- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3064,3065,3066

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mister ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Molbech

Molotov

(1831) og Schack Staffeldt (1851). Som
kritiker ret uligevægtig. Hans Da.
Ordbog (I. udg. 1833) stadig af værdi. Af
hans hårdt bedømte personlighed får
man et smukt indtryk gnm. forsk,
brev-saml. og gnm. nogle rejsebøger.
’Mol’bech [-bæk], Chr. Knud Frederik
(1821-88), da. forfatter. Hans hovedværk
er overs, af Dantes »Guddommelige
Komedie« (1851-63). En række digtsaml.
bl. a. Dæmring (1852), rummer smagfuld,
romantisk epigonlyrik. Bl. hans skuespil
hai Ambrosius (1877) haft varigt scene-

■Mol’bech [-bæk], Oluf Christian
(1860-1927), da. forfatter. Foruden digtsaml.
Emigrantens Sange (1910) bl. a. skrevet
novellistiske Amer. skildringer og 3
vægtige bøger om indianernes undergang,
bl. a. Kampen om Prærien (1915).
molbohistorier, vandrende skæmtesagn
om enkelte egnes særlig dumme
befolkning; ty. m om »die Schildbürger«, sv.
m om gøngerne. Da. m især kendt gnm.
en folkebog fra 18. årh.
’Moldau, 1) ty. navn på floden Vltava,
Cechoslov.; 2) rum: Mol’dova, landskab
i Rumænien ml. Karpaterne og Prut.
Frugtbart hvede- og majsland. Hovedby:
laçi. - Historie. I 14-15. årh.
selvstændigt fyrstendømme, anerkendte 1513
tyrk. overheriedømme. Bevarede trods
voksende tyrk. indflydelse egne fyrster
(hospodarer), i 19. årh. under russ.
indflydelse; uafh. 1856, 1859 foienet m.
Vallakiet til Rumænien.
Moldau-republikken, unionsrep. i Sovj.,
V f. Ukraine, omfatter Nord- og
Midt-Bessarabien og et område 0. f. Dnjestr;
33 700 kpi2; ca. 2,4 mill. indb.
Hovedstad: Kisjinjov. Indb. er overvejende
rumænere. M er et bølget, frugtbart
græssteppeland med stor majs- og
hvede-prod. samt svineavl. Industrien leverer
konserves, vin og mel. - Grl. 1940 efter
rum. afståelse af Bessarabien.
molda’vit (efter Moldau i Cechoslov.),
småklumper af naturligt grønt glas,
forekommer i Böhmen ogMähren, på
Soenda-øerne og i Australien. Menes at være en
særlig type meteorer.
Molde [’målda], no. købstad (fra 1742),
Møre, på N-siden af Romsdalsfjord;
3700 indb. (1946). Tekstil- og
fiskeri-, industri. Fiskeri og anselig skibsfart.
Apr. 1940 kort tid no. regeringssæde,
ca. 50% ødelagt ved ty. luftangreb.
Moldefjord [’måldafjo.’r], mindre brugt

navn på Romsdalsfjord.
Moldenhawer [’moldenhau’ar], Daniel
Gotthilf (1753-1823), da. bibliotekar;
leder af Det Kgl. Bibl. 1788-1823, dygtig
administrator og bogkøber.
Moldenhawer [’maldanhau’ar], Ernst
(1859-1940), da. forstmand, skovrider på
Frijsenborg 1888, overførster smst. 1913.
Har haft stor bet. for skovbrugets udvikl.,
særlig m. h. t. bevoksningsbehandlingen
(hyppig og stærk udtynding).
Moldenhawer [’moldanhau’ar], Johannes
(1829-1908) da. blindepædagog. Fik
afgørende bet. for blindesagen som
forstander (1858-1905) for Det Kgl.
Blindeinstitut i Kbh.
Moldova [mol’do(:)va], rum. navn på

landskabet Moldau i Rumænien
mole (fr.), bygværk, der tjener som
dækning for en havn ei. red (bølgebryder,
dækmole) og evt. samtidigt som
anlægs-bro (havnemole), i hvilket tilfælde den
må udføres med lodrette sider ind mod
havnen, mens den ellers udføres med
skrånende sider, m kan udføres af træ,
sten, jærn ei. beton,
molehoved, den yderste ende af en mole.
Af hensyn til sejladsen udføres m med
lodrette begrænsningsvægge og forsynes
med et mindre fyr.
moleku’la’rkræfter, de kræfter, som
virker ml. molekyler indbyrdes og som
hölder molekylerne sammen i faste og
flydende legemer, m optræder både som
tiltrækninger og frastødninger efter
molekylernes indbyrdes afstand cg er af
elektr. natur,
moleku’la’rmagneter, de småmagneter,
hvoraf enhver magnet tænkes opbygget,
moleku’la’rpumpe, luft-(vakuum-)pum-

pe bestående af en stålcylinder, der
roterer hurtigt i et cylindrisk hulrum, og
hvis overflade river luftmolekylerne med

sig.

