Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mælk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mælk
mættet
omfattende m fra køer, bøfler, får og
geder. De vigtigste producenter er
1947 1938
(mill. hl) (mill. hl)
USA....... 525 478
Sovj........ 1 280
Indien...... 7 241(1935)
Tyskl....... ca. 130(1946) 263
Frankr...... ca. 110(1946) 137
Canada ..... 76 71
Engl........ 66 57
Australien... 49 54
Danmark ... 40 53
mælk, sæden hos fiskene.
mælk, kondenseret og mælkepulver.
Sukret og usukret kondenseret mælk
fremstilles ved vakuuminddampning ved
lav temp.; førstnævnte køles derpå i spec.
køleapp., mens sidstnævnte passerer en
homogeniseringsmaskine, for at
fedtkuglerne ikke skal stige op (på samme måde
fremst, dåsefløde). Mælkepulver
fremstilles ved tørring af den således
inddampede mælk ved forstøvningstørring
(spraypulver) ei. på tørrevalser (rollerpulver).
Det anv. i bagerier, chokoladefabr. og til
kød- og fiskefars samt i leverpostej.
Kondensmælk og mælkepulver er vigtige
da. eksportvarer; skal opbevares køligt
og tørt. - Kondensering af mælk
påbegyndtes i Schw. 1867; den første da.
fabrik for kondenseret mælk oprettedes
1908 af ØK i Nakskov,
mælkebøtte ei. løvetand (Ta’raxacum),
slægt af kurvblomstfam. Flerårige urter
med rosetstillede blade, de gule kurve i
spidsen af hule, bladløse stængler, der
indeholder mælkelign. saft. Frø dannes
uden befrugtning. Den i Danm. alm.
forekommende art (T. vul’gare) har vist
sig at bestå af over 100 småarter. Roden
benyttes som kaffeerstatning. En art.
gummi-m (Kok-Sagyz) er under og efter
2. Verdenskrig dyrket, især i Sovj., da
mælkesaften indeholder gummi.
Mælke-Compagni, A/S Det Danske,
da. mejerivirksomhed oprettet 1895, 1916
udvidet ved køb af dst i 1878 oprettede
Kjøbenhavns Mælkeforsyning og
Solbjerg Mejeri; 1948 behandledes på
hoved-afd. i Kbh. ca. 50,6 mill. kg mælk og på
filialerne ca. 6 mill. kg mælk.
mælkediæt, udelukkende nydelse af mælk.
Bruges, bortset fra anv. til spæde børns
ernæring, under forsk, sygelige tilstande,
især ved lidelser af mave og hjerte,
mælkeenhed (fork. ME) er af H.
Møll-gaard foreslået som mål for køernes
mælkeydelse, idet 1 ME = 1000 kcal i mælk.
mælkefeber, let temperaturforhøjelse i
de første dage efter fødslen, - kan være
let barselfeber,
mælkeglas ei. opalglas, glas, der v.
afkøling bliver uigennemsigtigt p. gr. af tilsat
kryolit, benaske, feldspat o. a.
mælkehat (Lac’tarius), slægt af bladhatte;
store svampe med kredsformet hat,
tilvoksede lameller, sprødt kød og hvidt
sporestøv. Karakteristisk er mælkesaften,
hos nogle arter mild, sødlig, hos andre
bitter til brændende skarp; spiselig m
(L. volemus) og velsmagende m (L.
deliciosus) er bl. vore bedste spisesvampe;
andre er giftige. Vokser på jord i skove.
(111. se farvetavle Svampe.)
mælkehjælp ydes svangre kvinder og
børn u. 6 mdr. m. henh. */s og 1 1 dagl.
Betinget af indtægt under
sygekassegrænsen.
mælkekirtler, hudkirtler hos pattedyr og
mennesker; m kan afsondre sekretet mælk,
der tjener til det nyfødte afkoms ernæring;
de kommer til fuld udvikling under
die-givningen. - Hos dyr er m anlagt som
parrede organer på brystets ei. bugens
underflade ei. begge steder..Hund og gris
har 5-6 parrede kirtler, hos får, ged og
hoppe findes ialt 2 kirtler og hos ko 4.
