- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3175,3176,3177

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nationalstat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nationalstat

natriumkarbonat

nale, skaffede sig absolut flertal i
rigsdagen ved at slå det kommunistiske parti
ned og opløste i løbet af 1933 alle andre
partier i Tyskl. - Partiledelsen lå i
»Førerens hænder; v. siden af Hitler
fandtes indtil 1941 Hess som »stedfortræder«,
en række »rigsledere« og lokale gauleitere.
Til N var siden 1922 knyttet SA, fra 1925
endv. SS samt Hitler jugend osv.

nationalstat, ståt, hvis befolkning
tilhører en og samme nation.

nationalsynode, repræsentativ,
beslutningsdygtig kirk. forsamling for et
bestemt lands kirke.

Nationaltheatret, Oslo, opført 1891-99
(arkit. Henrik Bull (f. 1864)), siden 1899
Norges hovedscene (første chef: Bjørn
Bjørnson).

Nationaltidende, da. dagblad (kons.),
grl. 1876 af C. Ferslev, 1931-36 ejet af
Gyldendalske Forlag, der slog N s. m.
Dagens Nyheder under dette navn.
1936 overtaget af et akts. Oplag 1948:
40 000, søndag 67 000.

Nationalt Samvirke, da. polit, parti,
grl. 1939 af Pürschel i protest mod
Christmas Møllers politik; ønskede autoritært
styre; skarp kritik af Soc.dem. Fik v.
valg apr. 1939 17 000 stemmer, ingen
mandater, tabte sig derpå.

nationalværksteder (fr. ateliers
natio-naux), foretagender startet af
revolutionsregeringen i Paris febr. 1848 til
opfyldelse af Louis Blånes
programpunkt »retten til arbejde«. Lededes
dårligt; beslutn. om afvikl, gav aniedn. til
Juniopstanden.

nationaløkonomi ei. social-, samfunds- ei.
statsøkonomi, vidensk. om de økon.
samfundsforhold, d. v. s. om de samf.
fænomener, som står i forb. med
menneskenes bestræbelser for at tilfredsstille deres
behov, n søger - især isamarb. m. statistik
og økon. hist. - at udfinde
lovmæssigheder i de økon. fænomener og herudfra
at opstille såk. økon. love om
årsagssammenhængen ml. disse (n-s teori) samt
at angive de bedst egnede midler til
opnåelse af forud fastsatte mål for den
økon. politik (n-s politik), n kan deles i
central teori, bank- og pengepolitik,
fi-nansvidenskab, socialpolitik m. m. 1
oldtidens og middelalderens
naturalsam-fund var den økon. litteratur lærebøger i
hensigtsmæssig husholdn., især vedr.
landbruget, og vendte sig mod
symptomerne på udvikl, af en pengekapital.
Med dennes gennembrud efter ca. 1500
fremkom en merkantilistisk
national-økon. litt. (f. eks. William Petty) med
særl. interesse for udenrigshandel og
industri som kilder til pengerigdom., I
midten af 18. årh. opstod i Frankrig den
på nogle områder mere liberalistiske
fysiokratiske skole. En systematisk,
vidensk. n udvikledes dog først med
Adam’ Smiths værk »Wealth of Nations«
(1776) og den efterflg. tids klassiske n
(især Ricardo, Malthus og Stuart Mill).
Denne udpræget liberalistiske skole, der
opstod efter den industrielle revolution i
England, hævdede, at den enkeltes
uhindrede fremme af egne interesser ville føre
til det samfundsmæssigt største
produk-tionsudbytte. Det ideologiske forsvar for
det kapitalistiske produktionssystem,
som var indeholdt i Malthus’
befolkningslære, udvikledes omtr. samtidig af de
eng. og fr. såkaldte harmoniøkonomer.
Kritikken imod den liberalist, n kom
især fra socialistisk side: fra utopister
som Owen, Saint-Simon og Fourier, fra
Marx »Das Kapital« (1867-1894) og
Engels, senere Lenin, hvis marxistiske n
hvilede på den materialistiske
historie-opf. og repræsenterede arbejderklassens
ideologi; den hævder, at arbejdsfri
indkomster kun muliggøres ved en herskende
klasses økon. magt over en arbejdende
klasse. Fra borgerlig side kritiseredes den
klass. n især af ty. forf. af den historiske
skole, som i overensst. m. udvikl, i Tyskl.
lagde vægt på regulerende statsindgreb
(told, sociallovgivn. m. m.) og delvis af
liberalisten Henry George, der angreb den
private ejendomsret til jorden. I slutn. af
19. årh. afløstes den klass. værdilære af
grænseværdilæren. I beg. af 20. årh. ud-

