Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N
Nagy
N
N, n, 14. bogstav i det da. alfabet; det er
fra det gr. alfabet gået uforandret over i
det lat. Det er alm. at bruge n i forb. med
g og k for at betegne lyden fa]: ng = [rj]
og nk = [i?k].
N, kem. tegn for kvælstof.
N, automobil-kendingsmærke f. 1) Åbenrå
amt; 2) Norge.
N, fork. f. nord.
n- kem. fork. f. normal.
n., fork. f. netto.
Na, kem. tegn for natrium.
Naab [na:p], 165 km 1. biflod til Donau, fra
Fichtelgebirge.
’Na’aman, aramaisk hærfører, hvis
spedalskhed profeten Elisa helbredte.
Naantali [’na:ntali], sv. Nådendal, fi. by,
NV f. Turku: 1800 overv. finsk talende
indb. (1947). Grl. 1443; opvokset omkr.
et birgittinerkloster.
’Nabal, judæer, som nægtede at hjælpe
David under hans flugt for Saul (1. Sam. 25).
Da N døde af skræk ved at høre, at David
havde planlagt at straffe ham, ægtede
David hans kloge og smukke hustru
Abigajil.
naba’tæ’er, semitisk folkestamme i
N-Arabien og det sydl. Syrien, kendt fra
indskrifter i en aramæisk dialekt fra tiden
omkr. Kr. fødsel. 1 Petra findes talrige
ruiner fra deres glansperiode.
’Nabis, spartansk tyran 207-192 f. Kr.;
fortsatte Kleomenes 3.s reformer til
gunst for heloterne; søgte at undertvinge
det achæiske forbund, men blev standset
af Rom.
Nåblus [’na:blis, -blus] (af gr. Neapolis),
hebr. Shekhem (G.T. Sikem), by i
Palæstina i Samarias bjerge NØ f. Jaffa;
25 000 indb. (1946). Veldyrket omegn;
jernbaner mod NV og N.
na’bob (eng., af hindustansk navväb fyrste,
guvernør), rigmand, der har tjent sin
formue i kolonierne.
Nabo’nassar (gud Nabu er en beskytter),
babyl. konge ca. 740 f. Kr. Han er den
første i en babyl. kongerække, der er
kendt fra gr. overlevering.
Nabo’nid (gud Nabu er genstand for
ærefrygt) (d. 539 f. Kr.(?)), Babyloniens sidste
konge før dets fald for Kyros d. ældre.
Han var livligt interesseret i
tempelbygning og tempelhist., men forsømte
landets forsvar.
Nabopa1 lassar (gud Nabu, beskyt
arvesønnen), grundlægger af det nybabyl. rige
625 f. Kr. efterAssyriens fald, hvortil han
havde medvirket. Ivrig bygherre.
naboret, de om naboforhold gældende
regler; er for største delens vedk. ikke
fastslået i egl. lovbestemmelser. F. eks.
kan særlig geneforvoldende
virksomheder på en ejendom forbydes af hensyn til
naboejendommen ei. efter
omstændighederne tillades mod erstatning.
’Nabot, ejer af en vingård, som kong
Akab tog i besiddelse, efter at han havde
ladet ham dræbe. Som straf herfor
forudsagde profeten Elias Akabs slægts
undergang.
’Naboths æg (’ovula Na’bothi) (efter den
ty. læge Martin Naboth (1675-1721)),
slimfyldte blærer på livmodermunden,
godartet og betydningsløs lidelse.
nabovinkler, to vinkler, der har et ben
fælles, mens de andre ligger i hinandens
forlængelse. To n er tilsammen 180°.
nabovirkning ei. allelopati, betegn, f.
individers påvirkning af hinanden.
Plantedele som blomster og modne frugter
udskiller ofte flygtige stoffer (f. eks. ætylen
hos modne æbler), som indvirker skadeligt
på andre planters spiring ei. holdbarhed;
f. eks. kan tomatplanter ikke tåle
levkøj-og syrenduft, kartofler bliver sødlige og
spirer dårligt i æbleduft, afskårne nelliker
ødelægges hurtigt af æble- og tomatduft,
modne æbler fremskynder
modningsprocesserne hos umodne og må derfor fra-
3157
sorteres, hvis lagringen skal vare længe.
