- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3151,3152,3153

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mønsterbeskyttelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mønsterbeskyttelse

mågefugle

polytekn. studerende, 2) udd. af lærere
ved handelshøjskoler og tekn. skoler
samt Polytekn. Læreanstalt, 3) udvikl, af
foretagender, der kan fremme Danm.s
handels- og erhvervsliv. Kapital" ca.
27 mill. kr. Fonden er hovedaktionær i
Otto Mønsted A/S, som 1947 indgik i
Margarine-Compagniet og hvis fabrik i
Århus afvikledes 1949.
mønsterbeskyttelse. Ved anmeldelse
til mønsterregistret kan i h. t.
lovbe-kendtg. af 1. 9. 1936 opnås beskyttelse
i ikke over 15 år for
industrifrembringelsers ydre udstyr og skikkelse. For at
opnå m må mønstret kunne
karakteriseres som særpræget. Krænkelse af m
medfører erstatningspligt, evt. tillige straf,
mønstring, forhen eftersyn af tropper(s
styrke, våben og udstyr), nu kun af heste,
mønstringsbestyrer, da.
statstilsyns-førende med handelsskibes besætningers
på- og afmønstring (antagelse og
afskedigelse), bl. a. af værnepligtshensyn.
Mønt, Den Kongelige ei. Monten,
anstalt i Kbh., hvor Danm.s pengestykker
fremstilles. Nuv. bygn. (Amager
Boulevard), opført 1921-22 af Martin Borch.
Møntergården, opr. adelsgård
(bindingsværk) i Odense, opført 1646; 1941
indrettet til kulturhist. museum,
møntfod, det lovbestemte grundlag for et
lands møntvæsen, hvorved
møntfods-metallet og mængden af dette i
hovedmønten besten mes. Den da. møntlov af
1873 indførte guldmøntfoden og
fastsatte udmøntningsforholdet til 2480 kr.
af 1 kg fint guld.
møntguardein [-gar’dai’n] (mlat.
guardia-nus vogter), ældre betegn, for
embedsmand, der kontrollerer finheden af
guld-og sølvmønter,
møntkonvention, aftale ml. fl. stater om
fælles møntsystem, f. eks. den latinske
m af 1865 og den skandinav, m af 1873.
møntsystem, indbegrebet af de regler,
hvorefter et lands mønt væsen er indrettet,
møntunion, møntfællesskab ml. flere
lande.

møntvæsen, m er i sin opr. knyttet til
den gr. kultur. De ældste mønter er fra
omkr. 700 f. Kr. (Lydien). I Grækenl.
havde i de første årh. herefter hver by
sine særlige mønter. Vægten af
hovedmønten, statéren, bragtes i
overensstemmelse med den lokale vægtenhed,
talenten, der deltes i 60 miner å 100
drach-mer. 1 den ældste tid var sølv alm.
møntmetal, guldudmøntning beg. i 4. årh. f.
Kr. Med Alexander d. St.s
verdensherredømme indførtes ensartethed af m, og
efter hans død var de hellenistiske
kongers mønter, hvor portrættet indførtes
som møntbillede, de betydeligste indtil
romertiden. De ældste romerske mønter
fra 3. årh. f. Kr. var store kobbermønter;
senere indførtes sølvmønt, denar, og
guldmønt, aureus. Efter romerrigets
undergang fortsattes møntprægningen hos
dets arvtagere (især i Byzans).
Middelalderens tidl. mønter slutter sig hertil,
men gradvis gjorde nationale
ejendommeligheder sig gældende. I 13. årh.
optrådte de nye guldmønter som floriner
og dukater. De eur. mønter førtes med
korstogene til Orienten og skabte
forbindelse ml. vesten og den muham.
verden, hvor kalifernes møntprægning især
fra 7. årh. havde fået sin særegne
karakter. I 14. årh. udmøntedes i alle lande en
stor mængde guld og sølv, og man
begyndte at sætte årstal på mønterne.
-I Danm. er de ældste mønter de vistnok
i Hedeby i 9. årh. prægede efterligninger
af Karl d. St.s mønter. Vikingekongerne
udmøntede i Vesten, og under de flg.
konger er påvirkningen angelsaksisk,
under Sven Estridsen byzantinsk.
Mønterne var udelukkende penninge. I 12.
årh. ses tysk indflydelse. Efter Valdemar
Sejrs død 1241 satte møntforringelsen
for alvor ind; det er de såk.
borgerkrigs-mønters tid; under Christoffer 2. er
sølvindholdet næsten helt forsvundet. I 14.
årh. vinder fremmede mønter indpas
(engelske sterling, franske turnoser og
hanseatiske penninge). Under
Valdemar Atterdag søgtes m bragt på fode.
Under Christoffer af Bayern indførtes