vikledes på grundlag af den klass.
kvan-titetsteori læren om pengeomløbets
bestemmelse af prisniveauet (Irv. Fisher,
Cassel). Siden 1920erne har især
Stockholm-skolen foretaget dynamiske
forløbsanalyser, og konjunktursvingn. har
været behandlet af talr. eur. og amer.
forf. En gennemgribende kritik af den
gængse borgerl. n fremsattes af Keynes.
- De kendteste ældre da. nat.økon. er
statistikeren Harald Westergaard og
L. V. Birck. Ved univ. i Kbh. og Århus
danner n kernen i de økon. studier for
hhv. polit’er og oecon’er. Af da.
forsk-ningsinst. findes Instituttet for Hist. og
Samfundsokon. i Kbh. og Det Økon.
Institut i Århus.
Nationaløkonomisk Forening, grl.
1872, udgiver »Nationaløkonomisk
Tidsskrift«.

Nationernes Forbund, d. s. s. Folkenes
Forbund.

na’ti’v (lat. nativus medfødt), stammende
fra naturen, i tekn. f. eks. n-silke mods.
kunstsilke.

nati’visme (lat. nativus medfødt), den
opfattelse, at visse træk ved organismer
er medfødte ei. udvikler sig på grundlag
af medfødte udviklingsmuligheder,
nativi’te’t (vulgærlat. nativitas fødsel), 1)
fødselshyppighed; 2) i astrol.,
himmellegemernes stilling i individets
fødselsøjeblik.

natkikkert, kikkert, hvis
udtrædelses-pupil (okularring) er større end øjets
udvidede pupil i halvmørke, d. v. s. 5-6
mm, så at den kan bruges i svag
belysning uden forringelse afbilledets klarhed,
natlys (Oe1 nothera), slægt af n-fam.,
een-el. flerårige urter med store, gule, stærkt
duftende blomster, hver blomst kun
åben en aften og en nat. Bestøvning ved
langsnablede natsommerfugle. 100 arter,
alle fra Amer.; nogle arter dyrkes som
prydplanter,
natmandsfolk, navn på bødler og
rakkere, der indtil nyere tid flåede og
kastrerede dyr, udførte natrenovation og
andet »uærligt« arbejde. Fra n stammer
en del af de jy. kæltringer. Undertiden
bruges n i bet. tatere.
Natoire [na’twa:r], Charles (1700-77), fr.
maler og raderer. Har bl. a. skildret myten
om Psyke i dekorative malerier i Hotel de
Soubise, Paris.
’Natorp, Paul (1854-1924), ty. filos. Grl.
»Marburgerskolen«, skr. bl. a.
Sozial-pädagogik (1899), Platos Ideenlehre (1903)
og Die logischen Grundlagen der exakten
Wissenschaften (1910). Ny-kantianer, til
slut med mystisk præg.
natpåfugleøje (Sa’turnia pa’vonia),
natsommerfugl af spindernes fam. m.øjelign.,
ringformede tegninger på vingerne. (111.
se farvetavlen Sommerfugle),
natravne (Capri’mulgi), . insektædende
fugle, beslægtede m. ugler. Bredt, fladt
næb omgivet af børster, meget bred

mund, små fødder, blød fjerdragt, fanger
byttet i luften. Hertil fedtfugl samt den
almindeligen (Caprimulgus europaeus),
grå, brun og sortplettet, yngler på jorden,
hist og her i Danm. Trækfugl.

natrenovation, fjernelse af menneskets
fækalier og urin ved bortkørsel i spande,
n betegner også selve affaldet. Betegn,
hidrører fra, at bortkørslen foregik om
natten.

’na’trium (arab.) (eng. og fr. sodium),
grundstof, kem. tegn Na, atomnr. 11,
atomvægt 23,0, vf. 0,97, smp. 97,5°,
kp. 880°, valens 1. Sølvhvidt, voksblødt
metal, n hører til alkalimetallerne og er
kem. meget reaktionsdygtigt. I fri
tilstand kun bestandigt, når det opbevares
udelukket fra luft og fugtighed, f. eks.
under petroleum, n reagerer med luftens
ilt samt med vand under brintudvikling
og dannelse af natriumhydroksyd.
Virker stærkt reducerende, n forekommer
ikke frit i naturen, men som salte ud-

bredt og i rigelig mængde, mest som
n-klorid, -nitrat og -silikater, n-forb. har
været kendt meget længe. Frit n fremst,
først af Davy 1807. n fremst, nu alm. v.
elektrolyse af smeltet n-klorid. Frit n
anv. til mange kem. synteser, endv. i
fotoceller og n-lamper..
’na’triumaceta’t [-ase-], CH,COONa,
3H20, eddikesurt natron, eddikesyrens
natriumsalt. Afgiver krystalvandet v.
120°. Vandfrit n anv. til fremst, af
iseddike og til kem. synteser,
’na’triumamalga’m, legering af natrium
og kviksølv, n anv. som
reduktionsmid-del.

