- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3076,3077,3078

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mols ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Monroe

Montecatini

Palermo; 20 000 indb. (1936). Berømt f.
sit prægtige benediktinerkloster med tilh.
domkirke (1174-89).

Monroe [man’ro:], James (1758-1831),
USA-politiker, diplomat. Deltog i
uafhængighedskrigen, knyttet til Jefferson,
forhandlede 1803 m. Frankr. om salg af
Mississippi-området. Præsident 1817-25,
anerkendte 1822 de sydamer. staters
uafhængighed og udtrykte v. erklæring 2. 12.
1823 den såkaldte M-doktrin.

Monroe-doktrinen [man’ro:],
grundtanken i erklæring af USA.s præsident James
Monroe 2. 12. 1823: USA vil ikke tillade,
at eur. magter øger deres koloniområde
i den amer. verdensdel ei. søger at
undertrykke nationer i Amer., der har erklæret
og hævdet deres uafhængighed (sigtende
især til de syd- og mellemamer. stater,
der i 1820erne løsrev sig fra Spanien).
USA på sin side ville afholde sig fra
indblanding i eur. anliggender. Hævdet af
USA som argument for hegemoni over
Syd- og Mellemamer., af isolationisterne
for at holde USA uden for forpligtelser
og indblanding i ikke-amer. anligg.

Monrovia [man’roivia], hovedstad og
havn i Liberia; ca. 10 000 indb. Opkaldt
efter den amer. præsident Monroe.

mons (lat.), bjerg.

Mons [mä:s], flamsk Bergen, hovedby i
kuldistriktet Borinage, SV-Belg.,
hovedstad i prov. Hainaut; 25 000 indb. (1948).
Tekstil-, jern-, sukker- og glasindustri.
Kampe ml. tyskere og engl. aug. 1914.

monseigneur [masæ’njö:r] (fr: min herre),
høj gejstlig titel i den kat. kirke.

Monser’rat, sp. bjerg og kloster 64 km

NV f. Barcelona. Undergørende
Mariabillede i den i 1565-92 opførte kirke; det
nuv. benediktinerkloster bygget 1765.
Valfartssted,
monsieur [m(3)’sjø] (fr. mon min + lat.
senior ældre) (i Frankr. foran navne
skrevet M.), herre, hr.; tidl.
omtalebe-tegn. for den fr. konges ældste broder,
monsignore [-si’njo-] (ital.), d. s. s.
monseigneur.

Monsigny [mäsi’nji], Pierre Alexandre
(1729-1817), fr. komponist, en af
skaberne af opéra comique. Komp. bl. a. Le
déserteur (1769, Kbh. 1775).
’mons pie’tatis (lat: barmhjertighedens
bjerg), betegn, for offentl. fonds og
låne-institutioner, oprettede i Ital. i midten af
15. årh. under den kat. kirkes beskyttelse.
Bredte sig til trods for skarpe angreb for
åger også til andre lande.
’Monstera, slægt af arumfam.,
hjemmehørende i trop. Amer. En art med både

hullede og fligede blade er alm.
prydplante i stue og vinterhave, kendt under
navnet »philodendron«.
mon’stran’s (lat. monstrare fremvise),
i den kat. kirke liturgisk gemme af ædelt
metal, hvori hostien opbevares og
fremvises ved gudstj. og processioner,
’monstrum (lat.), uhyre, vanskabning;

misfoster; umenneske; skrummel.

mon’strø’s (fr., af lat. ’monstrum),
misdannet, vanskabt; uhyrlig; kolossal.

3076

mon’su’n (arab. mausim årstid), vinde,der
p. gr. af den forsk, opvarmning af land og
hav om sommeren blæser fra havet ind
over land, om vinteren fra land ud over

havet.

monsunskov, vegetationsregion i tropisk
zone på bjergskråninger, der vender mod
monsun vindene; lang tørtid og stor
nedbør i regntiden (SV-kysten af For- og
Bagindien). Typiske plantesamfund:
løvfældende skov med bl. a. teaktræ.

mons ’Veneris (lat.), anat., venusbjerget,
det fedtrige, behårede parti umiddelbart
over og foran skamspalten hos kvinden.

mont [ma] (fr.), bjerg.

