- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3109,3110,3111

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - motet ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

muldyr

Munch

den udgravede jord skubbes op i m-skud.
Lever af regnorme, larver o. 1. I Danm.
den alm. m (Talpa europaea), mangler
dog på de fleste småøer og i Ty.
muldyr (lat. mulus m. samme bet.),
krydsning ml. æselhingst og hestehoppe.
Ufrugtbar, men anv. iøvr. meget som ride-,
træk- og lastdyr i sydl. egne, navnlig
bjergegne, idet m forener hestens og
æselets egenskaber,
’mulemaskine (eng. mule muldyr; m er
en kombination af to ældre maskintyper),
spindemaskine opfundet 1779 af engl.
Samuel Ciompton (1753-1827); forløber
for selfactoren.
mulepose, foderpose til at hænge foran
en hests mule; anv. når der holdes rast,
uden at hestene kan komme på stald.
Mulernes Legatskole, realskole i
Odense, grl. 1717 af krigssekretær Rasmus
Mule (1649-1720). Indgik 1831 i det
offentl. skolevæsen, men midlerne
bevaredes som et særligt fond.
Mul’gedium, slægt af kurvblomstfam. m.
blå blomster. Et par arter er prydplanter
i Danm.

Mulhacén, Pico de [’pikå öæ mula’/»æn],
Pyrenæerhalvøens højeste bjergtop; 3480
m. Ligger i Sierra Nevada, S-Spanien.
Mulhouse [my’lu:z], ty. Mülhausen, fr.
by ved 111 og Rhöne-Rhin-Kanalen i
Alsace; 88 000 indb. (1946). Yderst
vigtig tekstilindustri,
’mulier ’taceat in ec’clesia (lat.),
kvinden skal tie i forsamlingen, siger
Paulus 1. Kor. 14, 34.
mulkt [mul’t] (lat. mulcta), bøde.
Mull [mai], næststørste ø bl. indre Hebri-

der, Skotl. (910 km2),
muller (’Mullidae), fam. af benfisk af
abotrefiskenes orden. 2 lange føletråde
under hagen. Mest trop. Hertil den alm.
m (Mullus barbatus), rødlig m. gyldne
længdestriber, Middelhavet, SV-Eur.,
s jælden i da. farvande.
Muller [’mälsr], Herman Joseph (f. 1890),
amer. arvelighedsforsker. Kendt for sine
eksperimentelt (v. hj. af røntgenstråler)
fremkaldte mutationer hos bananfluen
(1927) og den herved benyttede
undersøgelsesmetode. Nobelpris 1946.
Muller (opr. Muller), /ørgen Peter
(1866-1938), da. idrætsfysiolog og forfatter.
Bet. indsats på det idrætshygiejniske
område. I.edede 1912-24
gymnastikinstitut i London. M-s hovedværk Mit
System (1904) om hjemmegymnastik er
oversat til 25 sprog.
Mullerup, hovedgård N f. Svendborg, har
tilhørt bl. a. kansler Johan Friis,
1700-1815 slægten Skeel. Hovedbygn. opført
1884-87 af C. Abrahams.
Mullerup-kulturen, da. æ.
stenalder-kultur (ca. 6000 f. Kr.\ først fundet i
Maglemosen ved Mullerup, V-Sjæll.,
udgravet 1900 og senere. Karakteristisk for
M er benharpunspidser med 1-4
ens-vendte modhager, og mikrolitter.
mul’lit, ildfast aluminiumsilikat,
bestanddel i porcelæn o. a. keram. masser.
Mulready [mäl’rædi], William
(1786-1863), irsk maler. Har malet
genrebilleder, ofte af mindre format. Hovedværk:
Bryllupsdragten Vælges. 111. til
børnebøger.

Multän (eng. [mul’ta:n]), by i V-Puniab,
Pakistan, NNØ f. Karachi; 143 000 indb.
(1941); banecentrum med handel og
industri.

