Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nagykanizsa ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nationalitetscertifikat
Nationalsoc. Tyske Arbejderparti
to bogstaver, hvorefter følger et
registre-ringsmærke, bestående af bogstaver ei.
tal, ei. en kombination heraf (i Danm. en
trebogstavsgruppe).
Civile luftfartøjers
nationalitetsmærker.
Land Mærke
Belgien................... OO
Bulgarien................. LZ
Canada................... CF
Danmark................. OY
England .................. G
Finland .................. OH
Frankrig ................. F
Grækenland............... SX
Holland.................. PH
Irland.................... EI
Island.................... TF
Italien ................... I
Jugoslavien............... YU
Luxembourg.............. LX
Norge.................... LN
Polen..................... SP
Portugal ................. CS
Rumænien................ YR
Schweiz................... HB
Sovjetunionen............. URSS
Spanien................... EC
Sverige................... SE
Cechoslovakiet............ OK
Tyrkiet .................. TC
Tyskland................. D
Ungarn .................. HA
USA..................... N
Østrig.................... OE
3) nationalitetsmærker på
militære flyvemaskiner er anbragt på
over- og underside af bæreplanernes
yderste trediedel, på begge sider af
kroppen (dog ikke for alle landes vedk.) og
på begge sider af halefinne og sideror
(dog ikke for alle landes vedk.). Mærkning
af militære flyvemaskiner på denne måde
er nødv. for under en krig at kunne skelne
ml. egne og fjendtlige maskiner, fordi
mange flyvemaskinetyper ligner
hinanden i påfaldende grad. 111. sp. 3170-71
viser n fra 12 lande,
nationalitets- og
registreringscer-tifikat giver skib over 20 BRT, der er
optaget i det da. skibsregister, ret til at
sejle under da. flag.
nationalitetsprincippet, 1) i
folkeretten den grundsætning, at
befolkningsgrupper hørende til samme nation bør
udgøre een og samme ståt; 2) i den
internat. privatret den grundsætning, at en
persons private retsforhold bedømmes
efter lovgivningen i det land, hvis
statsborgerret han besidder.
Nationalkonventet, fr. Convention
nationale [kävn’sjä nasjo’nal], fr.
grundlovgivende forsamling, valgt v. alm. valgret
efter Ludvig 16.s fald 1792. Dømte 1793
kongen til døden; var fr. parlament
under revolutionens højdepunkt, med
jakobinerne (Bjerget) som førende parti
til 1794, derpå mere moderat (Sumpen
ledende), endte 1795 med vedtagelse af
direktorieforfatningen.
Nationalliberale, i 19. årh. alm. betegn,
f. polit, retninger, der krævede frisindet
styre og en kraftig nat. politik. I Danm.
udformedes en nat.lib. bevægelse efter
1840 med krav om fri forfatn., Danm.
til Ejderen, skandinavisme. Ledende:
Lehmann, Monrad, Ploug, senere Hall.
Gennemførte junigrundloven 1849, men
søgte forgæves at realisere Ejderstat og
nordisk samling, gik tilbage efter 1864,
smeltede efter 1870 efth. sammen m.
godsejergrupperne til Højre. Mere polit.
» retning end organiseret parti. Førende
blade: »Fædrelandet«, »Dagbladet«.
-I Tyskl. og Ital. krævede N nat. enhed
og fri forfatn., led nederlag ved
revolutionerne 1848-49. I Preussen kaldte den
fløj af Fremskridtspartiet, der 1866 gik
på akkord m. Bismarck, sig for N; var
hovedstøtte for Bismarck til 1878,
splittedes på toldsagen; fortsatte som kons.
gruppe, efter 1918 kaldt Tyske
Folkeparti til 1933.
Nationalmuseet, Danmarks kulturhist.
hovedmuseum, omfatter 7 afd., hvoraf
6 i en fælles bygn. i Kbh: den da.
for-hist. saml. (1. afd.), den da. hist. saml.
