- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3067,3068,3069

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mols ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mols

Monarda

Mols, halvø ml. Kalvø og Æbeltoft vige;
111 km2; 4489 indb. (1945).

Mols, Mels Pedersen (1859-1921), da.
maler, især dyremotiver. Køerne Malkes
(kunstmus.).

Mols Bjærge, bakkeparti på Mols; Agri
Bavnehøj, 137 m.

’mol’skind (eng. moleskin, egl:
muldvarpeskind), tæt og svær bomuldssatin,
der er gjort vaskeskindsagtigt ved runing;
anv. til arbejdsbeklædning, sportstøj
m. m. i

Moltesen, Laust (f. 1865), da.
kirkehistoriker, dr. phil. og theol.; folketingsmand
(Venstre) 1909-18, 1920-26, 1929-32.
1920-32 medl. af da. delegation ved
Folkeforbundet, udenrigsmin. 1926-29.

Moltesen, Peter (f. 1914), da. forstmand.
1948 fung. prof. i skovbrug ved
Landbohøjskolen.

Moltke (da. [molga]), opr. mecklenburgsk
adelsslægt, til Danm. i 14. årh., vistnok
uddød her 1520. Atter til Danm. i 18.
årh. med Adam Gottlob M, hvis
efterkommere næsten uafbrudt sad i da.
regering til efter 1850. Endnu bestående.

Moltke, Adam Gottlob (1710-92), da.
godsejer. F. i Mecklenburg, 1730
kammerpage hos kronprins Frederik (5.), 1746
overhofmarskal. Erhvervede vældige
godsområder (Bregentved), indførte
kobbelbrug og søgte at ophæve fællesskabet.
Gennemførte 1755 fri drøftelse af
landbospørgsmål. Præses i Asiatisk Komp.
1750-71. Øvede stor indflydelse til Fred. 5.s
død, atter fremtrædende fra 1768, styrtet
af Struensee 1770. (Portræt).

Moltke, Adam Wilhelm (1785-1864), da.
politiker. Lensgreve (Bregentved). Søn
af Joachim Godske M. Finansmin. efter
1831. Dannede 22.3.1848 Martsministeriet,
bidrog til at give da. regering
lovlighedens og kontinuitetens præg over for udi.
Fortsatte som chef for mere kons.
ministerier til jan. 1852, mere mæglende end
ledende. (Portræt).

Moltke, Carl (1798-1866), da.-holstensk
politiker; godsejer (Nütschau).
Rentekammerdeputeret 1834-46, præsident i
Slesv.-Holst.-Lauenb. Kancelli 1846^18.
Tysk loyal helstatsmand, arbejdede
jan.-marts 1848 for en aristokratisk, for ty.
elementer antagelig helstatsordning;
afgik 21. 3. 1848. Min. for Slesvig 1852-54,
fastholdt Regenburgs sprogreskripter,
forfulgte autoritært ty. og da. aviser;
ildeset både af da. nat.lib. og af
slesvigholst. Min. u. p. 1864-65. (Portræt).

Moltke, Carl (1869-1935), da.
udenrigsminister. Sønnesøn af C. M (Nütschau).
Søofficer, diplomat, 1908-12 da. gesandt
i USA, 1912-24 i Berlin. Udenrigsmin. i
min. Stauning 1924-26.

Moltke, Carl, greve (f. 1907), da.
embedsmand, kst. overpræs. i Kbh. 1945,
udnævnt 1946.

Moltke, Frederik (1754-1836), da.
embedsmand. Brodersøn af A. G. M,
amtmand i No. 1781-95, leder for
generaltoldkammeret 1795-99, 1803-14;
1799-1803 præsident i da. kancelli, fjernet
efter sammenstød m. Colbjørnsen.
Kritiserede Fred. 6.s kabinetsstyre; afskediget,
da M i et af svenskerne opsnappet brev
havde udtrykt sin vilje til at støtte No.s
kamp. Stiftamtmand (Ålborg) 1815-24.
Støttede Johs. Ewald, der har tilegnet
ham oden »Til min Moltke«.