Overtallige kirtler kan forekomme,
mælkeknuder skyldes ophobning af mælk
i kirtelgangene; føles som ømme knuder i
brystet hos diegivende kvinder,
mælkekontrol, den overvågen af
konsummælkens beskaffenhed, det offentlige
lader gennemføre for at sikre
befolkningen et sundt og godt produkt, m er i
Danm. udformet efter bestemmelser i lov
Kronprinsesse Martha. Niels Møller.
om undersøgelser af levnedsmidler af 18.
4. 1910. De givne regler kan dog skærpes
af lokale sundhedsmyndigheder,
mælkekvarts, mælkehvid,
halvgennemskinnelig kvarts,
mælkesaft, bot., den oftest hvide saft, der
findes hos mange planter. Foruden vand
indeholder m alkaloider, sukker, olie,
stivelse, gummi o. m. m.
mælkeskimmel (Oosporalaclis)
fremkommer konstant på overfladen af tykmælk;
danner et lavt fløjlsagtigt lag. Uskadelig
på mælken, men på smør og margarine
(hvidt mug) fremkalder den harskning.
mælkesuger, apparat til tømning af
brystet.
mælkesukker, d. s. s. laktose.
mælkesyre, CH, CH (OH) COOH,
a-oksy-propionsyre. m fås oftest som en farveløs,
sur sirup. Ren m har smp. 26°, vf. 1,25.
m eksisterer i to optisk isomere former
d- og 1-m. d-m, kødmælkesyre,
para-mælkesyre, findes i kødvædsken. En
blanding af d- og 1-m dannes af
mælkesyrebakterier i sur mælk af laktose. Fremst,
v. gæring af visse sukkerarter. Forsk. anv.
i levnedsmiddelindustrien,
mælkesyrebakterier, bakterier, som v.
forgæring af kulhydrater fortrinsvis
danner mælkesyre. Af m kan nævnes
Strepto-coccus lactis, der anv. som syrevækker,
stavbakterien Termobacterium
intesti-nale (Lactobacillus acidophilus), som er
alm. i den normale tarm og anv. til
behandling af tarmlidelser,
Streptobacteri-um og strålesvampen Bact. bifidum, der
udgør hovedparten af det sunde
spædbarns tarmflora,
mælkesyregæring, en omdannelse af
sukker til mælkesyre, der kan forårsages
af forsk, bakterier. Opstår kun små
mængder af andre stoffer ved siden af
mælkesyren, tales om ægte m mods.
uægte m, hvor biprodukter som eddike-,
propion- og ravsyre samt kuldioksyd og
brint kan dannes i stort omfang. Den
ægte m spiller en meget stor rolle inden for
gæringsindustrien, spec. mejeribruget,msat
ved ensilering af fodermidler m. m.; den
uægte m har som regel skadelig virkning,
mælketænder, det første tandsæt; hos
mennesket 20 tænder, som bryder frem
fra 7. måned og fældes og erstattes af de
permanente tænder, sædv. fra 7. år.
Mælkevejen, det lysende bånd, der
strækker sig himlen rundt omkring en
storcirkel med poler i stjernebillederne
Berenikes Hovedhår og Hvalen. I kikkert
opløses M i stjerner. Solen er en bl. ca.
100 milliarder stjerner, der udgør et i
rummet afgrænset stjernesystem,
Mælkevejssystemet ei. Det Galaktiske System.
M er linseformet og har en største
diameter på ca. 100 000 lysår ei. ca. 1 trillion =
1018 km. M roterer om en akse vinkelret
på systemets plan, mod hvilket systemet
er fladtrykt. Omløbstiden afhænger af
afstanden fra centret og er i Solens afstand
ca. 200 mill. år. (Hertil tavle.)
mælkurt (mentes at virke fremmende på
diegivning) (Po’lygala), slægt af m-fam.,
urter ei. buske; en art, alm. m (P.
vul-gare) med små, elliptiske blade og blå,
røde ei. hvide blomster i klaser, alm. på
tørre steder i Danm.
Mälzel [’mæltsslj, /ohann jVepomuk (1772
-1838), ty. musiker. Musiklærer i Wien.