moleku’la’rrumfang, d. s. s.
molekyl-volumen.

mole’kyle (fr. molécule, fra lat. moles vægt,
masse), den mindste eksisterende del af
et stof, som endnu har alle stoffets
egenskaber i behold. Alle et stofs m er ens og
består af to ei. fl. atomer, der for et
grund-stof-m er ens, men forsk, for et m af en
kem. forbindelse. Nogle grundstoffer,
kviksølv og de inaktive luftarter,
indeholder dog kun eet atom i m; de er
en-atomige. m-s størrelse kan bestemmes
udfra den kinetiske teori og er for de
mindste m af størrelsesordenen 10~8 cm.

mole’ky’lspektrum, spektrum aflys
udsendt af molekyler. Jfr. båndspektrum.

mole’ky’lvolumen ei. molekularrumfang,
et stofs molekylvægt divideret med
vægtfylden, d. v. s. rumfanget af et
grammolekyle.

mole’ky’lvægt for et stof er summen af
atomvægtene for de atomer, der findes
i molekylet. Den relative m kan for
luftformige stoffer findes ved
vægtfyldebestemmelse på grundlag af Avogadros
lov. For stoffer, der kan opløses i en
vædske, sker m-bestemmelsen ved
måling af det osmotiske tryk,
kogepunktforhøjelsen ei. frysepunktsænkningen.

Molenaer [’mo:l3na:r], Jan Miense (ca.
1610-68), holl. maler; g. m. Frans Hals’
elev, malerinden Judith Leyster (o. 1610
-60). Har malet krostuescener under
påvirkning af Brouwer og Ostade. Repr.
på kunstmus., og Ordrupgård.

Molenbeek-Saint- Jean [-[molænbæksæ-’3<ä],-] {+[molænbæksæ-
’3<ä],+} flamsk Sint Jans-Molenbeek,
forstad til Bruxelles; 60 000 indb. (1948).
Tekstilindustri (bomuld, silke).

’mo’le’r, marin diatoméaflejring fra
eocæn; forek. på Mors, Fur og omegn.
Indeholder talrige vulkanske askelag.
Anvendes til isolation og til brænding af
molersten.

molercement fremstilles ved
sammenmaling af Portland-cement og råt ei.
brændt moler. I første tilf. fås en grå, i
andet en rød m. Navnlig rød m
indeholder mere virksom kiselsyre end alm.
Portland-cement og bruges i havvand,
m er opfundet af den da.
vandbygnings-ing. August Poulsen (1855-1942).

molersten, lette, varmeisolerende
teglsten fremstillet af moler. Bruges til
isolering af ovne, varmerør og ydermure
samt til lette skillevægge og - i
pulverform - til indskudsmateriale.

’Moleschott [-stat], Jacob (1822-93), holl.
fysiolog og filosof. Udviklede i Der
Kreis-lauf des Lebens (1852) en mek.
materialisme.

mo’lest (lat. molestia besvær), mén,
fortræd; mole’ste’re, beskadige, ødelægge.

Molesworth [’moulzwa/i], Robert
(1656-1727), eng. diplomat og forf. Ivrig
frihedsven (whig). Efter diplomatisk rejse til
Danm. 1692 udg. han An Account of
Denmark, hvori han angriber den da.
enevælde og stiller den eng. forfatning
op imod den.

mo’let (fr.), hærdet stålhjul t.
indpres-ning af mønster i metal o. 1.

Mol’fetta, ital. havneby 25 km NV f.
Bari; 49 000 indb. (1936).

Moliére [mo’ljæ:r], egl. Jean-Baptiste
Po-quelin (1622-73),
Frankrigs store
komediedigter, fremragende teaterdirektør, skuespiller
og iscenesætter.
-Vandt i rigt mål
Ludvig 14.s og
publikums gunst, bl. a.
ved sine farcer og
»comédies-ballets«,
men også ved de
geniale
karakterkomedier, der for eftertiden udgør hans
egl. storhed. De vigtigste er L’école des
femmés (1662; da. Fruentimmerskolen
1727), Le Tartuffe (endelig udgave 1669),
Le Misanthrope (1666, regnes for hans
ypperste værk), L’avare (1668; da. Den

Gerrige 1724), Les femmes savantes (1672;
da. De Lærde Damer 1863), Le malade
imaginaire (1673; da. Den Indbildt Syge
1747). Han udviser her indsigt i scenens
krav, verve og især fremragende evne til
menneskeskildring. Har herhjemme bl. a.
påvirket Holberg.

mo’limina (lat: anstrengelser), besvær,
ubehag i reglen i forb. med menstruation
ei. svangerskab.

