- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3082,3083,3084

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Montmédy ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Montmédy

moral insanity

Parti fra Montmartre.

Montmédy [mäme’di], fr. fæstning N f.
Verdun.

montmorillonit [mämarijD’nit] (fra den
fr. by Montmorillon), blødt, leragtigt
mineral, silikat af magnium, kalcium og
aluminium. Forvitringsprodukt af forsk,
silikater. Vigtig bestanddel af mange
lerarter, især bentonit. Anv. som
blegemiddel f. eks. for smøreolier.

Montoire [mä’twarr], midtfr. by (dept.
Loir-et-Cher), hvor Hitler og Pétain
24. 10. 1940 aftalte fr.-ty. samarb. For
at få større leverancer hjemsendte Tyskl.
en del fr. krigsfanger og lettede forb. ml.
det besatte og ubesatte Frankr.
Samarbejdet fortsattes senere v. forhandl, ml.
Pétain, Darlan og Hitler, Göring, Ciano.

Mon’torsoli, Fra Giovanni Angelico (1507
-63), ital. billedhugger og arkitekt,
medhjælper hos Michelangelo.

Montparnasse [mäpar’nas], bydel i sydl.
Paris, stærkt søgt af udlændinge; tidl.
kunstnerkoloni.

Montpelier [mant’pi:ljsr], hovedstad i
Vermont, USA; 8000 indb (1940).

Montpellier [mäps’lje], sydfr. by i dept.
Hérault; 93 000 indb. (1946). Univ. (grl.
1289). Bet. handel med landbrugsprod.

Mont Perdu [mäpær’dy] (fr.) sp. Tres
So’rores, 3351 m h. bjergtop i
Pyrenæerne.

montre [’marjtra] (fr., af lat. monstrare
vise), udstillingsskab.

Montreal [mantri’å:!], fr. Montréal [-[nü-re’al],-] {+[nü-
re’al],+} Canadas største by; med
forstæder 1 140 000 indb. (1941), deraf 66,3%
af fr. herkomst. M ligger i staten Quebec,
ved Ottawa Rivers udløb i St. Lawrence
ved foden af bjerget Mont Royal (deraf
navnet). Den er Canadas førende
industri- og handelsby og det vigtigste
trafikcentrum. Havnen kan nås af oceanskibe
(10 m dybgående) og står gnm. De
Canadiske Søer i forb. med hele det centrale
Canada og USA. Havnen er isbundet
5 mdr. McGill University (grl. 1821) og
det fr.-kat. Université de Montréal (grl.
1876). Byens ældste, fr., del ligger ved
flodbredden, den nyere, brit., op ad Mont
Royals skråning. Grl. 1642 af franskm.

Montreuil-sous-Bois[m5’trö:j-su-’bw<j],
østl. forstad til Paris; 70 000 indb. (1946).

Montreux [mä’trø], kursted på N-kysten
af Genéve Søen, Schw.; består af fl.
sammensmeltede småbyer, ialt 15 000 indb.
(1941).

Montreux-konventionen,
international traktat af 20. 7. 1936 vedr. indløbet
til Sortehavet. Lausanne-freden 1923
bandt Tyrk. til at tillade fri
gennemsejling og ikke anlægge befæstninger ved
Dardanellerne ei. Bosporus. Tyrk. følte
Istanbul prisgivet, og Sovj. ønskede ikke
Sortehavet åbent for angreb mod Sovj.s
område. Efter forhandl, i Montreux
junijuli 1936 ml. Tyrk., Engl., Frankr., Sovj.
pg Japan tillodes det ved M Tyrk. at
befæste stræderne;
Ikke-Sortehavsmag-ter kunne kun sende begrænsede
mængder krigsskibe til Sortehavet, og i
krigs-tilf., hvor Tyrk. var truet, kunne det
spærre passage for krigsskibe. 1945
krævede Sovj. M revideret og foreslog fælles
sovj.-tyrk. forsvar af stræderne, hvad
Tyrk. afviste, idet Tyrk. dog var villigt
til revisionsforhandl. under deltagelse af
Engl. og Frankr.

Montrouge [mä’ru:3], sydl. forstad til
Paris; 35 000 indb. (1946).

