- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3154,3155,3156

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mønsterbeskyttelse ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mager

mårer

måger (La’rinae), gruppe af mågefugle,
kraftigt næb, overnæbbet spidst
nedadbøjet, lige afskåret hale. Lægger 2-3
plettede, grønlige ei. brunl. æg. En del
arter er knyttet til havet, en del til
moser og søer. Lever af insekter, orme,
snegle, fisk; de større arter tager også
æg og fugleunger. Hertil hættem,
sølvm, stormm, sildem, ride, ism,
dværgm m. fl. Mågeæg må i Danm.
kun indsamles af grundens ejer og kun
indtil 25. maj. (111. se de enkelte arter),
mål, i fodbold o. 1. spil den træramme,
hvorignm. man skal spille bolden for at
score. Endv. betegn, for selve scoringen.
I atletik den linie, der markerer et løbs
afslutning.

målaverage [-avaraija], d. s. s.
målkvotient.

målcirkel, i håndbold afgrænsningen af
målfeltet; to kvartcirkler med hver sin
målstang som centrum og radius 6 m,
foran målet forbundet med en ret linie,
måldifferens, forskellen ml. det antal
mål, et hold har scoret, og det antal,
der er blevet lavet imod det. Benyttes
for at afgøre den indbyrdes placering
af hold med lige mange points,
målebord, instrument, som benyttes i
landmålingen. V. hj. af en kikkertlineal
indrettet til distancemåling kan
retninger og afstande overføres fra marken til
det på bordpladen fastgjorte tegnepapir,
og kortet således tegnes direkte,
målebordsblade, topogr. kort anv. i
Danm. i 1:20 000 udg. afGeod. Institut
til mil. og civilt brug, i alt 835 (1949)
over det egl. Danm. og 53 (1949) over
Færøerne, m udviser alle terrænets
detailler og er forsynet med højdekurver. Hvert
blad omfatter ca. 71 km8,
målebrev, 1) i Kbh. og på Frederiksberg
arealkort over en byggegrund, svarende
til de af landinspektørerne udfærdigede
udstykningskort i det øvr. Danm. 2) søv.,
af myndighederne udstedt bevis for et
skibs tonnage, udtrykt i registertons,
målebro, elektr. måleindretning til
sammenligning af modstande, f. eks.
Wheat-stones bro.
målebånd, til brug i landmålingen er
sædv. af fjederstål, ofte rustfrit. Længden
er alm. 20 m. Ved hver ende findes et
håndtag og en anlægsflade, som under
brugen lægges an mod en jernpind
(stikke), m er inddelt i m og dm. En
anden form for m er til at rulle op på
et gaffelformet stel. Længden er her 20
ei. 50 m. Mindre nøjagtigt er m af
lakeret lærred med indvævede metaltråde,
måledåse, kraftmålere, bestående af et
stærkt, vædskefyldt kar (1), lukket m.

en tynd gummi- ei. messingmembran (2)
og forbundet med et manometer (3),
hvorpå et tryk på dåselåget kan aflæses,
måleenhederne i metersystemet er
enhederne for længdemål (m), flademål
(m!), rummål (m’) og hulmål (1).
målehjul, et redskab, hvormed en linies
længde kan måles; idet et hjul rulles
hen ad linien, driver det et tælleværk,
der direkte angiver vejlængden i km. m
anv. ikke mere i den egl. landmåling,
men bruges i lille format ofte til måling
af vejlængder på kort.
målemælk ei. 4%-M, enhed til angivelse
af de enkelte køers ydelse, idet mælk
med forsk, fedme kan omregnes til m
efter formlen: kg mælk . 0,4 + kg
smørfedt .15 = kg m. Uanset mælkens
fedme har 1 kg m samme kalorieindhold
som 1 kg mælk med 4% fedt.
målen, if. folketroen middel til
helbredelse af dyr ved udmåling efter best.
regler og v. udsigelse af formularer,
målere (Geo’metridae), fam. af
sommerfugle, ofte ret små m. uanselige farver.
Larverne m. kun 2 par gangvorter (de
bageste); når de kryber, flyttes
gangvorterne helt hen til brystfødderne
under stærk krumning af kroppen. Adsk.

