- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3163,3164,3165

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nagykanizsa ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nansen

Narbonne

Lady Macbeth o. m. a.). - Gift 1. gang
1896 med Peter N. (Portræt sp. 3160).

’Nansen, Fridtjof (1861-1930), no.
opdagelsesrejsende, zoolog og filantrop. Gik
1888 på ski over Grønl.s indlandsis fra

0 til V, 1893-96 med »Fram« over
Ishavet, hvor N på vandring mod polen
nåede 86° 14’ n. br., 1897 prof. ved Oslo
univ. Bidrog 1905 til at skabe sympati f.
No.s unionsbrud; 1905-08 no. gesandt i
Engl. Stillede sig 1920 i spidsen for arb
m. hjemsendelse af krigsfanger (ty.-østr.
fra Sibirien, russ. fra Centraleur.) og fik
hjemført 450 000 mennesker; fra 1921
Folkeforbundets overkommissær for
flygtninge og krigsfanger; ledede 1921-23
hjælpearbejde under hungersnød i
Volgadistrikterne (Røde Kors); støttede
be-folkningsudveksling ml. Grækenl. og
Tyrk. Nobels fredspris 1923. Skrev bl. a.
Fram over Polhavet (1897). (Portræt).

’Nan’sen, Hans (1598-1667), kbh.
borgmester. F. i Flensborg, deltog i
købmands-fart i Nordatlanten; direktør i Isl.
Kompagni 1639-49. Fra 1644 borgmester.
Ledende bl. borgerne under
stændermødet 1660, s. å. præsident i Kbh. og
medl. af statskollegiet. Fik store godser
overdraget for sine lån til kronen. (Portr.).

’Nan’sen, Peter (1861-1918), da. forfatter
og forlagsdirektør. Til velberegnet
forargelse for borgerskabet og i en elegant
stil skrev N bl. a. de 3 erotiske
fortællinger Julies Dagbog, Maria og Guds Fred
(1893-95); mindre forældet virker den
udfordrende roman Brødrene Menthe
(1915). I ledelsen af Gyldendals forlag
1896-1916 viste N charme og klogskab.

Nansen-kontoret,et under
Folkeforbundets auspicier oprettet selvstændigt
organ til fortsættelse af det af Fridtjof
Nansen påbegyndte humånitære
hjælpearbejde for russ., armenske o. a.
flygtninge. Ophørte 1938.

Nansen-pas, identitetsbeviser, der af en
række stater udstedtes til russ. o. a.
flygtninge, der som statsløse var afskåret fra
at få sædv. pas i deres hjemland.

Nan-shan [nan Jan], del af Kun-lun
bjergene, Kina; danner den nordøstl.
begrænsning af Tibets højland.

’Nansig [-si], Nancy (1892-1943), da.
teaterleder (hed opr. Nathansen). Opr.
skuespillerinde; ledede 1931-32 Casino,
1932-41 Apolloteatret, hvorefter hun
1941 fik bevilling til Det Ny Teater.

Nanterre [nä’tæ:r], vestl. villaforstad til
Paris; 42 000 indb. (1946).

Nantes [nä:t], fr. by nær Loires munding;
200 000 indb. (1-946). Vigtig flodhavn,
stor handel, maskin- og tekstilindustri,
skibsværfter m. v. Tidl. hovedstad i
Bretagne (hertugslot). Allierede flyverangreb
juni 1944.

Nantes-ediktet, udstedt af Henrik 4.
1598, gav huguenotterne begrænset
gudstjenestefrihed, ligestilling m. katolikker
m. h. t. embeder, samt ca. 100
sikker-hedsstæder, hvor huguenotofficerer havde
kommandoen. Militærrettighederne
begrænsedes efterh., faldt 1629 (Richelieu);
øvr. rettigheder ophævedes af Ludvig 14.
1685.

Nanteuil [nö’tö:j], Robert (1623-78), fr.
kobberstikker. Den betydeligste fr.
portrætstikker. Portrætstik bl. a. af Ludvig
14. og Mazarin med skarpt
karakteriserende, klar og sikker stregføring.

Nantucket Island [nän’täkit ’ailand],
Atlanterhavs-ø 0 f. New York (120 km2),
tilh. Massachusetts. Byen N var tidl. en
berømt hvalfangerhavn; nu badested;
3400 indb. (1940).

na’os (gr., egl: bolig), gudens bolig,
tempel; spec. om det indre rum (skibet) i det
gr. tempel.

