Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mælk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mäzär-i-Shärif
Møller
Mä’zär-i-Shä’rif, handelsby i
N-Afghanistan; ca. 30 000 indb.
møbelkunst. Næsten alle nutidens
møbeltyper er ældgamle. Møbler i kunstnerisk
højtstående form er bevaret fra
Ægypten, hvis m tidligt blev efterlignet af de
europ. bronzealderfolk. I den gr.-rom.
oldtid udvikledes den tekn. fremstilling,
uden at man nåede videre i kunstn. form.
Modsat gr. og rom. oldtid havde den
tidlige middelalder kun primitivt tømrede
møbler, først i sengotikken udvikledes en
højtstående snedkerteknik. Efter
barokkens repræsentative pragtmøbler findes i
rokokoen magelige stole og sofaer. Efter
1750 er Englands m forbilledet
(Chippendale, Hepplewhite o. a.). Det 19. årh.
præges af stilblanding. Den moderne m
viser, under indflydelse af
funktionalismen, enklere linier og lægger vægt på
hensigtsmæssig og kunstn. udnyttelse af
det givne materiale,
møbellån, en navnlig i ældre tid
forekommende transaktion, der tilsigtede at omgå
reglerne om underpant i løsøre. Bestod i,
at skyldneren overdrog sine møbler til
kreditor og samtidig lejede dem af ham,
således at ejendomsretten skulle gå
tilbage til skyldneren, når lånet med renter
var erlagt i form af leje af møblerne.
Ugyldigheden af sådanne aftaler blev fastslået
af domstolene,
møbelplade, svært krydsfinér af tynde
trælameller, der på begge sider er beklædt
med et ei. fl. lag finér.
’Möbius, Paul (1853-1907), ty. nervelæge.
Arb. over migræne, nervøsitet m. m., samt
populær-vidensk. afh. om forsk,
kunstneriske anlæg. Kendt er Ober den
phy-siologischen Schwachsinn des Weibes (1900).
’Möbius’ bånd (opkaldt efter den ty.
matematiker August Ferdinand Möbius
(1790-1868))el. Möbius’ blad, eksempel på
en flade, der kun har een side. Det
fremstilles af et rektangulært stykke papir
ABCD, der vrides en halv omdrejning og
bøjes således, at C falder sammen med A
og D med B, hvorefter siderne AB og CD
hæftes sammen,
mødding, i landbruget det sted, hvor den
faste gødning fra besætningen opsamles
og opbevares til udkørselen på marken,
m kan være et åbent m-sted ei.
overdækket og kaldes da m-hus.
Mödling [’mø:dli7?], østr. by 15 km SSV f.
Wien; 19 000 indb. (1946).
mødrehjem optager enligtstillede mødre
med spæde børn i indtil et år efter fødslen.
Mødrehjælpens Fællesråd, oprettet
1939, rådgivende og vejledende organ ved
gennemførelsen af lov om
mødrehjælps-institutioner. M følger disses arbejde og
giver vejledn. t. det alm. oplysningsarb.
vedr. moderskabets bet., opgave og
pligter. M består af repræs. for ministerierne,
institutionerne og forsk, foreninger,
mødrehjælpsinstitutioner, oprettet v.
lov 1939 - f. Kbh.s vedk. p. grl. af en
ældre privat institution - med sæde i
Ålborg, Århus, Esbjærg, Kbh., Næstved,
Odense og Sønderborg og ambulant
konsultation i 64 andre byer. m skal give
svangre kvinder personl., soc. og jur.
vejledn., også om den hjælp, der står til
rådighed for dem selv og det ventede barn.
m skal endv. skaffe mødrene ophold før
og efter fødslen, evt. på svangre- og
mødrehjem, og på det offentl.s vegne
forhandle med kvinder, der ønsker svangerskabet
afbrudt. Fra 1948 kanm yde økon. hjælp,
i særl. tilf., yde standardbørneudstyr til
vanskeligt stillede mødre samt oprette
spædbørnshjem. Disse opgavers løsning
bekostes af det oflentl., mens m iøvr. på
grundlag af private midler kan påtage
sig andre opgaver, der tjener til at
forbedre mødrenes stilling. 1948-49 var der
19403 hjælpsøgende kvinder, heraf 11 126
gifte og fraseparerede; det offentliges
udgift 2,6’ mill. kr.
Mööruvallabök (isl: bogen fra
Mödru-vellir), isl. håndskrift fra 14. årh.s midte,
indeholder 11 islændingesagaer.
