Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Munch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Musholm Bugt
muskel
kurvblomstfam. Små, filtede urter med
små kurve. I Danm. 4 arter, på tørre
marker og bakker.
Musholm Bugt, indskæring på Sjællands
vestkyst ml. Reersø og Halsskov;
opkaldt efter øen Musholm (29 ha).
musical comedy [’mjuizikal ’kåmidij
(eng: musikalsk komedie), en let og
aktuel forestilling i dialog og sang
bundet sammen af en spinkel intrige, kendt
i eng.talende lande. Har sin rod i den ital.
opera buffo.
mu’sik (gr. (téchné) musiké den musiske
(kunst)). Hos grækerne var m
fælles-betegn. for alle musernes kunster,
nemlig for digtekunst, talekunst og
tonekunst. Senere indskrænkedes m til at
betegne tonekunsten alene. Vort
kendskab til m går tilbage til grænsen for vor
hist. viden. Med grækerne begynder en
linie, der kan føres helt op til vor tid.
Omkr. 9. årh. beg. flerstemmigheden at
dukke op, og indtil ca. 1600 udvikles
vokalpolyfonien til sit højdepunkt. Omkr.
1600 forlader rrian det polyfone princip
til fordel for det monodiske. Operaer,
kantater og den selvstændige
instrumentalmusik får sin store udvikling i det 17.
og 18. årh. Det 19. årh.s musik farves af
de romantiske tanker, og nationalismen
giver sig udslag i de forskellige nationale
skoler.
musi’ka’lier (lat. musicalia hvad der
vedrører musik) omfatter alt, hvad der i
daglig tale benævnes noder, d. v. s.
partiturer, stemmer, klaverudtog, sangmusik
osv.
musikdiktat, disciplin i den mod.
musikundervisning, består i, at eleven
nedskriver en melodi, der er spillet for ham.
Musikforeningen i Kbh., stiftet 1836.
Begyndte sin virksomhed med at udg.
da. mus., men helligede sig snart helt
koncertvirksomheden, først under Fr.
Glæser, senere under N. W. Gade, Emil
Hartmann, Fr. Neruda, Carl Nielsen og
Ebbe Hamerik. Den sidste koncert (nr.
722) afholdtes 1931.
Musikhistorisk Museum i Kbh.,
stiftet 1897 på initiativ af Angul Hammerich.
Indeholder instrumenter fra alle tider og
lande.
musikinstrumenter deles naturligt i
fire grupper: I. tasteinstrumenter: klaver,
orgel; II. strengeinstrumenter: 1)
gribeinstrumenter (lut, guitar, mandolin), 2)
strygeinstrumenter (violin, viola
(bratsch), violoncello, kontrabas); III.
blæseinstrumenter: 1)
træblæseinstrumen-ter (fløjte, obo, klarinet, fagot), 2)
blik-blæseinstrumenter (horn, trompet,
basun, tuba, saxofon); IV. slaginstrumenter:
1) tonende slaginstrumenter (pauke,
xylofon, vibrafon), 2) ikke tonende
slaginstrumenter (tromme, bækken). - Dertil
kommer de mek. instrumenter, hvor lyden
kan frembringes af ståltunger
(spilledåser), klokker (spilleure) ei. små
orgelpiber (lirekasser). Foruden de ovennævnte
findes adsk. andre m fra den ældre
tid inden for stryge- og
træblæsergrupperne og fra den yngre tid inden for
blikblæsergruppen.
musikkonservatorium, d. s. s.
konservatorium.
Musikkonservatorium, Det Kgl.
Danske, stiftet 1867. 1949 overtaget af
staten. Uddannelsen tager 3 år. Ca. 170
elevpladser og ca. 50 lærere.
musiklære, et fag, der omfatter alle de
discipliner, der har bet. ved den grundige
mus. og musik teoretiske uddannelse.
Under m hører: mus. akustik,
tonefysiologi og tonepsykologi, nodeskrift,
elementærlære (herunder melodik, metrik,
rytmik, agogik og forsiringslære),
harmonilære, kontrapunkt (vokalpolyfoni),
form- og kompositionslære og
opførelses-praksis. Til m knytter sig endv.
musikæstetik og musikopdragelse.