Opfandt 1816 M-s metronom,
m æ1 nader, anden stavemåde for mainader.
mængde, i matematikken en
sammenfatning til en enhed af endelig ei.
uendelig mange forsk, ting ei. begreber (f. eks.
tal, punkter), som kaldes m-s elementer.
mængdelære, et område af
matematikken, som omhandler de egenskaber ved
mængder, som ikke afhænger af
elementernes art.
mængdetal, i gramm. den positive
talrække 1,2,3 osv.
Mäntyluoto [’mäntyluoto], Poris udhavn
ved Bottniske Bugt (Fini.).
Mäntynen [’män-j, Jussi (f. 1886), fi
billedhugger; især dyreskulpturer,
mærke (’Sium), slægt af skærmblomstfam.
med både stor- og småsvøb. I Danm. er
bredbladet m (S. latifolium) med hvide
blomster, 50-150 cm høj, alm. ved
bredden af åer og søer.
mærke, søv., punkter i land holdt over eet
som retningslinie for sejlads i bestemt
farvand.
mærkeblæk, blæk til mærkning af
stoffer; skal være holdbart i vask; består som
regel af en opløsning af sølvnitrat blandet
med gummi ei. lign. Der anv. nu også
usynligt m, indeh. et stof, som kan ses
(fluorescerer) under ultraviolet lys.
mærkefalsk. Med fængsel indtil 3 år ei.
hæfte straffes den, som for at skuffe i
samhandelen gør brug af genstande, som
uberettiget er forsynet med off. stempel
ei. mærke som borgen for genstandens
ægthed, art ei. mængde. Hvis der er tale
om privat stempel ei. mærke, er straffen
mindre.
mærkesmand, opr. bannerfører, siden høj
embedsmand i hirden i no. middelalder,
mærkevare. For v. hj. af reklame at
kunne skaffe sin vare en fortrinsstilling
bl. forbrugerne gør den enkelte fabrikant
ofte sin vare - evt. blot dens udseende
-forsk, fra konkurrenternes, idet han
samtidig sælger varen i standardiseret
kvalitet, emballage, kvantitet, under spec.
navn ei. varemærke og til ensartet, fast
pris. Sådanne varer kaldes m og
forekommer hyppigst v. alm. forbrugsvarer som
sæbe, cigaretter, tandpasta osv.
mærle (holl.), søv., befæste med en række
halvknuder (m-stik). m-spiger,
sø-mandsværktøj (tilspidset jernpind),
mærlin g, tyndt linegods til at mærle
med.
mærs (holl. mars kurv; mærs), platform på
toppen af
undermast i større
sejlskib; mærsestang, midterste
del af en tredelt
(fuldrigget) mast;
mærserå (ræer),
tværstang på
m-stangen; mærssejl, sejl befæstet
til (underslået)
m-råen.
Märtha (f.1901), no.
kronprinsesse. Dat- f
ter af hertug Carl
af Västergötland,
1929 g. m.
kronprins Olav af No. (Portræt),
mæsk (mnt.), den blanding af malt, vand
m. m. der i bryggerier og spritfabrikker
skal gære.
mæslinger (morbilli), epidemisk
infektionssygdom, som skyldes et filtrerbart
virus. Inkubationstiden er 10-11 dage,
hvorefter der kommer
forkølelsessymptomer. 3 dage senere fremkommer et
karakteristisk hududslet af store, uregelmæssige
røde pletter med tendens til
sammenfly-den. Hyppigste komplikation er
lungebetændelse. (111. se tavlen Børnesygdomme),
mætningsstrøm, den maksimale strøm,
man får gnm. ioniseret luft. For at få m
må man anv. så høj spænding, at
luftionerne trækkes over til elektroderne lige
så hurtigt, som de dannes,
mæ’tresse (fr. maitresse, egl: herskerinde),
elskerinde.
mættede forbindelser, kern. I den org.
kemi kaldes forbindelser m, når alle
atomernes (spec. kulstofatomernes) normale
valenser (bindingsevner) er benyttet til
binding af de forsk, atomer. I mods. til m
tales om umættede forb.
mættet, kem., 1) om mættede forbindelser;
2) en opløsning siges at være m, når den
indeholder den for den øjeblikkelige
tilstand maksimale mængde opløst stof.
3142
3143
3144
Mærs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
