- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3115,3116,3117

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Munk

(Tre Prædikener 1943, beslaglagt),
ligesom hans erindringsbog Foråret Så Sagte
Kommer (1942) rummer ypperlig prosa.
En stundom forceret M-dyrkelse har
allerede givet bagslag, og over for synet på
ham som national martyr har visse
kritikere fremdraget hans antidemokratiske
ytringer. Om levedygtigheden af hans
teater er det svært at spå. Men som en
hensynsløst modig ildsjæl vil han
formentlig både tiltrække og frastøde mange
år fremover.
Munk, Kirsten (Kirstine) (1598-1658),
Christian 4.s hustru. Datter af statholder
i Norge Ludvig M og Ellen Marsvin.
1615 knyttet til kongen v.
ægteskabs-stiftende erklæring, fødte ham en række
børn, bl. a. Leonora Christina (g. m.
Corfitz Ulfeldt) og Christiane (g. m.
Hannibal Sehested); skabte vanskeligheder
ved sin heftighed. Var 1628 kongen utro
med rhingrev Otto Ludvig af Salm,
forlod 1630 Frederiksborg. Siden i bitter
konflikt m.Chr. 4., der fl. gange foreskrev
M husarrest på hendes jyske godser.
Børnene holdt gennemgående med
moderen. Som godsejer grisk og hensynsløs.
I konflikt med Fred. 3., støttede Karl
Gustav af Sv. med lån. (Portr. sp. 3113).
Munk, Mogens (d. 1558), jysk rigsråd,
landsdommer, broder til Ribebispen Iver
M (d. 1539). Forhandlede på jyske adels
vegne 1522-23 m. hertug Fred. omChr. 2.s
fordrivelse; traf samtidig Chr. 2. i Vejle,
men har næppe, som fortællingen lyder,
efterladt ham opsigelsesbrev i sin
handske. Fortsatte som landsdommer; ildeset
af bønderne.
Munk, Sigvard (f. 1891), da. soc.dem. Opr.
mekaniker, 1928 medl. af Kbh.s
borger-repræs. 1935-38 rådmand, fra 1938
borgmester i Kbh. (3. afd.).
Munkåcsy [’munka:tji], Mihaly, egl: Lieb
(1844-1900), ung. maler. I Paris, hvor
han malede nogle af sine hovedværker,
kom han under påvirkning af Courbet,
Hans figurbilleder, ofte med
sindsoprivende motiver, ejer en mørk, glødende
kolorit. Døde sindssyg.
Munkebjærg, bakkeparti ØSØ f. Vejle,
93 m.

Munkebo bakke, højdepunkt N f.
Kertinge Nor (NV-Fyn), 58 m.
munkeforbandt, middelalderlig
murstens-skiftegang, hvis
hovedmærke er,
at der optræder
løbere og bindere
i samme skifte.
Hyppigst er
takten 2 løbere, 1 binder. I varianten polsk
m er takten 1-1. Ud af almen brug
omkr. 1550.
munkefugl, d. s. s. munk.
munkegrib (Ae’gypius ’monacus), grib,
med nøgen baghals. Middelhavslandene,
munkehætte, bot., d. s. s. stormhat.
Munkeliv [’morjkalKv], no. benediktiner-,
fra 1426 birgittinerkloster, ved Bergen;
bestod ca. 1100-1536.
Munken, da. navn på Munkurin.
munkesten, middelalderlig mursten,
større og ca. 3 gange vægtigere end nutidens,
munkesæler (’Monachus), store, trop.
sæler.

munketagsten ei. munketegl,
middelalderlig tagstenstype, formet som et halvt, svagt
konisk rør og lagt i 2 lag, nederst bredere
sten m. hulsiden op (nonner), over
fugerne smallere, nedadvendte (munke).
Tappe og nakker samt mørtel sikrer
forbindelsen. Ud af almen brug ca. 1600.
munkevæsen, de med munkes og nonners
klosterliv sammenhørende foreteelser, m
er et alm. rel.hist. fænomen; i
kristendommen (kun i ortodokse og kat. kirker)
påvirket af jødisk, gr. og ægypt. rel. og
opstået af et efterhånden organiseret
eneboerliv i Ægypten (eremitter ei.
anakore-ter). I Østen var Basilios d. St.s regel
grundlæggende. I 5. årh. overførtes m til
vesten, hvor benediktinerordenens
stiftelse 529 blev afgørende; senere især
cluniacenserne, cistercienserne,
tiggermunkene og jesuiterne. Reformationen
forkastede totalt m af rel. og sociale
grunde. Klostrene sekulariseredes og anv.
til fattigforsorg. (111.).