Moltke, Harald (f. 1871), da. maler og
illustrator. Deltager i fl. grønlandseksp.
1910 g. m. forfatterinden Else M (f.
1888).

Moltke, Helmuth von (1800-91), ty. general.
Opr. da. officer; 1822 i preuss, tjeneste, i
Tyrk. 1835-39. Chef for preuss,
generalstab 1859, ledede krigene 1864, 1866 og
1870-71 i forståelse m. Bismarck; havde
hovedæren for de hurtige og afgørende
sejre. Fratrådte 1888. Udg. serie skrifter
om strategi. (Portræt).

Moltke, Helmuth von (1848-1916), ty.
general, brodersøn af foreg.
Generalstabschef 1906 efter Schlieffen; undlod 1914
at følge Schlieffens angrebsplan
konsekvent på Vestfronten, fik derved ansvar
for Marne-nederlaget. Afgik s. å.

Moltke, Joachim Godske (1746-1818), da.
minister, lensgreve (Bregentved), søn af

3067

A. G. Moltke.

A. W. Moltke.

C. Moltke.

H.v.Moltke (d.1891).

A. G. M. Knyttet til Schack-Rathlou,
1776-81 1. deputeret for finanskollegiet,
1781-84 statsrådsmedl., gennemførte
ud-skiftningsforordn. 1781. Modstander af
bondefrigørelsen. 1813-18 statsrådsmedl.,
ledede statsgældsadmin.

Moltke, Ludvig (1805-72), da. overs, af
eng. romanforf., bl. a. Dickens, Bulwer
Lyt ton, Cooper og Marryat.

Moltke, Otto Joachim (1770-1853), da.
minister, greve, godsejer (Espe). Søn af
A. G. M. Præsident for Slesvig-Holst.
Kancelli 1813-42. Fra 1824 medl. af
statsrådet. Fast enevældetilhænger,
modstander af adelig og liberal
slesvighol-stenisme; bidrog til
stænderanordningerne 1831-34.

’molto (ital.), mus., meget.

’molton ei. multum (fr. molleton, fra lat.
mollis blød), flonelagtigt uld-, halvuld- ei.
bomuldstof, hyppigst i lærredsbinding.

Mo’lukkerne, holl. Molukken [mo’løka],
øgruppe i Holl. Indien ml. Celebes og Ny
Guinea; ca. 60 000 km2, ca. 600 000 indb.
De største øer er Halmahera, Ceram og
Boeroe; desuden Amboina. Øerne er
bjergrige, klimaet tropisk og regnskov
den naturlige plantevækst. Indb. dyrker
ris, sago, kokos, majs, krydderier m. v.
-M opdagedes 1512 af portugiserne; fra
beg. af 17. årh. holl. Besat af Jap.
1942-45.

molyb’dæ’n (gr. mölybdos bly), grundstof,
kem. tegn Mo, atomnr. 42, atomvægt
95,9, vf. 10,2, smp. 2620°, valens 2, 3, 4,
5 ei. 6. Meget hårdt, sølvhvidt metal, som
ret let oksyderes v. ophedning i luften.
Danner talrige kem. forb. m forekommer
ikke frit i naturen, men som m-sulfid
(molybdænglans) og i visse blymalme,
m anv. meget som tilsætning til
special-stål (værktøjs- og panserstål), da et lille
m-indhold gør stålet meget hårdt.
Desuden anv. m til glødetråde og elektroder
i radiorør o. 1. - Verdensproduktionen af
m har været stærkt stigende; i løbet af
1936-41 mere end fordobledes den. I 1941
produceredes 19 700 t, hvoraf USA 18 260
t (Colorado), México 520 t, No. 240 t
(1938), Chile 230 t og Peru 150 t
(eksport).

molybdænglans, MoS, grafitlignende
mineral med blålig metalglans.
Forekommer accessorisk i granit, gnejs, pegmatit
o. a. Brydes i Austral. og No.; anv. i
stålindustrien.

mo’læ’r, betegn, for en opløsnings
mola-ritet.

