- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3139,3140,3141

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mussere ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mystagog

mælk

fyrstestat, tilsluttet Hindustan, i
S-For-indien; 75 925 km2; 7 329 000 indb.
(1941); hovedstad: Bangalore.
Guldminer ved Kolär Gold Fields. 2)
residensstad i 1), VSV f. Madras; 151 000 indb.
(1941); handel og tekstilindustri. Univ.

mysta’go’g (gr.), den præst, som i
oldtidens Grækenl. indførte folk i
mysterierne.

my’ste’rier (gr. mystérion hemmelig lære),
1) en best. type af rel., udviklet af de gl.
antikke bonde-kulte, der under
hellenismen blev alm. især bl. de brede lag.
m-kultene ydede en voldsom sjælsoplevelse,
en vækkelse, der fulgtes af en frelse og
sikker forvisning om, at man havde fået
part i et guddommeligt liv, som døden
ikke kunne tage. Deltagerne blev
indviede ved et indgangssakrament, alm. en
dåb. Alm. var også en hellig nadver, en
rituel fællesspisning. Hovedritualet var
et symbolsk udført genfødsels- ei.
opstan-delsesdrama, der gik ud på, at en guddom
døde ei. hjemfaldt til dødsriget, men
herfra genopstod til nyt evigt liv. Ved at
inkorporere sig i guden, dø med ham og
genopstå med ham vandtes frelsen. De
vigtigste m-guddomme var Demeter i
Eleusis, Attis, Kybele og Mithra fra
Lilleasien og Isis fra Ægypten.
Kristendommen havde opr. samme drama og
ritualer. 2) uforståelige dogmer i
kristendommen. 3) uforklarlige fakta, uløselige
problemer. 4) d. s. s. mysterie-skuespil.

mysterie-skuespil ei. mysterier
(blanding af gr. mystérion hemmelighed og lat.
ministerium gudstjeneste),
middelalderlige kirk. skuespil, bestående i
dramatiserede bibelske fortællinger; begyndt som
et lat. liturgisk drama (blomstringstid i
12. årh.), senere flyttet uden for kirken,
frigjort fra den ordrette bibeltekst og
udformet på folkesprogene. Ophører ca.
1600.

my’ste’rium, ental af mysterier;
myste-ri’ø’s, ubegribelig.

mysti’cisme [-s-] (gr.), tro på ei. lære om
muligheden af en (ekstatisk) forening af
mennesket med guddommen.

mystificere
i’se’-j (lat.), vildlede, holde
for nar.

my’stik (gr. mystikös hemmelighedsfuld),
en spec. retning inden for det rel. liv, [-omfattende fl. former, der alle har det
fællestræk at man oplever sig selv og verden
som en helhed udover tid og rum. Ved
at hæve sig over den stykkevise og
begrænsede erfaring fornemmes det egl. liv
som en oplevelse af intens fylde. I de
antikke kulturer foreligger m som et
element i den kultiske festfølelse. Den er
her en kollektiv oplevelse, som styrker
og bærer hverdagens liv. I de
individualistiske kulturer er m en
enkeltmandsop-levelse skilt ud fra kultens kollektive
festfølelse, den bliver en ren oversanselig
livsværdi uden for hverdagen, et sikkert
mål hinsides, hvortil man flygter for at
udfries af verden, frelses-m. Langt det
meste af den hist. kendte m er af denne
type, kendt fra Indien, Grækenl.,
muhamedanismen og kristendommen, hvor
den oplevede en kraftig opblomstring i
middelalderen i det 13.-14. årh.

’mystisk, vedrørende mystik;
hemmelighedsfuld; mistænkelig, uforståelig.

My’sunde, landsby ved snævring af Slien,
hvor da. tropper 12. 9. 1850 afviste
slesvigholst., 2.2. 1864 preuss, angreb.

myte (gr. mythos fortælling), identisk med
legende, det verbale udtryk for rel.,
svarende til ritushandlingen som rel.s
praktiske side. m har sin opr. plads og bet.
inden for de primitiv-antikke kulturers
rel. og gengiver kultens indhold, de
tanker, som kultdeltagerne underforstår ved
kultens handlinger, samtidig med, at den
genfortæller selve kultens gang. Kultens
indhold er folkets hist., der dramatisk
går ind i kultens ide: Kampen mod
dæmonerne, det onde i dets fulde kraft og
dernæst sejren over dette, bliver identisk
med folkets kampe med fortids og nutids
fjender. Fremstillingen skifter stadig ml.
det sakrale og det hist. m-s personer er
guder og heros’er, udtryk for menneskene,
handlende under den kultiske ide. m
fortælles under kultfesten, hvert led af