Otto Mønsted. J. S. Møsting.

efter tysk mønster skillinge og hvide.
Fra kong Hans har man de første
guldudmøntninger: nobel og gylden. I 16. og
17. årh. indførtes i tilslutning til udlandet
daler, mark og krone, og disse mønter
holdt sig til den moderne kronemønts
indførelse. - Ved møntloven af 1873, som
indførte guldfoden i Danm. fra 1875,
fastsattes guldindholdet i 1 da. krone =
100 øre til ca. 0,4 g (af 1 kg rent guld
udmøntedes 248 guldtikroner ei. 124
guldtyvekroner) - samme forhold, som
samtidig blev fastsat for no. og sv. kr.
I den flg. tid var hoved- og skillemønter
fra ethvert af de 3 lande lovligt
betalingsmiddel også i de to andre, en
overgang også sedler (den skand.
møntunion). Guldfoden blev i Danm.
suspenderet 1914; den genindførtes 1927, men
har siden 1931 på ny været susp. Siden
møntloven har pengesedler spillet en
langt større rolle i omsætn. end mønter,
mørdejg, æltet dejg, til finere kager, af

smør, mel, æg og sukker.
Møre og Romsdal [’möira å ’romsda:l],
(til 1935 Møre), no. fylke ml. Trøndelag
(NØ), landskabet Gudbrandsdalen i
Opland (SØ) og Sogn (SV); 15 052 km2;
181 000 indb. (1946). Skærgård. Mange
fjorde, bl. a. Romsdalsfjord og
Storfjorden. Højeste fjeldpartier: Trollheimen
(1689 m), Skarhø (1900 m),
Romsdals-horn 1555 m), Trolltindene (1794 m).
Landbrug, fiskeri, pelsdyravl. M-s eneste
jernbane er Raumabanen. Købstæder:
Ålesund, Molde og Kristiansund.
’Mörike, Eduard (1804-75), ty. forfatter,
fra Schwaben. I kunstnerromanen Maler
Nolten (1832) er M endnu romantisk
præget, senere derimod mere
klassiskidyllisk : Mozart auf der Reise nach Prag
(1856). Som lyriker meget betydelig.
Ge-dichte (1838).
’Møris-søen (gr. Moiris), en af gr. og rom.
forf. omtalt sø i Faiyüm-oasen i Ægypten;
den nuv. Birket Qårün er en levning,
moeritherium [møri’te’-j (Møris-søen +
gr. thérion pattedyr), uddødt hovdyr
af størrelse som tapir, beslægtet med
søkøer og måske stamform til elefanterne.
Eocæn - oligocæn.
Mørke, 1) da. stationsby (Århus-
Ryum-gård); 619 indb. (1945); 2) tidl.
skrivemåde for Mørkøv.
Mørkedyb, smalt løb N f. Ærø; 14 m vand.
mørkegrundsbelysning, en ved
mikroskopet anv. belysning af objektet fra
siden, hvilket opnås ved en særlig
kon-densor, hvorved man ved det spredte
lys kan iagttage partikler, der er mindre
end svarende til mikroskopets
opløsningsevne (ultramikroskopi).
mørkekammer, det rum, hvori fot.
arbejde foretages, m-s belysning
afstemmes efter den anv. pladesort, d. v. s. rød
v. ortokromatisk, mørkegrøn v.
pankro-matisk, orange v. usensibiliseret og
totalmørke v. ultrarødmateriale.
Mørkemose Bjærg, 105 m h. bakke S

f. Holbæk,
mørk glimmer, da. betegn, for biotit.
Mørk Hansen, Afouritz (1815-95), da.
præst. Nat.lib. 1850-64 sognepræst i
Felsted, Sønderjyll., bl. danskhedens
mest fremtrædende mænd, afskediget af
tyskerne. 1866-95 sognepræst i Vonsild-

Dalby nær grænsen, nøje knyttet til da.