Hos grønthandlere og i drivhuse må frugt
og blomster holdes adskilt i hver sit rum.
Na’bu (forkynderen), babyl.-assyr.
guddom, gudekredsens »sekretær«. Hans
dyrkelse var især fremtrædende i det
nybabyl. rige. Hovedtempel: Ezida i
Bor-sippa.
Nachtegall [’nak-], Vivat Victorius
Franciscus (Franz) (1777-1847), da.
gymnastikpædagog. Indførte gymn. i Danm. på
grundlag af tyskeren Guts Muths system.
Eget gymnastikinstitut i Kbh. 1799.
1821 blev N gymnastikdirektør;
medvirkede til, at gymn. indførtes på da. skoler.
Nachtigal [’nat-], Gustav (1834-85), ty.
opdagelsesrejsende, 1868-75 i Sahara og
Sudan, grl. 1884 de ty. kolonier Togo og
Kamerun.
Nacka, sv. købstad (1949); sydøstl.
forstad til Sthlm.; 14 400 indb. (1949).
NaCl, kem. formel for natriumklorid.
’Naddoör, no. viking, der ca. 850 opdagede
Island, som han kaldte Sneland.
Nadezjdinsk [-’dje3dinsk], tidl. navn på
Ka’bal^pvsk i Sovj.
’nadir (arab. nadhir modsat (af zenit)), det
punkt, hvori lodlinien, forlænget nedad,
skærer himmelkuglen.
Nadler [’na:d-], Joseph (f. 1884), østr.
litt. historiker. N-s hovedværk, den
særprægede, ensidige Literaturgeschichte der
deutschen Stamme und Landschaften 1-4
(1912-28) rummer et uhyre materiale.
Nyudg. Literaturgeschichte des deutschen
Volkes (1938-41) behandler - også rent
nazistisk - den moderne ty. litt. Afsat
som prof. i Wien.
nadver (nat + oldn. verdr måltid), det
rel. måltid, hvori den kristne under
nydelsen af brød og vin modtager syndernes
forladelse. Den symbolske opfattelse af
n betragter brødet og vinen som tegn ei.
billeder på Jesu legeme og blod og
opfatter n som et mindemåltid (Zwingli).
Luther og den kat. kirke mener, at n er
nydelsen af Jesu legeme og blod;
forskellen er, at den kat. kirke hævder, at brød
og vin ved messeofret forvandles til
Kristi legeme og blod
(transsubstantia-tion), medens Luther mener, at Kristi
legeme og blod modtages sammen med
brødet og vinen (konsubstantiation).
’nafta (pers. nafata udsvede), betegn., anv.
for 1) råpetroleum, 2) letflygtige
destillater heraf (petroleumsæter) ei. af
stenkulstjære (stenkulsnafta), 3) undertiden
for æter.
’Naftali, israel. stamme i Jordandalen V
og N f. Genesaret Sø. N regnes for søn af
Jakob og trælkvinden Bilha.
’naftali’n (af nafta),
cyklisk kulbrinte,
glinsende hvide
krystallinske blade ’
af ejendommelig 1
lugt. Smp. 79,2°,
kp. 218°. Kem.
består n af to
benzolmolekyler, der har to kulstofatomer
fælles. Har lignende kem. egenskaber som
benzol og danner som dette et stort antal
derivater, som har stor tekn. anv. n anv.
i nogen udstrækning som mølmiddel; en
hovedanv. er nu fremst, af
ftalsyrean-hydrid (jfr. ftalsyre).
naf’te’ner, alicykliske kulbrinter af
formlen C„Hm. Findes især i kaukasisk
jord-olie. Hovedparten af de i denne
forekommende n er cykloheksan.
naf’te’nsyrer er en række alifatiske,
mono- og bicykliske syrer, der i en mængde
af indtil ca. 3 % findes i rå jordolie. Salte
af n, naftenater, har tekn. anv., f. eks.
som emulgerings- og opløsningsmidler,
som sikkativer, til træ- og
tekstilimprægnering m. m.
nafti’o’nsyre, org. syre, fremstilles ud fra
naftalin, anv. især til farvestofsynteser.