’multa poenitenti’alis [-pøni-] (lat.
multa bøde, mlat. poenitentialis
fortrydelses-), bestemmelse i en kontrakt om, at
den forpligtede kan ophæve kontrakten
mod at erlægge en vis ydelse,
multebær (’Rubus chamae’morus), art af
rosenfam., 8-10 cm h.,
har 5-Iappede blade og
særbo blomster med
hvide kronblade;
orangegule bær, der ligner
store hindbær. Nordisk
plante, der er sjælden i

Danm.
multer (Mu’gilidae),
benfisk af aborrefiskenes
orden; sølvskinnende,
næsten tandløse m.
smalle længdestriber. Mest Multebær.

trop., et par arter nu og da i
Danmark.

multi- (lat. multi mange), mange-, mange
gange.

multi’gra’f (multi- + -graf), d. s. s.
hek-tograf.

’multilatera’l (multi- + lateral),
mangesidet; mangesidig,
mul’tipara (multi- + lat. parere føde),

kvinde, der har født fl. gange,
mul’ti’pel (eng. ei. fr. multiple, af lat.

multiplex mangfoldig), mangfoldig,
multipel sklerose, d. s. s. dissemineret

sklerose,
’multipleks (lat.), mangfoldig,
■multiplekstelegrafi, telegrafi med
benyttelse af een ledning for fl. samtidige
telegrafforbindelser.
mul’ti ple proportioner, loven om de,
lov fremsat af John Dalton udsigende,
at når to stoffer A og B danner fl. kem.
forb. med hinanden, må de mængder af
B, der forener sig med samme mængde
af A, stå i et simpelt forhold til hinanden,
d. v. s. være simple multipla af samme
mængde af B.
multi’pletter (af multipel) kaldes
spektrallinier, der består af to ei. fl.
komponenter (dubletter, tripletter, kvartetter

osv.), der ofte kan være vidt adskilte.
Spektralliniernes multipletstruktur
hidrører fra, at atomets elektroner har
magnetiske egenskaber (spin),
’multiplex (lat: mangfoldig),
udtegnings-apparat til udnyttelse af luftfotogr.
Benyttes v. moderne kortlægning og er et
af fotogrammetriens nyere instrumenter,
multiplicere [- ’se’-] (lat. multiplicare

mangfoldiggøre), at gange,
multipli’kan’d (lat. multiplicandus som
skal mangfoldiggøres), ved en
multiplikation det tal, der ganges,
multiplikation (lat. multiplicatio
mangfoldiggørelse), det at gange et tal med et
andet tal. I ligningen a ■ b = c (skrives
også ab = c ei. a x b = c) kaldes a
multiplikator, b multiplikand, begge under
eet faktorer, og c produktet,
multipli’kator (lat. multiplicator den som
mangfoldiggør), ved en multiplikation
det tal, man ganger med.
’mul’tiplum (lat. multiplex mangfoldig) ei.
mangefold af et tal fås ved at gange tallet
med et helt tal. Fælles m for fl. hele tal
er et helt tal, i hvilket de alle går op.
’multirotation (multi- + rotation), d. s. s.

mutarotation.
’multituberculata (multi- + nylat.
tu-berculatus knudret), gruppe af uddøde
små plante- ei. altædende pungdyr, hvis
kindtænder havde mange knuder. Hertil
hører de ældste kendte pattedyr fra trias
i S-Afr. Uddøde i tertiær,
multum, d. s. s. mol ton.
’multum, non ’multa (lat: ikke mangt,
men meget), citat
fra Plinius d.
yngres breve VII, 9.
’Mul’viske Bro, d.

