- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3085,3086,3087

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Montmédy ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

moralist

Moretto di Brescia

mora’list (lat.), (revsende) moralforkyn-

der ei. moralfilosof,
morali’te’t (lat.), sædelighed, 1)
overensstemmelse ml. et menneskes etiske
anskuelser og dets handlemåde; 2) hos
Kant: en handlings udspring af agtelse
for moralloven, mods. legalitet,
morali’te’ter (lat. mores sæder, skikke)
skuespil, ofte allegoriske, med opbygge
ligt formål; blomstringstid i 15. årh.
Bedst kendt i nutiden er »Det Gl. Spil
om Enhver« (eng. opr.). Visse m tenderer
mod det borgerlige lystspil,
mo’ra’lsk, som angår, vedrører ei.
stemmer overens med moral; etisk; sjælelig,
moralske gudsbevis, det, går ud fra,
at den moralske bevidsthed (d. v. s.
bevidstheden om ubetingede
moralforskrifter) er et faktum, og hævder, at dette
faktum forudsætter eksistensen af en
gud, da sådanne ubetingede forskrifter
ikke kan skyldes endelige væsener,
moralteologi, ledetråd for skriftefædre
til bedømmelse af de skriftede synder.
Mor and [mo’ro], Paul (f. 1888), fr.
forfatter med stærkt kosmopolit, præg, har
i novellesamlingerne Ouvert la nuit (1922)
og Ferme la nuit (1923) skildret
kærligheden under forsk, breddegrader,
mo’rando (ital., af lat. morare tøve), mus.,
tøvende.

’morarente (mora + rente). Når et i h. t.
en aftale skyldigt pengebeløb ikke
betales i rette tid, forrentes det med 5 %
fra den dag, da det skulle være betalt.
Andre pengekrav forrentes med en tilsv
rente fra den dag, da kreditor indleder
retsforfølgning til betaling af gælden. Ved
købesummer ved salg af løsøre gælder
særlige regler.
’Mora-stenene, beliggende ved M. nær
Uppsala, er Sv.s gl. kroningssten.
Allerede i 16. årh. var de delvis forsvundne.
Kun få rester er endnu bevaret i et hus
på stedet.

Mora’strand, sv. köping, Dalarna, Sil jan;
3300 indb. (1948). Zorngården. S f. M
friluftsmuseet Zorns gammelgård.
Morat [mo’ra], fr. navn på byen Murten,
Schweiz.

Moratin [mora’tin], Leandro Fernandez de

(1760-1828), sp. dram. digter,
mora’to’rium (lat. morare tøve),
betalingshenstand.
Morava [’morava], 1) ty. March, 350 km
1. biflod til Donau, fra Sudeterne til
Bratislava. 2) ty. Mähren, s. m. Slezsko en
üech. landsdel ml. Cechy og Slovakiet,
gennemstrømmet af 1); 26 808 km2;
3,1 mill. indb. (1947). Hovedby: Brno.
NV-M hører til Det Böhmiske Plateau,
medens 0-M er sletteland, dannet af
tertiære havaflejringer. Ved Brno findes kul,
der danner grundlaget for en veludviklet
tekstilindustri. Historie, se Mähren.
3) ca. 450 km 1. flod i SØ-Jugoslavien,
biflod til Donau; indmunder 0 f.
Beograd. Floddalen er en vigtig
samfærdselsvej.

Mo’ravia, Alberto (f. 1907), ital.
romanforfatter. Revser det mod. bourgeoisi og
dets moralske ligegyldighed. Gl i
Indiffe-renti (1929). I La mascherata (1941; da.
Maskeraden 1944) rettes satirenspec.imod
Mussolini og hans aristokratkreds.
Ago-stino (1946) behandler en rig drengs
psyke. La Romana (1948) er en moderne
hetæres levnedsbeskrivelse.
Moravskå Ostrava [’morafska: ’ostrava],

tidl. navn på Ostrava.
Moray ([’märi]el. [’märæi]), grevskab i
NØ-Skotl. S f. M Firth; 1234 km2; 46 000
indb. (1947).
Moray [’märi], James Stuart, jarl af
(1531-70), skotsk statsmand. Marie Stuarts
halvbroder. Rådede Marie til
eftergivenhed over for Engl. og calvinisterne.
Regent for Jakob 6. efter 1567.
Moray Firth [’märi ’fa:/>], skotsk fjord

