- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3133,3134,3135

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mussere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Müller

myose

kritisk evne. Banebrydende rel.hist. afh.
i »Folkenes Historie« (1908-12) o. a.
værker. Regnes sædv. for sin tids betydeligste
hist.- og da.-lærer. Æresdoktor ved Kbh.s
Univ. 1945. (Portræt sp. 3131).

’Müller, Wilhelm (1794-1827), ty.
forfatter. M-s lyrik, ofte dram. digtkredse,
deriblandt Müller-lieder (1816) berømt ved
Schuberts musik (1824).

Müller-Lyer [-’li:sr], Franz (1857-1916),
ty. sociolog og kulturfilos. Fremsatte i
mange skr. en positivistisk-idealistisk
kulturfilosofi.

Müllerske gange (efter d. ty. fysiolog
Johannes Müller), to strengformede
strukturer i fosterets mellemste kimblad
(me-soderm). Hos det kvindelige foster
udvikles de til de to æggeledere og
livmoderen, medens de hos det mandlige foster
for størstedelen tilbagedannes.

mylo’nit (gr. mylé kværn), breccie, dannet
ved knusning ved tektoniske bevægelser
(ved spring og overskydninger).

Mylord [mi’lå:d] (eng.), tiltale til Lord.

jU (my) metal, nikkelbasislegering m.
17-20 % jern, ca. 5 % kobber og mindre indh.
af mangan ei. krom, med høj magnetisk
permeabilitet og lavt hysteresetab.

ju f.i (my my), tidl. benyttet ukorrekt
betegn. for mn.

München [’mynxan], ty. by, hovedstad i
Bayern; 761 000 indb. (1947); beliggende
på Den Schwabisk-Bayerske Højslette
på begge sider af Isar. Vigtigt
trafikknudepunkt på vejen over Isar gnm.
Brenner-passet til Ital. Smuk by med
talrige pragtbygninger, bl. a. den got.
Frauenkirche (1468-88) med 2 høje
tårne, store museer og kunstsamlinger af
internat, betydn. Univ. Vigtig industriby
(maskiner, biler, optiske og vidensk.
instrumenter, øl (Hofbråu, Löwenbräu m.
v.) og stor grafisk industri). - M menes
grundlagt i 12. årh. af Henrik Løve; fra
1504 hovedstad i Bayern. I første
halvdel af 19. årh. centrum for ty. kunst,
talr. bygn. i antik stil. 1918 blev M
hovedsæde for Den Bayerske Republik.
7. 4.-2. 5. 1919 var M sæde for bayersk
kommunistisk reg. 8.-9. 11. 1923
forsøgte Hitler mislykket nazistisk kup.
Under nazistyret sæde for
partiorganisationerne (Det Brune Hus). 30. 9. 1938
afsluttedes her M-overenskomsten. 20. 7.
1944 forsøgtes attentat på Hitler i M.
Under 2. Verdenskrig udsat f. en række
allierede luftangreb (særl. ødelægg. 25. 4.
1944); ca. 40% ødelagt.

Münchener digterkredsen, digtere
(Geibel, Heyse m. fl.) i Maximilian 2.s
München. Akad. formkunstnere og
skøn-hedsdyrkere, betydelige som oversættere,
ellers mest svag epigondigtning.

München Gladbach [mynxsn ’glatbaf],
ty. by i Nordrhein-Westfalen, V f.
Rhinen; 110 000 indb. (1946).
Tekstilindustri. Ca. 50% ødelagt i 2. Verdenskrig.

München-overenskomsten, aftale 30.
9. 1938 ml. Tyskl., Ital., Engl. og Frankr.
om overdragelse af sudeterty. områder
fra Cechoslov. til Tyskl. Efter
indlemmelse af Østr. marts 1938 havde
sudeter-tyskerne m. Hitlers støtte rejst krav, der
i praksis umuliggjorde et samlet
Cecho-slovaki. Under voldsom agitation i ty.
presse søgte Engl. at mægle ved at sende
Runciman til Cechoslov.; da Hitler 12. 9.
forlangte selvbestemmelsesret for
sude-tertyskerne, fløj premiermin. Neville
Chamberlain til Tyskl. og forhandlede m.
Hitler i Berchtesgaden (15. 9.) og
Godes-berg (22.-23. 9.); Hitler benyttede den
eng.-fr. vigen til at forlange nærmere
bestemte sudeterty. områder overdraget 1.10.
Sovj. tilsagde Cechoslov. støtte. Under
iech. mobilisering og alm. krigsfrygt fik
Mussolini 27.-28. 9. Hitler til at udsende
opfordring til møde i München ml. Hitler,
Mussolini, Chamberlain og Daladier.
Cechoslov. gik nu ind på folkeafstemn.,
men fik ikke adgang til forhandlingerne,
der endte med overenskomst natten ml.
29.-30. 9: Sudeterlandet skulle rømmes
af éech. og besættes af ty. tropper efter
1.10. Hitler var gået ind på at lade sagen
afgøre af de 4 magter i fællesskab, ikke
ved ensidigt diktat fra Tyskl., men havde
i øvr. fået sine krav opfyldt. Det reste-

