- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3091,3092,3093

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Montmédy ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Morphy

mosaik

William Morris. Herbert Morrison.

Morphy [’mårfi], Paul (1837-84), berømt
amer. skakspiller og -forf.

’morra (keltisk meur finger), gl. ital.
fingerspil. Den ene deltager skal sige,
hvor mange fingre den anden ved en
hurtig håndbevægelse rækker frem.

’Morris, Charles (f. 1901), amer. filosof.
Har bl. a. skr. Six Theories o/Mind (1932)
og Signs, Language and Behavior (1946).
Søger at forene pragmatisme og logisk
empirisme.

’Morris, William (1834-96), eng. digter
og kunstner. Sluttede sig tidligt til
præraffaélismen, en af Ruskin inspireret
æstetisk retning, der fremhævede
middelalderens kunst og samfundsorden som
reaktion mod den moderne
industrialismes hæslighed. M-s Middelalder-ideer
udtryktes i digte som The Defence of
Guinevere (1858), Life and Death of Jason
(1867) o. a. Digtet Sigurd the Volsung
(1875) viser begejstring for sagatidens
Island. Medstifter af et
kunstindustrifirma, der revolutionerede det eng.
kunsthåndværk og ejede desuden The
Kelm-scott Press i Oxford. Fra slutn. af 70erne
revolutionær marxist og red. af
socialistbladet The Commonweal. News from
Nowhere (1891) er en socialist,
fremtids-roman. (Portræt).

’Morris, William Richard (f. 1877), eng.
industridrivende, opr. cykelsmed.
Begyndte at fabrikere biler i 1913 og
startede 1926 M Motors Ltd. M-koncernen
fremstiller nu M, Wolseley, Riley samt
M. G. Blev 1929 adlet som Lord
Nuf-field.

Morris Jesup, Kap [’måris ’dsæsap], på
Peary Land, Grønlands nordligste punkt,
83° 39’ n. br.; jordens nordligste
landområde.

Morrison [’mårisn], Herbert Stanley (f.
1888), brit. politiker. I Underhuset
(Labour) 1923-24, 1929-31, fra 1935.
Transportmin. 1929-31; form. f.
Londons byråd 1934-40; forsyningsmin. maj
-okt. 1940; indenrigs- og sikkerhedsmin.
1940-maj 1945, medl. af krigskabinettet
1942-45. Eft. valgsejren 26. 7. 1945
Lord President i Attlees reg.,
vice-pre-miermin. og Underhusets leder, til sept.
1947 ledende i udvalg af ministre vedr.
Engl.s indre økon. udvikl. Moderat
fagforeningsmand. (Portræt).

Morrison [’mårisn], Robert (1782-1834),
eng. missionær, virkede fra 1807 som
den første protestant, missionær i Kina.
Især hans bibeloversættelser o. a. filol.
arbejder blev banebrydende.

mors (lat.), død.

Mors, da. ø i vestl. Limfjord; 363 km2;
26 988 indb. (1945), heraf i Nykøbing
8825. Stejle kyster, bakket overflade,
(Salger Høj: 89 m), frugtbare jorder.
Bro over Vilsund.

Morse [mårs], Samuel (1791-1872), amer.
opfinder af den elektromagnet, telegraf.
M var kunstmaler (interiører,
landskaber og fremragende portrætter); han
opfandt telegrafapparatet og
Morse-alfa-betet i 1837. (Se gengivelsen sp. 3092).

mor’sel’ler (ital., af lat. morsus bid), en
art sukkervare, oftest i aflange stykker,
bestående af sukkercréme med
tilblan-ding af nødder, chokolade, mandler,
frugt osv.

morsenøgle, den ved afsendelse af
telegrafiske tegn benyttede strømslutter.

Mor sing, Christian Torkelsen (1485-1560),
da. læge, prof. v. Kbh.s Univ., dettes
rektor 1522 og atter 1538 som den første
efter Reformationen. Forf. til en
populær afh. om pest (1546).

Morskabsteatret, kbh.ske teatre, 1);
Casortiernes og Pricernes
pantomimeteater (1817-44) på Vesterbro over for
Skydebanen; 2) Frederiksberg
Mor-skabsteater, rejst 1869 i
Frederiksberg Allé som revyscene, afløst 1888 af
den nuv. teaterbygning, som 1914 fik
navnet Alexandra-teatret, 1917 Betty
Nansen Teatret og 1943 Allé-Scenen.

Morsztyn [’marjtin], Andrzej
(1613?-93), po. forfatter, som under stærk
påvirkning fra den ital. digter Marini skrev
fl. digtsaml. med erot. motiver: Canicula
(1647), Lyren (1661). Oversatte Corneilles
»Cid« (1661).

mortali’te’t (lat. mortalis dødelig), d. s. s.
dødelighed.

Morten, nord. mandsnavn, opstået af
helgennavnet Martin.

