Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Montmédy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-morf
morphium
som i Brescia. Har malet rel. billeder og
forfinede helfigur-portrætter. (111.).
-morf (gr. morfé form), formet.
mor’fea (gr. morfé form), begrænset
sklerodermi.
mor’fe’m (dannet til gr. morfé form),
sprogv., gramm. ei. ordafledende
sprogelement, ofte et affiks, (mand-lig);
undertiden et ord (en mand).
’Morfeus [-föus], i gr. rel. søvnens
guddom.
-mor’fi’ (gr. morfé form, skikkelse), form,
skikkelse.
mor’fi’n (af søvnguden Morfeus), alkaloid
i opium, doser på ’/t til 3 cg virker
beroligende og smertestillende, større doser
giver bevidstløshed, død er set efter 6 cg.
m er vort vigtigste smertestill, middel,
anv. meget alm., efter kort tids brug
tilvænnes patienten, så man må give
større dosis, samtidig kan fremkomme
en sygelig trang til m. Særl. lovgivning
søger at hindre adgangen til m udenfor
sygebehandlingen.
morfi’nisme, sygelig hang til og misbrug
af morfin, m medfører legemlig og psyk.
svækkelse af de angrebne, der i svære
tilf. kan begå forbrydelser for at opnå
morfin, m kan ofte helbredes ved
afvænningskur.
morfo-, d. s. s. -morfi (form, skikkelse).
morfolo’gi’ (morfo- + -logi), formlære. I
biol. de discipliner, der beskæftiger sig
med organismens form og bygning, opr.
kun den ydre form, nu ofte også den indre
(anatomi, histologi, cytologi). I
sprogvidenskaben den del af gramm., der
beskriver de gramm. former (formlære i
snævrere forstand), orddannelsen og
ordklasserne.
Morgagni [-’ganji], Giovanni Battista
(1682-1771), ital. anatom. Grundlægger
af den patol. anatomi.
Morgan [’må:gan], Charles Langbridge
(f. 1894), eng. forfatter af mystisk-filos.
romaner. The Fountain (1932, da. Kilden
1932); Sparkenbroke (1936; da. 1936) o. a.
Fremragende stilist og psykolog.
Morgan [’må:gan], Conway Lloyd (1852
-1936), eng. dyrepsykolog og filosof.
Skr. bl. a. An Introduction to Comparative
Psychology (1894), Habit and Instinct
(1896) og Animal Behaviour (1900).
Morgan [’mårgan], John Pierpont (sen.)
(1837-1913), amer. finansmand. Drev fra
1860 bankier-firma i New York og tjente
under borgerkrigen en bet. formue. M
reorganiserede og sammenslog en række
jernbaner og atlanterhavsruter ’og grl.
1901 ståltrusten United States Steel
Corporation, der fik herredømmet over
Amerikas jernindustri. M-koncernen
beherskede endv. talr. banker og
livsfors.-selskaber.
Morgan [’mårgan], John Pierpont (jun.)
(1867-1943), søn af ovennævnte.
Overtog 1913 M-koncernens ledelse; anbragte
under 1. Verdenskrig Ententens lån i
USA og havde bl. a. hovedandelen i
Dawes-Lånet til Tyskl. 1924.
Morgan [’mårgan], Lewis (1818-81),
amer. etnolog og sociolog; bl. a. studier
over primitive samfund og indianernes
sociologi. 1 Ancient Society (1877)
hævder han, at ægteskabet har udviklet sig
af en tilstand af promiskuitet.
Morgan [mar’gö], Michéle (f. 1920), fr.
filmskuespillerinde. Filmdebut 1937, brød
igennem i Tågernes Kaj (1938), 1941-45
i Hollywood, 1946 i Symphonie Pastorale
(da. Gertrude).
Morgan [’mårgan], Thomas Hunt (1866
-1945), amer. zoolog og
arvelighedsfor-sker. Især kendt for sin benyttelse af
koblings- og overkrydsningsfænomenet
ved kortlægning af kromosomerne
(bananfluen). Den herved benyttede
målenhed betegn, centimorgan (= 1
over-krydsningsprocent). Nobelpris 1933.
Morgan [’må:gan], Sir William Duthie
(f. 1891), brit. generalløjtnant. Deltog i
1. Verdenskrig og i krigen i Frankr.
1939-40. Generalstabschef f.
hjemmestyrkerne 1942-43, øverstkommand. i
S-Engl. 1944, stabschef i Middelhavet 1945,
øverstkommand. her 1945-46. Okt. 1946
leder af den brit. mil.stab i USA (efter
Wilson).