3133

J. P. Mynster. Gunnar Myrdal.

rende Cechoslov. måtte blive ty. vasal,
således som grænserne blev trukket.
Cechoslov. bøjede sig, og det veg
desuden for ung. og po. krav om afståelser;
5. 10. gik præsident Beneä af. De
freds-venlige vestmagtpolitikere -
Chamberlain, Halifax; i Frankr. særlig
udenrigsmin. Bonnet - havde bevaret freden
(Chamberlain v. hjemkomst til Engl.:
»fred i vor tid«) og åbnet vejen for ty.
ekspansion østover; Sovj. var isoleret og
yderligere mistroisk mod Vestmagterne.
Hitler sønderdelte marts 1939 resterne af
Cechoslov., der skulle have været
garanteret af de 4 magter i fællesskab.
Münchhausen [’mynxhauzsn], Börries,
Freiherr von (1874-1945), ty. forfatter.
Balladedigter, der som adelsmand ynder
ridderlige motiver, Die Balladen und
rit-terlichen Lieder (1908).
Münchhausen, Karl Friedrich
Hieronymus, Freiherr von (1720-97), ty. officer.
Jagthistorier, M gav til bedste, indgik i
saml. Vademecum fur lustige Leute
(1781-83). Efterhånden samledes om M en lang
række folkelige jagt- og løgnehist. Den
egl. folkebog skyldes G. A. Bürger (1786).
mynde [’møns] (oldn. mjör smal + hundr
hund), race af højbenede, hurtige hunde,
anv. til væddeløb og jagt. Hertil
engelsk m (greyhound), russisk m, m. fl.
myndighed, jur., evnen til at forpligte sig
ved aftaler og til at råde over sin formue.
Almindelig m indtræder ved
21-års-alderen, men kan ophæves ved et af
retten afsagt umyndiggørelsesdekret. Den
personlige m (evne til at råde over sin
person) indtræder ved 18-årsalderen, for
kvinder under denne alder ved indgåelse
af ægteskab. Personlig myndige kan på
egen hånd indgå aftaler om tjeneste og
andet personl. arbejde; i visse tilf.
indtræder adgangen hertil allerede med det
fyldte 15. år.
myndighedsmisbrug, en tjenestemands
e. 1. persons anv. af sin myndighed til
formål uden for hans område,
myndling, ældre udtryk for en person,
der står under værgemål, i forhold til
værgen (formynderen),
mynheer (holl.), forældet stavemåde for
mijnheer.

’myn’ster (ty. Munster) af lat.
mona’ste-rium kloster), domkirke (især i Tyskl.).
’Münster, ty. by i Nordrhein-Westfalen;
141 000 indb. (1939). Vigtigt
trafikknudepunkt, flodhavn, stor handel og alsidig
industri. Univ. Bispedømme fra 802,
efterh. m. omfattende landområder;
stærk uro i Reformationstiden,
gendøber-styre 1533-36 (Johan af Leiden). I M
sluttede Frankr. 1648 fred m. ty. lande
efter 30-årskrigen og Holl. fred m. Span.
Ved luftangreb (især 25. 3. 1945)
ødelagdes 65% af M.
Mynster [’møn’-], Christian Ludvig
Nicolai (1820-83), da. udgiver og forfatter.
Søn af biskop M. Udg. af en række
brev-saml. fra faderens og Oehlenschlägers
kreds. Desuden Fra Den Ældre Tid (1882).
Mynster [’møn’-], /akob Peter
(1775-1854), da. gejstlig. Pietistisk opdraget;
under indfl. af Revolutionen og
romantikken, Kant og Steffens; rel.
gennembrud 1803. Præst i Spjellerup i Fakse
herred 1801, ved Vor Frue i Kbh. 1811,
Sjællands biskop 1834. Reviderede
bibelovers. 1819; mest læst var hans
Betragtninger (1833) og hans talr. prædikener.
M vendte strømmen bl. Kbh.s dannede
tilbage til kirken. Hans fjendtlige
forhold til Grundtvig og de gudelige
forsamlinger samt hans faste kirkestyre i ene-

