Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Montmédy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mosaikgulv
moskus
mod. m-arb. i Danm. er Ejnar Nielsens
udsmykning af »Stærekassen«.
mosaikgulv, gulv, hvis slidlag er
kalksten indstøbt i sandfri cementmørtel.
Kalkstenene kan være skærver ei.
terninger (romersk m). Slidlaget slibes efter
hærdning.
mosaiksyge, en række virussygdomme
hos planter, kendetegnet ved, at bladene
får mosaikagtige tegninger, idet pletter
med normal grøn farve veksler med
pletter af bleggrønne til gule farver. Arter af
natskyggefam. (kartoffel, tomat og
tobak), salturtfam. (bede, spinat),
græs-karfam. (agurk, græskar, melon) og
ærte-blomstfam. (bønne, ært) angribes
hyppigt. Mange tulipansorters brogede
blomster skyldes m.
mosaisk
’sa’i-j, egl. hvad der stammer
fra Moses, bruges overhovedet om, hvad
der tilhører den jød. rel.
Mosaiske Troessamfund, Det, Kbh.,
den da., jød. menighed; ca. 6000 [-medlemmer. Grl. 1814.
mosam’biksisken (fra Moçambique)
CSe’rinus ’icterus), stor grøn og gul
sisken; Ø-Afr.
mosa’sau’rer (lat. Mosa Maas + gr.
saüros øgle, efter findestedet i
Maastricht), slangeøgler.
Mosbech [’mosbæk], Holger (f. 1886), da.
teolog, docent i N. T. v. Kbh.’s Univ.
1916, prof. 1936, har bl. a. skrevet
»Essæismen« (disputats, 1916), samt
kommentarer til Apost. Gem., 1. Kor.
og Johs. Åbenb.
Moscicki [mosj’tsjitski], Ignacy
(1867-1946), po. politiker. Kemiker. Knyttet
til Pilsudski, 1926-39 po. præsident.
Flygtede sept. 1939 til Rumænien,
trådte tilbage som præsident 30. 9. s. å.
Død i Geneve.
mosdyr (Bryo’zoa), klasse af
kolonidannende dyr. Hvert
individ består af en
blød forkrop, der
om munden bærer
en tentakelkrans, og
en bagkrop omgivet
af et fast, ofte
forkalket hylster.
Forkroppen kan
trækkes ind i
bagkroppen, og h ylsteret kan
da ofte lukkes m. et
låg. Karsystem,
øjne og
åndedrætsor-ganer mangler.
Undertiden kan der
være arbejdsdeling i
kolonierne. Foruden
alm. kønnet forplantning, ved hvilken der
fremkommer en fritsvømmende larve,
kan m forplante sig ukønnet, dels ved
alm. knopskydning, dels hos
ferskvands-m ved dannelse af en lille gruppe celler,
omgivet af en skal (statoblast). De fleste
m er havdyr, nogle enkelte i ferskvand.
Danner overtræk på tang, sten, skaller
o. 1. Enkelte er grenede ei. danner store
klumper.
mose, landområde, hvorpå der har dannet
sig tørv. Efter dannelsesmåden adskilles
tilgroningsm, vældm og
forsump-ningsm.
moseblødbiller (Da’scillus), blødbiller,
hvis larver lever i fugtige enge;
overgnaver græsrødder, skadelig.
Mosebøgerne ei. Pentateuken, hos jøderne
kaldet Mose Lov ei. Loven (Thora), G. T.s
første bøger; fra gl. tid inddelt i 5 dele
som i vore bibler. I vidensk. litt.
benævnes de med deres gr. ei. lat. navne, som
karakteriserer dem efter indholdet: 1)
Genesis = oprindelsen, 2) Exodus =
udgangen (fra Ægypten), 3) Leviticus =
den levitiske bog, 4) Numeri =
folketællingen, 5) Deuteronomium =
lovgentagelsen. Både i N. T., i Talmud og i
oldtiden opfattes Moses i alm. som
forfatteren tii M. Siden Reformationstiden har
stadig flere hævdet, at M i deres
nuværende skikkelse ikke kan stamme fra
Moses, men er fra en langt senere tid;
hvorved dog ikke nægtes, at der i M
findes gammelt stof, der kan gå tilbage
til mosaisk tid. Tillige hævder mange
forskere, atM er sammensat af fl. kildeskrif-
Michelangelo: Moses.
