- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3100,3101,3102

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - motet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

motet

motorveje

Motorcykel.

den enkelte forbrugers indkomst og
familieforhold. Misbrug kan medføre
fortabelse af m.
mo’tet (fr., diminutiv af mot ord), betegn,
for en fra ca. 1300-1600 meget dyrket
musikform for a capella kor. Teksten - i
reglen på lat. - var altid hentet fra bibelen.
Moth [mo’t], Matthias (1649-1719),
over-sekretær i Da Kancelli 1690-99.
Indflydelsesrig, også ved sin søsters forhold
til Chr. 5.; viste bet. dygtighed som leder
af Danm.s indre forvaltning. Støttede
videnskaben, udarbejdede en ordbog over
det da. sprog, som blev en rig kilde for
senere leksikografer. Manuskript på Kgl.
Bibi.

Moth [mo’t], Sophie Amalie (1654-1719),
Chr. 5.s elskerinde. Datter af livlæge
Poul M, fra 1671 knyttet til kongen;
grevinde af Samsøe. Fra M-s søn Chr.
Gyldenløve stammer greverne
Danne-skiold-Samsøe.
Mothersill’s Seasick Remedy
[’mäöa-silz ’si:sik ’ræmidi] (eng: Mothersills
søsygemiddel), eng. middel mod søsyge og
kvalme.

Motherwell (and Wishaw) [’mäöawæl
sn ’wilå:], by i Lavskotl. ØSØ f. Glasgow;
70 000 indb. (1947). Kulminer, iern- og
stålværker. Fabrikation af
jernbanevogne.

motion (lat. motio bevægelse),
legemsbe-vægelse (idræt, spadseretur o. I.) udført
for sundhedens ei. velbefindendets skyld;
(i Sv.) lovforslag,
mo’ti’v (mlat. motivus bevægende),
bevæggrund, drivkraft til mennesk.
handlen ei. vælgen; forudsætning; emne
(isærfor kunstn. fremstilling), stof; tema;
mønster; mus., lille gruppe af noder, der
er sammenstillet så de danner et
melodiled. moti’ve’re, begrunde,
motiver, jur., de til et lovforslag knyttede
bemærkn. om bestemmelsernes formål.
Sådanne m indeholder ofte tillige
oplysningerom bestemmelsernes nærmere
rækkevidde.

motivforskydning, ændring af en
handlemådes motiver, spec. at et middel for et
opr. mål fortrænger dette og selv bliver
formål.

’motmot (lydefterligningsord) (Mo’moti),
syd- og ml.-amer. fugleorden, beslægtet
m. ellekrager. Næbranden savtakket,
tæerne sammenvokset ved roden. Reden
i hule træer,
’motor (flertal: mo’torer) (lat: den som
sætter i bevægelse), sammenfattende
betegnelse for elektromotorer,
forbrændingsmotorer og vindmotorer,
motorbeskatning er efter den stærke
udvikl. af automobiltrafikken indfølt i adsk.
lande, dels med henblik på forøgelsen af
vejudgifterne, dels for at udnytte
skattekilden i et til dels luksuspræget forbrug,
m indførtes i Danm. 1910; den består
siden 1927 af en omsætningsafg. og en årlig
vægtafg. på motorkøretøjer samt en
ben-zinafg., der 1947 androg 34 øre pr. 1,
1949: 47 øre pr. 1. m indbraete 1946-47
136 mill. kr.
motorbrændstoffer, brændstoffer såsom
benzin, petroleum, dieselolie, solarolie,
kulgas, gigtgas, gengas osv., der anv.
til drift af motorer.

motorcykel, et 2-hjulet køretøj, der
drives af en ml. for- og baghjul anbragt
motor. m styres som en alm. cykel og er
forsynet med sadel som denne. Motoren er
indbygget i stellet, undertiden således, at
krumtaphuset indgår i steli ammen, som
er opbygget af rør ei. presset i plade.
Stelrammen er ofte dobbelt, så at motoren
kan ophænges ml. de to dele af
stelrammen (duplexramme). Baghjulet er i alm.
uaffjedret i forhold til stellet, men m med
affjedret baghjul er fremkommen i de
seneste år. Forgaflen på m, de små typer
undtaget, er altid affjedret, hyppigt ved
teleskopaffjedring. Sadlen og cgså
bagsædet er velaffjedret. Motoren er næsten
altid luftkølet og har derfor køleribber på
cylindrene, hvis antal kan være 1, 2 ei. 4,
og som kan arbejde efter 2- ei. 4-takt
systemet. Ventilerne kan være anbragt v.
siden af ei. i toppen af cylinderen. Ofte er
maskinerne 2-portede d. v. s. har et
dobbelt sæt udblæsningsventiler. Smøringen
sker efter »tørsumpsystemet«, i hvilket
en lænsepumpe holder krumlaphuset
lænset for olie. Karburatoren er i alm. ikke
fuldautomatisk som ved biler, og føreren
kan som regel variere lufttilførslen under
kørslen. Ligeledes kan han som regel give
»højere« ei. »lavere« tænding under
kørslen. Cylindrene kan stå lodret, i V-form
ei. ligge ned (kun med lige cylinderantal).
Trækket fra motoren overføres oftest ved
kædetræk til en pladekobling, der
betjenes ved hånd ei. fod, og som er
sammenbygget med gearet, men i andre tilfælde
er konstruktionen som på et automobil.
Gearkassen har indtil 4 gear, men
normalt intet backgear til baglæns kørsel.
Kraftoverføringen til baghjulet sker
enten ved kædetræk ei. gnm. en
kardanaksel (kardantræk). Starten sker normalt
ved »kickstarter«: elektr. start ses
sjældent. Bremserne er indv. bakkebremser.
Fodbremsen virker på bag-,
håndbremsen på forhjulet. Motorstørrelsen
udtrykkes ved dens slagvolumen i cm3, men har
også været angivet i HK, hvor 1 HK er
lig 100 cm3 slagvolumen, m er væsentlig
billigere i drift og vedligeholdelse end
biler. - Den første m blev bygget i 1885
af G. Daimler. I slutn. af 1890erne
fremkom motortricykler. Ved transport af
mere end 2 pers. og til varetransp. anv.
m med påspændt sidevogn, hvis hjul ofte
er forsynet med bremse, der er
sammenkoblet med m-s fodbremse. - I 1903
konstr. den da. opfinder Ellehammer m
af samme navn. Senere fremstilledes
Anglo-Dane-m af fabrikant H. C.
Frederiksen og i 1919 begyndte Fisker og
Nielsen at fremstille m Nimbus og har haft en
prod. på omkr. 1000 m om året, hvoraf
en ikke ringe del blev eksporteret.

