- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3118,3119,3120

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Murghab

museurt

Murghäb [-’ga:b], ca. 600 km 1. flod i
Centralasien fra N-Afghanistan til omkr.
Mary (Merv) i Turkmenistan,
murgips, gips brændt ved mindst 900°.
Udrørt med vand størkner m på 12-18
timer og bliver stærk og vejrfast, m
bruges til muring og til underlag for linoleum,
gulvgips.

Murillo [mu’riljs], Bartolomé Esteban
(1618-82), sp. maler. F. i Sevilla, hvor
hans hovedvirksomhed falder. Udd. i
Madrid, bl. a. under påvirkning af van
Dyck. Til franciskanerklostret i Sevilla
malede Mil store billeder med motiver
fra helgenhist. og Concepciön, en af M-s
berømteste Madonnafremstillinger.
Højt-skattede er M-s fremstillinger af pjaltet
gadeungdom, der spiller terning, spiser
meloner o. lign. Fin malerisk behandling
af lyset (clairobscur) og gribende udtryk
for stille sværmeri og ekstase,
mur krans (oldtid-middelalder), brystværn
m. krenelering, kronende mur ei. bygning,
indrettet til forsvar. Tinderne har ofte en
skydeslids, hele konstruktionen kan hvile
på konsoller, ml. hvilke der er skudfelt,
beherskende murfoden,
murkrone, i heraldikken en af murtinder
dannet krone, m anv. på byvåben, men
er ikke hjemmehørende i Danm.
murkvadrant, en i ældre tid benyttet

form for kvadrant,
murløber (Ticho’droma mu’raria), fugl
beslægtet m. træløber. Lever på
klippevægge. S-Eur.s og Asiens højfjelde.
’Murmansk, by i RSFSR, Sovj., på
Kola-halvøens N-kyst; 117 000 indb. (1939).
Sovj.s eneste helt isfrie havn i Eur., ved
M-banen. Tømmereksport, flådestation,
fiskerihavn med hermetik-industri.
Kulimport fra Svalbard. Havnen var af
største bet. for Sovj.s forsyninger under 2.
Verdenskrig. Grl. 1915.
Murmansk-banen, 1451 km 1. jernbane
fra Leningrad til Murmansk, bygget
1915-17, i brug fra 1921. Dens sydlige
del erobredes under 2. verdenskrig af
finnerne. M blev omkr. 1940 forb. med
Moskva-Arhangelsk banen ved en bane
fra Soroka langs Hvidehavets S-kyst.
murmeldyr (ty. murmeltier, omdannelse
af oldhøjty. murmenti, fra lat. murem
montis bjergmus) (’Marmota), korthalede,
kortørede, plumpe gnavere, gravende.
Lever i kolonier, planteædere. Sover lang
vintersøvn. Nordl. Asien og Amer. En art
(M. marmota) i Alperne.
’Murnau, Friedrich Walter (1889-1931),
ty.-amer. filminstruktør. 1919-27 ved
Ufa som instruktør, iscenesatte bl. a. de
fortræffelige Jannings-film »Tartuffe«
(1925), »Der letzte Mann« (1925) og
»Faust« (1926). 1927 til Hollywood;
optog den dokumentariske sydhavsfilm
»Tabu« (1929) s. m. Robert Flaherty.
Murphy [’marfi], William Parry (f. 1892),
amer. læge. Indførte leverbehandlingen af
perniciøs anæmi (1926). Fik s. m. Whipple
og Minot nobelprisen 1934.
’murpole’rer (sidste led ty. polierer,
omdannelse af fr. parleur ordfører), gl.
betegnelse f. murerformand.
Murray [’märi], Austr.-s vandrigeste flod,
udgår fra De Austr. Alper, trods
vekslende vandstand sejlbar gnm. lavlandet.
Modtager Murrumbidgee og Darling,
munder 0 f. Adelaide. M-Darling er
Austr.s længste flod (2450 km).
Murray [’märi], James (1837-1915), eng.
sprogforsker. Arbejder over skotsk.
Skaber og red. af Oxfordordbogen.
Murray [’märi], Sir John (1841-1914), eng.
naturforsker. Deltager iChallengereksped.
Navnlig arbejdet m. dybhavsaflejringer.
mur’ri’nske kar, lat. lvasa mur’rina (af
murra en stenart af vekslende farve),
antik betegn, for mosaikagtige,
senhellenistiske og rom. glaskar, nu kaldet
mille-fiori-glas.

murrude (As’plenium ruta-mu’raria), lille
bregneart med fjersnitdelte blade med
rudeformede flige. Især i kalkbjerge; i
Danm., hvor den er fredet, findes den kun
ved Vallø og på Kronborgs mure.
Murrumbidgee [märam’bidsi:], 2070 km
1. biflod til Murray, SØ-Austr.
Gennemløber Austr. Capital Territory i skønne
dalstrøg. Sejlbar.