Måle ur.

larver ligner kviste o. 1. Hertil frostm,
fyrrem, harlekinsommerfugl m. fl.
(111. se tavle Sommerfugle),
målering, ringformet måleværktøj til

kontrol af udvendige diametermål,
måler og vejer, person autoriseret af
handelsmin. til at foretage målinger og
vejninger.

målestok, hjælpemiddel til bestemmelse
af linielængder på et kort ei. en tegning
under hensyn til det anv. målforhold,
m kan bestå i en inddelt linie tegnet på
kortet ei., til brug ved tegning, af en
inddelt lineal, evt. me^ transversaldeling,
måleur ei. indikator, urformet
måleappa-’ rat m. en følestift, hvis
bevægelse gnm. en
udveksling stærkt forstørret
overføres til apparatets
viser.

målfelt, 1) område foran[
et håndboldmål, som kun\
må betrædes af
målmanden. Afgrænses af
målcirklen; 2) i fodbold et
rektangulært felt foran
målet, hvori målmanden
ikke må angribes,
medmindre han holder bolden,
mål jord, gl. no. flademål

= 2500 kvadratalen = ca. 984 m2.
målkvotient, anv. i fodbold o. a. spil.
Afgør den indbyrdes placering af hold
med lige mange points. Udregnes ved,
at man dividerer holdets egne mål med
de mål, som er blevet scoret imod det.
mållinie, en fodboldbanes baglinie,
målmand, forsvarsspiller i fodbold o. 1.
spil. Har til hovedopgave at forsvare
målet, må i straffesparkfeltet anv.
hænderne.

mål og vægt er i alle kulturstater bestemt
ved lovmæssige forskrifter, der
fastsætter systemet, fremgangsmåden ved
måling og vejning, fremstilling og
justering af veje- og måleredskaber,
væsentlig længdemål, rummål og
vægtlodder. De opr. mål var primitive
natur-mål (fod, alen, tomme osv.), der vekslede
med sted og vare. Med metersystemet
skabtes et internat, m-system.
målspark, det spark, hvormed man fra
målfeltet sætter bolden i spil, når den,
sidst rørt af en modstander, er passeret
ud over mållinien,
’målstræv, i No. landsmålets tilhængeres
kamp for at få landsmål ligestillet med
riksmål.

’Maaløe
ø’J, Anthon (1867-1944), da.
journalist, red. af »Dannebrog« 1907-10,
af »Statstidende« 1912-33; skrev En
Bogtrykkerslægt (1928).
’Måløv, stationsby (Frederikssundbanen)
i Nordsjæll., 18 km NV f. Kbh.; 860
indb. (1945).
måne, 1) et himmellegeme, der bevæger
sig omkr. en planet, betegnes også som
biplanet, drabant ei. satellit; 2) specielt
Jordens drabant (astronomisk tegn ).
Vor M er kugleformet med en diameter
på 3476 km ei. ca. 0,27 gange Jordens
diameter. Massen er ca. 0,012 gange
Jordens, den gnstl. vf. 3,3 gange vands
vf. ei. ca. 0,6 gange Jordens gnstl. vf.
M bevæger sig omkr. Jorden i en [-gennem-snitsafstand af 384 000 km. Afstanden
svinger ml. 356 000 km og 407 000 km.
Omløbstiden i banen er 27,32
middel-soldøgn. M-banen hælder ca. 5° mod
ekliptika. M-s banebevægelse er meget
kompliceret, idet den afhænger af
Jordens, Solens og planeternes
tyngdetiltrækninger. M har bunden rotation,
d. v. s. dens rotationstid er lig
omløbs-tiden i banen. Bortset fra en lille
virkning af, at banehastigheden er noget
varierende (libration), vender M samme
halvdel mod Jorden. M lyser ved diffust
tilbagekastet sollys. Herved fremkommer
M-s skiftende faser. M-s overflade er
dækket af bjerge med en højde fra fod
til top af indtil 8000 m. Den hyppigst
forekommende form er ringbjerge med
diametre op til fl. hundrede km, lukkede
volde som styrter bråt ned på
indersiden og skråner langsommere udad. M
har ingen atmosfære, og der findes ikke

vand på M. Overflade-temp. er høj på
den del af M, der i et bestemt øjeblik
vender mod Solen, noget over 100° C,
derimod lav, ca. -r 100° C på natsiden.
(Hertil tavle).

