Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mols ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monmouthshire
Monreale
Monmouthshire [’månma/ijia], grevskab
i SV-Engl. NØ f. Cardiff; 1415 km2;
421 000 indb. (1948). Regnes ofte til Wales.
Monnet [mo’næ], Jean (f. 1888), fr.
politiker, forretningsmand. Bankdirektør i New
York fra 1935, under 2. Verdenskrig
ledende i arb. f. at skaffe De Allierede
leverancer fra USA, medl. af fr.
befrielses-udvalg 1943-44. Udarbejdede efter
krigen M-planen til genrejsning af fr.
produktion.
’mon(o)- (gr. monos ene), en-, ene-,
monoapparat, automatisk,
selvregistrerende apparat til røganalyse o. a.
gasanalyse.
monochord [-’kor’d] (mono- + gr. chorde
streng), et enstrenget instrument, der
benyttes til at bestemme tonernes
indbyrdes intervalforhold. Kendtes allerede af
Pythagoras.
monocoque-konstruktion [-’kok]
(mo-no- + fr. coque skal), spec.
skalkonstruktion, der anv. i flyvemaskinekroppe
og bæreplaner,
monocytan’gina (mono- + cyt(o) +
angina), d. s. s. mononucleosis infectiosa.
monocyter [-’sy-] (mono- + gr. kytos
hulrum), en særlig slags hvide blodlegemer
med en stor rundagtig kerne. Udgør
normalt 2-6% af de hvide blodlegemer.
Monod [ma’no], Adolphe (1802-56), fr.
evang. teolog, f. i Kbhvn., præst og prof.
ved det reformerte fakultet i Paris fra
1847. Berømt prædikant. Sermons 1843.
Monod [mo’no], Gabriel (1844-1912), fr.
middelalderhistoriker, prof. 1869, grl.
1876 »Revue historique«.
mono’di’ (mono- + gr. ödé sang),
komposi-tionsprincip, der ca. 1600 afløste
polyfo-nien, og hvor interessen koncentreres om
en enkelt stemme, mens tidl. alle stemmer
var lige berettigede,
monof’tong (mono- -f gr. ftöngos lyd),
fonet., enkelt vokal mods. diftong.
monofy’le’tisk (mono- + gr. fylon
stamme), betegner levende væseners
oprindelse i een stamform,
monofysi’tisme (mono- + gr. fysis natur),
den i oldkirken, især i Alexandria,
forfægtede lære, at i forholdet ml. Kristi to
naturer er den guddommelige
altafgørende, medens den menneskelige kun
tilsyneladende er virkelig. Fordømtes på
konciliet i Kalkedon 451.
monoga’mi’ (mono- + -garni),
ægteskabelig forb., der kun omfatter een mand og
een kvinde, m er den hyppigst
forekommende ægteskabsform. Tilsvarende adj.
mono’ga’m.
monogra’fi’ (mono- + -grafi), skrift, der
giver en afrundet behandling af et
afgrænset område inden for en videnskab,
mono’gram’ (mono- + -gram), navnetegn
af en ei. fl. personers (ofte
sammenslyngede) begyndelsesbogstaver.
Mono’graptus (mono- + gr. graptös
beskrevet), slægt af enradede graptoliter
med ugrenet akse.
monohek’sose (mono- + heksose),
mono-sakkarid med "6 iltatomer i molekylet,
monokel [-’no-] (mono- + lat. oculus øje)
(fr.), øjeglas for eet øje.
mono’kli’ne system (mono- + gr. klinein
bøje), krystalsystem m. 3
ulige lange akser, hvoraf
de 2 danner en skæv
vinkel med hinanden og den
3. er vinkelret på de to
øvrige,
mono’kro’m (mono- +
-krom), ensfarvet;
mo-nokro’mi’, ensfarvet-hed; mods. polykromi.
monokro’ma’tisk (gr:
ensfarvet) kaldes lys af
en skarpt afgrænset
bølgelængde, f. eks. en spektrallinie,
monokro’mator, apparat til
frembringelse af monokromatisk lys, indrettet
omtrent som et spektroskop, idet
spektrallinierne afgrænses ved en spalte,
monoku’la’r (mono- + lat. oculus øje),
med eet øje.
monola’tri’ (mono- + -latri), polyteisme
men een hovedguddom,
mono’lit (mono- + -lit), mindesmærke ei.
bygningsdel udført i stort format af een
sten.
