Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nagykanizsa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
narcein
Natal
narcein [-se’i’n] (gr. ndrké bedøvelse),
alkaloid i opium,
narcis [-’sis] (gr. narkån lammes,
bedøves; hentyder til duften), slægt af n-fam.
Løgvækster med smalle, grundstillede
blade og et hult skaft med een ei. fl.
blomster, før udspringningen omgivet af
et hylsterblad. Blomsterne har langt
blosterrør og sambladet bibloster. 40
arter, hvoraf fl. dyrkes som prydplanter.
Hertil påske- og pinselilje,
narcisflue [-’sis-] (Eu’merus stri’gatus),
grønlig skinnende svæveflue, larven i løg.
Skadelig.
narcis’sisme (efter Narkissos), Freuds
betegn, for libidoens væren rettet mod
en selv (»selvforelskelse«).
Nar’cissus, 1) lat. form for Narkissos.
2) (d. 54), kejser Claudius’ mægtige
frigivne, var i en årrække Messalinas
hånd-gangne mand, men styrtede hende og fik
hende henrettet 48; selv dræbt af
Agrip-pina ved Neros tronbestigelse.
narcy’le’n[-sy-], renset acetylen til narkose,
’nardussalve fremstilledes i oldtiden af
jordstængelen af Nardostachys
yata-mansi, baldrianfam.; nævnes i Bibelen.
Nares [’næaz], Sir George Strong
(1831-1915), eng. polarforsker, 1872-74
kaptajn på »Challenger«. 1875-76 til
Robe-son-kanalen.
Narew [’naræf], 400 km 1. højre-biflod til
Wislas biflod Bug.
nar’gileh (pers., af närgil kokosnød),
orientalsk vandpibe,
narhval (oldn. nar lig + hval; narhvalen
mentes at leve af lig) (’Monodon
mo’no-ceros), tandhval, hannen m. lang, snoet
stødtand, i øvrigt tandløse. Hvidlig,
mørkplettet; højarktisk, lever af bundfisk.
Nar’kissos (gr. ’Narkissos, lat.
Nar’cissus), i gr. mytol. en skøn yngling, i hvem
nymfen Echo var ulykkeligt forelsket.
Da N i en kilde så sit eget billede, blev
han så forelsket i dette, at han
fængsledes til stedet, til han døde. En blomst
voksede frem og fik navn efter ham.
narko- (gr. narkån lammes), bedøvelses-,
narkolep’si’ (narko- -f gr. -lépsia griben,
anfald), anfald, under hvilke en patient
uden ydre årsag falder pludseligt i søvn.
narkoma’ni’ (narko- + -mani), misbrug
af smertestillende, søvngivende ei.
stimulerende lægemidler,
nar’kose (gr. narkån bedøves),
forbigående ophævelse af levende cellers
funktion; forårsages af kem. stoffer,
narkotika. n bruges ofte synonymt med
bedøvelse. - I lægevidenskaben anv. mest 2
former: 1) inhalationsn, hvor det
bedøvende stof indåndes, indtil
bevidstløshed og muskelslaphed indtræder, f. eks.
æter, kvælstofforilte, kloroform og
klorætyl; 2) intravenøs n, hvor stoffet
sprøjtes ind i en vene, f. eks. evipa»
(citodan), pentothal o. 1. Bevidstheden
ophæves af alle stoffer, men
muskelslapheden er ved visse former vanskeligere
at opnå, hvorfor man nu ved f. eks.
kvæl-stofforilten, der er behagelig og farefri,
men ikke giver tilstrækkelig
muskelafslappelse til gennemførelse af
bughuleoperationer, samtidig giver curare, der
ophæver muskelspænding totalt (men
ikke giver smertefrihed og
bevidsthedstab). Ved operationer i mundhulen anv.
ofte intubation (se der) med tamponade
omkr. intubationsrøret for at blod ikke
skal løbe ned i luftvejene. Anv. også
ved langvarige operationer for at sikre
fri passage af ind- og udåndingsluften ved
tilbøjelighed til tillukning på gr. af
tilbagefald af tungen,
nar’ko’tika (gr. ndrké bedøvelse), 1)
midler, der kan fremkalde narkose, f. eks.
