Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mussere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
myelo
Müller
myel(o)- (gr. myelös marv), rygmarvs-,
myelo’blast (myelo- + blast(o)), umodent,
hvidt blodlegeme. Forstadium til
myelo-cyt.
myelocele [-’se:-], rygmarvsbrok, medfødt
udposning af et stykke af rygmarven
gnm. en spalte i hvirvelsøjlen,
myelo’cyt [-s-] (myelo- + cyt(o)),
umodent hvidt blodlegeme. Forstadium til
leukocyt.
myelogra’fi’ (myelo- + -grafi),
undersøgelsesmetode, ved hvilken man i
subara-chnoidealrummet neden for rygmarven
indfører luft ei. et skyggegivende stof og
derefter røntgenfotograferer. Man kan
derved påvise en evt. rygmarvssvulst ei.
en diskusprolaps,
mye’lo’m (myel(o)- + -om), en ondartet
svulst, der udgår fra benmarven og
hyppigst udvikles i hvirvlerne, ribbenene og
de flade kranieknogler,
mye’lose (myel(o)- + -ose), leukæmi med
overvægt i blodet af myeloide hvide
blodlegemer (mods. lymfatisk leukæmi).
Myers [’maiaz], Charles Samuel (f. 1873),
eng. psykolog. Grl. »National Institute of
Industrial Psychology« i London (1921).
Har bl. a. skr. Industrial Psychology i n
Great Britain (1926).
Myers [’maiaz], Frederic William
(1843-1901), eng. forfatter og spiritist. Skr. bl.
a. Human Personality and its Survival of
Bodily Death (udkom 1903).
myg (Nema’tocera), gruppe af tovingede
insekter m. lange følehorn, larverne m. mere
ei. mindre tydeligt hovede. Hertil
stankelben, hårm, kvægm, stikm,
sommer-fuglem, galm, dansem. I daglig tale
forstås oftest v. m stikmyg.
mygblomst (blomsten har overfladisk
lighed med en myg) (’Slurmia), slægt af
gøgeurtfam. 1 art i Danm.; sjælden.
’Mygda’l, Elna (1868-1940), da.
museumsinspektør. 1919-35 ved da. folkemus.
Har tegnet messehagel til Jesuskirken
1891 og til Herlufsholm kirke 1915. Bet.
indsats ved værket Amagerdragter.
Vævningen og Syningen (1932).
’Myggbukta, no. navn på Myggebugten.
’Myggebugten, no. fangststation m.
radiostation v. sydkysten af Hold with Hope,
Østgrønl. Uretmæssigt okkuperet 1931 af
et no. fangstselskab.
Myggenæs, da. navn på Mykines.
’Mygind, Holger (1855-1928) da. ørelæge.
Sammen med prof. Schmiegelow
grundlægger af da. oto-rhino-laryngologi.
’Mygind, Sidney Holger (f. 1884), da.
ørelæge. Søn af Holger M. 1928 overlæge v.
Kommunehosp.s øreafd.; har særlig
arbejdet med Méniéres sygdom og det indre
øres anat. og fysiol.
Mühlberg [’my:lbærk], ty. by ved Elben,
Sachsen-Anhalt; ca. 3500 indb. 1547
sejrede Karl 5. v. M over kurfyrst Johan
Frederik af Sachsen.
Mühlhausen [my:l’hauzan], ty. by i
Thüringen; 44 000 indb. (1939).Alsidig
industri. Midtpunkt f. Th. Münzers
gen-døberbevæg. i Bondekrigen 1525.
Mühlheim [’my:lhaim], ældre staveform
for Mülheim.
my house is my castle [mai ’haus iz mai
’ka:sl] (eng: mit hus er min borg),
rets-sætn. om hjemmets ukrænkelighed.
Udtrykket stammer i sin eng. form fra
Coke’s „Institutes of the Laws of Engl."
(1628), men den samme sætning findes
allerede i Wiens byret fra 1221.
My’kale, oldtidsnavn på Samsun Dag,
halvø på Lilleasiens vestkyst over for
Samos; her slog grækerne perserne 479
f. Kr.
Mykan’ti’n, en salve indeholdende 30%
dinitrofenolnatrium, anv. mod hussvamp.
My’kene (My’kenai), oldgr. by i Argolis, if.
sagnene Atreus-slægtens herskersæde.
Bebyggelsen rækker tilbage i 3. årtus. f. Kr.
