- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3136,3137,3138

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mussere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

myosin

Mysore

almindelig lidelse. Det synes, at
overanstrengelse og kulde spiller en stor rolle
for dens opståen. Særlig hyppig er m i
nakke-, lænde- og sædemusklerne.
Behandles m. massage og varme,
myo’si’n (gr. mys muskel), et proteinstof
fra muskler. Antages at være den
kon-traktile substans i muskelfibrillerne. I
nyeste tid antages, at m har visse
enzymatiske virkninger ved de kem. processer
i musklen.

my’osis, fejlagtig stavemåde for miosis.
myo’sitis (myo- + -itis), betændelse i
muskler.

Myo’sotis,£>o/., lat. navn for forglemmigej,
myo’tensor (myo- + lat. tendere spænde),
moderne da. apparat, der ved elektr. ir-

Myotensor. Opøvning af
underarmsmuskler.

ritation frembringer sammentrækninger
i muskler. Anv. ved visse muskel- og
nervelammelser for at opove ei. vedligeholde
muskulaturen,
myoto’nia con’genita (gr.-lat.), d. s. s.

Thomsens sygdom,
myr, no. og sv. betegn, for mose (jfr. da.

myremalm).
’Myra, by, i den senere oldtid hovedstad,

i Lykien i SV-Lilleasien.
Myrar [’mi:rarj, moserig egn i V-Island.
’Myrda’hl, Thorkil Christian (1894-1945),
da. dommer, 1932 dommer i Kbh.s byret,
1941 i Østre Landsret, 1945 præs. f. Kbh.s
byret. Myrdet natten til 21. 4. 1945
(clearingmord).

Myrdal [’my:rd«:l], Gunnar (f. 1898),
sv. nationaløkonom og soc.dem.
politiker. 1945-47 handelsmin., derefter
generalsekr. f. FNs økon. kommission f.
Eur. Hører som nationaløkonom til
Stockholm-skolen og er særlig kendt for
befolkningspolit. og pengepolit. studier,
delvis i samarb. med sin hustru Alva M.
(f. 1902). (Portræt sp. 3134).
Myrdalsjökull [’mirdalsjö:gødl],
firnpla-teau i S-Island; 1000 km2; 1450 m h.
Under isen skjuler sig vulkanen Katla.
S f. M den store ødemark Myrdalssandur.
myrebille (’Clerusformi’carius), myrelign.

præstebille, ernærer sig af barkbiller,
myrebjørn, d. s. s. stor myresluger,
myrefugle (Form’cariidae), fam. af
ml.-og sydamer. spurvefugle, beslægtede m.
træløbere. Insektædere, lever på jorden,
myrehvepsé, d. s. s. bimyrer.
myrekryben, fornemmelse af kriblen i
huden.

myreløver (Myrmele’ontidae), fam. af
guldsmedelign.
netvinger. Larverne i en
tragt-formig grube i sandet,
lever af smådyr, der
falder ned i gruben,
myremalm (sv. myr
mose), uren brunjernsten,
udskilt i sumpe. Anv.
som gasrensemasse, tidl.
anv. som jernmalm i
Danm.
myrepindsvin
(E’chid-na), kloakdyr, ryggen
beklædt med pigge, munden tandløs,
på spidsen af den næbagtige snude. Lang

klæbrig tunge, insektæder, Austr. og Ny
Guinea.

myreplanter ei. myrmekofile planter, en
3136

del, især i troperne voksende, planter, der
v. hj. af honninggemmer uden for
blomsten og næringsrige organer hidlokker
myrer. Eks.: trompettræet i S-Arner.;
denne og andre har hule grene, hvori der
altid bor myrer, der måske gør nytte ved
at overfalde de for træet skadelige
insekter.

myrepungdyr (Myrme’cobius fasci’atus),
syd- og vestaustr. pungdyr. Egernstor,
spidst hoved, mange små, ensartede
tænder; lang, klæbrig tunge. Lever af myrer
o. a. insekter,
myrer (Formi’cariae), gruppe af
årevingede. Et skæl- ei. knudeagtigt fremspring
på det til en tynd stilk omdannede 2.
bagkropsled. Knæbøjede følehorn, vinger
mangler oftest. Giftkirtel, der udskiller
myresyre. Larverne maddiker, pupperne

1 kokoner (myreæg). m danner ofte store

samfund af golde hunner (arbejdere)
samt opr. vingede hanner, der dør efter
parringen, og hunner, der afkaster
vingerne efter parringen. Undertiden
yderligere arbejdsdeling ml. arbejderne.
Bygger store reder ei. tuer omfattende
tusinder af individer, på jorden, i træ, under
sten osv., en enkelt art i huse. Lever af
plantedele, bladlusenes udskillelser o. 1.
Hertil kæmpem, faraom, havem,
rovm, honningm, bladskærem,
amazonm m. fl.
myreslugere (Myrmeco’phagidae), fam.
af sydamer. gumlere, tandløse, lang,
udskydelig, ormeformet tunge, midterkloen
på forpoterne meget kraftig. Går på
føddernes yderrand. Insektædere. Hertil den
store m (Myrmecophaga jubatd), næsten