Mombasa [måm’bäsa, -’ba:s3], vigtigste
havneby i Kenya; ca. 57 000 indb.
Udgangspunkt for banen til Uganda.

mo’men’t (lat. momentum, egl: bevægelse),
fys., en krafts evne til at dreje et legeme.
Én krafts m m. h. t. en akse er produktet
af kraften og dens arm, som er den
vinkelrette afstand fra aksen. - Afledede
betydninger: virkekraft, væsentlig bestanddel,
faktor; betydningsfuld periode ei.
tidspunkt; øjeblik, momen’ta’n,
øjeblikkelig; kortvarig.

momentafbryder, elektr. afbryder, der
er indrettet til hurtig afbrydelse af
strømmen.

momentsætningen siger, at betingelsen
for ligevægt af et legeme, der kan drejes
om en akse, er, at summen af de
momenter, der , søger at dreje legemet den ene
vej, er lig med summen af de momenter,
der søger at dreje den modsatte vej.

’Mommark, østl. Als, endepunkt for
Søn-derborg-M banen. Færgeforbindelse til
Fåborg.

momme, jap. vægt = 3,75 g.

Mommsen [’momzan], Theodor
(1817-1903), ty. historiker, f. i Garding i
Eider-stedt, Slesvigholstener og ty. nat.-lib.
politiker. Skrev oversigtsværket
Römi-sche Geschichte, 1854 ff. og epokegørende
arbejder om Roms hist. Nobelprisen 1902.
(Portræt sp. 3071),
Momper [’mom-], Josse ei. Joes de, d. yngre
(1564-1635), flamsk maler; virksom i
Antwerpen, har malet landskaber under
påvirkning af Pieter Brueghel d. æ. Fl.
billeder på kunstmus., Kbh.
Monaci [’monatli], Ernesto (1844-1918),
ital. romanist, som bl. a. har udg. en
Crestomazia i t aliana de i prim i secoli
(1889-1917), der fik fundamental bet. for
litt. forskningen.
Mo’naco (fr. [-’ko], ital. [’mo-]),
fyrstendømme ved fr. Riviera under fr
beskyttelse; 149 ha; 19 000 indb. (1946). Stort
turistbesøg; spillebank (Monte Carlo).
Oceanografisk institut (grl. 1899). De
indfødte (ca. 1700) kaldes monegasker.
Toldunion m. Frankrig. Konstitutionelt
monarki (siden 1911) med en
national-forsml. på 33 medl. - Historie. Fra 980
lensfyrstendømme under genueseren
Grimaldi, hvis efterkommere (siden 1731
fam. de Goyon Matignon-Grimaldi) blev
M-s fyrster. Fra 1860 under fr.
protektorat. Regerende fyrste var 1922-49
Louis 2., efterfulgt af Rainier 3. (f. 1923).
mo’nade (gr. monos alene), enkeltvæsen
ei. enhed; hos Leibniz: åndelig enhed som
grundbestandel af verden.
Monaghan [’månagsn, -nafan], irsk
Mui-neachan, grevskab i prov. Ulster,
NØ-Eire; 1291 km2; 57 000 indb. (1946).
Mo’nakow [-kof], Constantin von
(1853-1930), schw. neurolog, leder af det
hjerneanatom. institut i Zürich. Vidensk. arb.
om nervesyst. anat. og patol.
’Mona ’Lisa (Mona af Madonna) ei. la
Gioconda, portræt af den florentinske
patricier Francesco del Giocondo’s hustru

(f. 1479), malet af Leonardo da Vinci
1503-06. Maleriet blev stjålet fra Louvre
1911, genfundet 1913 i Firenze; nu atter i
Louvre.

Mo’narda (efter den sp. læge og botaniker
N..Monardes (d. 1578)), slægt af
læbe-blomstfam. med blomsterne i tætte stan-

3068

3069

Leonardo da Vinci: Mona Lisa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free