s. s. Mil viske Bro.
mulæsel (lat. mulus
muldyr), krydsning
ml. en hestehingst
og en æselhoppe.
Anv. langt mindre
end muldyr. Som
regel ufrugtbar.
Mumford
[’mäm-f ard], Lewis (f. 1895),
amer.
kulturhistoriker og sociolog; har
skrevet om filosofi,
opdragelse,
byplan-lægn. m. m.
Hovedværk: TheCulture of
Cities (1938).
’mu’mie (pers. müm
voks), lig, som ved
tørring ei.
behandling med aromatiske
stoffer er gjort
modstandsdygtigt over

for forrådnelse. Mumificering
forekommer hos mange folk (australer,
inkafolket); dreves til sin højeste kunst af
ægypterne, der praktiserede skikken fra
beg. af hist. tid indtil kristendommens sejr.

mumiepuppe, insektpuppe, hvis lemmer,
vinger, følehorn er klæbet tæt ind til
kroppen.

mumifi kation (mumie + -fikation),
indtørring af væv, ses især ved den tørre
form af gangræn (koldbrand).

mumme [’moms], et stærkt, mørkt øl, som
tidl. indførtes fra Braunschweig. Navn
efter en vis Christian Mumme, der siges
at have brygget det første gang (i 1492).

’Mummius, rom. konsul 146 f. Kr.;
ødelagde Korinth.

Munch [moik], Andreas (1811-84), no.
forfatter. M-s alsidige produktion af
lyrik, dramer og romaner tilhører den
ty.-da. romantiks efterklang. Stor
publi-kumsyndest opnåede digtsaml. Sorg og
Trøst (1852), skrevet efter hustruens død.

Munch [moTj’k], Anna Elisabeth (f. 1876),
da. malerinde; datter af den no. digter
Andreas M; bl. a. alterbill. o. a.
dekorative arb.

Munch [morçk], Edvard (1863-1944), no.
maler; overvejende autodidakt og en
nyskaber i nord. kunst. M havde rod i
1880-ernes realisme, men stillede sig tidligt i
opposition til denne i arb. som Søster
Inger (1892), Det Syge Barn (1886), Vår
(1889) og skildr, af den lyse sommernat

Edvard Munch: Selvportræt. 1895.

m. dens sødmefyldte mystik. Afholdt i
1892 i Architektenhaus, Berlin, en
udstilling, der fremkaldte en spaltning i det
ty. kunstliv og dannelse af Secessionen.
M fik navnlig fodfæste i Tyskl. v. serien
Livsfrisen m. skildringer af kærligheden
og døden. 1895-97 bosat i Paris, derefter
til 1901 på rejser og atter i Tyskl.
1902-08, siden bosat i No. M er ekspressionist
af nord. særpræg, i sin emnekreds ofte
beslægtet m. digteren Sigbjørn Obstfelder.
Værker: dekorationer i univ. (1910-15,
Oslo) og fabriken Freja (smst.),
portrætter (selvportr., H. Jæger, A. Strindberg,
H. Rode m. fl ), landskaber m. m.;
desuden fremragende som grafiker. Er
udmærket repr. i Nasjonalgall., Oslo;
testamenterede sine efterladte arb. til Oslo by.

Munch [moTj’k], Elna (1871-1945), da.
politiker; f. Sarauw, 1902 g. m. Peter M.
Arb. f. kvindl. valgret, 1918-35 medl. af
Folketinget (Rad. Venstre).

Munch [morjk], Jacob (1776-1839), no.
maler; navnlig portrætter, bl. a. af
Thorvaldsen og Oehlenschläger.

Munch [moVk], Peter (1870-1948), da.
politiker og historiker; dr. phil. Rettede efter
1903 kritik mod Venstreministeriet,
bidrog 1905 til oprettelsen af Rad. Venstre,
1909-43 folketingsm. (Langeland).
Inden-rigsmin. 1909-10; forsvarsmin. 1913-20,
gennemførte trods konflikt m.
militærledelsen reduktion af sikringsstyrken.
Som pacifist og ivrig tilhænger af
internat. samarb. støttede M Danm.s delta-

3109

3IIO

3IH

Mumiekiste.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free