’Napata, oldtidsby i Nubien: hovedstad i
det yngre ætiopiske rige fra ca. 900 f. Kr.,
ødelagt 23 f. Kr. af romerne; bet. ruiner
af N findes, bl. a. N-kongernes
pyramider.

Napier [’næipia], havneby, New Zealands
nordø, 22 000 indb. (1947).

Napier, John, d. s. s. Neper.

Napier [’næipia], Robert Cornelis
(1810-90), brit. officer. Især kendt for sin andel

1 undertrykkelsen af sepoyoprøret
1857-58. 1883 udnævnt til feltmarskal.

3163

Napoleon 1. Napoleon 3.

Na’po’leon (ir.Napoleon [-le’3]),/r. kejsere.
Napoleon 1. (1769-1821), fr. magthaver
fra 1799, kejser 1804-14(15). Søn af
korsikansk adelsmand Carlo Buonaparte og
Letizia, f. Ramolino; officer, 1796 leder
for d. fr. hær i Nordital.; slog østrigerne
(Lodi, Arcole) og sluttede på egen hånd
fred 1796-97. Søgte 1798 at ramme Engl.
ved togt til Ægypten; vendte 1799 hjem
til Frankr.ved meddelelserom reg.s
nederlag, tog s. å. magten ved statskup
(Bru-maire-kuppet). Indførte ny forfatning
(Konsulatet), et maskeret diktatur; fik
tilslutning bl. folket, især da N 1800 slog
Østrig (Marengo), sluttede forståelsesfred
m. Engl. (Amiens 1802) og konkordat m.
paven 1801. Vandt bourgeoisiet ved fast
styre og finansreform, indførte
præfektsystem og ensrettet undervisning,
udbredt politispionage, benyttede
attentater til at øge magten og tog 1804
kejsertitel. Fra 1803 atter i krig med Engl.,
der 1805 rejste eur. koalition mod Frankr.
1805-07 slog N Østrig (Austerlitz),
Preussen (Jena) og Rusl. (Friedland),
søgte ved fr.-russ. samarbejde (Tilsit
1807) at knuse Engl.s økon.
(Fastlands-spærringen). Anbragte sine brødre som
fyrster rundt om i Eur., slog atter Østrig
1809 (Wagram), men kunne ikke
besejre Engl., der siden Trafalgar-slaget
1805 havde herredømmet på havet, og
heller ikke modstanden i Spanien. Brød
efter voksende modsætning løs mod
Rusl. 1812, nåede Moskva, tiltrådte
derefter et tilbagetog gnm. Rusl. okt.-dec.
1812, hvor »den store armé« praktisk talt
tilintetgjordes ved kulde og
kosakangreb. En alliance ml. Rusl., Engl.,
Preussen og Sv. (Bernadotte), fra 1813
også tiltrådt af Østr. (Metternich),
fældede N, der blev slået ved Leipzig 1813
og gik af 1814, da De Allierede var trængt
ind i Frankr. Fik øen Elba som rige,
søgte 1815 ved kup at genvinde magten

1 Frankr., men »De 100 Dage« endte med
nederlaget ved Waterloo. N overgav sig
til Engl., anbragtes som fange på St.
Helena, hvor han døde. 1840 begravet i
Invalidekirken i Paris. - 1796 g. m.
Josephine Beauharnais, skilt 1809, da
ægteskabet var barnløst; 1810 g. m.
Marie Louise af Østrig, der fødte
»Napoleon 2.« (Portræt).

Napoleon 3. (Louis N Bonaparte)
(1808-73), fr. præsident 1848-52, fr.
kejser 1852-70. Søn af dronning Hortense
(Beauharnais) og (officielt) Napoleon l.s
broder Louis Bonaparte. I sin ungdom
knyttet til ital. carbonarier; tilhænger af
nationernes selvbestemmelsesret; udg.
skrift m. plan om et demokratisk og
frisindet, men stærkt kejserdømme. Søgte

2 gange forgæves at styrte Ludvig Filip.
Dec. 1848 valgt til præsident i Frankr.,
da hverken monarkister ei. arbejdere
ville stemme for Cavaignac. Vandt
kirken og hæren for sig; begik statskup
2. 12. 1851; kejser 1852, uden
vanskelighed godkendt ved folkeafstemning.
Vandt fast magt, støttet til opadgående
konjunkturer i 1850erne, hævdede sig
mod Rusl. i Krimkrigen 1854-56; slog
Østrig i Ital. 1859 og fik Nice og Savoyen,
men kom i skævt forh. til paven. Søgte
derpå i liberal retning, gennemførte 1870
en fuldt fri forfatning. Svækkedes i
60erne af mislykket ekspedition til
México. Foruroliget ved Østrigs nederlag
1866 søgte N at ydmyge Bismarck og lod
sig, skønt egentl. fredsvenlig, af
hofpartiet føre til krig 1870. Svækket af sygdom
fulgte N den fr. hær til Sedan, hvor han

3164

blev ty. fange 2. 9.; 4. 9. faldt
kejserdømmet ved revolution i Paris. D. i Engl.
- 1853 g. m. Eugénie Montijo. (Portræt).