Mööruvellir [’möörøvædler], gård på
N-Island, hvor der 1296 oprettedes et
augustinerkloster. M var 1783-1884 sæde
for amtmanden på N-Island, 1880-1902
realskole.
Møen, tidl. stavemåde for Møn.
møgbille QCopris lu’naris), torbist af
pille-billernes gruppe, larven i gødning. Ikke
sjælden i Danm.
møgel- (oldn. mikill stor), stednavneled i
Danm. V. f. Lille-Bælt, sideform til magle.
Møgeltønder, landsby V f. Tønder; 805
indb. (1945). Schackenborg (slot). Den i
17. årh. påbegyndte, købstadagtige
Slotsgade (påvirket af frisisk byggeskik)
er berømt for sin skønhed,
møgfluer, forsk, fluer, der holder til på
gødning, navnlig de ofte kraftigt gulligt
behårede arter af slægten Scatophaga.
Møhl-Hansen, Kristian (f. 1876), da.
maler; medl.af»DenFrieUdst.« fra 1902; bl.
a. landskaber og tegn. t. kunsthåndværk.
Möhne-dæmningen [’mø:na]
(ty.Möhne-talsperre), anlæg v. Ruhrs biflod Möhne til
regulering af Ruhrs vandstand. Ødelagt
v. eng. luftangreb 17. 5. 1943, hvorved
store oversvømmelser voldte
ødelæggelser i Ruhrdistriktet.
møl (Ti’neidae), fam. af små, oftest
uanseligt farvede, spidsvingede sommerfugle,
larverne i planter, klæder, pelsværk o. 1.
Hertil en mængde skadedyr i bolig, mark
og have, f. eks. klædem, pelsm,
stæn-gelm, purrem, rønnebærm,
kirsebær-ni, minerm m. fl.
mølimprægnering af uld foretages
samtidig med farvning (ei. kem. tøjrensning)
med de nyere m-midler Eulan (ty.) og
Mitin (schw.), der længe beskytter mod
møllarveangreb; endv. anv.
siliciumfluorider, rotenon og kinaalkaloider. Til
midlertidig mølbekæmpelse i skabe o. 1. anv.
desuden fra gl. tid naftalin og i nyere tid
paradiklor- og heksaklorbenzol, DDT m.
fl. Man søger nu at omdanne selve
uld-tavernes kem. struktur, så ulden i sig
selv bliver uangribelig og ikke nedbrydes
af enzymer i møllarvernes tarmkanal,
mølle, 1) virksomhed, hvori brødkorn
formales til mel (jfr. mølleri); 2) apparat til
knusning og findeling af forsk, stoffer,
mølle, gl. brætspil. Spillerne søger at
anbringe deres brikker 3 og 3 på linie (en
»mølle«).
’Mölle, sv. badested, Skåne, Kullens
sydkyst. 613 indb. (1948).
Møllegrund, flere grunde i da. farvande,
bl. a. NV f. Endelave og 0 f. Kerteminde.
Møllehøj, højdepunkt nær Ejer Bavnehøj;
171,00 m, det højeste naturlige
terrænpunkt i Danmark,
mølleplan, populær betegn, for auto-
gyro og helikopter.
’Møl’ler, Aksel (f.1906), da. kons. politiker.
Form. f. KU 1936-38, folketingsm. fra
1939. Rådmand på Frederiksberg
1946-48, borgmester s. st. fra 1948.
’Møl’ler,Andreas(f.1&&2), da. embedsmand.
1925 kontorchef i undervisningsmin.,
1931 chef for Det Kgl. Teater, hvis drift
han fik ind i rolig gænge. Forlod 1938
teatret og blev departementschef i
stats-min. og statsrådssekretær.
’Møl’ler, Arne J. (f. 1898), da. bibliotekar.
Fra 1942 leder af Danm. Tekn. Bibi. 1947
leder af Unescos bibliografiske central i
Paris.
’Møl’ler, Arnold Peter (f.1876), da.
skibsreder, korresponderende reder for
Dampskibsselskabet af 1912,
Dampskibsselskabet »Svendborg« og Dampskibsselskabet
af 1929 samt indehaver af Odense
Stålskibsværft. 1948 ialt 38 skibe på 200 807
BRT.
’Møl’ler, Axel (1873-1937), da. retslærd.
1916 prof. i Kbh. Hovedværk: Folkeretten
i Fredstid og Krigstid 1-2 (1925-31).