Mont-Saint-Michel, Le [la [-mäsæmi-■Jæl],-] {+mäsæmi-
■Jæl],+} 74 m h. fr. klippeø N f. Bretagne
med gl. malerisk by (231 indb.).
Benediktinerkloster (grl. 966) til 1790; bygninger
fra 11.-12. årh.

Montserrat, 1) [m5sæ’ra], fr. navn på
M i Span.; 2) [måntsæ’rät], brit. ø bl.
Små Antiller; 84 km8; 14000 indb. (1946).

Mont Valérien [mävale’rjæ], lavt
højdedrag N f. Paris. Fort.

mon’tø’r (fr. monter opstille), tekniker, der
opstiller og sætter maskiner i gang.

monu’men’t (lat: mindesmærke), allerede
i klassisk lat. betegn, for mindesmærker
som statuer og gravmæler, anselige
bygningsværker og litt. værker. I snævrere
bet. er m et kunstværk til minde om
personer ei. begivenheder, ofte i form af
et portræt.

Monumenta Ger’maniae hi’storica
(lat: Tyskl.s hist. kilder), fra 1826 udg.
publikation af kilder til Tyskl.s
middel-alderhist. Forbillede for lign. værker i
andre lande.

monumen’ta’l, som vedrører ei. ligner et
monument; storladen, ophøjet.

Monza [’montsa], ital. by 13 km NNØ f.
Milano; 64 000 indb. (1936). I domkirken
opbevares den lombardiske jernkrone.

Monzaemon [monzaæmov], Chikamatsü
(1653-1724), jap. dramatiker, skrev for
marionetteatret i Osaka 98
romantisk-hist. og borgerlige dramaer; de første er
fantastiske med skematiske karakterer,
de borgerlige virkelighedsprægede og med
fremragende karaktertegning.

monzo’nit [-ns-] (af Monzoni i Tirol),
dyb-bjergart, der i mineral, henseende står
ml. syenit og diorit (kvartsfri med omtr.
lige mængder alkalifeldspat og
plagio-klas).

Moody [’mu:di], Dwight Lyman (1837-99),
amer. vækkelsesprædikant, som med
drastiske metoder fremkaldte store
vækkelser i Amer. og Engl.

Mook [mo:k], Hubertus Johannes van (f.
1894), holl. kolonipolitiker, fra 1918
em-bedsm. i Holl. Indien, holl. kolonimin.
1942-45 (eksil). Okt. 1945
generalguvernør i Holl. Indien, gav selvstyreløfter og
indledede forhandl, m. indonesiske
repu-bl. reg.; nåede 1946-47 efter forhandl, i
Holl. og Batavia standsning af kampene
og enighed om
Linggadjati-overenskom-sten. Vendte sig under flg. konflikt vedr.
de holl. troppers forbliven skarpt mod
de indonesiske nationalister, især v.
udbrud af holl. offensiv juli 1947. Afgik
okt. 1948.

Moon [mo :n], russ.(-ty.) navn f. øen Muhu.

Mooney [’mu:ni], Thomas (1885-1942),
amer. arbejderfører. Efter
bombeattentat i San Francisco 1916 dødsdømt 1917
trods stærk hævdelse af uskyld; straf
ændret 1918 efter ny proces t. livsvarigt
fængsel, frigivet jan. 1939. M-sagen blev
verden over diskuteret og hypp.
fremhævet som justitsmord.

Moor [mo:r], D., kunstnernavn for
Dimi-trij Orlov (1883-1946), sovj. tegnerog
grafiker. Fik med sin dynamiske sort-hvide
kunst stor bet. for russ. plakatkunst.
(111. se tavlen Plakatkunst).

Moore [mus], Albert (1841-93), eng.
maler. Har malet figurbilleder i ædel
klassicistisk stil. Hans broder Henry M
(1831-95) var marinemaler.

Moore [mus], George (1852-1933), irsk
forfatter. Opr. maler. Begyndte med
digtsamlingen Flowers of Passion (1878)
og skrev senere romaner, påvirket af fr.
naturalisme (Zola): A Modem Lover
(1883), Esther Waters (1894), Héloise and
Abélard (1921). Var en tid tilsluttet den
ny irske dramatiker-skole (The Celtic
Revival), men tog senere afstand fra den.
Confessions of a Young Man (1888) er
selvbiogr.