65
3073
mono’lo’g (mono- + -log), enetale,
monoma’ni’ (mono- + -mani), ensidig
optagethed af en speciel ting. Tidl. betegn,
for visse sindssygdomme. - mo no1 m a’ n,
den der lider af m.
mono’me’r (mono- + -mer), betegn, for et
rent stof, hvori molekylerne optræder
enkeltvis; er to, tre ei. flere molekyler
knyttet sammen, tales om henholdsvis
di-, tri- ei. polymere,
’monometallisme (mono- + metal),
enkeltmøntfod, et møntsystem, baseret på
eet metal (guld ei. sølv),
mononucle’osis infecti’osa(gr.-lat.),
infektionssygdom, antagelig fremkaldt af
filtrerbart virus. Symptomerne er i reglen
feber, hævede lymfekirtler og svær angina.
I blodet ses en stærk forøgelse af
enkær-nede, hvide blodlegemer. Svære tilf.
behandles med rekonvalescentserum.
Godartet, men langvarig sygdom,
mono’pla’n (mono- + lat. pianus flad),
flyvemaskine med eet sæt bæreplaner.
Denne konstruktionsform har p. gr. af
sin aerodynamiske overlegenhed (bl. a.
ringere luftmodstand) næsten
fuldstændig fortrængt biplanet. Man skelner ml.
højtvinget, lavtvinget ei. midtvinget m
alt efter om bæreplanet er anbragt på
flyvemaskinekroppens overside,
underside ei. midt imellem,
monople’gi’ (mono- + -plegi), lammelse
af en arm ei. et ben.
mono’po’l (gr. monopölein drive enesalg),
økon., det forhold, at en person ei.
sam-menslutn. har afgørende bestemmelse
over en vares pris og omsætning. I ældre
tid beroede de fleste m på offentl.
bevilling (f. eks. handelskompagnierne); siden
1880erne har m dannet ved sammenslutn.
af ei. samarb. ml. private foretagender
-f. eks. karteller, truster ei. fusioner
-haft stadig stigende bet. En særlig art m,
hvor investeringernes store kapitalkrav
gør en vis garanti mod konkurrerende
anlæg påkrævet, danner jernbanelinier og
offentl. forsyningsvirksomheder,
(elektricitet, vand, gas); de drives oftest som
offentl. m. m betyder på den ene side
mu-ligh. for stordrift og dermed lavere prod.
omkostn., på den anden side et herredom,
over prisfastsættelsen, der især ved priv.
m medfører højere priser for forbrugerne
end prod.-omkostn. Ofte opnår
monopolisten derved store m-gevinster.
mo’nopteros (mono- + gr. pieron vinge),
i antik arkitektur en alene af søjler og tag
bestående åben rundbygning,
’monosakkarider (mono- + sakkarid),
den simplest sammensatte
kulhydrat-gruppe. Der kendes talrige stereoisomere
m. De vigtigste m afledes af penta- og
heksavalente alkoholer ved ændring af
en alkoholgruppe til en karbonylgruppe.
De benævnes pentoser og heksoser efter
antallet af iltatomer i molekylet, m
findes især i planter og dannes ved
hydrolyse af di-, tri- og polysakkarider og
gly-kosider. Eks. på m er glukose og fruktose,
som er heksoser, og arabinose og xylose,
som er pentoser.
monosyl’la’bisk sprog (mono- + gr.
syllabé stavelse), eenstavelsessprog; sprog,
hvis ord alle er på kun een stavelse,
mono’syllabum (mono- + gr. syllabé
stavelse), enstavelsesord,
monote’isme (mono- + gr. theös gud),
dyrkelsen af een guddom, mods.
polyteisme. Distinktionen er nu ude af brug
i religionshistorien,
monote’le’ter (mono- + gr. théléma vilje),
et oldkirk. kompromisparti, som ville
mægle mellem ortodoksi og
monofysitis-me ved at påstå, at Kristus vel havde to
naturer, men kun een vilje. Fordømt på
konciliet i Konstantinopel 680.
mono’to’n (mono- + -ton), enstonig;
ensformig, kedelig; mono to’ni’,
enstonighed, mangel på variation,
monotro’pi’ (mono- -f -tropi) foreligger,
når en kem. forb. kan optræde i to
krystalformer, af hvilke den ene er stabil og
den anden labil v. alle temp. under
smeltepunktet.
’Monotype [-taip] (amer. af mono- + type),
enkeltbogstav-sættemaskine, opf.