Mont., off. fork. f. Montana, USA.

montage [mo7)’ta:j3, man-](fr. monter
samle), 1) tekn., samling af enkelte
maskinelementer til mere sammensatte dele
(enheds-og gruppe-m) ei. af disse til hele
maskiner (hovedm), samt opstilling på
brugsstedet af maskiner, maskinanlæg o.
a. konstruktioner. - 2) inden for
filmkunsten den måde, hvorpå de enkelte
films-optagelser sammenklippes til en helhed,
hvorved bevægelsen og rytmen i den påg.
film skabes, m-s aldeles afgørende bet.
opdagedes af Griffith og hævdedes med
stor styrke og indlysende talent af de
store russ. filminstruktører, Eisenstein og
Pudovkin. Har også haft stor indflydelse
på den kunstneriske dokumentarfilm.

Montagne Noire [mätanj ’nwa:r] (fr.,
egl: det sorte bjergmassiv), fr. bjergkæde
(1240 m) i den sydl. del af Cevennerne.

Montagu [’måntagju:], Lady Mary
Wort-ley (1689-1762), eng. forfatterinde. Kendt
f. sine litt. saloner. Hendes breve,
Tur-kish Letters (1763), er af betydelig litt.
interesse.

Montague [’måntagju:], William
Peppe-rell (f. 1873), amer. filosof. Har bl. a.
skrevet The Ways of Knowing or the
Me-thods of Philosophy (1925) og udviklet en
animistisk materialisme, tilhænger af
ny-realismen.

Montaigne [ma’tænj], Michel Eyquem de
(1533-92), fr. humanist. M-s Essais
(1580-88) er en række frie reflektioner
over polit., filosofiske, pædagogiskeog litt.
emner. De udmærker sig ved en
sprudlende tankerigdom og en smidig, billedrig
stil. M-s menneskekundskab hviler på
fordomsfri selvransagelse. Hans
epiku-ræiske og skeptiske livssyn står i skarp
mods. til tidens brutalitet og fanatisme
(Bartholomæusnatten). Delvis oversat til
da. 1940. (Portræt sp. 3079).

Montaigu [mätæ’gy], René Magnon de
(ca. 1660-1737), fr. skuespiller. Kom til
Danm. med en trup, der engageredes af
Chr. 5. Fik 1722 af Fred. 4. privilegium
på at »indrette en komedie i det danske
sprog«, grl. s. å. Grønnegadeteatret.

mon’ta’n- (lat. montanus som vedrører
bjerge), bjerg-, bjærgværks-.

Montana [man’tä(:)ns] (fork. Mont.), den
nordligste af Rocky Mountains-staterne
i USA, 381 073 km2; 559 000 indb. (1940;
i 1947: 488 000); 1,3 pr. km2; 37,8%
boede i byerne (KortseN-Amer. og USA).
Hovedstad: Helena. De østl. */s af M er
en del af prærieplateauet (the Great
Plains), furet af Missouris og
Yellowstone Rivers dale, de vest. 2/s er opfyldt
af de skovklædte Rocky Mountains, der
afvandes afColumbia River og Missouri.
Granite Peak når 3915 m. Ved grænsen
til Canada ligger Glacier National Park
med vilde bjergformationer med over
60 små gletsjere. Erhverv. I prærien er
landbrug med dry farming og
kunstvanding vigtig. Der avles især hvede og store
mængder hø og sukkerroer. Kvægholdet
1947: 2,4 mill. får og 1,8 mill. stk. kvæg.
Minedriften i bjergene er meget vigtig:
1944 producerede M 107 000 t kobber =
11,7% af USA.s prod., 1524 kg guld =
4,8 % af USA.s prod. og 207 000 kg sølv =
18,7% af USA.s prod. I prærien brødes
4mill. t kul. Historie. M udforskedes
af franskmænd; territorium 1864; ståt
1889.

Montanés [monta’njæs], Juan Martinez
(ca. 1568-1649), sp. billedhugger. Virkede

isaer i Sevilla, til hvis universitetskirke
han har udført statuer af Ignatius Loyola
og Den Hellige Franciscus af Borgia. I

3077

katedralen smst. hænger et meget
realistisk krucifiks, Cristo de la Clemencia.

monta’nisme, en efter stifteren Mon’
ta-nus opkaldt kristen bevægelse i 2. årh.,
som ventede genkomsten umiddelbart,
bekæmpede kirkens nærmere forhold til
kulturlivet og vendte tilbage til
old-kirk. menighedstilstande, med
genoplivelse af de ekstatiske nådegaver osv.
(vigtigste repr.: Tertullian). Mærkes i flere
årh.

mon’ta’nvoks, en sort til sortbrun
mineralvoks indeholdende estere af højere
monovalente alkoholer, udvindes af
bitumenrige brunkul ved ekstraktion
med en blanding af benzol og alkohol;
smp. 80-90° C. m anv. som kabelvoks,
til skocreme, grammofonplader etc.