Moore [mus], George Edward (f. 1873),
eng. filosof. Hovedværk: Principia Ethica
(1903) og Philosophical Studies (1922).
Nyrealist og begrebsanalytiker. Kritiker
af idealismen.

Moore [mo:r], Grace (1903-47), amer.
operasangerinde (lyrisk sopran). Deb.
1921. 1928 ved Metropolitan. Medvirkede

i film og foretog talr. turneer. Dræbt ved
flyveulykke i Kbh.
Moore [mus], Henry (f. 1898), eng. billedh.
og maler. Hans abstrakte skulpt. er i
væsentlig grad baseret på impulser fra
Brancuçi, Arp og Picasso. Som tegner
skildrede han under 2. Verdenskrig
livet i eng. luftbeskyttelsesrum.
Moore [mus], Thomas (1779-1852),
irskeng. digter. Udg. 1801 Poetical Works
under pseud. Thomas Little og 1808
hovedværket Irish Melodies, der gjorde
ham til Irlands nationaldigter.
Fortsættelsen National Aires (1819-28) er
svagere. Opnåede eur. ry med Laila Rookh
(1817), et langt, orientalsk digt i tidens
»romantiske« smag. På prosa skrev M
History of Ireland (1827) og en ikke helt
pålidelig, men betydningsfuld
Byron-biografi (1830). (Portræt sp. 3086).
Moore-lys [mo:r-],
højspændings-lysrøranlæg, opkaldt efter opfinderen D. Mc
Farian M. (1869-1926) Fyldning er ofte
kvælstof, der giver varmt, gyldent lys,
ei. kulsyre, der giver dagslysagtigt lys.
Moorsom tonnage måling [’muszsm-],
system til opmåling af et skibs
rumindhold for fastsættelse af bruttotonnagen;
indført 1854 af George Moorsom.
moppe (holl. moppen surmule), opr. holl.
betegn, for lille, bredsnudet hunderace
m. rynkede træk.
mo’r ei. morian, samme ord som maurer,

nu d. s. s. neger,
mo’r (morr, mår), aflejring oven på jorden
af døde plantedele under forhold, hvor
den normale forrådnelse og mulddannelse
ikke finder sted. m findes navnlig på
heden og i skove m. vindblæst ei. tør
skovbund; årsagen til, at der dannes m,
er oftest jordbundens for låve reaktion
og mangel på de rette mikroorganismer
og orme

Mor [mo:r], Anthonis (ca. 1519-1576 ei. 78),
nederl. maler. Elev af Jan van Scorel i
Utrecht. En tid ved hofferne i Madrid,

Anthonis Mor: Portræt af en
Utrechter-domherre.

Lissabon, London og Bruxelles. Hans
portrætter udmærker sig ved en sjælden
holdningsfuldhed og dybtgående
karakteristik. Hovedværk: dobbeltportræt af to
Utrechter-domherrer.
’mora (lat.), forsinkelse; skyldnermora,
skyldnerens undladelse af at opfylde
forpligtelsen i rette tid;
fordringshavermora, kreditors undladelse af at
modtage ydelsen ei. af den forudsatte
medvirkning til forholdets ophør.
’Mora, sv. sogn i Dalarna, N-Siljan; her
köpingen Morastrand. Jfr. Mora-stenene.
Moraca [’moratla], flod i S-Jugoslavien til

Shkodra-søen.
Morädäbäd (eng. {moräds’båd, [–ra:ds-’ba:d]),-] {+-ra:ds-
’ba:d]),+} by i United Provinces,
Hindustän, 0 f. Delhi; 142 000 indb. (1941).
Jernbanecentrum. Metalarbejder,
mo’ra’l (lat. mo’ralis som angår sæder,
skikke), 1) handle–ei. vurderingsmåde;
2) morallære ei. etik; 3) etisk læreindhold
i fabel ei. lign.
mo’ra’lfilosofi, ældre betegn, for etik.
moral insanity [’mår(s)l in’säniti] (eng:
moralsk sindssyge), ældre betegn, for en
psykopatiform visende sig særlig ved
etiske defekter.

3082

3083

3084

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1150.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free