- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3097,3098,3099

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - moskusbuk ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

moskusbuk

motbok

kirtel på bugen af hannen af
moskushjorten. Anv. i parfumefabrikationen,
moskusbuk (A’romia mo’schata), stor,
grønlig, skinnende træbuk; larven i pil.
moskushjort (’Mosehus mo’schiferus),
lille centralasiat. hjort uden takker.
Hannen m. hugtandslign. hjørnetænder i
overmunden. En kirtel på bugen udskiller
moskus.

moskusokse (’Ovibos mo’schatus),
ejendommelig drøvtygger, beslægtet m. får
og okse. Lavbenet, langhåret, nedad-

buede horn m. opadbøjet spids. Lever i
flokke i NØ-Grønl. og enkelte steder i
arktisk Canada. Føden fortrinsvis kviste
af polarpil.

Moskusoksefjord, snæver 110 km 1.
Fjord, der fra N-siden af Kejser Franz
Josephs Fjord går i vestl. retning.

moskusrotte, d. s. s. bæverrotte.

Mo’skva (russ. [mä’skva]), hovedstad (og
største by) i Sovj. og RSFSR; 4 137 0Ö0
indb.(1939); areal: 296 km2. M har en
fortræffelig trafikal beliggenhed i Sovj. på
overgangen ml. løv- og nåleskovsbæltet,
nær knudepunktet for Øst-Eur.s
hovedvandskel og nær V-Dvinas, Dnjeprs og
Volgas kilder. M ligger ved Okas biflod
Moskva, der gnm. M-Volgakanalen er
forb. med Volga. M-s centrum er det
muromgivne regeringssæde Kreml; 0
f. dette ligger Den Røde Plads med
Lenins Mausoleum og Vasilij
(Basilios)-Katedralen. Ud fra Kreml stråler 8 brede
gader, der er forb. ved 4 store
koncentriske ringgader på de gl. voldes plads.
Siden 1935 er byen blevet stærkt
moderniseret. Vigtigt kulturcentrum med
ældste russ. univ. (grl. 1755), biblioteker
(især Leninbiblioteket) og ypperlige
teatre (bl. a. Det Store Teater og Moskvas
Kunstnerteater). Sovj.s største industriby
(fødevarer, tekstiler, maskiner,
kuglelejer, biler, elektr. apparatur og
maskiner, landbrugsmaskiner, lædervarer,
trævarer, kemikalier, optik), energi til
industrien fås bl. a. af nærliggende brunkul.
Naturgas fra Saratov v. Volga. M har en
fortræffelig ny undergrundsbane (Metro)
- Historie. Kendt fra 12. årh.; fra 13.
årh. centrum i storfyrstendømmet M,
der fra Centralrusl. efth. erobrede det
meste af Rusl. og frigjorde landet fra
tatarerne. Rusl.s hovedstad til 1712
(derefter St. Petersburg), atter fra 1918.
Tsarens kroningsby. Erobret af
Napoleon 1812, afbrændt, måske af russerne.
Stort opsving fra 1920erne: 1925 ca. 2 mill.
indb., 1936 ca. 4 mill. indb. Nov. 1941
nåede den ty. offensiv nær ind på M,
okt. s. å. forlagde forsk,
regeringskontorer deres residens til Kujbysjev, men
russ. modoffensiv dec. 41 tvang tyskerne
tilbage. Få krigsskader.

Moskvafreden, sovj.-fi. fred efter
Vinterkrigen 1939-40, sluttet 14. 3. 1940.

Moskva-havet, 327 km2 stor sø på
Volgas øvre løb N f. Moskva; dannet ved
opstemning for at forøge vanddybden i
Volga og Moskva-floden og dermed
sejladsen til og fra Moskva.