Montauban [möto’bd], sydfr. industriby
og trafikknudepunkt ved Tam; 36 000
Indb. (1946). Protestantisk præsteskole.

Montbéliard [m5be’lja:r], fr. by ved
Rhin-Rhöne-kanalen; 14000 indb. (1946).
Tekstil- og metalindustri m. v.

Mont Blanc [mä ’blö] (fr: det hvide bjerg),
Europas højeste bjerg (4810 m; de fr.
Vestalper), på grænsen ml. Fr. og Ital.
Første gang besteget 1786 af Jacques
Balmat fra Chamonix.

Mont’bretia (efter den fr. botaniker C. de
Montbret (d. 1801)), andet navn for den
til irisfam. hørende Tritonia.

Mont Buet [mä ’bqæ], bjerg i Vestalperne
(3109 m).

Montcalm [mä’kalm], Louis Joseph
(1712-59), fr. general, forsvarede tappert
Canada mod Engl. i kolonikrigen, faldt i det
afgørende slag om Québec.

Montceau-les-mines [mä’so-le-’min],
midtfr. by; 27 000 indb (1946). Bet.
minedrift og jernindustri.

Mont-Cenis [ms’sni], ital. Monte Cenisio
[tje’nizio] ei. Moncenisio, 2084 m h.
Alpepas på grænsen ml. Fr. og Ital. Den
13,6 km lange M-tunnel anlagdes 1861-70.

Mont Cervin [mäsær’væ], fr. navn på
Matterhorn, Schweiz.

Montdidier [mädi’dje], fr. by, i dept.
Somme; 4278 indb. (1936). Kendt fra
voldsomme kampe under 1. Verdenskrig.

Mont Dore [m3’do:r], 1) højeste punkt i fr.
centralmassiv (1886 m); i omegnen
talrige varme mineralkilder; 2)
Mont-Do-re-les Bains [-le bæ:], fr. kursted ved
1), 1050 m. o. h.

’monte (ital. [’monte], sp. [’montæ],
portug. [’mönt(3)]), (af lat. mons), bjerg.

Monte Ami’ata, 1734 m h., udslukt
vulkan med zinnoberlejer (kviksølvmalm) i
Toscana i Italien.

Monte Argen’tario [-ard3en-], 635 m h.
ital. halvø ved Det Tyrrhenske Havs
nordl. kyst; forb. m. fastlandet ved
sandtange.

Monte’bello, kuranstalt ved Helsingør,
grl. 1916.

Montebourg [mät’bu:r], fr. by i
Norman-diet; efter hårde kampe erobret af amer.
styrker 19. 6. 1944.

Monte’ Carlo(fr.[mät3kar’lo]),by iMonaco;
10 000 indb. (1939). Berømt spillebank
(Kasino), åbnet 1856.

Monte Carlo løbet, et pålideligheds- og
udholdenhedsløb for biler, der kan starte
fra forsk, steder i Eur., men har opløb i
M.C. Løbet skal køres med en ret lav
gennemsnitsfart; i bedømmelsen indgår
resultatet af nogle i M.C..afholdte
accele-rationsprøver.

’Monte Cas’sino, ital. kloster ved byen
Cassino ca. 120 km ØSØ f. Rom. Grl. 529
af Benedikt af Nursia, ødelagt under
jordskælv 1349, genopført 16.-17. årh.
Fuldstændig ødelagt under kampe ml.
tyskerne og De Allierede febr.-maj 1944
(bibliotek og kunstgenstande bragtes i
sikkerhed forinden). Klostret genopføres.

Monteca’tini, Societå Generale per l’ I
ndus-tria Mineraria e Chimica, Anonima, ital.
koncern, en af verdens største inden for
bjergværks- og kem. ind. Grl. 1888. Vigt.
prod. grene: bjergværksdrift; kem. ind.
(svovlsyre, kunstgødning, farver, lakker
farmaceut, prod., eksplosivstoffer m. v.);
metalind. (letmetaller, aluminium, bly,
zink); elektr. ind. - Hovedsæde Milano.
1948, efter store ødelæggelser og næsten
fuldst. stilstand under 2. Verdenskrig,

3078

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free