3158
naf’to’l, Cl0H,OH, oksynaftalin, analog
fenol og med lign. egenskaber. Hvidt,
krystallinsk stof, som især anv. i
farvestofindustrien. En isomer form anv.
desuden i medicinen,
naftolfarver er en gruppe meget lys- og
vaskeægte azofarvestoffer, spec. for
bomuld (da de anv. i alkalisk opløsning);
syntetiseres direkte på tekstiltaverne og
betegnes derfor udviklingsfarvestoffer.
Tekstilmaterialet behandles først med
naftol-komponenten i alkalisk opløsn. og kan
derefter (evt. uden tørring) kobles med
en opløsn. indeholdende en diazoteret
aromatisk amin. Svarende til naftol- og
aminkomponentens art kan der farves med en
lang række ægte nuancer i gult, rødt, blåt,
sort o. s. v. Denne simple farvemetode
har i væsentlig grad fortrængt farvning
med kype .og alizarinfarver.
Visse ældre farvestoffer, der har forstå
velsen »naftol«, f.eks. naftolgult, der anv.
til farvn. af uld og silke, af næringsmidler
og i fot. (desensibilisator), og naftolgrønt,
der tjener til farvn. af uld og silke, af
mikroskop, præparater og film, henregnes
ikke til n. Under n hører derimod de
mod. udviklingsfarvestoffer til
bomulds-tryk: rapidægte- og rapidogenfarvestoffer.
naftyla’mi’n, aminonaftalin.: Der
eksisterer 2 isomere former, a- og ß- n, begge
hvide krystallinske stoffer. Fremstilles ud
fra naftalin. Anv. især i
farvestofindustrien. Af naftylaminsulfonsyre
kendes fl. isomere, f. eks. naftionsyre.
naftyleddikesyre. a-n er et vigtigt
plantehormon (vækststof), der fremmer
rodvæksten og hindrer æbler og pærer i at
falde af træerne før modning. Metylesteren
af ß-n forhindrer spiring og vandtab hos
lagerkartofler. Praktiske forsøg
gennemført i USA.
a-naftyltiourinstof (ANTU), et
specifikt middel, der i løbet af 10-24 timer
dræber rotter; fremst, i Danm.
Nafüd, An [an nä’fu:d], ørken i N-Arab.
’Näga (sanskrit: slange), i ind. rel. mytiske
væsener, halvt slanger, halvt mennesker,
dels onde, dels venligt sindede,
na’gajka (russ.), kosakridepisk med bly i
snerten.
na’ gana (zulusprog), kvægsygdom i Afrika,
forårsaget af Trypanosoma brucei, der
overføres af tsetsefluer. Angriber hest og
kvæg, men ikke de vilde hovdyr, n har
ofte et frygteligt omfang.
Nagano [na7j«no], .jap. by på Midt-Hon-
shü; 77 000 indb. (1940).
’nägarl, d. s. s. devanägari.
Nä’gärjuna [-d3U-] (omkr. 100 e. Kr.),
mahäyäna-buddhismens stifter.
Nagasaki [narçasak©], jap. havne- og
industriby på V-Kyüshü; 253 000 indb.
(1940). Stor jernindustri, skibsbygn. I
nærheden kulfelter. En stor del af N blev
ødelagt ved nedkastningen af den 2.
atombombe 9. 8. 1945.
nagelfast (sømfast), tilbehør til fast
ejendom, der er bragt i fast forbind, med
denne,
nagle, d. s. s. nitte.
Na’gorno-Kara’bahernes Autonome
O mråde, i Azerbajdzjan, Sovj. ;4160 km2;
154 000 armensk talende indb. (1933).
Nagoya [narçoja], jap. havne- og
industriby på Midt-Honshü; 1 328 000 indb.
(1940). Japans trediestørste by.
Tekstilindustri, porcelæn.
Nägpur (eng. [’na:gpus, näg’pus]),
hovedstad i Central Provinces, Hindustän,
ØNØ f. Bombay; 302 000 indb. (1941).
Jernbanecentrum med handel og
tekstilindustri; univ.
Nagy [nodj], Ferene (f. 1903), ung. politiker.
Fra 1930 knyttet til Husmandspartiet,
formand her aug. 1945. Nov. 1945
formand f. nationalforsaml., febr.
1946-maj 1947 chef f. samlingsreg. Under
konflikt ml. ledere for Husmandspartiet og
3159
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
