- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3178,3179,3180

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nationalstat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

naturalisme

surt natron. Krystalliserer af vandig
opløsning med 10 molekyler krystalvand
(krystalsoda). Fremst, tidl. efter
Leblanc’s metode, nu efter Solvays metode
ud fra natriumklorid, ammoniak og
kul-dioksyd. n er uhyre anv. i teknikken til
fremst, af glas, sæbe o. m. a., til
rengøring o. a.

’na’triumklora’t, NaCIO3, klorsurt
natron, klorsyrens natriumsalt, fås v.
elektrolyse af natriumkloridopløsning. Anv.
som oksydationsmiddel, til
ukrudtsbekæmpelse m. m. Til renholdelse af
gårdspladser og fortove anv. en 5%
opløsning af n i en mængde af 6-8 1 pr. 10 m2.
Overbrusning foretages bedst i det tidl.
forår, inden jorden tørrer ud. n er meget
giftigt, både for planter, mennesker og
dyr, det må ikke komme i sar og ikke for
nær hække og træer. Ved
sammenblanding med let oksyderbare stoffer som
svovl, garvesyre, sukker kan n give
kraftige eksplosioner, det skal derfor
behandles med forsigtighed,
’na’triumklori’d, NaCl, stensalt ei.
kogsalt (køkkensalt), saltsyrens natriumsalt.
Krystalliserer i farveløse,
terningformede krystaller indeholdende
knitrings-vand. Smp. 775°. n har stor fysiol. og
tekn. betydning. Udgangsmateriale for
fremst, af de fleste andre
natriumforbindelser. (Se også salt),
’na’triumklorit, NaCIO,, anv. bl. a. i

tekstilblegninger i st. f. hypokloritter.
’natriumlampe, udladningslampe af
spec. konstruktion, hvor natriumdampe
bringes til at lyse. Lyset er
monokromatisk.

’na’triummonofluoraceta’t er et nyere
effektivt rotteudrydningsmiddel, der
imidlertid er yderst giftigt over for alle
højere dyr.
’na’triumnitra’t, NaN03, natronsalpeter
ei. chilesalpeter, salpetersurt natron,
findes i lejer i Chile og Bolivia. Anv. som en
vigtig kunstgødning og tidl. til fremst,
af salpetersyre,
’na’triumnitrit, NaN02, salpetersyrligt
natron, fremst, v. reduktion af
natriumnitrat. Meget anv. til kem. synteser, bl. a.
i farvestofindustrien (spec. diazotering).
’na’triumperbora’t anv. i »selvvirkende«
vaskemidler som iltafgi vende blegemiddel;
spaltningshæmmende tilsætn. formindsker
dets aggressivitet
’na’trium’peroksy’d, Na202, dannes ved
forbrænding af natrium i luften; stærkt
iltningsmiddel; brandfarligt,
’na’triumsilika’t, kiselsurt natron,
kendes m. forsk, sammensætning, f. eks.
Na2SiO,, og fremst, v. sammensmeltning
af sand og soda. Den vandige opløsning
af forsk, n er natronvandglas,
’na’triumsulfa’t, Na2SOt, 10H20,
glaubersalt, svovlsurt natron, findes i forsk,
mineralvande og i havvand. Anv. som
afføringsmiddel. Den virksomme
bestanddel af karlsbadersalt. Anv. i
farveriet og til fremst, af soda, glas og
vandglas, endv. i sulfatcellulose- og
kunstsilke-ind. og (vandfrit) som afvandingsmiddel.
’na’triumsulfi’d, Na2S, fås af
natriumsulfat v. reduktion m. kul. Hydrolyseres
v. opløsning i vand til
natriumhydro-sulfid.