1893-96 af den amer. opfinder Tolbert Lanston
(1844-1913).
3074
monova’len’t, kem., med een valens.
monozy’go’tisk (mono- + zygote) kaldes
tvillinger med oprindelse i eet befrugtet
æg (zygote).
’Mon’rad, CAristian Ferdinand (1815-89),
sønderjysk skolemand. Latinskolelærer i
Flensborg til 1864, fortsatte med
pigeskole s. st. til 1878, bidrog meget til da.
kulturarbejde i Nordslesvig og
oprettelsen af Sprogforeningen.
’Mon’rad, Ditlev Gothard (1811-87), da.
politiker og præst, biskop. Af no. slægt,
teolog, i 1840erne bl. lederne for de unge
nat.lib., især som skribent. Kultusmin. i
Martsministeriet 1848, gik ind for alm.
valgret, skrev udkastet til
Junigrundloven. Biskop (Lolland-Falster) 1849-54;
folketingsmand 1850-65, bekæmpede m.
stor virkning de kons. ministres
enevældepolitik 1852-54; afskediget som
biskop p. gr. af sin opposition mod Ørsted;
stod efter 1854 i skygge af Hall. 1859,
1860-63 kultusmin., 1860-61
indenrigs-min.; gennemførte jernbaneanlæg,
fæstelov i forståelse m. Nat. lib. og
Bondevenner, arbejdede 1862-63 på skandinavisk
union. Da Chr. 9. dec. 1863 ønskede Hall
fjernet, gik M ind på at danne regering,
men fik sine nat.lib. partifæller mod sig.
Søgte forgæves fredelig ordning ved
hel-statstilbud til Bismarck; afskedigede de
Meza febr. 1864 efter Dannevirkes
rømning; afslog Dybbøls rømning og bidrog
derved til nederlaget 18. 4. Overlod 21. 6.
Chr. 9. afgørelsen om opgivelse af
forhandlingerne i London. Afgik efter
Als-katastrofen 8. 7., ønskede krigen fortsat,
stemte nov. 1864 mod freden. Følte sig
miskendt, udvandrede til New Zealand
1865-69, fra 1871 atter biskop over
Lolland-Falsters stift. Folketingsmand
1882-86, søgte forgæves at mægle i
forfatningskampen. Udg. række politiske piecer og
meget læste rel. opbyggelsesskrifter.
Trods al respekt for M-s taktiske evner,
begavelse og arbejdsevne var M lidet
afholdt bl. rigsdagspolitikerne p. gr. af
selvhævdelse, bidsk ironi og taktisk
bestemte svingninger, der gjorde det
vanskeligt at se M-s egentlige mening om
tingene. (Portræt sp. 3071).
’Mon’rad, Johan (ca. 1638-1709), da.
selv-biogr. forfatter. Bispesøn, ved giftermål
optaget i adelsstanden. Hans 1888 udg.
selvbiogr. til overmål selvglad, men også
naturlig og yndefuld, navnlig ved sin
natursans.
’Mon’rad, dørgen i/erman (1848-1903), da.
præst, 1890 ved Vartov, 1894
Marmorkirkens første sognepræst. Fremragende
kirkepolitisk skribent, tilhænger af en
konservativ grundtvigianisme.
’Mon’rad, Svenn (1867-1945), da.
børnelæge. 1906 overlæge v. Dr. Louises
Børne-hosp. 1934-1940 prof. v. d. klin.
prakti-kantunderv. v. Kbh-s Univ. Har udført
et stort arbejde i børnesagens tjeneste.
Monrad-Hansen, Knud Aage (f. 1885),
da. diplomat. 1925-39 gesandt i
Argentina-Uruguay, 1939-40 i Holl., 1941 i
Madrid, 1945-47 i Polen, fra 1947 i Sovj.
Monrad Jo’hansen [-rad],David(f. 1888),
no. komponist og kritiker. Har skrevet
orkester- og korværker, kammermusik m.
v. Udgav 1934 en Grieg-biogr.
Monrad-’Krohn [-rad-], Georg (f. 1884),
no. neurolog, prof. i neurologi i Oslo 1922.
Vidensk. arb. om neurologi. Lærebog om
unders, af nervesystemet på engelsk i 6
udg.
Monre’ale, ital. by på Sicilien 8 km SV f.
Monreale. Domkirken.
3075
tryk august 1949.
Monoklin
krystal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