Motorflyver-Union, Dansk,
landssammenslutning af da. motorflyveklubber,
stiftet 1939. S. å. tilsluttet DKDAS.
1. 7. 1948 talte M 30 klubber med
4266 medl.

motor-generator, en elektr. omformer,
der består af to særskilte mek.
sammenkoblede maskiner.

motorgondol, 1) på en flyvemaskine den
ei. de udbygninger på bæreplanet, på
hvilke motor og motorfundament an-

bringes; 2) på et luftskib de udvendige
konstruktioner, hvori motorerne
ophænges.

motorinstrumenter, den del af
flyvemaskineinstrumenterne, der anv. til
observationer vedr. motorernes og
motorinstallationernes drift, m omfatter bl. a.
omdrejningsvisere, trykmålere (bl. a. for
overladningstryk, for benzin-, olie- og
hydraultryk), brændstofvisere, olies
tands-visere samt termometre,
mo’to’risk (lat. motor den som sætter i
bevægelse), hvad der vedr. en organismes
bevægelse; m nerve, d. s. s.
bevæge-neive.

motorkanonbåd, krigsskibs type, bl. a.
udviklet af Engl. under 2. Verdenskrig
til bekæmp, af ty. motortorpedobåde
(E-boats) i Kanalen. Næsten samme
udseende og data (fatt, de piacement m. v.)
som motortorpedobåden, idet artilleri-

armeringen dog er forøget på bekostning
af torpedoarmeringen.
motorloven, alm. betegn, for lov nr. 131
af 14. 4. 1932 (m. ændringer, senest 1946)
om motorkøretøjer, mang.
motorkøretøjers godkendelse og benyttelse og
indeholder bl. a. bestemmelser om køretøjets
forsvarlige udstyr, anmeldelsespligt og
registrering, om førerbevis (»kørekort«),
hastighedsgrænser (højst 60 km i timen
for alm. personbiler) og førerens
erstatningsansvar,
motorordonnanskorpset, frivilligt
motorcyklistkorps til ordonnanstjeneste i
hæren. Oprettet 1911, opløst 1937.
motorsagkyndig, en af
justitsministeriet antaget person, som undersøger om
nye ei. brugte biler, som ønskes
indregistrerede, opfylder motorlovens krav. Den
m afgør endv. om de pers., som aflægger
køreprøve, opfylder de krav, der stilles
for opnåelse af førerbevis. Den m skal
inden ansættelsen bestå en af
Justitsministeriet foreskrevet prøve. 1948: 73 m
i Danm.

motorskib, fork. M/S, fællesbetegn. for
alle større skibe, som drives frem v. hj. af
forbrændingsmotorer, m har et lille
brændselsforbrug, og motoren er altid
klar til start,
motorskærmring, en ringformet skærm
om flyvemotorer af typen stjernemotor,
m, der nedsætter luftmodstanden
væsentligt og leder luftstrømmen om
motor-cylindrene, er langs bagkanten ofte
forsynet med bevægelige køleklapper til
regulering af luftkølingen,
motortog, jernbanetog, som fremføres af
motorvogne, og for hvilke der alm.
består begrænsninger m. h. t. rejsegods- og
cykelbefordringen,
motortorpedobåd, motordrevet, mindre
(30-1201) torpedofartøj, der som flg.af stor
fart (30-45 knob) og ringe størrelse er

meget anvendelig i spec. farvande til
offensive formål. Ud over 2-4 torpedoer er
m armeret med 40 ei. 20 mm
rekylkanoner og maskingeværer. I 1. Verdenskrig
spillede m en væsentlig rolle i den ital.
flåde, i 2. Verdenskrig såvel i den eng.
som i den ty. flåde i Kanalen,
motor unit [’mouta ’ju:nit] (eng: motorisk
enhed), en samling muskelfibre, som
in-nerveres fra den samme nervecelle i
centralnervesystemet. m er således den

mindste fungerende muskelenhed og
består af fra 50 til 500 muskelfibre,
motorveje, facadeløse veje udelukkende

3IOO

3IOI

3I02

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free