’na’triumsulfit, A!a2S03, 7H20,
svovlsyrligt natron, fremst, af
natriumkarbonat og svovldioksyd. Anv. som
reduk-tionsmiddel.
’natriumsulfoantimona’t [-[-’sulfo-an-ti-],-] {+[-’sulfo-an-
ti-],+} Na,SbSt, 9HtO, ei. Schlippes salt,
lysegule hygroskopiske krystaller, som
let fraspalter svovlbrinte. Anv. v.
vulkanisering af kautsjuk.
’na’trium’tiosulfa’t, Na2S2Os, 5H20,
tio-svovlsurt natron.Virker reducerende. An v.
i farveriet, som »antiklor« til fjernelse af
klor efter blegning og som fiksersalt i
fotografien,
natro’lit (natron + -lit), natriumholdig
rombisk zeolit, forek. bl. a. i grønlandske
nefelinsyenitter; anv. til blødgøring af
hårdt vand.
’natron (arab. natrün), udtryk, som anv.
for forsk, natriumforb., f. eks.
natrium-oksyd, natriumhydroksyd (oftest),
natriumbikarbonat, natrium tiosulfat,
natroncellulose, 1)cellulosemasse udvun-

3178

Nattens dronning.

det af træ v. hj. af natriumhydroksyd.
Anv. til fremst, af papir (s. d.),
nitrocellulose osv. 2) også betegn, f. merceriseret
cellulose til kunstsilkefremst. (Jfr.
cellulose).

natronfeldspat ei. al’bit, NaAISi3Os,
triklin feldspat, endeled af
plagioklas-rækken. Indgår også i pertit.
natronglimmer, d. s. s. paragonit.
natronhydra’t, d. s. s. natriumhydroksyd.
natronkalk fås v. behandling af brændt
kalk med natriumhydroksydopløsning.
Anv. til kuldioksydabsorption.
natronlud, stærk vandig opløsning af

natriumhydroksyd.
natronsalpeter, d. s. s. natriumnitrat,
natronsøer, saltsøer væsentlig
indeholdende soda, salt og natriumsulfat
opløst i vandet. Store n findes i Ægypten,
Nevada, California. I mods. til salt
(NaCl) er soda (Na2C03) relativt
tungtopløseligt i koldt vand, og naturlig soda
kan derfor - blandet med salt - udskilles
om vinteren. Da kunstig soda er meget
billig, lønnes udvinding af naturlig soda
kun, hvor fragtforholdene stærkt
fordyrer den kunstige soda. Dog udvindes
soda fabriksmæssigt ved de mange n i
USAs vestl. stater, hvor der samtidig
fås værdifulde biprodukter, og n i
NØ-Afr. (især Magadisøen, hvis sodaindh.
anslås til 107 mill. t) har før krigen
bragt en sodaeksport på 13 000 t
årligt.

natronvandglas, vandig opløsning af
natriumsilikater. Anv. som bindemiddel,
til flammebeskyttelse af træ, tekstil o. 1.,
som tilsætning til vaske- og
rengøringsmidler, til ægpreservering.
natskyer, lysende, sjældent
forekommende, strukturløse skyer i meget stor
højde, omkr. 80 km; de kan derfor
belyses af Solen om natten, da de er uden
for Jordens skygge; farven sølvhvid ei.
grå. Oprindelse ukendt,
natskygge (So’lanum), slægt af n-fam.
I Danm. findes
bittersød n (S. dulcamara) m.
slyngende stængel,
violette blomster og røde
bær, i fugtig kratskov,
giftig, og sort n (S.
ni-grum) m. hvide blomster,
sorte giftige bær, på
dyrket jord.
natskyggefamilien
(So-la’nace te), tokimbladede
urter, halvbuske, buske ei.
små træer. Blomsterne
oftest i svikler, helkronede
undersædige, femtallige med 2 frugtblade.
Kapsel ei. bær. 1700 arter, hvoraf fl. er
giftige. Lægeplanter (galnebær),
køkkenurter (kartoffel, tomat), nydelsesmiddel
(tobak).

natsommerfugle, fællesbetegn. for en hel
del sommerfuglefam. som spindere,
målere, ugler, der oftest flyver om natten.
Som regel uden stærke farver, vingerne
er i hvile ikke sammenklappede. (111. se
farvetavlen Sommerfugle),
natsværmere, d. s. s. natsommerfugle,
natte (holl. nat våd), søv., fugte, gøre våd
(om dækket).