Murry [’märi], John Middleton (f. 1889),
fremtrædende eng. litt.- og
samfundskritiker. Har bl. a. skrevet rel. essays.
Studier over Shakespeare, Keats o. a.,
og aktuel kulturkritik af et
religiøst-soci-alistisk præg.
mursalpeter, kalciumnitrat, som dannes
v. forrådnelse af org. kvælstofholdige
stoffer i stalde o. 1. og udkrystalliserer
på murene,
mursalte, salte, der kan opløses i
murværks fugtighed og ved udtørring
afsættes på overfladen og skæmmer udseendet.
Oftest sulfater af magnium, natrium ei.
kalium.

mursejler [’Apus 1apus), sejler m. alle 4
tæer fremadvendte. Reden
på mure og klipper. Ret
alm. i Danm. Trækfugl,
mursten, regelmæssigt
formede sten til fremstilling
af murværk. Hyppigst er de
afbrændt ler og har målene
5’/jX 11x23 cm; m
fremstilles også ved presning ei.
tørstøbning af mørtel med
kalk ei. cement som
bindemiddel, og målene kan da’
være større. Kalksandsten
og cementmursten er af sidstnævnte art.
De tørstøbte m er ofte store, hule blokke,
murstenspresse, maskine til fremstilling
af rå mursten; i den æltes leret og formes
til en streng, der presses ud gnm. et
mundstykke og på et afskærebord deles
i skiver. Skiverne er de rå mursten,
mursvale, d. s. s. mursejler.
’Murten, fr. Mor at, malerisk by i kanton
Fribourg, Schw. 2400 indb. (1941). Ved
M besejrede schweizerne Karl den
Dristige af Burgund 1476.
murværk, bygningslegeme opbygget af
mindre enheder, i reglen teglmursten.
(III. se forbandt.).
’Murzuq, ital. ’Murzuth [-k], hovedby i

oaseområdet Fessan i Libyen,
mu’ræner (gr. myraina) (Mu’raenidae),
fam. af ålefisk, meget kraftige tænder.
Trop. En art, den brunl. plettede
Mura-ena helena i Middelhavet,
mus (’Muridae), 1) gnaverfam., 3
kindtænder i hver kæbehalvdel. Mest
småformer, meget artsrig. Deles i underfam.
hamstere, studsm, løbem og 2) ægte
m (Murinae), der er ejendommelige ved
at have lavkronede kindtænder m. 3
længderækker af knolde. Hertil husm,
skovm, brandm, dværgm,
vand-drerotte og husrotte. (111. se de
enkelte arter).
’Musa (arab. mawzah banan), lat .navn

for bananplanten.
Musa [’mju:za] (fork. f. multiple unit.
stirrible anferma), et af den da.-amer.
radioingeniør H. T. Friis (f. 1893)
opfundet modtagesystem for korte bølger.
Musa’getes (gr.), musernes anfører,
tilnavn til Apollon.
Mu’saios, 1) legendarisk gr. digter, der
spillede en rolle som formentlig forfatter
til visse af orfismens hymner; 2) (omtr.
500 e. Kr.), gr. digter. Skrev eposet
Hero og Leander.
Musa’la, bjergtop i Rila Bj. SØ f. Sofija
i Bulg.; 2930 m (Balkanhalvøens højeste
punkt).

musang [-’saV] (malajisk) (Parado’xurus
herma’phroditus), sydøst-asiat,
desmer-dyr, sålegænger, planteæder Skadelig i
kaffeplantager,
muscar’dine (fr.), svampesygdom,
angriber sommerfuglelarver, bl. a. silkeormen.
Mus’cari, bot., d. s. s. druehyacint.
Muscat [ma’skät], arab. Masqat,
hovedstad i Oman i Ø-Arabien; havne- og
handelsby; ca. 3500 indb.
musco’vado (sp. mascabado ikke renset),

ikke raffineret rørsukker fra Cuba.
muse, søv., ombinde en hage med
kabelgarn til sikring mod, at den hugger ud,
gør sig fri.
musefugle (’Colii), orden af langhalede,
mejselign., afr. fugle. 1. og 4. tå vendetå.
Frugtædende.
musehale (Myo’surus), slægt af ranunkel-

fam. Urter; 1 art i Danm.
mu’seion (gr.), egl. tempel f. muserne,
i oldtiden tillige enhver institution ei.