denne har sin m, der gengiver dets
ople-velsesindhold. Oftest er m-s motiv, at
guderne ei. menneskene var i nød, og
dæmonerne sejrende, men så skete der
noget, hvorved skaden genoprettedes.
-Efter den antikke epoke løsnes m fra den
kultiske sammenhæng og bliver til
folkelige eventyr og episk’ sagndigtning. Den
m-skabende - evne lever dog længe
videre og finder også inden for de
individualistiske rel. udtryk i m. som imidlertid
i deres art er eventyr med rel. bet.,
legenderne om hellige mænd og rel. forkyndere.
Mytilené [miti’lini], 1) folkeligt gr. navn
for øen Lesbos; 2) Lesbos’ hovedstad;
omkr. 27 000 indb.
myto- (gr. mythos ord, sagn), sagn-, myte-,
mytolo’gi’ (myto- + -logi), saml. af myter
med forsøg på en kronologisk og
systematisk orden, følger efter den
primitiv-antikke epoke, når myterne løsnes ud af
den opr. kultiske sammenhæng,
mytoma’ni’ (myto- + -mani), tilbøjelighed
til at fortælle opdigtede og fantastiske
historier, form for psykopati.
mytte’ri’ (vist af oldfr. mute oprør)
foreligger, når soldater, matroser, fanger osv.
i forening nægter lydighed ei. bruger magt
mod foresatte ei. træffer aftale herom.
-Straffen for mil. m er efter militær
straffelovs § 51 fængsel fra 4 måneder til 6 år,
for mytteri til søs if. sømandslovens § 82
bøde, ei. fængsel (strafarb.) i indtil 6 år. I
krigstid kan straffen stige til fængsel på
livstid ei. livsstraf.
Myvatn [’mi:vahtn], sø i N-Island, N f.
Ödåöahraun, 277 m. o. h.; 27 km2; 7 m
dyb; kendt for sin naturskønhed,
my’xo’m (mykso- + -om), en som regel
godartet svulst af blødt, slimholdigt væv,
ofte blandet med fedtvæv (myxolipom),
fibrøst væv (myxofibrom) ei. brusk
(myxokondrom).
myxospo’ri’dier (mykso- + nylat.
spori-dium et lille frø) (Myxospo’ridia),
eencel-lede, fierkernede dyr af sporozoernes
klasse. Snylter hos fisk, hvor de
undertiden fremkalder alvorlige sygdomme,
myxø’de’m (mykso- + ødem), sygdom,
som skyldes mangelfuld virksomhed af
skjoldbruskkirtelen. Den kan optræde i
den tidligste barndom, og viser sig da
mest ved åndssvaghed, dværgvækst,
forsinket forbening, mangelfuld udvikling af
kønsorganerne, og fortykkelse af
underhudsvævet. Hos voksne er
hovedsymptomerne træthed, sløvhed, kuldefølelse,
håraffald, tørhed af huden, fedme og
fortykkelse af underhudsvævet, som får en
geléagtig konsistens. Ved m er stofskiftet og
forbrændingen nedsat, pulsen langsom.
Kan ofte helbredes ved indgift af
skjoldbruskkirtel-præparater,
mæ’an’der, 1 )geogr., slangebugtning af en
flod opkaldt efter den lilleasiatiske flod
Maiandros (nu Menderes); 2) kunst,
m-or-namen t, et
fortløbende bånd, dannende en
række knækkede
spiraler.

mæcen [-se’n] (efter Mæcenas), beskytter

af kunst, videnskab og litteratur.
Mæ’cenas (d. 8 f. Kr.), rom. politiker,
Augustus’ ven, udmærkede sig som diplomat
i forhandl, m. Antonius, støttede
rundhåndet Vergil og Horats (heraf udtrykket
mæcen).

