gesandt i Brasilien, -1931
i Tyrk.; 1936-41 direktør i Udenrigsmin.;
1941-45 gesandt i Tyskl., 1947 i Rom.

Mohr [mo:r], Otto Lous (f. 1886), no.
arve-lighedsforsker og anatom. Prof. i
medicin i Oslo. Arvelighet og sykdom (1935).

mohrenkop, anden stavemåde for
morenkop.

Mohrs salt (efter den ty. farmaceut
Friedrich Mohr (1806-79)),
ferroammo-niumsulfat. Grønlige krystaller. Anv. i
den kem. analyse og i farveriet.

Mohr-Westphals vægt [’mo:r [-’væst-fa:1-]-] {+’væst-
fa:1-]+} (efter den ty. farmaceut Friedrich
Mohr (1806-79)), apparat til bestemmelse
af vædskers vægtfylde ved
opdrifts-metoden, indrettet til direkte aflæsning
af vægtfylden med 4 decimaler ved
loddernes anbringelse på en inddelt
vægtstang.

3062

moio [’moju], ældre portug. rummål =
780 1.

Moiré [moa’re] (fr., egl. samme ord som
mohair), vævet stof, presset i mønster
som flammer ei. årerne i træ. Ægte m
fremstilles af repsvarer, ved at to ei.fl.
lag føres ml. prægede metal valser. Uægte
m fremstilles ved gaufrering.
’moi’rer (gr. moira del, lod, skæbne), i gr.
rel. skæbnegudinder, opr. kun een:
Moira, senere tre: Klotho, Lachesis og
Atropos.

Moissan [mwa’sö], Henri (1852-1907),
fr. kemiker, fremst, frit fluor 1888,
undersøgte de høje temp.s kemi og fremst,
herved mange vanskeligt tilgængelige
metaller, karbider m. m. samt diamant
af amorft kulstof. Nobelpris 1906
Moissi [’moysi], Alexander (1880-1935),
østr. skuespiller. Kom 1905 til Reinhardt
på Deutsches Theater i Berlin og vandt
berømmelse ved sit sjælfulde spil:
Oedipus, Hamlet og Faust. I Kbh. 1922.
Moji [mod3i], jap. havneby på N-Kyüshü;
122 000 indb. (1935). Nær byen store
kul-felter. Jernudsmeltning. Valseværker,
mojo [’moho], aruakfolk i Bolivias nordl.
lavland; europæiseret som følge af
jesuitisk missionsvirksomhed.
moket [-’kæt] ei. Moquette (fr.),
farvemønstret, fløjlsvævet møbelstof, oftest med
grundvæv af bomuld, silke ei. uld.
moki [’mo:ki:], d. s. s. hopi.
’Mokka, 1) da. stavemåde for byen
Mocha i Arabien; 2) alm. betegnelse for
særlig god (stærk) kaffe, efter byen M,
tidl. udskibningshavn for kaffe,
mokka’si’n (egl. et algonkinsk ord),
fodbeklædning (uden hæl) hos nordamer,
indianere.

mokkasinslange (An’cistrodon
pi’scivo-rus), nordamer, slange, beslægtet m.
klapperslangen. Holder til ved floder og søer.
mol’ (lat. mollis blød), ital. minore, fr.
mineur, eng. minor, betegn, for de
tonearter (mods. dur), der er karakteriseret
ved den lille terts og deres vemodige,
dystre klang; jfr. tonearter. Opr. betegn,
for tonen b.
mol’, fork. f. grammolekyle,
mol’ (eng. mull, fra hindustani malmal),
halvåbent, lærredsvævet bomuldsstof til
foer og vaskestof; til gardiner anv.
påtrykt m ei. m med prikker, der enten
er brocheret, lanceret ei. broderet,
’mola (lat: møllesten), sygelig omdannelse
af et dødt foster, m hydatidosa kan vokse
ind i væggen af livmoderen og danne
udgangspunkt for særlig ondartede
svulstformer (chorionepitheliomer).
’Mola, Vidal Emilio (1897-1937), sp.
general. Monarkist, bekæmpede
republikken efter 1931, gik 1936 med Franco,
ledede erobringen af N-Span. 1937;
dræbt v. flyveulykke.
Mo’lander, Gustaf (f. 1888), sv.
skuespiller og instruktør, søn af H. M. 1913-26
skuespiller v. Dramatiska teatern, deb.
som filmsinstruktør 1920.
Mo’lander, Harald (1858-1900), sv.
forfatter og teaterchef. Især kendt for sine
charmerende og velkomp. skuespil,
Rococo (1882), Vårflod C1884), En
lycko-riddare (1896).
Mo’lander, Olof (f. 1892), sv. instruktør
og skuespiller. Siden 1914 v. Dramatiska
teatern i Sthlm., 1917 regissør, 1934-38
chef. Iscenesatte som gæst på Det Kgl.
Teater i Kbh. »Et Drømmespil« (1936),
»Spøgelsessonaten« (1948), 1931
Bruck-ners »Elisabeth af England« på
Dagmarteatret. Filmsinstruktør under navnet
Morel.

mo’la’rer (lat. molaris møllestens-,
kværn-), de bageste kindtænder (der ikke
skiftes).

molari’te’t (lat. moles vægt, masse), en
opløsning, som indeholder a
grammolekyler af et stof pr. 1, siges at være a molær
(a m) ei. at have m a.
mo’lasse (schw., beslægtet med ital.
molle blød), tertiære sandsten, nederst
marine, øverst limniske, dannede N for
Alperne i Schw. Plateau.
’Mol’bech [-bæk], Christian (1783-1857),
da. litt.historiker, filolog og historiker.
Ansat ved Kgl. Bibi. Foruden <tor
udgivervirksomhed bøger om Johs. Ewald

3063

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1143.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free