3134

vældens ånd gjorde ham i folks øjne til
en reaktionær. I virkeligheden holdt han
på statskirken, fordi den garanterede den
enkeltes rel. frihed. (Portræt).
’Münster, Sebastian (1489-1552), ty.
kos-mograf, forf. til den omfattende
verdens-beskrivelse Cosmographia (1543).
Münsterberg [ -bærk], Hugo (1863-1916),
ty.-amer. psykolog og filosof. Skrev bl. a.
Philosophie der Werte (1908) og
Grund-züge der Psychotechnik (1914). Udformede
en apriorisk værdilære og var
foregangsmand i psykoteknik,
mynte QMentha), slægt af læbeblomstfam.,
stærkt aromatiske urter med takkede
blade; de små blomster i tætte kranse ved
bladene ei. samlet i spidsen af stænglen.
Kronen rød, lilla ei. hvid. 15 arter; et par
vildtvoksende i Danm. Andre er dyrket,
f. eks. peberm og krusem.
Münter [’møn’tar], Balthasar (1735-93),
ty. præst i Kbh., hvis hjem var et
førende kulturcentrum i slutn. af 18.
årh. Mest berømt for sit arbejde med og
sin bog om Struensees omvendelse.
Münter [’møn’tsr], Friedrich (1761-1830),
da. gejstlig og videnskabsmand med store
fortjenester af arkæol., hist. og
kirke-hist., især dogmehist. Sjællands biskop
1808; skabte et højkirk.
ordinationsri-tual. Typisk for tiden til ca. 1817, siden
uden for udviklingen p. gr. af hans
uforstående forhold til Grundtvig og andre af
tidens kirk. bevægelser. Søn af B. M.
’Müntzing [-ts-], Arne (f. 1903), sv.
botaniker og arvelighedsforsker. 1938 prof. i
genetik ved Lunds univ. samt forstander
ved Sv.s Utsädesförening (Svalöv). Talr.
afh. om sterilitetsforhold hos planter,
kromosomfordobling og artsdannelse.
’Münzer [-ts-], Thomas (1490-1525), ty.
revolutionær reformator, Içistelig
kommunist, påberåbte sig »<fét indre lys«
som sikrere end skriften. Brød med
Luther og blev en hovedfigur i
bondeoprøret (Thüringen); henrettet efter dettes
nederlag,
myo- (gr. mys muskel), muskel-,
myocar’ditis (myo- + kard- + -itis),
betændelse i hjertemusklen,
myodegene’ratio ’cordis (gr.-lat.),
degenerativ beskadigelse af
hjertemuskulaturen.

myoge’lose (myo- + lat. gelare få til at

fryse), d. s. s. myose,
myo’ge’n (myo- + -gen), 1) et proteinstof
fra musklerne; 2) hidrørende fra
musklerne.

myoglo’bi’n (myo- + globin, et
æggehvidestof); rødt farvestof, beslægtet med
hæmoglobin. Forekommer i muskler, hvor
det fungerer under ilttransporten,
myo’gra’f (myo- + -graf), apparat til
optegnelse af musklers kontraktioner,
myo’ kardium (myo- + gr. kardia hjerte),
hjertekødet, d. v. s. hjertets muskulatur,
myoklo’ni’ (myo- + gr. klonein sætte i
heftig bevægelse), hurtig, uvilkårlig
sammentrækning i en begrænset
muskelgruppe.

myolo’gi’ (myo- + -logi), lærenom muskler,
my’o’m (myo- + -om), godartet svulst,
der består af muskelceller, hyppigst
tilblandet bindevæv i rigelig mængde,
fibro-m. Rhabdo-m er en svulst af tværstribet
muskelvæv,
myo’me’rer (myo- + -mer), muskelskiver
hos primitive hvirveldyr, f. eks. fisk (ses
tydeligt i kogt torsk), bestående af korte,
kontraktile fibre,
myo’metrium (myo- + gr. metra livmoder),

livmoderens muskulatur,
myopa’ti’ (myo- + -pati) ei. progressiv
muskeldystrofi, en gruppe arvelige
sygdomme, der viser sig ved svind og
lammelse af musklerne, m, der måske bør
opfattes som en for tidlig alderdom af
muskelsystemet, begynder som regel i
barndommen ei. de unge år, skrider
langsomt frem og standser undertiden, når
muskelsvindet har nået en vis grad.
myo’pi’ (gr.), nærsynethed,
myosar’ko’m (myo + sarkom), ondartet

svulst, udgået fra glat muskelvæv,
my’ose (myo- + ose), myalgi ei. mush
l-gigt, muskellidelse som viser sig ved
smerter, ømhed og forøget konsistens 1
musklerne af ukendt natur, m er en uhyre

3135

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free