kloroform, æter, evipan, di vinylæter,
kvælstofforilte m. fl.; 2) smertestillende
og stimulerende midler, f. eks. morfin,
kokain, opium, heroin, kodein, dionin
o. a. Disse midler misbruges i stor
mængde og der består med støtte i en
konvention af 1931 et internat,
samarbejde for at begrænse og udrydde dette
misbrug. Permanent Central Opium
Board under UN har udsendt den første
statistik efter krigen over forbrug af n
(i kg) pr. mill. indb. i 1947 omfattende
den legale fabrikation og distribution:
[-morfin heroin kodein dionin kokain-]
{+mor- fin he- roin ko- dein dio- nin ko- kain+}
Danmark . 35,0 0,5 277,9 32,1 4,1
Island . 37,3 - 171,6 - 37,3
Finland.. . 13,8 17,7 94,5 16,9 2,8
Norge ... . 23,5 - 51,5 8,3 2,5
England . . 17,7 1,9 59,9 2,2 4,3
USA 16,5 - 112,0 2,9 6,7
Sverige . . . 10,6 4,1 132,7 37,8 3,1
Belgien . . . 12,1 1,9 96,7 6,7 4,9
Frankrig . , . 8,4 0,7 86,0 14,7 5,5
Canada .., . 7,0 2,0 83,7 2,5 3,1
Holland.. . 7,4 0,2 48,0 0,5 2,6
Schweiz.. . 5,1 - 71,5 4,0 10,8
narko’ti’n (gr. narkån bedøves),
opiums-alkaloid, forstærker virkn. af morfin,
hvorfor det tilsættes opløsninger af rene
morfinsalte, selv om dets egen virkn. er ringe,
narodniker [-’rot-] (russ. narod folk),
tilhængere af en russ. litt. og polit,
bevægelse, som fra ca. 1870 var udbredt bl.,
akademikerne; søgte forb. m.
bonde-befolkn.; organiseret som hemmeligt
selskab: Narodnaja Volja (Folkeviljen),
tilstræbte n revolution og opbygn. af
socialistisk samf. på grundlag af
landsbyfællesskabet. Søgte at fremme sagen gnm.
attentater (Alexander 2. 1881). n
betegnedes hyppigt som nihilister, egl. øgenavn
for alle de oppositionelle, der ville
revolutionere samfundet,
nar’rata ’refero (lat.), jeg beretter (kun),
hvad der er blevet mig fortalt,
narrefest, middelalderlig folkefest med
optog og ofte meget grovkornede
parodier på gejstligheden; var indtil 16. årh.
meget udbredt i Ml.-Eur., stammer
vistnok fra de rom. saturnalier.
’Narses (d. 567), byzantinsk feltherre
under Justinian 1., erobrede Italien fra
østgoterne 552-54 og styrede som
eks-ark til sin død.
’narthex (gr: skrin), forhal; i ældre,
kristne kirker liggende på tværs foran
vestfronten i dennes bredde; bl. a. brugt
som opholdssted for de bodgørende.
Naruszewicz [naru’lævitj], Adam
(1733-96), po. forfatter, betydelig repr. f. den
po. oplysningstid, skrev bl. a. Satirer
(1773) og Fabler (1771) og udgav Det Po.
Folks Hist. 1-6 (1780-86).
nar’v (nty., egl: ar), 1) den tegning, der
findes på hårsiden af læder som mærke
efter hårsække, årer osv.; 2) oversiden
af læder, modsat kødsiden. - n-spalt er
den værdifuldeste del af huder, fremst,
af tykke huder i spaltemaskine.
’Narva, 1) Peipus-søens afløb (74 km 1.);
2) by i Estland nær Narvas udløb i Finske
Bugt; 28 000 indb. (1935). Bet. træ- o. a.
industri. - Slot grl. af Valdemar Sejr
1222; da. til 1346; Hansestad, under Ty.
Ridderorden, 1558 erobret af Rusl., bet.
transithandel. Sv. 1581-1704, da erobret
af Rusl. 20. 11. 1700 slog Karl 12.
overlegen russ. hær v. N. 1919 estisk, 1940
besat af sovj. tropper. Besat af Tyskl.
21. 8. 1941; efter ty. vigen til N-linien
febr. 1944 rømmedes N 26. 7. s. å., og
sept. s. å. opgaves N-linien helt.
’Narvik, no. købstad (fra 1902),
Nordland, inderst i Ofotfjorden; 10 000 indb.
(1946). Endepunkt for Ofotbanen, store
jernbaneværksteder, rummelig havn med
lasteindretninger for jernmalmen fra
Kirunavaara i sv. Lappland (1937: 7 mill.
Fagerness, Narvik.
t). - 9. 4. 1940 angrebes N af ty.
jager-flotille; chefen f. no. tropper, oberst
Sundlo, kapitulerede uden modstand.
Eng. luft- og flådeangreb i flg. dage,
svære ødelæggelser; efter eng. landgang
v. Bodø og hårde kampe erobrede engl.