Fra v: benediktiner (sort dragt),
dominikaner (hvid og sort dragt, sandaler),
cister-cienser (sort og hvid dragt), franciskaner
(brun dragt).

Munkfors [ ’miir)kfå(r)s], sv. industriby,
S-Värmland; 4200 indb. (1948). Jernværk.
Vandkraftv. opført 1925-30 (22000 kW).

’Munkhol’m, halvø i Bramsnæ* Bugt
(Isefjorden).

’Munkholmen, lille ø i
Trondheimsfjor-den ud for Trondheim, hed opr.
Nidar-holm, var i oldtiden rettersted, fik i 12.
årh. et cluniacenserkloster, derophævedes
1537. 1660 anlagdes på M en fæstning,
der blev statsfængsel, bl. a. for
Griffenfeld (1680-98). Bade- og Udflugtssted.

Munksgaard, Ejnar, da. forlag,
boghandel og antikvariat, oprettet 1917 som
Levin og Munksgaards Boghandel af
boghandlerne O. N. Levin (1878-1933) og
E. M. (1890-1948), fra 1939 under M-s
navn alene. 1948 A/S. Forlaget udgiver
især vidensk. bøger og tidsskrifter samt
internat, berømte facsimileudgaver (bl. a.
de isl. håndskrifter).

’Munkurin [-rin] (da. Munken) ei.
Sunn-biarsteinur, 12 m h. klippe i havet 6 km
S f. Suöuroy, Færøerne.

Munster [’mänstaj, irsk Muimhneach,
syd-vestl. prov. i Eire. 24 129 km2; 917 000
indb. (1946); omfatter grevskaberne Clare,
Cork, Kerry, Limerick, Tipperary og
Waterford.

Mun’tenia, rumænsk navn på den østlige
større del af Vallakiet.

Munthe [rmünta],/4jcW(l857-1949), sv.læge
og forfatter. Har praktiseret i Parisog Rom
og været den sv. dronning Viktorias
livlæge. En årrække besat på Capri.
Opnåede internat, berømmelse med
erindringsbogen The story of San Michele
(London, 1929, da. 1930), overs. t. talr. sprog.

Munthe [’münts], Gerhard(1849-1929), no.
maler; opr. en ypperlig friluftsnaturalist i

Gerhard Munthe: Odin.

motiver fra Østlandet, senere, på grundl.
af no. eventyr, folkeviser og almuekunst en
fornyer af den dekorative kunst;
interiør-dekorationer, billedtæpper, bogill. m. m.

Munthe [’müntaj, Gustav (f. 1896), sv.
kunsthistoriker, direktør f. Röhsska Mus.,
Göteborg.

Munthe [’münta], Henrik (f. 1860), sv.
geolog Har udg. geol. kortblade og talr.
afh. om N-Eur.s kvartærgeologi, navnlig
Østersøens udviklingshistorie.

’muntjak-hjort (malajisk) (Mun’tiacus
’muntjac), sydøstasiat, lille hjort, korte
takker, lange rosenstokke. Hannens
hjørnetand i overmunden hugtandslign.

Muntzmetal (efter opfinderen, engl. G. F.
Muntz), en smedelig kobberlegering med
59% kobber, 39% zink og 2% jern; er
ret bestandig over for havvand. Anv.
især til skibsbeslag, rør, nagler o. 1.

Muonioälv [mü’o:nio’ælv], fi. Muoniojoki
[’muDniD’jDki], 387 km 1. sv.-fi.
grænseflod; udspringer (under navn af ’Kön-

kämä), hvor den sv., no og fi. grænse
mødes, udmunder i Torneäl vs venstre bred.

’Muotkavaara [-va:ra], fælles
grænsepunkt for Fini., Norge og Sovjet.

Mur [mu:r], jugoslav. ’Mura, 445 km 1.
biflod til Donaus biflod Sava; udspringer
i Østalperne.

Mu’rano, ital. by på ø tæt N f. Venezia;
8000 indb. (1936). Middelalderlig og
moderne glas- og mosaikindustri.