3088
morga’na’tisk ægteskab (af mlat.
do-’natio morga’natica morgengave) ei.
ægteskab til venstre hånd, ægteskab, som
indgås af fyrstelig person, men som ikke
har statsretlig bet., således at f. eks. de i
ægteskabet fødte børn ikke har arveret
til tronen. Derimod indtræder
ægteskabets sædv. privatretl. virkninger.
Morgarten [’mo:r-], bjergskråning i
Schwyz og Zug, Schw. Her slog schw.
østr. 15. 11. 1315.
morgen [’morgan] (egl: hvad en mand
kan pløje på en morgen), gl. ty. og holl.
flademål (i Preussen = 25,532 ar).
Morgenbladet, 1) da. dagblad,
kamporgan for Venstre 1873-92; 2) navn på
»København« 1928-30; 3) Da. Samlings
illegale avis, legalt dagbl. efter 1945,
senere ugeblad, ophørt 8. 5. 1948; 4)
no. dagblad grl. 1819 (opr. liberalt, nu
kons.).
morgenfrue (Ca’lendula), slægt af
kurv-blomstfam. m. enlige
kurve med orangefarvede ei.,
gule blomster; 200 arter.
Dyrkes alm. som
prydplante.
morgengave, i ældre ret
den gave, ægtemanden
giver sin hustru
morgenen efter bryllupsnatten,
morgenrøde, det røde lysskær, der ofte
ses på himlen ved solopgang. Om dets
fys. årsag se aftenrøde.
’Morgenstern [-ganjtærn], Christian (1805
-67), ty. maler, f. i Hamburg; udd. i Kbh.
Virksom i München. Landskaber.
’Morgenstern [-gan!tæm], Christian (1871
-1914), ty. digter. Skrev foruden
mystisktonet lyrik satiriske groteskdigte,
der gjorde ham kendt videnom,
Galgenlieder (1905).
’Morgenstierne [-stjårna], Georg Munthe
af (i. 1892), no. orientalist. 1937 prof. i
Oslo; har udg. en række bøger især om
iransk og indisk filologi, således
Indo-Iranian Front ier Languages 1-3 (1929
-44) og mange artikler i fagtidsskr.
morgenstjerne, 1) da. navn for Venus;
2) kølle, forsynet med pigge i slagenden.
Morgenthau [’mårgan^å:], Henry (1856
-1946), USA-diplomat. F. i Tyskl.,
USA-sagfører, finansm. Demokrat. USAs
ambass. i Tyrkiet 1913-16; formand f.
Folkeforb.s kommission ang. flytn. af
gr. flygtninge fra Tyrkiet.
Morgenthau [’mårg3n/>å:], Henry (f.
1891), USA-politiker, søn af H. M.
Officer i 1. Verdenskrig; godsejer;
finans-min. 1933—juli 1945. Udg. 1945 Germany
is our problem.
Morghen [’margen], Raffaello (1758-1833),
ital. kobberstikker. Virksom i Firenze.
Har gengivet billeder af højrenæssancens
mestre, bl. a. Leonardos Den Heil. Nadver.
Morgon-Tidningen [’mårån-], indtil
1944 Social-Demokraten, sv. blad, grl.
1885 som ugeblad, dagblad fra 1890.
Organ for sv. socialdemokratiet. Oplag
1943: 52 000.
morgue [morg] (fr.), lighus. Særlig kendt
var La M i Paris, i hvilket ligene af
ukendte personer indtil 1907 udstilledes
offentligt; nedlagt 1923.
’mo’rian (lat. maurus maurer), i
folkedigtningen og heraldikken betegn, for
neger.
mori’endo (ital.), mus., hendøende,
morild (oldnord. marr hav), den lysen,
som frembringes af forsk, organismer i
i havvandet. Forekommer også i vore
farvande, hvor den navnlig fremkaldes
af flagellaten Noctiluca.
mo’ri’n (lat. morus morbærtræ), gult
farvestof fra ved af farvemorbærtræet; anv.
til uldfarvning og- farvetryk,
’moring (eng. moorings fortøjning), en
under ankring for to ankre i begge
ankerkæder samtidig isat hvirvelbøjle (sjækel)
til forebyggelse af kædernes
sammensnoning, bruges under ankring i
strømfarvand.
’morion (ty.), miner., sort kvartskrystal
(røgtopas).
mori’orier, polynesisk folk, beboede New
Zealand før maoriernes invasion i 14. årh.
mo’ris ker (sp. morisco, af lat. maurus
maurer), de maurere, der efter 1492 blev
3089
i Span. og i hvert fald formelt gik over
til kristendommen. Angrebes af kirken
og mistænktes for sympati m.
muhamedanerne i Nordafr., som Span. bekæmpede;
undertryktes under blodigt
modstands-forsøg 1568-70, helt fordrevet 1609.