N 28. 5. Ved allieret rømn. af No.
kapitulerede no. styrker 9. 6. 1940.
na’sa’l (lat. nasalis næse-), fonet., næselyd,
sproglyd, der præges af resonnans i
næserummet, d v. s. konsonanterne v, n, m,
samt alle vokaler under hvis
artikulation der samtidig passerer luft gnm.
næse og mund.
Naseby [’næizbi], landsby i N-Engl.
(Northampton), hvor Cromwell 14. 6.
1645 slog Karl l.s hær afgørende.
Nash [nar], Jørgen (f. 1920), da. forfatter.
Typisk for hans modernistiske og
tra-ditionsløse lyrik er Sindets Underjord
(1943). Modnere virker det grumt
satiriske efterkrigsdigt Atom-Elegien (1946).
Nash [nål], Paul (f. 1889), eng. maler. Har
skildret episoder fra 1. Verdenskrig.
Træsnit.
Nash [näj], Thomas (1567-1601), eng.
dramatiker. Skrev bl, a. komedien Summer’s
Last Will (1600), satiren Pierce
Penni-lesse (1592) og vagabondfortællingen
Jacke Wilton (1594).
Nashville [’näjvil], hovedstad i
Tennessee, USA, ved Cumberland River;
167 000 indb. (1940), deraf 47 000 negre.
Handelscentrum; trafikknudepunkt.
Negeruniversitetet Fisk University.
Nä’sir-i-Khosrau [-fos’rau] (1004-88),
pers. digter, har skrevet filos.-rel. værker
og lyriske digte. I Safarnäma (rejsebogen)
skildrer han sine lange rejser i Orienten,
hvor han søgte den rel. frelse, som han
til sidst fandt i ismaelittersekten.
nasi’ræ’er (hebr. naztr indviet), en, som
indviede sig til Gud for en kortere ei.
længere tid, i hvilken han ikke måtte
drikke vin, klippe håret og berøre lig.
Nasjonalgalleriet i Oslo, den no. stats
kunstmuseum, grl. 1836, siden 1882
anbragt i den nuv. bygn. s. m. en privat
skulptursaml., der 1903 blev skænket til
staten. Kobberstik- og
håndtegn.-sam-ling fra 1883.
Nas jonal Samling, no. polit, parti,
stiftet 1933 af Quisling i tilslutn. til ty.-ital.
autoritære ideer. Fik 28 000 stemmer
1933, 26 000 1936, derefter stærkt
tilbage. Blev efter Terbovens diktat 25. 9.
1940 eneste tilladte parti i No., ledende
i det af Tyskl. indsatte »riksråd«.
Partiets kærne var »hirden«, der blev ledende
i N-s terroraktioner. 1941 havde N
26 000 medl., men formåede ikke at vinde
virkelig massetilslutning. Led trods
førerprincip under skarpe indre konflikter,
ildeset af ty. militærledelse i No., søgte
forgæves at vinde magt i
erhvervsorganisationerne; 1943 45 000 med!., derpå
stærkt svækket, men udmeldelse af N
var vanskelig f. medl. Søgte april 1945
at starte forsonlighedskampagne, brød
sammen efter 7. 5.
Nasred’din Hodsha (Hoca) [ho’d3a],
centrumsfigur i utallige folkelige, tyrkiske
skæmtehistorier og anekdoter, hvoraf
store samlinger foreligger siden 19. årh.
Nas’rider, Granadas mauriske dvnasti
1238-1492.
’Nassau, tidl. hertugdømme i Vesttyskl.,
indlemmet i Preussen 1866 (prov.
Hes-sen-N). Fra sidelinier af huset N
stammer fyrstehuset Oranien (statholdere og
konger i Nederlandene).
Nassau [’näså:], Bahama Øernes
hovedstad på N-siden af øen New Providence;
20 000 indb. (1946). Flådebase. Badested
for turister fra USA. (dampskibsforb.
med Miami, Florida).
na’sti’er (gr. nastös trykket), ikke
retningsbestemte vækstbevægelser hos
fast-voksede planter, fremkaldt af ydre
påvirkning. Eks. termonasti: blomsters
åbning i varme; fotonasti: blomsters
lukning i mørke.
Na’sturtium, 1) brøndkarse; 2) alm., men
urigtigt navn for Tropæolum.
nat, det tidsrum, da Solen er under
horisonten (jfr. tusmørke).
nataber (A’otus), sydamer. aber, små
ører, store øjne, natdyr. Lever af frugter,
småfugle o. 1.
Natal [na’ttfl], hovedstad og havneby i
staten Rio Grande do Norte, Brasilien;
55 000 indb. (1940). Udførsel af bomuld
og huder.
Natal [na’täl], østligste prov. i Den Sydafr.
3166
3167
3168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