3179

natte [-’te] (fr: flettet), stoffer vævet i

javabinding,
natteblindhed (hemeralo’pia), den
tilstand, at patienten ser væsentligt
dårligere i tusmørke end normale. Skyldes
ofte nethindens mangelfulde evne til
mørkeadaption p. gr. af
A-vitaminman-gel, men kan også skyldes optiske
forhold i øjet.
nattens dronning (Seleni’cereus (Cereus)
grandi’florus), art af kaktusfam. fra
V-Indien med klatrende, kantet stængel.
Blomsterne er store, gullighvide, stærkt
duftende, folder sig ud om aftenen og er
visne næste dag. (111.)
’Natter, Johann (1705-63), ty. medaillør,
udførte æresniedaille for Robert Walpole
(ca. 1750). N arbejdede for det da. hof.
(Portræt af Frederik 5., Rosenborg),
nattergal (oldn. gala synge) (Lu’scinia
lu’scinia), drosselfugl, brunlig overside,
lysere underside. Reden under trærødder
ei. i tæt plantevækst nær jorden. Alm.

ynglefugl på Øerne og i Østjyll.; trækfugl,
nattesæde, ophold i beværtningslokale

eft. lukketid.
Nattevagten, skyttebillede af
Rembrandt i mus. i Amsterdam. Udført
1642 på bestilling af lederen af et
skyttekompagni af Amsterdams borgergarde.
Navnet N fik billedet i 18. årh. Scenen
foregår dog ved dagslys og navnet er
således misvisende. I 1947 blev billedet
renset og det gl. lærred forstærket ved
overførelse på nyt.
Nattier [na’tje], Jean-Marc (1685-1766),
fr. maler. Har malet portrætter bl. a.
af Marie Leszczynska, Ludvig 15.S datter
(1749, Kunstmus., Kbh.) og Jørgen Skeel
(Fr.borg).

Natt och Dag [-å(k) ’da:g], sv.
adelsslægt, uddød 1616. Til N hørte Svante
Sture (d. 1512) og Engelbrekts
drabsmand Måns Bengtsson,
natugle (Strix a’luco), gråbrunlig, spættet
ugle, reden i
huletræer. Alm.
i Danmark.
Standfugl,
na’tu’r (lat.
natura fødsel,
verdensorden, verden), 1)
karakter, væsen; 2)
det uden
men-nesk. indgriben
opståede
(modsat kultur og
kunst); den
virkelige verden,
natu’ra’l- (lat.),
som ydes in
natura, d. v. s.
i arbejde ei. produkter,
natu’ralia ne’gotii (lat.), sådanne
bestanddele af en aftale, som ikke behøver
udtrykkelig vedtagelse for at gælde,
navnlig spørgsmålet om følgerne af
misligholdelse. Ofte vil de fornødne
supplerende bestemmelser indeholdes i
lovgivningen om aftaler af den pågældende art.
natu’ralia non sunt ’turpia (lat.), det
naturlige er der ingen skam ved,
kynikernes leveregel,
natu’ra’lier (lat.), naturgenstande;
levnedsmidler,
naturalisation, 1) tildeling af
statsborgerret til udlændinge (i Danm. kun
mulig ved lov); 2) optagelse af
udenlandske adelige i landets egen adel (i
Danm. ved kgl. resolution, men
forekommer meget sjældent),
natura’lisme (lat.), 1) filos., opfattelse,
der lægger vægt på naturen som årsag
(oprindelse) ei. forbillede; 2) kunsthist.,
virkelighedsskildrende kunstretning, der

3180

Natugle.

Sort natskygge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1186.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free