Rel. Inden for de antikke kulturer
anses M for besjælet og får plads i kult
og myt* j lighed med Solen. M-s faser
spiller ofte en rolle for kulttiderne,
månebenet, halvmåneformet knogle i

håndroden,
måned. Den sideriske m er tiden for
et omløb af Månen i forh. til stjernerne.
Den udgør gnstl. 27,3217 middelsoldøgn.
Den synodiske m er tiden for et
omløb af Månen i forh. til Solen og udgør
gnstl. 29,5306 middelsoldøgn, er perioden
for Månens faseveksling, d. v. s. lig det
gnstl. tidsrum fra nymåne til nymåne.
Jfr. også dragemåned,
månedsrose, en særlig form af Rosa
chinensis (en østasiatisk rose-art), m,
der dyrkes, udmærker sig ved en lang
blomstringstid,
måneformørkelse indtræffer, når Månen
kommer ind i Jordens skygge. Dette
sker, når Månen set fra Jorden står i
modsat retning af Solen, altså ved
fuldmåne. Hvis hele måneskiven er
formørket, siges m at være total.
Totaliteten kan vare henimod 2 timer. P. gr.
af lysbrydningen i jordatmosfæren
rammer selv under totaliteten en svag
belysning Månen, således at den ikke ses
helt mørk. En m ses ens fra alle steder
på Jorden, hvor Månen er over
horisonten. Antallet m pr. 100 år er gnstl.
ca. 150.

måneplet QPhalera bu’cephala),
sommerfugl af spindernes fam. Når vingerne er
sammenfoldede, ligner den en grenstump,
månering, d. s. s. hov.
månerude (Bo’trychium), en til bregnerne
hørende slægt med kun eet
blad, delt i et fjerdelt, goldt,
bladagtigt afsnit og en
frugtbar grenet del, der bærer
kuglerunde sporehuse. 4 arter i
Danm., ret sjældne,
måneskin, bot., et navn, der
bruges om den alm. stueplante
Scindapsus aureus.
Måneskins-sonaten,
klaversonate op. 27 nr. 2 i cis-mol
af Beethoven,
måneskulpe (Lu’naria), slægt
af korsblomstfam. Urter med
violette blomster og stor
kredsrund skulpe. En art,
judaspenge, dyrkes i haver. 1
månesten, adular med blåligt

lysskær, smykkesten fra Ceylon,
månesyge, ældre betegnelse for epilepsi;
man mente, at periodiske sygdomme var
afh. af Månens faser,
måneår, år beregnet efter den synodiske
måned; frit m består af 12 måneder
på 354 dage, bundet m reguleres med
skudmåneder, så dets længde gnstl.
bliver lig solårets, m brugtes i
oldtidsfolkenes kalender.
’Månsson, Fabian (1872-1938), sv.
forfatter og politiker. Ernærede sig tidligst
som grovsmed og jernbanearb., fra 1899
som journalist. Soc.dem. medl. af Andra
kammaren 1912, hvor han gjorde sig
bemærket v. drastisk veltalenhed. Udg.
hist. værker og romaner om rel. og sociale
brydninger.
Maa’r, Axel (f. 1888), da. arkitekt. Kgl.
bygningsinsp. 1937. Porthuse i
Dyrehaven, fabrikker, villaer m. m., udvidelse
af Politikens Hus (1935, s. m. E.
Monberg), af Seruminstituttet (fra 1938.)
Indretn. af kommunebibl. i Kbh.s,
Gentofte og Lyngby kommuner.
Maa’r, Vilhelm (1871-1940), da.
medicinalhistoriker. Prof. 1916-33. Har navnlig
indlagt sig fortjeneste som udgiver og
kommentator af ældre værker, hvoraf
Steensens skrifter er de vigtigste.
’Mårbacka, Selma Lagerlöfs gård og

fædrenehjem i Varmland.
mårer (Mu’stelidae), rovdyrfam., 1
knudetand i hver kæbehalvdel, kan dog mangle
i undermunden. Oftest mindre,
langstrakte dyr. Hertil skovm, husm, zobel,
jærv, hermelin, grævling, odder m. fl.

3154

3155

3156

Månerude.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free