v. NØ-enden af Glenmoredalen.
mor’bi’d (lat.), sygelig; morbidi’te’t,

sygelighed.
Morbihan [morbi’(j)ö], fr. dept. i
Bretagne; 7092 km2; 507 000 indb. (1946).
Agerbrug og fiskeri. Hovedstad: Vannes,
’morbus (lat.), sygdom; f. eks. m Base-

dowii, Basedows sygd.
morbærfigentræ (’Ficus sy’comorus) ei.

3085

Thomas Moore.

Thomas More.

sykomor, art af figenslægten. Bladene
ligner morbærblade, frugterne er figner.
Veddet anv. i det gl. Ægypten til
mumiekister.

morbærtræ (’Morus), slægt af
morbær-fam., især med hjerteformede blade.
Særbo ei. sambo. Hanblomsterne i raklelign.
stande, hunblomsterne i tætblomstrede
stande, der bliver til en bærlign. frugt
(morbær); sort m (M. nigra) fra Iran har
sorte frugter, kan dyrkes i Danm; hvidt
m (M. alba) i Kina dyrkes som føde for
silkeorme, der æder dets blade.

mord, i gl. da. ret manddrab, begået under
særlig kvalificerende omstændigheder,
der bevirkede, at forbrydelsen fik en
hemmelig og foragtelig karakter. I nyere tid
bet. m i daglig tale d. s. s. i jur.
sprogbrug betegnedes som overlagt drab (mods.
andet forsætligt drab). Den gældende da.
straffelov nævner ikke en sådan form for
forsætligt drab.

mordbrand, forsætlig brandstiftelse.
Begrebet m findes ikke i den æld. da.
straffelov.

mor’den’t (ital., egl: bidende), fr. pincé,
mordant, ty.
Beisser, en mus.
forsiring, der består i,
at hovednoden brydes ved en rask
vekslen med undersekunden.

mordkors rejses i kat. lande på
drabs-steder ei. steder, hvor mennesker er
forulykket. Et enkelt er bevaret i Danm.
(Ruds-Vedby).

’Mordokaj, i Esters Bog Esters slægtning
og plejefader, som fik hende til at gå i
forbøn for jødefolket hos kong Ahasverus.

mordslag, korte, i den ene ende lukkede
jernrør, som ladte med krudt og kugler
var lagt ind i morterers brandkugler, for
at fjenden skulle lade kuglerne brænde i
fred, hvor de faldt.

mor’dvi’ner, fi.-ugrisk folk ml. Volga og
Oka og 0 f. Volga.

Mordvinernes ASSR i RSFSR, Sovj.,
S f. Gorkij; 25 500 km2; 1 189 000 indb.
(1939), heraf 1I, mord viner. Hovedstad:
Saransk. ASSR 1934.

More [må:], Henry (1614-87), eng. filosof,
forkæmper for en mystisk nyplatonisme.

More [må:], Thomas (1478-1535), eng.
humanist, statsmand. 1529 lordkansler
efter Wolsey; fratrådte 1532, da han ikke
kunne følge Henrik 8.s reformation;
henrettedes. I sit hovedværk Utopia (udg.
1516 i Louvain v. Erasmus’ hjælp)
skildrer M i Platons ånd en idealstat,
men indfletter kritik af eng. forhold. M
søgte dog aldrig at praktisere sine ideer.
Kanoniseret 1886. (Portræt).

Mo’rea (gr. folkesprog Moréas [mo’ræa(s)]),
fra 13. årh. alm. (egl. ital.) navn på den
gr. halvø Peloponnes.

Moréas [more’a:s], Jean (egl.
Papadia-mantöpulos) (1856-1910), fr. digter, f. i
Athen. Opr. symbolist, søgte senere
tilbage til de klass. idealer, således i Stances
(1899-1901).