(2. afd., tiden ca. 1000-1660), Dansk
Folkemuseum (tiden efter 1660),
etnografisk saml., antiksamlingen og
møntog medaillesamlingen; den 7. afd. er
Frilandsmuseet i Lyngby. Roden til N
fandtes i det gl. kgl. kunstkammer, hvoraf
en del ved dets opløsning 1824 forenedes
med en 1807 oprettet oldsagssaml. på
Trinitatis kirkeloft til et Oldnordisk
Museum (1892 delt i forhist. og hist. afd.).
Det nye museums skaber og første
direktør (til 1865) varChr. Jürgensen Thomsen,
der af andre dele af kunstkammeret
efterhånden oprettede etnografisk saml.
(1841; verdens ældste etnogr. museum)
og antiksamlingen (1851); fra 1854
husedes alle disse samlinger i Prinsens Palæ
ved Frederiksholms Kanal, hvor 1867
også mønt- og medaillesaml. fik plads.
1892 fik alle samlingerne her fællesnavnet
N. 1925 gav en landsindsamling midler
til at begynde opførelsen af en nybygn.
(indviet 1938) til N i tilslutning til
Prinsens Palæ, der forlængst var alt for lille;
i den nye bygn. fik også Dansk
Folkemuseum plads.
N-s direktører siden oprettelsen var:
C. J. Thomsen 1849-65; J. A. Worsaae
1866-85; C. Herbst 1887-92; Sophus
Muller (1. afd.) 1892-1921; Henry
Petersen (2. afd.) 1892-96; W. Mollerup (2.
afd.) 1896-1910; M. Mackeprang (2.
afd.-fra 1922 enedirektør) 1910-38; Poul
Nørlund fra 1938; (antiksamlingen og
møntsamlingen havde særlig direktion
til henh. 1892 og 1898).
Nationalmuseum i Sthlm., den sv. stats
kunstmuseum, grl. 1794 med den kgl.
malerisamling, inkl. C. G. Tessins
berømte samling af nederl. malerier fra
16. og fr. fra 18. årh., som grundstamme.
Afd. for maleri og skulptur, håndtegn,
og gravurer, kunsthåndværk samt
slots-samlinger. Nuv. bygn., opført 1847-66
af den ty. arkitekt F. A. Stüler
(1800-1865), åbnet 1867; opr. tillige hjemsted
for statens hist. museum.
nationalpark, naturreservat, der står
under statens beskyttelse. Berømt er
Yellowstone-parken i USA.
National Portrait Gallery [’nälnal
’på:trit ’gålsri], samling af eng. hist.
portrætter, grl. 1856, nu i en tilbygning
til National Gallery i London.
nationalsang, betegn, for en sang, der
som symbol for en nation rangerer lige
med flaget og behandles med lige så stor
honnør som dette.
National-Scala, kbh.
forlystelsesetablissement på Vesterbro. I sin nuv. skikkelse
rejst 1930-31 og i beg. drevet s. m.
»Lorry«. På stedet lå fra 1882
etablissementet »National« med varieté og teater,
fra 1912 Scala-Teatret.
nationalsocialisme, polit, anskuelse
støttet til Hitlers ideer som fremsat i
»De 25 punkter« (feb. 1920), »Mein
Kampf« samt skrifter af Alfr. Rosenberg,
Goebbels m. fl. Udgangspunkt for n var
skarp fordommeise af bestående samfund,
som n anså gennemsyret af
jødisk-kapi-talistisk indflydelse. Ud fra teorierne
om den »ariske race«s ret til at sætte
sine krav igennem over for laverestående
racer måtte kun folk af »tysk blod«
være »folkefæller« (Volksgenossen). »Den
korrumperede parlamentsstyrelse«
skulle erstattes med diktatur. Alle tyskere
skulle forenes i een centraliseret ståt.