Moskvaprocesserne, store
udrensningsprocesser i Sovj. 1936-38 omfattende
godt 60 personer, der anklagedes for
sabotage og konspiration m. fremmede
magter. Hovedanklaget var Trotskij (i
udi.); hans tilhængere dømtes til døden
ei. fængsel: Zinovjev og Kamenjev aug.
1936, Radek i febr. 1937, Tuhatjevskij i
juni. Marts 1938 opgøret m.
højreoppositionen (Buharin, Rykov) og Jagoda.

Moskvas Kunstnerteater, grl. 1898 af
Stanislavskij. Var før 1. Verdenskrig
udtryk for den radikale del af
borgerskabet med sin inspiration i det mod.
vest-eur. teater. Først omkr. 1928-29 gik
M ind for opbygningsarbejdet med et
revolutionært repertoire.

Moskva-Volga kanalen, 128 km 1.
kanal ml. Moskva og øvre Volga. Dybde:
5 m. Fuldendt 1937.

Mosley [’måzli], Sir Oswald (f. 1896), brit.
politiker. 1918-22 kons. underhusmedl.,
uafhængig 1922-24; 1924 medl. af
Labour Party, 1926-31 atter i
underhuset. Udtrådte 1931 af Labour Party;
dannede 1932 partiet British Union m.
fascistisk program. M fik kun få
tilhængere og arresteredes mfcj 1940, partiet
blev forbudt juni s. å. Løslodes nov. 1943,
genoptog agitation efter krigen. I The
Greater Britain (1932) fremlagde M sit
program.

mosquito [-’ski-], anden stavemåde for
moskito (zool.).

Mosquito [ma’skiUou], eng. mil.
flyve-masine, et tosædet, tomotoret monoplan
bygget af træ. Den blev i 2. Verdenskrig
af RAF anv. som jager og natjager
(bevæbnet med 4 stk. 20 mm kanoner);
fjernjager (med over 4000 km’s
rækkevidde), bombefly (med en bombelast på
indtil 2000 kg), jagerbomber og
fotogra-feringsfly. (111. se tavlen Luftvåben).

Mosquito-kysten [mo’skito-],
regnskovs-dækket, tyndtbefolket lavslette langs
Det Caraibiske Hav i det østlige
Honduras og i Nicaragua.

Moss [mås:], no. købstad (fra 1720),
Østfold, ved Mossesundet; 17 000 indb.
(1946). Cellulose- og træindustri.
Færgeforbindelse med Horten. Station på
Østfoldbanen. I M jernverk (1704-1876)
sluttedes M-konventionen 1814.

’Mosse, Rudolf, ty. bog- og bladforlag
samt annoncebureau, udg. bl. a.
»Berliner Tageblatt«. Grl. 1867 af Rudolf M.
(1843-1920); opløst 1933.

mosser (’Musci ei. Bryo’phyta), klasse af
stængelsporeplanter (Archegoniata).
Ka-raktiseret ved dens udprægede
generationsskifte, hvor kønsgenerationen, der
er selve den grønne mosplante, er
stærkest udviklet, mens den ukønnede
generation kun udgøres af sporehuset med
stilk og fod. m har for det meste stængel
og blade, men er simple i deres anat.
bygning. m er fasthæftet til underlaget ved
trådformede organer (rhizoider).
Formerer sig ved sporer ei. vegetativt ved
løsrevne smådele af planten ei. ved dannelse
af knopkorn og biknopper. De hanlige
kønsorganer er runde ei. aflange legemer,

3097

3098

i hvilke der dannes
sædlegemer med to
svingtråde; de hunlige
kønsorganer er
flaskeformede; efter
befrugtningen fremkommer
sporehuset, m vokser
på jord, sten, klipper,
i vand, træværk o. a.
Findes over hele
jorden. Ca. 20 000 arter.
Spiller en stor rolle i
naturens husholdning,
f. eks. ved dannelse af
tørvemoser, m inddeles i halvmosser og
bladmosser.