’mæ’fik (holl., egl: lille måge), duerace;
lille kugleformet hovede, store øjne,
fjerkrave på siderne af struben,
mægler, upartisk mellemmand v.
indgåelse af retshandeler. Betegn, m er i Danm.

forbeholdt personer, der har opnået
autorisation som vare-, skibs- ei.
vekselmægler ei. har bestået prøven f.
statseksaminerede ejendomsmæglere og løst
næringsbrev som sådan. Skibsm
afslutterbefragt-ningsaftaler, besørger ind- og udklarering
af skibe etc. Varem afslutter handeler
om varepartier, navnlig i
konjunktur-brancherne. Vekselm, som kun kan
findes uden for Kbh., forekommer næppe
mere. Ejendomsm medvirker v.
handeler om fast ejendom m. v., men kan ikke
som andre m underskrive kontrakt på
parternes vegne.

mægler ei. mæglersøjle (bygningstekn.), en
lodret, plan ei. krum planke, som på
trætrappers reposer optager forvanger og
gelænder.

mægling, 1) privatret; I alle sager om
separation ei. skilsmisse, hvad enten det
drejer sig om meddelelse af bevilling ei.
om retssager, skal der forsøges m om
fortsættelse af det ægteskabel. samliv, m
foretages enten af præsten ei. af
overøvrigheden (evt. underøvrigheden); 2)
m i arbejdskonflikter tilsigter at afværge
arbejdskampe, m foretages i Danm. i
interessekonflikter af større
samfundsmæssig bet. af en statslig
forligsinstitution. Parterne er pligtige at deltage i de
mæglingsforhandlinger, denne indkalder
til, men kan ved afstemn. vedtage ei.
forkaste evt. fremsatte mæglingsforslag.

mægtighed, geol., lag ei. lagseries
tykkelse.

Mähren [’mæiran], ty. navn på landsdelen
Morava i Cechoslov. Historie. M menes
i oldtiden beboet af germanske stammer,
erobredes efter 500 e. Kr. af vestslaviske
folk; midtpunkt i »stormährisk« rige i 9.
årh., hvorefter ung. tog de slovakiske
dele, mens M efter 1034 knyttedes til
Böhmen. Fra 1349 markgrevskab. Kom
under Habsburg 1526; gik 1918 op
Cechoslovakiet, 1939-45 del af
Protektoratet Böhmen og Mähren.

Mährisch-Ostrau [mæ:riJ-’ostrau], ty.
navn på byen Ostrava, Cechoslov.

mähriske brødre, d. s. s. böhmiske
brødre.

Mähriske Port [’mæ’riska], éech.
Mo-ravska Brana, (310 m o. h.), lavt bjergpas
ml. Beskiderne og Sudeterne, forbinder
Oders dal med Moravas dal. Gnm. M
løber landevejen fra Wien til Polen.

Mälaren [’mæ:laran], Sv.s tredjestørste sø,
ml. Uppland, Västmanland, Närke og
Södermanland; 0,3-0,6 mo. h., 117 km 1.,
0,5-50 km br.; 1140 km2; 65 m dyb.
Tilløb : Arbogaån, Eskilstunaån, Kolbäcksån,
Svartån, Sagån, Örsundaån og Fyrisån;
Afløb: Norrström (v. Sthlm.). M hører
til Sv.s skønneste egne.

mælk, vædske, der afsondres af særl.
kirtler hos pattedyrenes hunner og tjener
de spæde unger som næring, m-
sekretionen reguleres af hormoner og kommer
først i gang umiddelbart efter fødselen,
m-s sammensætning kan variere lidt fra
dyreart til dyreart, ligesom individuelle
forskelligheder kan gøre sig gældende.
(Se tabel forneden: m-s
sammensætning).

Endv. indeholder m vitaminer,
enzymer o. a. stoffer i mindre mængder.
Ko-mælk har svag sur reaktion, dens vf. er
1,032 ved 15° C. Varmefylden er ca. 0,94,
og frp. ligger ved -r 0,55° C. m er et
værdifuldt og vigtigt næringsmiddel, ved
smør-og osteprod. spiller dens fedt- og
ægge-hvideindh. hovedrollen.
Verdensproduktionen af m var i 1938 ca. 2 milliarder hl,

Mælkens sammensætning.

Vand Tørstof Fedt [-Æggehvide Mælkesukker-] {+Ægge- hvide Mælke- sukker+} Aske
% % % % % %
Kvindemælk. 88,3 11,7 3,4 1,6 6,4 0,2
IComælk . . . 87,7 12,3 3,5 3,2 4,8 0,7
Fåremælk. . . 80,8 19,2 6,8 6,5 4,9 0,8
Gedemælk . . 87,3 12,7 3,9 2,7 3,1 0,7
Rensdyrmælk 63,3 36,7 22,4 10,3 2,5 1,4
Bøffelmælk. . 82,3 17,7 7,7 7,8 4,5 0,8
Hoppemælk . 90,7 9,3 1,1 2,0 5,7 0,3

3139

3I40

3I4I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free