arbejde i Sønderjyll.
mørklægning, led i det passive luftværn.
Når luftværnstilstand etableres,
foretages m ved dels at slukke og dels at
afdæmpe al udvendig belysning, herunder
gadelygter, bil- og cyklelygter m. m.,ved

tildækning af vinduer o. I.
foranstaltninger, hvorved man vanskeliggør
orienteringen for fjendtl. flyvere,
mørklægningsforbrydelser. Blev en
forbrydelse under den ty. besættelse 1940
-45 begået under sådanne forhold, at
dens udførelse blev lettet ei. dens
farlighed forøget ved mørklægning,
forhøjedes såvel minimum som maksimum for
straffen til det dobbelte, og betinget dom
kunne ikke anv.
’Mørkøv, da. stationsby
(Holbæk-Kalundborg), 954 indb. (1945).
’Mörne, Arvid (1876-1946), sv.-finsk
forfatter. Præstesøn. Docent i litt.hist. 1913
(Helsinki). Har som lyriker samlet sig
om naturbeskrivelse og polit.-soc.
ten-densdigtn. Har endv. udg. romaner Ett
liv (1925), dramer og litt.hist. afh.
’Mörne, Håkan (f. 1900), sv.-finsk
forfatter. Søn af A. M; har udg. noveller og
rejseskildr. Elefantens rike och drakens
(1931), Vackra vilda Balkan (1935).
Mörs [mø:rs], tv. by i
Nordrhein-West-falen; 30 000’ indb. (1939).
Tekstilindustri, kulminer. Ca. 25% ødelagt i 2.
Verdenskrig,
mørser, gl. betegn, for morter,
mørtel (ty.), et byggemateriale, der straks
efter fremstillingen er formbart og senere
hærdner. m består af et bindemiddel,
ofte kalk ei. cement, udrørt i en vædske,
ofte vand. Som regel indeholder m
desuden et billigt fyldstof, ofte sand.
mørtelblandemaskine på
kalkmørtelværker har form som et trug, hvori en
langsgående, vandret aksel med
skråtstillede vinger roterer og samtidigt
blander og transporterer mørtlen. På
cement varefabrikker er m ofte udformet
som et kar, der selv drejer i een retning om
en lodret akse og er forsynet med vinger,
der drejer i modsat retning. I nogle
tilfælde bruges kollergange.
mørtelprøvning tilsigter kontrol med
mørtels egenskaber. Kalkmørtels
kalkindhold kontrolleres på byggepladsen
med Holmblads mørtelprøve.
Cementmørtel kontrolleres som regel kun ved
styrkeforsøg, hvor trykstyrken ei.
bøj-ningsstyrken bestemmes. Hvis det er af
særlig betydning, bestemmes rumvægt,
rumfangsbestandighed, vandtæthed,
slid-el. frostfasthed,
mørtelsprøjte, apparat til udsprøjtning
af cementmørtel. Bruges især til pudsning,
m kaldes også cementkanon,
mørtelstyrke kan enten være trykstyrke
bestemt ved knusning af terninger,
bøj-ningsstyrke ei. trækstyrke, m varierer
så stærkt med forsøgsforholdene, at man
for at opnå samme styrker som i
bygværket nøje må efterligne
byggeplads-forh., når prøvelegemerne fremstilles.
’Mø’rup, hovedgård 0 f. Sorø; tilhører

fra 1825 Sorø Akademi.
’Mø’sien, rom. navn på landet S f. Donau;
erobret af Augustus, der delte M i to
provinser, omtr. svarende til Serbien og
Bulgarien.

’Møsting, Johan Sigismund von
(1759-1843), da. minister. 1804-13 præsident i
Slesv.-Holst. Kancelli; 1813 chef for
rigs-banken og rentekammeret, finansmin.,
fra 1814 medl. af statsrådet. Havde Fred.
6.s ubetingede tillid, bidrog t.
stænder-anordn. 1831-34; fratrådt s. finansmin.
1831, som statrådsmedl. 1842. (Portr.).
Møsvatn [’mø:s-], no. sø, Telemark, 914
mo. h.; 63 km2. Del af
vandkraftanlægget Rjukan.
møtrik (ty.), rund. seks- ei. firkantet ei.
med vinger (fløjm) forsynet maskindel
m. indvendigt gevind til påskruning på
bolte og skruer,
måde, gramm., d. s. s. modus,
mågefinke (Lon’chura stri’ata
acuti’cau-da), albinistisk form af den østasiat.
race af den til væverfuglene hørende
bronzefinke,
mågefugle (’Laridae), fam. af lavbenede,
langvingede fugle, svømmehud ml.
fortæerne, næbbet spidst, ofte
sammentrykt m. nedadbøjet krog i spidsen.
Ruger i kolonier, ofte knyttet til kyster ei.
ferskvand. Beslægtede m. vadefugle og
alkefugle. Hertil måger, terner, kjover
og saksnæb.

3I5I

3152

3153

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free