Moreau [mo’ro], Gustave (1826-98), fr.
maler. Har i sine figurbilleder med
mysteriøse lysvirkninger skabt en
fantasifuld, sanseberusende billedverden.
Behandlede ofte bibelske og mytol. motiver,
f. eks. Salome, der i en Vision ser
Johannes den Døbers Hoved og Ynglingen

og Døden. M-musæurrf i Paris,

Moreau [mo’ro], Jean-Michel, kaldet M
le jeune (1741-1814), fr. kobberstikker.
Har skildret de fornemme kredses
in-dendørsliv, hoffester og scener fra
revolutionstiden. 111. til værker af Laborde,
Moliére og Voltaire.

3086

Moreau [mo’ro], Jean Victor (1761-1813)..
fr. general. Slog østrigerne i Bayern 1800.
Modarbejdede Bonaparte, landsforvist
efter Cadoudal - Pichegru -
sammensværgelsen 1804; faldt i russ. tjeneste under
krigene i Tyskl. sept. 1813.
Moreau-Nélaton [mo’ro-nela’tä], Adolphe
(1859-1927), fr. maler, plakatkunstner
og forfatter af kunsthist. værker, bl. a.
om Corot og Manet.
Morecambe and Heysham [’må:k3m
an ’hæijom], badested og havneby i
NV-Engl. ved Morecambe Bay; 37 000
indb. (1948).
Morecambe Bay [’må:k3m ’bæi], bugt i

NV-Engl. fra Irske Hav.
Moreelse [-’re:!-], Paulus (1571-1638),
holl. maler og arkitekt. Dameportræt
(kunstmus., Kbh.).
Morehead [’mo(:)rhæd], J. A. (1867
-1936), USA-teolog, præsident for det
lutherske verdenskonvent, leder af
USA-støtte til eur. luth. kirker,
mo’rel’ (flamsk, af lat. amarus bitter),
tidl. betegn, for surkirsebær med mørk
saft, nu også for sødkirsebær.
Mo’relli, Giovanni (1816-91), ital.
kunsthistoriker, anv. pseud. Ivan Lermolieff.
Levede i Bergamo, hvor han blev
senator. M-s kritiske metode bygger på en
nøje iagttagelse af kunstværkernes
de-_ tailler.

’Moren, Haldis (f. 1907), no. forfatterinde;
g. m. T. Vesås 1934; udg. fl. digtsaml.
med no. natur som hovedmotiv.
’Moren, Svend (1871-1938), no. forfatter.
Har udg. fl. romaner med skildr, af
Glomsdalens natur og mennesker
Stor-skogen (1904), Vårregn (1918); psyk.
hovedmotiv er de unges delthed ml.
udlængsel og kærlighed til bygden. Fra
20erne optaget af de soc. brydninger;
kendt er romanen Styrkeprøve (1929)
om en arbejdskamp,
mo’rendo (ital., af lat. mori dø), mus.,

hendøende,
moren har gjort sin pligt, moren
kan gå (ty.: Der Mohr (d. v. s. negeren)
hat seine Schuldigkeit getan, der Mohr
kann gehen), modificeret citat fra Schillers
»Fiesco«.

Moreni [mo’renj], oliefelt i Rumænien

V f. Ploesti,
’mo’renkop (nty., egl: negerhoved), 1)
d. s. s. senegal-papegøje; 2) duerace, hvid
m. farvet hovede og hale; 3) hesterace,
blåskimlet m. sort hovede, ben og hale.
’mores (lat: skikke), gode sæder, anstand.
’Mores, Jacob M. (d. senest 1612),
ham-burgsk guldsmed og bankier, leverede
sølvaltret til Frederiksborgs slotskapel.
Moresby Øerne [’må:zbi], brit. øgruppe

v. Ny Guineas SØ-spids.
Moresnet [moræ’næ], lille belg. distrikt
ØNØ f. Liége. Zinkmine. M var
1815-1920 under fælles belg.-preuss, admin.
Moreto y Cabana [mo’ræto i ka’jSanja],
Agustin (1618-69), sp. dramatiker, især
kendt for lystspillet EI desdén con ei
’ desdén (Stolthed mod Stolthed) (1676),
kopieret af Moliére i La princesse d’Élide.
Mo’retto di Brescia [’bræja], Alessandro
Bonvicino (1498-1554), ital. maler. Virk-

A. B. Moretto di Brescia: Sant’ Antonio
di Padova. (Milano).

3087

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free