Til et mægtigt dynasti iM-s hist. hører den
v. borgens V-ende fundne nekropol (ca.
1650-1550) m. prægtigt udstyrede
bisættelser i skaktgrave. Fra beg. af 14. årh.
f. Kr. stammer de bevarede rester af
paladset på akropolen (bl. a. en fresko-frise
m. figurer), der v. denne tid omgaves af
overmåde stærkt kyklopisk
fæstningsanlæg. Over porten relief m. 2 løver. 9
kup-pelgrave. bl. a. det såkaldte Atreus’ skat-
3130
O. F. Müller. Th. A. Müller.
kammer, neden for borgen tilhører
14.-13. årh. Byen bredte sig på sletten,
beskyttet af forter. Efter ca. 1200 f. Kr. er
M uden stor bet. Udgravet af Schliemann
1876 og af gr. og eng. arkæologer 1921-23.
(111. se også tavlen Ægæisk Kunst).
Løveporten i Mykene.
my’ke’nsk kultur (af Mykene), i gr.
for-hist. arkæol. d. helladiske
fastlandskul-tur i yngre ægæisk tid.
Myke’rinos (gr. af ægypt: Menkawré) (ca.
2600 f. Kr.), ægypt. konge af 4. dyn.,
bygherre til den mindste af de store
pyramider ved Giza.
Mykines [’mitjine:s], da. Myggenæs, den
vestligste af Færøerne, 10,3 km2; 121
indb. (1945). Mod V fører en bro ud til
Mykineshölmur, der har fyr med
radiopejlestation, og er Færøernes eneste
rugeplads for sulen,
myko- (gr. mykés svamp), svampe-,
mykobakterier (myko- + bakterier),
gruppe af ubevægelige, syrefaste, aerobe
bakterier, f. eks. tuberkelbacillen,
le-prabacillen.
myko’i’ner (gr. mykés svamp), antibio-
tica, som dannes af svampe,
mykolo’gi’ (myko- + -logi), læren om
svampe.
mykorrhiza [-’ri(t)sa] (myko- + gr. rhiza
rod), planterødder med mere ei. mindre
indvoksede svampehyfer, m er iagttaget
hos de fleste plantefam. og findes hos alle
planter på humusrig jord i skove, moser,
heder. Svampene får ved samliv med
rødderne org. stof, rødderne får fra
svampehyferne vand og uorg. salte, således at
samlivet må betegnes som en symbiose
til gavn for begge. Mange rørhatte og
bladhatte er så afhængige af trærødder,
at de kun danner frugtlegemer i symbiose
med dem.
my’kose (myko- + -ose), sygdom
fremkaldt af svampe,
mykso- (gr. myksa slim), slim-,
Mylady ei. Milady [mi’læidi] (eng.), tiltale
til Lady.
’Mylasa, oldtidsby i Karien i SV-Lille-
asien, nu Milas.
Mül’hausen [-Z-], ty. navn på Mulhouse.
Mülheim [’my:lhaim], ty. by ved Ruhr;
137 000 indb. (1946). Jern-, tekstil-og
maskinindustri, i omegnen stor kulbrydning.
Mylius-Erichsen [-rik-], Ludvig
(1872-1907), da. forfatter og Grønlandsfarer.
Leder af den litterære Grønl. eksp.
1902-04 og Danmark-eksp. 1906-08. Omkom
på Østgrønl. efter at have fået forb. med
de tidl. af Peary kortlagte egne v.
Independence Fjord. - Skrev s. m. maleren
Valdemar Neiiendam Den Jydske Hede
Før og Nu (1901-03) og digtsamlingen
Isblink (1904).
Mylius Erichsens Land, landområde
ml. Independence Fjord og Danmarks
Fjord, NØ-Grønl. Indtil 1200 m
højt-delvis isdækket. Opdaget 1907 af
Danmark-ekspeditionen.
3I3I
Müller [’møl’ar], Adam (1811-44), da.
maler; elev af Eckersberg, udpræget
romantisk; har udført portrætter, rel. og hist.
arb.; Luther på Rigsdagen i Worms
(1837-38, Helligåndskirken, Kbh.).
Müller [’myl’ar], Detlev (f. 1899), da.
plantefysiolog, prof. ved Landbohøjsk. 1935,
ved Kbh.s Univ. 1949. Opdagede det
suk-keriltende enzym glukoseoksydase og det
alkoholdannende enzym,
alkoholdehy-drase, i gær.