Musikpædagogisk Forening, da.
forening for statsprøvede musiklærere;
stiftet 1898 af Hortense Panum og Louis
Glass.
musikteori omfatter de teoretiske
discipliner ved den mus. udd: harmonilære,
kontrapunkt, formlære osv.; jfr.
musiklære.
66
3121
musikvidenskab ei. musikologi, et fag,
der efterhånden doceres ved alle større
univ. (Kbh. siden 1927). Det omfatter al
viden om musik: musikhist.,
musikæstetik, musiklære m. v.
musikæstetik, læren om den musikalske
fornemmen, om opfattelsen af musik og
betingelserne herfor og om virkningerne
af musik og disses årsager. - Inden for
den mod. m har striden længe stået
skarpt ml. de såkaldte indholds- og
formalæstetikere, der hver for sig anser
indholdet, respektivt formen for at være
hovedårsagen til den mus. virkning,
mu’si’varbejde (vulgærlat. musivus som
hører til muserne(s kunst)), mosaik,
mu’si’vguld ei. mosaikguld er en forb.
af tin og svovl, fås som guldgule
bronze-glinsende fine skæl. Anv., omend
sjældent, til bronzering af gipsfigurer,
mu’sjik (russ. muzjik [mu’sik]), bonde,
muska’ri’n, giftstof i rød fluesvamp
(Amanita muscaria), fremkalder
bersærkergang, i større doser døden,
hjertelammelse.
mu’ska’tfinke (Lon’chura punctu’lata),
trop. asiat, væverfugl, hvis farver ligner
muskatnødens,
mu’ska’tnød, ’muska’tblomme (mlat.
muscus moskus, p. gr. af
frugtens moskuslignende
lugt) er henh. frøkernen og
frøkappen fra
muskatnødtræet (Myristica fragrans).
Efterat frøkappen erfjernet,
tørres frøene, muskatnødderne, der er
ægformede og netagtigt furede. Frøkappen,
muskatblommen, sammentrykkes og
tørres; i handelen har den form af flade,
orangegule ei. brungule stykker. Begge
indeholder indtil 35% fedt samt
aromatiske stoffer. Ostindien,
mu’ska’tnødolie, æterisk olie, der fås
ved destillation af muskatnød og
muskatblomme. Anv. i parfumeriet.
3122
mu’ska’tvine, søde, krydrede hedvine af
muskatdruer (unge, sødlige druer med
muskatsmag),
muske’don’ner (ty., af fr. mousqueton
stor musket), tungt gammeldags
håndskydevåben,
muskel (lat. musculus, egl: lille mus),
muskulatur ei. muskelvæv, væv, hvis
celler er udstyret med fine tråde (fibriller),
der har evne til at kontrahere sig og
derved fremkalde en forkortelse af cellen i
længderetningen. Man skelner ml. 1)
tværstribet muskulatur, der er vilkårlig,
2) glat muskulatur, der er uvilkårlig og
3) hjertemuskulatur, der er tværstribet,
men fungerer uvilkårligt og automatisk.
Den tværstribede muskulatur udgør
skeletmuskulaturen, med hvilken
bevægelserne udføres. En tværstribet m er
opbygget af muskeltråde, m-trådene er v.
hj. af fint bindevæv bundet sammen i
bundter, som atter forenes af grovere
bindevævsstrøg til en m. m-tråden
indeholder dels kærner, der ligger i den
perifere del og dels fine tværstribede
myofi-briller, der kan trække sig sammen.
Desuden modtager m-tråden fine
nerveforgreninger fra bevægenerverne og
kommer herved i forb. med
centralnervesystemet, der dirigerer m-s funktion.
T. v. glatte muskler Cforneden
muskelcelle), t. h. tværstribede muskeltråde.
Den çlatte muskulatur findes i
indvolds-Organerne og består af glatte m-celler,
der er tenformede med aflange
stavformede kærner. Cellerne ligger oftest tæt
sammen og danner herved
sammenhængende strøg ei. lag af glat muskulatur,
der i rørformede organer som f. eks. tynd-
3123
Sangstemmernes og de vigtigste musikinstrumenters toneudstrækning på skala og
klaviatur med tilsvarende akkordinddeling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