’Møl’ler, Carl (1844-98), da. forfatter. Af
hans studenterfarcer huskes endnu En
Søndag på Alperne ei. Vandmøllen
iAppen-ninerne (1874) (s. m. Villiam Faber). Af
hans nu forældede humorist, fortællinger
mærkes På Farten (1884). Stiftede et
humoristlegat.
’Møl’ler, Carl Christian (1823-93), da.
musiker. Leder af harmoniorkestret i Tivoli.
Komp. ca. 300 danse og marcher, bl. a.
Århus Tappenstreg.
’Møl’ler, Carl Mare nus (f. 1891), da.
forstmand, prof. i skovbrug ved
Landbohøjskolen 1927; talrige afh. og art. i
fagtidsskrifter.
’Møl’ler, Christen (f. 1886), da. germanist.
Prof. i tysk v. Århus Univ. 1934, direktør
for Handelshøjskolen i Kbh. 1938.
’Møl’ler, Christian (f. 1904), da. fysiker.
Prof. i mat. fysik ved Kbh.s Univ. 1943.
ündersøg. over stød ml. atomare
partikler, relativitetsteori og atomkernekræfter.
’Møl’ler, Christian Frederik (f. 1898), da.
arkitekt; har bygget Borgerhjemmet i
Gentofte (1928), Århus kommunehosp.s
udvidelse (1934, s. m. K. Fisker), Århus
Univ. (påbeg. s. m. K. Fisker og P.
Steg-mann) (1932-1946), Århushallen (1938)
m. m.
■Møl’ler, J. Christmas, se ChristmasMøller.J.
’Moller, Eberhard Wolfgang (f. 1906), ty,
forfatter. Udpræget nazist, ansat af
propagandaministeriet, skrev
Franckenbur-ger Würfelspiel (1936, opført ved
olympiaden), et Struenseedrama, talr.
hørespil samt julebogen Der Fiihrer (1938).
’Møl’ler, Eggert (f. 1893), da. læge. Prof. i
intern medicin ved Kbh.s Univ. 1933
og chef for Rigshosp.s med. poliklinik
(1934). Vidensk. arb. om sygdomme i
skjoldbruskkirtlen og nyresygdomme.
’Møl’ler, Ejvind (i. 1891), da. jurist.
Overretssagfører 1917, højesteretssagfører
1927.
’Møl’ler, Eline (Eli) (1863-1941), da. læge,
kirurg og gynækolog. Første kvindl. dr.
med. i Danm. Initiativtager til
Kvinde-regensen.
’Møl’ler, Erik (f. 1879), da. historiker,
journalist. Søn af pastor Otto M,
Gylling. 1921-35 red v. Berlingske Tidende.
Udg. grundlæggende afhdl. om Danm.
og Engl. 1807, i øvr. specialist i moderne
internat, politik; udg. 1935 15 År fra
Freden (nyudg. 1939). Skandinavisk
Stræben og Svensk Politik omkring 1860 (1948).
’Møl’ler, Erik Christopher Kaldemar (f.
1896), da. officer. Chef for Generalstaben
1945, generalmajor 1946.
’Møl’ler, Ernst (1860-1916), da. retslærd.
1900 højesteretssagf. Skrev bl. a. om
formueretten. Under pseudonymet Per
Sprogvild udgav han 1901 Dansk
Sprogavl, Tanker og Fantasier, hvori han
udformede principper for sprogl.
nydannelser.
’Moller, Gustav (f. 1884), sv.
socialdemokrat. Journalist, 1921-24 red. af
»Socialdemokraten«; socialmin. 1924-26,
1932-juni 1936, siden sept. 1936.
’Møl’ler, Wa(1872-1947),
da.operasangerinde (lyrisk sopran). 1894-1910 og
1913-26 ved Det Kgl. Teater,
kammersangerinde 1907.
’Møl’ler, Jens (f. 1894), sønderjysk
politiker. F. i Varnæs (Åbenrå amt); ty. officer
under 1. Verdenskrig; 1925 dyrlæge i
Gråsten. Fremtrædende hjemmetysk nazist,
trængte i 1930erne pastor Schmidt til side
som leder f. ty. mindretal i Nordslesvig;
1939-43 folketingsm., optrådte særdeles
udfordrende under besættelsen.
Interneret maj 1945. Ved underrettens dom
(Åbenrå 10. 9. 1948) idømt 15 års
3145
3146
3147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