Müller, Friedrich Max (1823-1900),
ty.-eng. indolog, fører for den komparative
mytologi, udg. af Østens rel. tekster.
’Müller, Georg Elias (1850-1934), ty.
eksperimentalpsykolog. Hovedværk: Zur
Grundlegung der Psychophysik (1878) og
Zur Analyse der Gedächtnistätigkeit und
des Vorstellungsverlaufes 1-3 (1911-17).
’Müller, Hermann (1876-1931), ty.
socialdemokrat. Udenrigsmin. juni 1919,
underskrev Versailles-freden; rigskansler
efter Kapp-kuppet marts 1920 til
valgnederlag juni s. å.; atter 1928-30, faldt
p. gr. af finans vanskeligheder under den
voksende krise.
’Müller, Johann, ty. astronom, se
Regio-montanus.
’Müller, Johannes (1801-58), ty. fysiolog.
Hans arbejder var grundlæggende for den
mod. fysiologi; Handbuch der Physiologie
des Menschen 1-2 (1833-40). Indgående
mikrosk.-anatom, studier; påviste som
den første, at svulster var opbyggede af
celler.
Müller, Jørgen Peter, I. P. Mullers da.
navn.
’Müller, Ludwig (f. 1883), ty. teolog. Opr.
feltpræst, blev medl. af Det
Nationalsocialistiske Parti, førende inden for
Deutsche Christen; rigsbiskop 1934.
Formentlig død 1945.
Müller [’møl’ar], Max (1866-1948), da.
operasanger (bas). Debut 1892.
Müller [’møl’ar], Ma;cimilian (1808-84), da.
general. Kommanderede 7. brigade (1. og
11. regiment) under tilbagetoget fra
Dannevirke febr. 1864, standsede ved
modangreb østrigerne ved Sankelmark og
Oversø 6. 2.
Müller f’møl’ar], Otto Frederik (1730-84),
da. naturforsker. Begyndte som huslærer
på Frederiksdal studier over dyr og
planter. Har navnlig beskæftiget sig m.
små-krebs, vandmider, infusionsdyr o. 1.
mindre organismer, om hvilke han skrev de
første grundlægg. systematiske oversigter.
Udg. første systematiske håndbog over
Danm.s og No.s dyreverden. Har også
skrevet adsk. bot. arbejder. M må anses
foren af de betydeligste da. naturforskere.
(Portræt).
’Müller, Paul (f. 1899), schw. kemiker.
Ansat i det schw. firma I. R. Geigy A/G.,
hvor han har arb. med farve- og
garve-stoffer samt insekticider. Nobelpris 1948
for opdagelse af DDT, som spiller en stor
rolle ved bekæmpelse af skadedyr, deribl.
epidemioverførende insekter.
Müller [’møl’ar], Peter Erasmus
(1776-1834), da. filolog og teolog. Sjællands
biskop 1830, især kendt for sit forgæves
forsøg på mægling i den grundtvigske
kirkestrid og for sine værdifulde bidrag
til studiet af isl. oldlitt: Sagabibliotek
(1817-20).
Müller [’møl’ar], Peter Erasmus
(1840-1926), da. forstmand og naturforsker. M-s
studier over skovjord (1879 og 1884) blev
af grundlæggende bet. og gjorde hans
navn verdenskendt; senere arbejder
vedrørte navnlig hedejorden.
Müller [’rnøl’ar], Sigurd (1844-1918), da.
kunst- og litteraturhistoriker; udg. bl. a.
litt.hist. håndbøgerog Thorvaldsen (1893),
Nordens Billedkunst (1905).
Müller [’møl’ar], Sophus (1846-1934), da.
arkæolog. Direktør f. Nationalmus.
1892-1921. Grundlæggende studier o ver Danm.s
forhistorie: Vor Oldtid (1897), Ordning af
Danm.s Oldsager (1888-95), De Jy.
En-keltgrave (1898), Vej, Bv og Bygd (1904),
Oldtidens Kunst 1-3 (1918-34).
Müller [’møl’ar], 77ieodor Alfred (f. 1865),
da. kulturhistoriker og skolemand. Den
Unge Ludvig Holberg (1943) giver et
delvis nyt Holberg-billede; også
Holbergportrætter (1918) viser selvstændighed og
3132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