»Udartet« (entartete) kunst og litt. skulle
bekæmpes. Bondestanden, bærende
element i den »germanske race«, skulle sikres
i sin jordbesiddelse. Tyskerne måtte
rejses og vækkes til et »folkefællesskab«,
hvor den »jødisk-materialistiske ånd«
forsvandt til fordel for enhedsfølelse,
offervilje og militærbegejstring, hvor
hensynet til den enkelte veg for fællesskabet,
og hvor det diktatoriske førerprincip var
enerådende. Betingelsesløs underordning
under føreren var pligt. Hertil kom opr.
skarpe angreb på kapitalismen:
afskaffelse af al arbejdsfri indtægt, »afskaffelse
af renteslaveriet«, statsovertagelse af
alle monopolforetagender, kommunernes
overtagelse af de store varehuse
til fordel for detailhandlerne,
jordreform med ekspropriation uden
erstatning. Kvinden henvises til »Kirche,
Küche, Kinder«, undervisning skal skabe
betingelsesløs lydighed mod fører og
nation, forsøg på objektiv kritisk
vurdering af politik og historie opfattes som
svaghed. - I denne blanding af socialisme,
jodehad, preussisk militarisme og
småborgerligt fremmedhad trådte det
socialistiske element efth. tilbage for fanatisk
had mod jøder og kommunister,
fører-begejstring og terror mod
anderledestænkende. I praksis forblev den
socialistiske del af programmet uopfyldt, selv
om n gennemførte statskontrol m.
erhvervslivet, afviklede arbejdsløsheden
bl. a. v. oprustning, organiserede
»Win-terhilfe«og angreb vesteur.-amer.
»plutokrati«.
Nationalsocialistiske Arbejderparti,
Danmarks (fork. DNSAP), grl. 1930 af
Hitler-venl. kredse m. program i
over-ensst. m. ty. nazisme. 1933 blev Frits
Clausen »fører« f. N; organisation efter ty.
forbillede: ubetinget lydighed mod
føreren, partistab, sysselledere (d. s. s.
gau-leiter), SA, ungdomsorganis., faggrupper.
Folketingsvalg 1932 gav N 757 stemmer;
1935: 16 000; 1939: 33 000 (3 mandater);
1943: 43 000 (3). Efter ty. besættelse i
nøje samarbejde m. tyskerne og fik store
understøttelser; i samarb. m. LS og
Bondepartiet, søgte at styrte reg. v. at
provokere uro sommer og efterår 1940,
men fik voldsom folkestemn. mod sig.
Splittedes efter nytår 1941. Havde
forholdsvis størst tilslutn. i Sønderjyll. og
Kbh., støttedes endv. af fremtrædende
godsejere. Clausen afgik som fører 1943
(formelt 1944). En række partiledere
fængsledes efter befrielsen 1945, hvor
partiets opløsn. fuldbyrdedes uden noget
forbud mod det.
Nationalsocialistiske Tyske
Arbejderparti, ty. Nationalsozialistische
deut-sche Arbeiterpartei (fork. NSDAP), ty.
polit, parti. Beg. som diskussionsklub i
München 1919, stiftet af Anton Drexler,
blev ved Hitlers indtræden 1920 polit,
parti; fik s. å. sit program, »De 25
punkter«, antisemitisk, nationalistisk,
fjendtlig mod pari. demokrati, opr. m. skarp
uvilje mod storkapital. Vandt frem under
inflationen 1922-23, men blev slået ud
og opløst efter mislykket kup i München
nov. 1923. Vandt ved krisen 1929
massetilslutning fra landboer og forarmet
borgerlig middelstand, fik 1930 107 mandater
i rigsdagen. Søgte samarb. m.
tysknationale og med storindustrien, der så N som
bolværk mod kommunisme, blev Tyskl.s
største parti ved valg 1932. Kom jan.
1933 til magten i samarb. m. tysknatio-
Nationalmuseet. (Prinsens Palæ)
3172
3173
3174
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