(S. Pie tro in Vincoli i Rom).
ter, som er sammenarbejdet i fl. tempi.
To kildeskrifter kaldes J og E, fork. af
Jahvisten og Elohisten, efter deres brug
af de to gudsnavne Jahve og Elohim, et
tredje kaldes D = Deuteronomium (5.
Mos.), som har sit særpræg, og et fjerde
P, d. v. s. den præstelige kilde, som særlig
lægger vægt på kultuslove o. lign. Den
endelige redaktion af disse 4 kildeskrifter
tænker man sig sket efter eksilet. Dette
er stadig den almindeligste opfattelse bl.
forskerne, men nogle regner kun med to
kilder, en ældre og en yngre, andre regner
med, at stoffet er overleveret mundtligt
gnm. mange årh. og smeltet sammen
inden den skriftl. fiksering, som først er
sket omkr. eksilets tid.
mosebølle (Vac’cinium uligi’nosum), art
af bøllefam. og samme slægt som
tytte-og blåbær, findes i tørve- og hedemoser,
især i Jylland. Bærrene kan anv., men er
ikke så gode.
’Mosede, landsby, 14 km NNØ f. Køge.
Ved kysten nær M anlagdes 1914 M
Batteri.
moseeg, egekerne, der længe har henligget
i mosevand, derfor sortbrun og meget
hård, værdifuld som kunstindustrielt
materiale,
mosefund, se mark- og mosefund,
mosegris, d. s. s. vandrotte,
mosehornugle (’Asio ’ßammeus), gullig,
mørkplettet, 2 ganske små fjertoppe.
Reden på jorden. Flyver ofte om dagen.
Alm. i skand. fjeldegne, i Danm. nu og
da i hedemoser og i marsken,
mosehøg, d. s. s. kærhøg.
moseindustri, industriel udnyttelse af
moserne. Langt den største del af
mosernes råmateriale anv. til fremstilling af
brændtørv, der efter fremstillingsmåden
kaldes skæretørv, pressetørv ei.
tørvebriketter. Den lidet formuldede mose, der
især består af sphagnum, anv. til
fremstilling af tørvestrøelse, der dels
anvendes som strøelse, dels som
isolationsmateriale.
mosekonens bryg, den lette tågedis, der
undertiden om aftenen findes over enge
og moser.
mosekultur, kultivering af mosearealer;
består i afvanding, jævning og stærk
bearbejdning af overfladen, så den tidl.
bevoksning ødelægges, og tilførsel af
kali og fosforsyre - på højmoser tillige
af mergel ei. kalk. Mosearealerne
udlægges i rgl. med størst fordel til vedvarende
græsgange ei. enge.
Mosel [’mo:z3l], fr. Moselle [mo’zæl], 545
km 1. biflod til Rhinen, fra Vogeserne til
Koblenz. I M-dalen stor vinavl.
Moseley [’mouzli], Henry Gwyn-Jeffreys
(1887-1915), eng. fysiker; faldt ved
Dar-danellerne. Fandt 1913, at svingningstallet
for grundstoffernes karakteristiske
røntgenstråling vokser proportionalt med
kvadratet på atomnummeret (M-s lov),
hvilket blev af stor bet. for Bohrs
atomteori.
Moselle [mo’zæl], 1) fr. navn på Mosel;
2) fr. dept. omkr. 1)’ (del af Lorraine);
6228 km2, 622 000 indb. (1946). Bet.
vinavl, agerbrug m. v. Hovedstad: Metz.