Morten Mogensen, d. s. s. Martinus de
Dacia.

mortensdag, 11. nov., helgendag for St.
Martin af Tours, m er i N-Eur. efterårets
store slagtedag; Danm. spec. for gæs.

Mortensen, Carl (1861-1945), da.
billedhugger; bl. a. portrætbuster og fl.
reali-stistiske atletstatuer.

Mortensen, Hans Christian Cornelius
(1856-1921), da. ornitolog. Overlærer i
Viborg 1909. Påbeg. 1899 som den første
ringmærkning af fugle.

Mortensen, Karl (1867-1942), da.
skolemand og litt.historiker. Doktor på
Studierover ældre Da. Versbygning (1901).
Bl. hans skolebøger et da. litt.udvalg. Fl.
vidensk. afh., bl. a. om Holberg.

Mortensen, Otto (f. 1907), da. komponist
og pianist. 1937 operarepetitør ved Det
Kgl. Teater. Har bl/a. skrevet
korkantater, strygekvartet m. v.

Mortensen, Richard (f. 1910), da. maler;
medl. af »Grønningen« fra 1944; er repr.
for et stemningsbetonet, koloristisk og
abstrakt maleri. (111. se tavlen Abstrakt
Kunst).

Mortensen, Theodor (f. 1868), da. zoolog.
Bestyrer af Zool. Mus.s 2. afd. 1917-33.
Arbejder over pighude, især søpindsvin.
Taget initiativet til værket: Danmarks
Fauna. Talrige forskningsrejser til trop.
have.

’Mortensson, Ivar (1857-1934), no.
forfatter, oldforsker og præst; forkæmper f.
landsmålet. Varm nationalfølelse præger
biogr. Arne Garborg (1897), Ivar Aasen
(1903).

’morter (lat. mortarium), enkelt apparat
til findeling af stoffer. En m består af en
solid, skålformet beholder og en støder
(pistol) i reglen til betjening ved
håndkraft.

morter [mor’te’r] (fr. mortier, af lat. mor-

Mortér.

tarium), skyts, der er bestemt til at
udkaste sine projektiler i høje, krumme
baner.

morti- (lat. mors, gen. mortis død), døds-,

tilintetgørelses-,
mortifikation (morti + -fikation), jur.,
retslig handling, hvorved et dokument
ei. en udtalelse frakendes virkning.
Regler om værdipapirers m indeholdes i lov
nr. 145 af 13. 4. 1938. Visse dokumenter,
f. eks. sparekassebøger, kan dog
mortificeres uden dom.
Mortimer [’måuima], eng. adelsslægt;
kendtest er Roger (4.) M (1287-1330);
blev dronning Isabellas elsker, styrtede
Edvard 2. 1327 og havde
hovedindflydelse på formynderregeringen, til han
blev styrtet og henrettet af Edvard 3.
1330.

’mortis ’causa (lat.), i anl. af døden.
Morton [mortn], IFilliam Thomas (1819
-1868), amer. tandlæge, indførte
æther-narkosen i kirurgi og tandlægekunst
(1846).

’morula (lat: lille morbær), biol., tidligt
forstadium af det befrugtede æg; består
af en (morbærlign.) hulkugle af celler.
’Morus, latiniseret form af More (Thomas).
Morvan, Monts du [’mä dy mor’vä], fr.
bjergparti (1903 m), nordl. fortsættelse
af Cevennerne.
Morville [mor’vil], Poul L. (f. 1893), da.
kirurg. Overkirurg v. amtssygehuset i
Gentofte 1937, prof. v. den klin.
praktikantundervisning 1938.
Mo’raea (efter Linnés svigerfader J.
Mo-raeus), slægt af irisfam. Kaplandet.
Ligner iris; prydplanter i haver,
mo’ræne (fr.), usorteret blanding af sten,
grus, sand og ler, afsat af gletscher ei.
indlandsis.

morænebakkeland, tætliggende
bakker af forsk, form og størrelse, opbygget
af moræne og smeltevandsaflejringer,
dannet i istiden ved en israndslinie.
moræneflade, slette med svagt bølget
overflade, dannet indenfor randen af en
indlandsis.

morænegrus, moræne bestående af større

og mindre sten.
moræneler, usorteret blanding af ler,
sand og grus med store sten, afsat af is
(gletscher, indlandsis). Forekommer
udbredt i N-Eur., dannet i istiden,
morænesand, lerfri moræneaflejring;

forek. i N-, V- og Midtjylland,
mos, se mosser.

mos-agat (efter aflejringernes moslignende
udseende), agat med dendritiske mørke
indeslutninger,
mosa’ik (ital., af lat. opus musaicum
musernes arbejde), billede sammenføjet af

Morsealfabetet.

Mosaik-relief (Museo Nazionale, Napoli).

forsk.-farvede glasstykker, ved gulvm.
af sten. Anv. i hellenistisk og rom. tid
(f. eks. Alexander-slaget), i oldkristelig
og byzantisk kunst (Ravenna). Største

3091

3092

3093

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free