Morisot [mori’zo], Berthe (1841-95), fr.
malerinde, påvirket af svogeren Manet.
Havebilleder og skildringer af børn og
unge kvinder. Repr. på Ordrupgård.
’Moritz (holl. Maurits) af Oranien (1567
-1625), nederl. statholder efter sin fader
Vilhelm, fremragende feltherre. Lod 1619
Oldenbarneveldt henrette, begyndte krig
mod Span. 1621.
Moritz af Sachsen (1521-53), hertug
1541-53. Støttede Karl 5. mod sine
protest, trosfæller, tvang 1547 Johan
Frederik af Sachsen til at opgive
kurfyrsteværdigheden og det meste af sit
land. Vendte sig 1551-52 mod Karl 5.
og tilintetgjorde planerne om stærk
kejsermagt, sikrede protestantismen i
Passau-forliget 1552.
Moritz af Sachsen (fr. Maurice), alm.
kaldet Maréchal de Saxe (1696-1750),
general, søn af August 2. af
Sachsen-Polen og Aurora v. Königsmarck. I fr.
tjeneste fra 1720; deltog med stor
berømmelse i po. og østr. arvefølgekrige.
Slog Engl. ved Fontenoy 1745.
’morkel (ty.) (Mor’chella), slægt af
skivesvampe. Stok ret høj, hul, hat æg-,
kugle- ei. kegleformet med ophøjede
tvær- og længderibber, m vokser på jord
i skove og parker, kun fremme om
foråret. Udmærkede madsvampe; en art
spiselig m (M. esculenta) hist og her
i Danm.
’Morkinskinna (oldisl: bogen med de
rådne skindblade), isl. håndskrift fra
13. årh.s slutn.; omhandler de no. konger
og er sikkert blevet t. ca. 1220,
karakteristisk ved sine mange småfortællinger
om islændere, der besøger No.s konger.
Morland [’må:land], George (1763-1804),
eng. maler. Genrebilleder med idylliske,
landlige motiver, bl. a. Fisketuren.
Morley [’må:li], by i N-Engl. S f. Leeds;
40 000 indb. (1948). Tekstilindustri
(kradsuld).
Morley [’mårli], Christopher (f. 1890),
amer. forfatter. Kendteste romaner:
Thunder on the Left (1925, da. 1926) og
Kitty Foyle (1939, da. 1940) om en
middelklassekvinde.
Morley [’må:li], John, Viscount af
Black-burn (1838-1923), brit. forfatter og
politiker. Radikal Gladstonetilhænger,
modstander af imperialismen. Min. f. Irl.
1886, 1892-95., min. f. Indien 1905-10,
arb. f. decentralisation og inderes
deltagelse i admin. Lord President of the
Council 1910-14, afgik som
krigsmodstander. Kendt for biografier af fr. forf.
fra 18. årh. og eng. politikere (Gladstone).
Morley [’må:ti], Thomas (1557-1603), eng.
komponist til madrigal- og
virginalværker.
mor’mo’ner, amer. rel. samfund, off. Jesu
Kristi Kirke af De Sidste Dages Hellige
(eng. The Church of Jesus Christ of
iMtter-Day Saints), stiftet af Joseph Smith,
videreført af Brigham Young. Tempel og
menighed fra 1845 i Salt Lake City, Utah.
Går tilbage til en legendarisk forkynder,
profeten Mormon. Bibelen og Mormons
Bog er m-s hellige bøger. Det mest
karakteristiske træk i m-s menighedsliv
var flerkoneriet, som dog ophævedes
1890. 1936: 774 000 tilhængere i USA.
Morning Post, The [03 ’må:ni7) ’poust]
(eng: morgenposten), eng. dagblad (kons.)
grl. 1772; 1937 opgået i »Daily
Telegraph«.
Morny [mor’ni], Charles, hertug af (1811
-65), fr. politiker. Havde stor indflydelse
på sin halvbroder Napoleon 3., bl. de
ledende ved statskuppet 1851.
Mo’roni, Giovanni Battista (1525-78), ital.
maler. Elev af Moretto. Virksom i
Bergamo. Portrætter, bl. a. Skrædderen
(London).
Moronobu, Hishikawa (ca. 1617-94), jap.
maler. Grundlægger af den folkelige
Ukiyoe-skole og den første, der tegnede
til træsnit.
’morphium [-fi-], d. s. s. morfin.
3090
Morgenfrue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