Molin [-’li:n], Johan Peter (1814-73), sv.
billedhugger; elev af H.W. Bissen;
hovedværker bl. a. Bæltespænderne (1859,
Göteborg) og Karl 12. (1868, Sthlm.).

Molin [-’li:n], Pelle (1864-96), sv.
forfatter. Opr. maler. Gav i novellesaml.
Ådalens poesi (udg. posthumt 1897, da.
1911) realistiske skildr, af Norrlands
natur og folkeliv.

moll, mus., anden stavemåde for mol.

Mollendo [mo’jændo], havneby i S-Perü.
Bane til Arequipa og Titicacasøen. 13 000
indb. (1940).

’Moller, Antoine (i. 1907), amer.-belg.
forfatter og journalist af da.-irsk
afstamning; opr. (og under 2. Verdenskrig)
sømand. Selvbiograf. Min Søgrønne
Ungdom -og Efter (1937) og novellesaml. En
Køn Historie (1939); friske og velskrevne.

’Mol lerup, //ans Peter (1866-1929), da.
præst, stærkt socialt interesseret,
stiftede Kirkens Korshær i Danm. efter eng.
forbillede.

molli’entia (lat.), blødgørende, om
lægemidler.

’Mollison [’målisn], James A. (f. 1905),
eng. flyver. Fløj Engl.-Austr. 1931,
London-Kapstaden 1932 samt fl. gange
over Nord- og Sydatlanten. G. m. Amy
Johnson 1932-1936.

mol’luscum contagi’osum (nylat.
mol-luscum svulst, contagiosum smitsom
ved berøring), overførbar hudsvulst.

mol’lusker (lat. mollis blød), d. s. s.
bløddyr.

Molnår [’molna:r], Ferencff.
1878),ung.forfatter, har skrevet noveller og romaner,
men er især kendt som Ung.s mest
frugtbare skuespilforf. i det 20. årh., hvis
stykker er blevet spillet over hele verden,
også i Kbh. Af hans produktion kan
nævnes Liliom (1909).

’Molok, tidligere anset for en gud, som
israelitterne bragte børneofre i Hinnoms
dal, men muligvis’ betegn for et særligt
offer (til Jahve).

’molok (efter Molok) (’Moloch ’horridus),
austr., bred, fladtrykt øgle m. lange
tornede udvækster.

Molokai [molo’ka:i], ø bl. Hawaii Øerne;
675 km2; 5200 indb. (1947).

’Molotov [-tof], Vjatjeslav M., pseud
(russ. molol
hammer) for Skrjabin
(f. 1890), sovj.
politiker. Stammer
fra små kår. 1906
bolsjevik, 1909-11
forvist til Sibirien.
1917 leder af
bolsjevikgruppen i
Leningrads sovjet,
1921 sekretær for
partiets
centralkomité, medl. af
politbureau fra 1926. 1930-6. 5. 1941 formand
f. folkekommissærernes råd (efter Rykov).
Maj 1939-marts 1949
udenrigskommissær (efter Litvinov), afbrød forhandl, m.
Engl.-Frankr. og undertegnede 23. aug.
1939 den ty.-russ. pagt. Deltog i
udenrigsmin.konf. i Moskva nov. 1943 og i
konferencerne i Tehrån, Jalta og Potsdam.
Leder af den russ. delegation ved
San-Francisco konf. apr.-juni 1945. Deltog i
udenrigsmin.-konferencer 1945-47 m.
bestemt fastholden af sovj.synsp.
(London sept. 1945, Paris aug. 1946, Moskva
marts 1947), Sovj.s repr. i FNs
plenar-forsaml. okt. 1946. Alm. opfattet som
Sovj.s ledende politiker næst efter Stalin;
marts 1949 afløst som udenrigsmin. af
Vysjinskij.

’Molotov [-tot], til 1940 Perm, by i RSFSR,
Sovj. ved Kama V f. N-Ural: 255 000
indb. (1939). Station på den nordl. gren
af den transsibiriske bane; flodhavn;
tømmer- og papirindustri.

3064

3065

3066

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free