bygning, hvor videnskab dyrkedes; især
kendt er m i Alexandria, et
lærdoms-institut og bibl., grl. og opretholdt af
ptolemæerne.
Muselier [myza’lje], Emile Henry (f.1882),
fr. admiral. 1920-24 leder af den sømil,
delegation i kontrolkommissionen i
Tyskl. 1933 kontreadmiral. 1939
viceadmiral. M sluttede sig i 1940 til general
de Gaulle, 1940-42 chef f. den frie fr.
flåde, 1940-41 f. de frie fr. luftstyrker,
muselmand (forvanskning af pers.
musul-mån), 1) muhamedaner; 2)
koncentrationslejrfange, der lider af
mangelsygdomme. Navnet skyldes at fangerne
hyllede hoved og krop i deres tæpper, så de
lignede m.
Musenalmanach [’mu:z3n- -at],
periodisk udg. digtsaml. af fl. forf.; yndet i
Tyskl. omkr. 1800. Første ty. M er »M
für das Jahr 1770« i Göttingen.
Kendtest er Schillers M (1796-1800).
Museo Nazionale [mu’zæo natsio’nale]
i Napoli, grl. i 18. årh. af bl. a. slægterne
Farneses og Borgias samlinger. Her
opbevares de enestående fund fra udgravn.
af Vesuvbyerne, især Pompeji og
Hercu-laneum, endv. fremragende antike
broncer, græske vaser og gl. malerier,
’muser (gr. ’müsai), i gr. rel. gudinder for
al kunstnerisk og åndelig virksomhed,
muligvis opr. kildenymfer fra det nordl.
Hellas, m er opr. 3 i antal, senere alm.
9: Kalliope (episk digtning), Klio (hist.),
Erato (kærlighedslyrik), Melpomene
(tragedien), Thalia (komedien), Polyhymnia
(hymne- og pantomimedigtning),
Terpsi-chore (dans), Urania (astron.) og Euterpe
(fløjtespil og lyrik). Apollon er deres fører,
musette [my’zæt], opr. navn på et fr.
musikinstrument af sækkepibetypen,
senere mellemsatsen i en gavotte, fordi
bassen som regel her var et orgelpunkt
og stykket derved fik karakter af
m-(d. v. s. sækkepibe-)musik, m-orkester,
lille fr. ensemble til lettere musik med
harmonika og violin i forgrunden,
musetyfus, smitsom sygdom, der angriber
husmus og markmus. Årsagen er en til
paratyfusbacilgruppen hørende mikrobe,
mu’seum (lat., af gr. museion tempel for
muserne), i oldtiden et sted, hvor
muserne dyrkedes ved lærde sysler, nærmest
d. s. s. et univ. Fra renæssancetiden
betegn, for en samling af genstande til
kunst- og kulturhist., naturvidensk. ei.
lign. studium ei. for den bygning, der
huser en sådan samling. Allerede oldtiden
har kendt samlinger af denne art. Vor
tids museer har deres rod i Renæssancens
Italien; efter ital. forbillede oprettede
fyrster og videnskabsmænd samlinger
i Nordeuropa, oftest af blandet, delvis
kuriositetsbetonet karakter som de da.
kongers kunstkammer. I 19. årh.
opløstes og omdannedes disse til
forskelligartede, videnskabeligt ordnede museer.
Til disse opr. hovedmuseer er i alle lande
senere kommet talr. specialsamlinger,
lokalhist. museer m. m.
Museum of Natural History,
American [a’mæraksn mju(;)’zi3m ov ’nätlaral
’histri], New York, grl. 1869. Zool. og
palæozool. samlinger, til dels tilvejebragt
ved egne ekspeditioner, tillige
etnografiske, miner. o. a. samlinger, overskueligt
ordnet efter den mest moderne
museums-teknik.

Museum of Natural History, British

[’britij mju(:)’zi3m av ’nätlral ’histari],
afdeling af British Museum, 1881-85
overført til egen bygning i South
Kensington, en af verdens rigeste
naturviden-sk. samlinger, omfatter zoologi,
entomologi, geologi, mineralogi og
botanik,
museumsinspektør,
embedsmand ved et museum,
oftest med faglig uddann.
museums klaner
(An’thre-nus), lille bille, skadelig i
insektsamlinger o. 1.
museumskonsulent,
embedsmand under
Nationalmuseet;" skal bistå
kulturhist. provinsmuseer i deres
arbejde.

museurt (’Filago), slægt af Museurt.

3118

3II9

3120

Mursejler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free