Murasaki, Shikibu (ca. 978-ca. 1025), jap.
forfatterinde, hofdame ved kejserhoffet i
Heian (Kyöto). I sin roman Genji
Mono-gatari (Historien om Prins Genji), et af
hovedværkerne i jap. litt., giver hun et
levende billede aflivet ved hoffet.

Mu’rat, fem tyrk. sultaner: Murat 1., reg.
1359-89, søn af Orhan, erobrede
Adrianopel 1361, faldt i slaget på Kosovo Polje
mod serberne. Murat 2. reg. 1421-51,
søn af Muhamed 1., belejrede forgæves
Konstantinopel 1422, erobrede Saloniki
1430, slog ungarerne ved Varna 1444.

Murat [my’ra], Joachim (1767-1815), fr.
general. Søn af en krovært. Fremragende
rytterfører; svoger til Napoleon, 1808
konge i Napoli. Svigtede Napoleon 1814;
søgte 1815 at genvinde Napoli, fanget og
henrettet.

Mura’tori, Lodovico Antonio(1672-1750),
ital. historiker, hvis monumentale værker
har stor bet. ved deres grundlæggende
kildekritik. Rerum italicarum scriptores
(1723-51).

Mura’toris ’kanon, et oldkirk.
dokument udg. af Muratori 1740,
indeholdende en liste over de nytest. skrifter, som
man omkr. 200 regnede til kanon. Det
svarer omtrent til den nuværende
ordning, men mangler nogle af de kat. breve.

murbi (Chalico’doma mu’raria), enlig bi,
bygger rede af sandskorn på sten, mure
o. 1. S- og M-Eur.

murbrækker, gl. belejrings-apparat
bestående af en i en galge ophængt
jærnbe-slået bjælke, der ved svingende bevægelse
mod en mur efterhånden stødte hul i
denne.

murbænken, en 20 m 1.
etalonnerings-basis iGeod. Instituts kælder til brug ved
etalonnering af stålmålebånd, m er en
lav murstensmur, hvis overflade er
forsynet med 21 bolte, anbragt på en ret
linie med 1 m.s afstand, m justeres v. hj.
af s tål meter.

Murchison [’maitjisn], ca. 650 km I. flod
gnm. guldfelt, V-Austr.

Murchison [’maUjisn], Roderick Impey
(1792-1871), eng. geolog. Vigtige
undersøgelser af ældre palæozoiske dannelser;
indførte betegn, silur; endv. vigtige
bidrag til Rusl.s geologi.

’Murcia [-/>ja], 1) landsdel i Øst-Spanien
(provinserne Albacete og Murcia); 26 179
km2; 1 094 000 indb. (1940). Ved kysten
en ved overrisling veldyrket lavslette med
stor produktion af oranger, grønsager m.
m. 2) sp. by i 1); frugtavlscentrum ved
Segura, hvorfra kunstvandes; 227 000
indb. (1947). Tekstil- og salpeterindustri.
Univ.

Murdoch [’mardåkj, William (1754-1839),
skotsk tekniker, opf. af gasbelysningen.
Indr. 1792 et anlæg til eget brug og 1801
et større anlæg i Birmingham (Watt’s
værksteder).

Muref(ul) [’murel(ul)], ung. Maros, 883
km 1. biflod til Tisza, fra Østkarpaterne i
Rumænien til Szeged i Ungarn.

mure’xi’d (lat. murex purpurfarve),
ammoniumsalt af purpursyre (farvestof, som
dannes ved tilsætning af ammoniak til
oksydationsprodukter af urinsyre og
andre purinderivater). Grønlige krystaller,
som opløses i vand med rød farve; bliver
blå i basisk opløsning. Anv. til analyt.
påvisning af urinsyre o. 1. Tidl. anv. til
tekstilfarvning.

Murg [murk], 96 km 1. biflod til Rhinen;
udspringer i Schwarzwald.

murgedehamse (Anchi’strocerus), enlige
hvepse, rederne i rør i ler- og sandvægge,
mursprækker o. 1.

Murger [myr’7sæ:r], Henri( 1822-61),fr.
forfatter, især kendt for sin muntre skildring
af bohémelivet i Paris Scenes de la vie de
Boheme (1815; da. 1897); har inspireret
Puccinis opera »Boheme« (1896).

3II5

3"7

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free