Moss-konventionen, no.-sv.
overenskomst, afsluttet i Moss 14. 8. 1814; ved
M lagdes grunden til no.-sv. union:
Christian Frederik lovede at abdicere,
kongen af Sv. lovede at antage
Eidsvoll-forfatningen med de ændringer, unionen
måtte medføre.

mosskorpioner ( Pseudoscorp io1 n idea),
små, oftest få mm lange, flade spindlere.
Kæbepalperne klosakseformede,
bagkroppen leddet. Hunnen bærer æggene
på undersiden. Lever i jord, mos, under
bark o. 1. Føden mider o. a. smådyr.
Hertil også bogskorpion.

mosso [’moso] (ital., af lat. movere bevæge
sig), mus., bevæget.

’Mosso, Angelo (1846-1910), ital. fysiolog.
Grundlæggende fysiol. unders, over
muskeltræthed (Ms ergograf) og over
virkningen af højdeklima.

Mossø, sø Vf. Skanderborg; 17 km2;
Jyllands største sø; gennemstrømmes af
Gudenå.

most (lat. mustum ungvin), frisk, ugæret
druesaft o. a. udpressede frugtsafter, f.
eks. æblemost.

Most [most], ty. Brüx, öech. by S f.
Erz-gebirge; 23 000 indb. (1945).
Brunkuls-produktion.

Mostaert [’mosta:rt], Jan (1475-1555 ei.
56), nederl. maler, Margrethe af Østrigs
hofmaler. Mandsportræt (kunstmus. i
Kbh.). Nationalmus.’s altertavle fra
Mariekirken i Helsingør blev tidl.
tilskrevet M.

Mostaga’nem, havneby i Algier 80 km
ØNØ f. Oran; 37 000 indb. (1936), deraf
18 000 eur.

’Mostar, by i Jugoslavien, SV f. Sarajevo;
25 000 indb. (1948). Hercegovinas
hovedby. Handelsby med jernbane til
Sarajevo og Dubrovnik.

moste’ri’er, virksomheder, der fremstiller
ugæret frugtsaft (most), i Danm.
fortrinsvis af æbler. Mosten sælges fortyndet og
tilsat kuldioksyd.

’Mosul, arab. Al Müsil [il’mo:sil], by i
N-Iraq ved Tigris; ca. 60 000 indb.; station
på Bagdad-banen; vejcentrum;
handelsby. Tidl. musselinindustri. I nærheden
Ninives ruiner.

Mosul-konflikten, eng.-tyrk. konflikt
efter 1. Verdenskrig. 1918 besatte Engl.
det olierige M-distrikt, udvidede
besættelsen efter våbenstilstanden. Efter
Lausanne-freden 1923 skarp grænsekonflikt,
mens tyrkerne iværksatte hårde
forfølgelser af assyriske befolkn. Efter
forelæggelse f. Folkeforbundet, hvis afgørelse
dec. 1925 gik tyrk. imod, endtes M 1926
m. traktat t. Engl.s fordel, idetM lagdes
under Iraq.

Moszkowski [moj’kofski], Moritz
(1854-1925), po. komponist. Studerede i
Dresden og Berlin, levede siden 1879
hovedsagelig i Paris. Kendt for sin
klavermusik f. eks. Spanske Danse og symfonien
Jeanne d’Arc.

Motala [’mota(:)la], sv. købstad (fra 1881),
NV-Østergötland, ved Vättern, Göta
Kanal og M-ström; 24 000 indb. (1949).
Industri: jern varer, lokomotiver, kedler.
Radiostation (1389 m; 150 kW).

Motala ström [strø:m], 100 km 1. sv. flod
fra Vättern, gnm. søerne Boren,
Norrby-sjön, Roxen og Glan til Brå viken (en
indskæring fra Østersøen). Kraftstation.

motbok [’mo:tbo:k] (sv: kontrabog),
legitimations- og rationeringsdokument i
Sv.,’ som giver ret til køb af et bestemt
månedl. kvantum spiritus. Dette
kvantum fastsættes af myndighederne i h. t

3099

Moskva, udsigt fra floden. Midt i billedet Kreml.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free