2 m; stor busket hale, lever på jorden;
den lille m (Cyclurus didactylus),
egern-stor, kun 2 fingre på forfødderne,
snohale, lever i træer; endv. den firfingrede,
klatrende tamandua.

myresyre, HCOOH, simplest mulige
kar-bonsyre, farveløs vædske med stikkende
lugt; vf. 1,25, smp. 8,3°, kp. 100,5°. m
er stærkere end de øvrige fede syrer.
Virker reducerende, m forekommer i
naturen i forsk, dyr og planter
(brændenælder, myrer, sved og urin). Fremst,
syntetisk over natriumsaltet (formiatet) af
kulilte og fast natriumhydroksyd v. højt
tryk og høj temp. Har mange vigtige
tekn. anvendelser,
myrevenner, zool., d. s. s. myrmekofiler.
myreæg, i dagl. tale de i hvide kokoner
indspundne myrepupper. Anv. til
fodring af fugle o. 1.
myria- (gr: 10 000) (fork: mr), i
metersystemet 10 000 x enheden; også:
overmåde mange,
myri’ade (gr. myrids ti tusinde), utallig

mængde; titusinder.
Myri’caria, slægt af tamariskfam., buske
af risagtigt udseende med små, flade,
tætsiddende blade. Hvide ei. rosa blomster.
En art dyrkes i Danm.
myri’cy’lalkohol [-s-] (gr. myron
myrte-saft) ei. melissylalkohol C30HtlOH ei. Csl
W63 OH, findes som estere af fede syrer
i forsk, voksarter, f. eks. findes palmitatet
i karnauba- og bivoks.
myring(o)- (nylat., af gr. méningks
hjernehinde), trommehinde-,
myri’sti’nsyre, C13H„C.OOH, findes i de
fl. vegetabilske og animalske fedtstoffer,
især i kokos- og palmekerneolie og spec. i
muskatnøddeolie (70-80%).
’Müritz, ty. sø i Mecklenburg; 115 km2,

33 m dyb.
myrmeko- (gr. myrmeks myre), myre-,
myrmeko’fi’ler (myrmeko- + -fil), dyr,
navnlig forsk, insektarter, mider og
bænkebidere, som lever i myretuer og delvis
ernærer sig af myrernes føde ei. for
enkeltes vedk. snylter på disse. I visse tilf.
udsveder m sekreter, der udnyttes af
myrerne.

3137

myrmi’do’ner,oldgr. folkestamme
iThes-salien; hos Homer omtales Achilleus som
deres fører,
myroba’la’n (’Prunus cerasi’fera) (gr.
myron salve + balanos agern), hækplante,
frugttræ ei. -busk, som alm. regnes til
blommerne. Frugten er relativt lille,
rund-agtig, gul ei. rød. m bruges også som
navn på de spiselige frugter af et par træer
af vortemælkfam. fra trop. Asien.
’Myron fra Eleutherai [-’löu-], gr.
billedhugger, virksom ca. 470-440 f. Kr. Fø-

Drone, arbejder, larve, kokon, puppe.

Myron: Diskoskasteren.

rende mester af den attiske skole. Tre af
hans værker kendes gnm. rom. kopier:
Diskoskasteren, en gruppe af Athene og
Marsyas, og en stående atlet.
My’roxylon (gr. myron salve + ksylon
ved), slægt af ærteblomstfam. S-Amer.
Træer; af veddet af een art fås
perubalsam, af veddet af en anden art udvindes
tolubalsam.
’myrrha [-ra], en gummiharpiks, der fås
af små træer (Commiphora-arter), som
indeholder en hvid saft, der stivner i
luften. Anv. i kat. lande som røgelse.
Myrsiphyllum
’fyl-j (gr.-lat.), slægt af
konvalfam. Urter med bladagtige [-stængelstykker og uanselige blomster, fra
Kaplandet. M asparagoides er
koldhus-plante.

myrte (’Myrtus), slægt af m-fam. Buske
ei. små træer med røde ei.
hvide blomster. 60 arter,
især i troperne. En art fra
Middelhavslandene dyrkes i
Danm. som stueplante,
myrtekrans symboliserer
brudens jomfruelighed; en
moderne variation af den
gl. brudekrans,
myrteolie anv. som
desinficerende og desodoriserende
middel.

myseost, ost fremstillet ved

inddampning af valle, m, hvis
hovedbestanddel er mælkesukker, menes opr. at
stamme fra No., men fremstilles også i
andre lande,
my’sider (Mysi’dacea), orden af storkrebs.
Rejelign., dog uden knæk på halen, 1. par
kropfødder kæbefødder, de øvrige
togrenede svømmeben, halefødderne ofte re-

3138

ducerede, bortset fra sidste par, i hvilket
et veludviklet ligevægtsorgan findes.
Æggene i en rugepose, i hvilken ungerne
gennemløber udviklingen. Stimevis i
havet, nogle arter ved da. kyster, en enkelt
i Furesøen som relikt fra en køligere
periode.

’My’sien, oldtidslandskab i V-Lilleasien.
myso- (gr. mysos væmmelse), snavs-,
mysofo’bi’ (myso- 4 -fobi), frygt for snavs,

form for tvangstankesygdom.
Mysore (eng. [mai’så:]), ind. Maisür, 1)

Myreløvelarve.

Myrte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free