Mose ’Lov, det gamle Israels love, som if.
G. T. stammer fra Moses.
Mosel-vine er lette, bouketrige, hvide vine
fra vinmarkerne ved Mosel, kendt er:
Bernkasteler, Wehlener, Graacher og
Zeltinger.
Moses (hebr. Möshe), if. G.T. Israels fører
under udvandringen fra Ægypten og
ørkenvandringen og modtager af Guds
lov ved Sinaj Bjerg. Den vidensk.
forskning har ofte kun villet anerkende meget
lidt af det, som G. T. fortæller om M,
som hist., men tendensen i nyere tid går
dog i retning af at forudsætte
tilstedeværelsen af en stor personlighed, som på
afgørende måde har haft betyd, for
israelitterne under ørkenvandringen og givet
dem en del af de love og institutioner,
som eftertiden førte tilbage til mosaisk tid.
moses, lille fladbundet båd ei. pram;
opr. no.
Moses ben Maimon, jød. filosof. Kendt
som Maimonides.
mosesnegle
(Lym-’naeidae), fam. af
lungesnegle; høj,
spiralsnoet tynd
skal. Ferskvand.
Fl. arter i Danm.
moseterne, d. s. s. sortterne,
mosfarve, vandfarve med et afkog af
islandsk mos som bindemiddel. Smitter
af og anv. kun til lofter o. 1. (hvidtning).
Mosheim [’mo:shaim], Johann Lorenz
von (1693-1755), ty. kirkehistoriker, grl.
den moderne, objektive
kirkehistorieskrivning.
moshumle (’Bombus mus’corum), art af
humlebi m. overjordisk bo.
Mosjøen [’mo:Iø:n], no. ladested,
Nordland, inderst i Vefsenfjord; 3100 indb.
(1946). Station på Nordlandsbanen.
moské [-’ske’] (arab. masdjid bedested),
det muhamed. gudstjenestehus, hvor
menigheden samles uden ofre og
præsteskab, blot med en leder, imäm, der
dirigerer bønnen, for at de bedendes
bevægelser kan blive samtidige. Om fredagen
holdes tillige prædiken. I enhver m findes
en niche (mihråb), der angiver
bederetningen mod Mekka (kiblah), en
prædikestol (minbar) samt en stol til imamen og
en pult til koranen, men iøvrigt varierer
udformningen m. tid og sted. Ældste
(arab.) type er gård-m, en rektangulær
Den store moské Delhi.
plads omgivet af åbne haller, hvoraf den
mod Mekka vendende er størst; på
pladsen findes gerne fontæne, brønd ei. lign.
til rituelle tvætninger; ofte flankeres
anlægget af en ei. fl. minareter. Under
forsk., især byzantinsk, indflydelse
byggede tyrkerne ofte deres m som enkle,
store kuppelsale m. forhal, en løsning,
der fik vid udbredelse.
Moskenesøy [’måskane:söi], en af øerne
i Lofoten; 186 km2; 1900 indb. (1930).
Ml. M og Varøy voldsom tidevandsstrøm:
Moskenstraumen [’måsksnsträuman].
mo’skito’er (sp. mosca flue), stikkende
myg. Betegn, anv. især, hvor myggene,
som i trop. og i arktiske egne, optræder
i særlige masser og derfor er plagsomme.
Vore alm. stikmyg adskiller sig dog ikke
på noget punkt fra andre landes m.
moskitonet, net af finmasket stof, der
navnlig anbringes om sengestedet til
beskyttelse mod myggearter, der ved
stik kan overføre sygdomme som
malaria. gul feber o. a.
mosko’vitter, 1) tidl. betegn, for indb. i
Moskva, 2) (nedsættende) russere,
’moskus (pers. mushk), kornet masse m.
ejendommelig lugt, der udskilles af en
3094
3095
3096
Fe rsk van ds mos dyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