Napoleon (Ludvig N, kaldet N 4.)
(1856-79), søn af N 3. og Eugénie.
Bonaparti-stisk tronprætendent efter N 3.s død
1873, eng. officer, faldt under zulukrigen.

»Napoleon 2.« (1811-32), søn af
Napoleon 1. og Marie Louise, kaldet kongen
af Rom; bar fra 1818 titlen hertug af
Reichstadt. Voksede op i Østrig, nåede
ikke at gøre sig gældende i politik.
Regnedes af bonapartisterne for N 2., da
Napoleon 1. både 1814 og 1815 formelt
abdicerede til hans fordel.

’Napoli, ty. Ne’apel (lat., gr. Ne’apolis
ny by), ital. by i Campanien, på N-siden
af N-bugten; 978 000 indb. (1947). Fra
havnen hæver N sig mod N og V op ad
låve bjergskråninger, hvorfra der åbner
sig en storslået udsigt over byen og
bugten til Vesuv, hvis krater kun ligger 13
km i luftlinie fra byens centrum. N er
Syditaliens vigtigste havneby (normalt
omkr. 10 mill. NRT) og har stor
jernindustri, bl. a. skibsværfter; desuden
tekstil- og levnedsmiddelindustri.
Talrige vidensk. institutioner, f. eks. univ.
(grl. 1224), ingeniørskole, vulkanologisk
institut i forbindelse med
Vesuv-observatoriet, havbiologisk institut (grl. 1872)
med akvarium, nationalmus. (grl. 1738)
med fund fra Pompeji, samt orientalsk

Udsigt over Napoli.

institut. - Historie. Det antikke Neapolis
grundlagdes som gr. koloni af Kyme
(Cumae), blomstrede under romerne
(forbundsfælle 326 f. Kr.), erobredes 536 e.
Kr. af byzantinske styrker fra østgoterne;
1130 under normannerfyrsterne,
hovedstad i Kongeriget Neapel. - Især fra dec.
1942 udsat f. svære allierede luftangreb.
2. 10. 1943 rømmet af ty. styrker. Valget
2. 6. 1946 viste monarkistisk flertal, og
Umberto 2.s nederlag førte til kortvarige
uroligheder.

Napoli ei. Fiskeren og hans Brud, ballet
af Bournonville, musik af H. S. Paulli,
Edv. Helsted, N. W. Gade og H. C.
Lumbye (1842).

’nappa, fin lædersort af gede- ei.
fåreskind, anv. til handsker og bogbind.

Näpravnik [’na:pravnji:k], Edvard (1839
-1916), öech. komponist, 1869 dirigent
v. den kejserlige opera i St. Petersborg.
Har komp. operaer, bl. a. Francesco da
Rimini, 4 symfonier, orkestermusik o. a.

nar, hofnar, person (oftest en dværg), hvis
hverv er at more og adsprede fyrsterne
og deres hof; kendes i Ægypten 3000
f. Kr. I middelalderen fandtes en n ved
de fleste hoffer; i Rusl. indtil omkr 1800.

Nara [nara], jap. by på Honshü 0 f. Osaka;
61 000 indb. (1940). Kolossalstatue af
Buddha. Kejserligt skatkammer. Japans
ældste tempel (ca. 600 e. Kr.).
Kunstindustri.

Na’ram-’Sin (Sins elskede), konge af det
akkadiske dynasti ca. 2300 f. Kr. Han
genoprettede imperiet i samme
udstrækning som under Sargon af Akkad. Berømt
er hans sejrsstele med motiv fra hans
sejrrige tog mod en grænsestamme i
V-Iran. (111. se tavlen Babylonsk Kunst).

Narbadä (eng. [na:’bäds]), ind. Narmadä,
1280 km 1. flod i Forindien, munder N f.
Bombay.

Narbonne [nar’bon], sydfr. by; 30 000
indb. (1946). Vigtig handels- og
industriby; trafikknudepunkt. - Romernes
første koloni i Gallien, Narbo Maritius (grl.
118 f. Kr.).

3165

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free