’na’triumami’d, NaNH2, fremstilles af
natrium og ammoniak, anv. til kem.
synteser, bl. a. i farvestofindustrien,
’na’triumbenzoa’t [-s-], C^HtCOONa,
benzoesyrens natriumsalt, benzoesurt
natron. Anv. som konserveringsmiddel for
næringsmidler,
’na’trium’bikarbona’t, NaHC03, surt
natriumkarbonat ei. tvekulsurt natron,
mellemprodukt v. fremst, af soda efter
Solvays metode. Omdannes til soda v.
ophedning. Anv. i med. og i den kem.
industri.

’na’trium’bisulfit» NaHSO,, surt
natriumsulfit, »natriumhydrosulfit«,
fremstilles af natriumkarbonat og
svovl-dioksyd. Virker reducerende og anv. som
blegemiddel og som »antiklor« til
fjernelse af kloroverskud fra klorblegede
stoffer.

’na’triumbromi’d, NaBr (bromnatrium),
farveløst, letopløseligt salt. Anv. i med.
som nerveberoligende middel,
’na’triumcyani’d [-sya-], NaCN,
cyanbrintens (blåsyrens) natriumsalt, hvidt
krystallinsk stof, letopløseligt i vand,
lugter af cyanbrinte (som bitre mandler),
n anv. til galvanisk metaludfældning
(forsølvning), i fot. og til talrige andre
formål. Meget giftigt.
’ na’ triumdi kroma’ t, AtøjC/^O,, 2HiO,
tvekromsurt natron, orangerøde
krystaller, hygroskopiske og letopløselige i vand.
Vigtigt oksydationsmiddel. Anv. i den
kem. industri, bl. a. farvestofindustrien,
’na’triumditionit [-ti-o-], NatS2Ot,
natriumsalt af ditionsyrling,
natriumhypo-sulfit (»natriumhydrosulfit«), fremstilles
af natriumbisulfit og svovlsyrling v.
reduktion m. zink. Kun holdbart i vandfri
tilstand. Anv. som reduktionsmiddel, bl.a.
i farveriet,
’na’triumfluori’d, NaF, fluornatrium,
fremstilles ud fra kryolit, anv. som
desinfektionsmiddel, blandet m. fenoler til
træimprægnering, tidl. anv. i med.
’na’triumfosfa’t, 1) primært n: NaH2
POt; 2) sekundært n: Aa2WP04,
dina-triumfosfat, »fosforsurt natron«; 3)
tertiært n: NasPOt, trinatriumfosfat,
normalt n. De 3 n krystalliserer m. forsk,
mængder krystalvand. 1) anv. kun lidt,
2) anv. til stødpudeopløsninger, 3) som
erstatning for soda, som et mere
effektivt rensemiddel til glas, porcelæn, metal
m. m. De forsk, n anv. i med.,
keramikken, farveriet m. m.
’na’triumhydroksy’d, NaOH,
ætsna-tron, kaustisk natron ei. natronhydrat, hvidt
krystallinsk stof, hygroskopisk og meget
letopløseligt i vand. Dannes v.
indvirkning af vand på natrium. Fremst, tekn.
i stor målestok v. elektrolyse af
natriumkloridopløsning. Den koncentrerede
opløsning, natronlud ei. sæbesyderlud
(sæbelud) er ætsende. Anv. til
sæbefabrikation, rengøring o. m. a.
’na’triumhydrosulfi’d, NaSH,
na-triumsulfhydrat, dannes v. opløsning af
natriumsulfid i vand. Anv. til afhåring
af huder.

’na’triumhydrosulfit, 1)
natriumditio-nit; 2) fejlagtig betegn, for
natriumbisulfit ei. natriumtiosulfat,
’na’triumhypoklorit, NaCIO, fremst, ved
at lede affaldsklor i fortyndet natronlud
ei. ved elektrolyse af kold 10% kogsal
t-opl. uden diafragma, så elektrolytterne
blandes. Anv. i svage opløsninger til
blegning i tekstil- og papirindustrien,
’na’triumhyposulfit, 1)
natriumdi-tionit; 2) gl. betegn, for natriumtiosulfat,
’na’triumkarbona’t, Na,CO„ soda, kul-

67*

3175

3176

3177

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free