- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3181,3182,3183

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nationalstat ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

naturalydelse

navigare

undgår idealisering, men mindre
yderliggående end realisme, der ofte er
agitatorisk betonet og lægger vægt på
skildring af tilværelsens vrangside,
natu’ra’lydelse, ydelse i form af varer

(naturalier), evt. arbejdsydelser.
natu’ra’løkonomi’, samfundsform
baseret på afgrænsede, overv.
selvforsynende enheder (gård, gods) med
varebytte uden anv. af penge,
na’tura na’turans (lat.), den skabende
natur, skolastisk betegn, for Gud. Mods.
natura naturata.
na’tura natu’rata (lat.), den skabte

natur, mods. natura naturans,
na’tura non ’facit ’saltum (lat.),
naturen gør intet spring (men udvikler sig
kontinuerligt).
Nature [’næitj’a], eng. naturvidensk.
ugeblad, omfatter alle grene af
naturvidenskaben og tekn. emner af vidensk.
interesse. Udkommer siden 1869.
natu’rel’ [-ty-] (fr.), naturanlæg, sindelag;

natu’rel [-ty-], frisk (ikke tilberedt),
nature morte [na’ty:r ’mart] (fr: død
natur), maleri med frugt, fisk, vildt o. 1.
som motiv (ty. Stilleben, da. opstilling).
Naturens Verden, da. tidsskrift om
popu-lær-vidensk. emner. Grl. 1917. Udk. 10
gange årl.

naturfag, da. skolefag, omfatter 1) i
grundskolen: naturhist. og geogr; 2) i
det sprogl. gymnasium: fysik, kemi,
geogr., fysiol. og biol.
naturfilosofi, læren om naturen som
helhed og de naturvidenskabelige
grundbegreber: stof, kraft, rum osv.
naturfredning, beskyttelse af vilde dyr og
planter mod udryddelse og af
landområder mod udslettelse af deres opr.
karakter. n gennemførtes 1. gang i stor stil ved
amer. lov af 1872 om fredning af
Yellowstone Park; 1906 gennemførtes i Frankrig
den 1. lov om alm. n. I Danm. oprettedes
1906 Udvalget f. Naturfredning, 1911
stiftedes Foreningen for Naturfredning
(fra 1925 Landsforeningen Danmarks
Naturfredningsforening).

Den første da. lov om n er af 1917,
den nuv. (1949) af 1937. Loven tilsigter
ud fra æstetiske, naturvidensk.,
under-visn.mæss. og hist. motiver at frede
landområder, geolog, dannelser, planter og
dyr og fortidsmindesmærker samt, af
hensyn til befolkn.s friluftsliv, at sikre
almenhedens adgang til naturen, dog
med visse hensyn til ejendomsbesiddere
m. fl. I en rk. tilf. hjemles umiddelbart
fredning m. v.: således fredning af alle
jordfaste fortidsminder, fri adgang for
almenheden til at færdes langs alle ikke
græsbevoksede strandbredder (m. enk.
undt.) samt i skove, forbud mod
friluftsreklamer i naturen og mod at opføre
bygninger uden for visse »byggelinier«
langs strandbredder og skove. I andre
tilf. bestemmer loven, at konkrete
fredninger kan iværksættes af
fredningsmyndighederne ved servitutpålæggelse på
grunde; evt. anv. ekspropriation. Ang.
fredningsmyndigh., jfr. fredningsnævn.

Af kendte da. fredninger kan nævnes
RåbjærgMile, Rebild bakker, Hjerl hede,
Knuthenborg park og Kbh.s-egnens
grønne områder. Som eks. på en n af
overv. vidensk. grunde kan nævnes
klitområdet Skallingen i Ribe amt.

1936 udskiltes fredning af pattedyr og
fugle i en særlig lov, reservatloven, der
bl. a. hjemlede oprettelse af
vildtreservater (eks: Hansted-reservatet)og vidensk.
reservater (eks: Tipperne).
Naturfredningsdagen, velgorenhedsdag,
der, siden 1944, årl. afholdes medio nov.
til fordel for Danmarks
Naturfredningsforenings arbejde.
Naturfredningsrådet, oprettet ved
naturfredningsloven 1917, har 7 medl.,
udpeget af undervisn.-, landbrugs- og
statsministeren. N er statens sagkyndige
i naturfredningssager og skal godkende
alle fredninger m. vidensk. begrundelse.
Administrerer de vidensk. reservater,
naturgas ei .jordgas, overvejende af metan
bestående gas, der strømmer op af jorden,
især i petroleums-egne. Anv. især i
N-Amer. 1 Danm. forek. og anv. n i
Vendsyssel. (Jfr. jordgas).

3I8I

naturhistorie (lat. hi’storia natu’ralis
naturkundskab), i videste bet. læren om
naturen og omfatter da botanik, zoologi,
geologi, mineralogi, palæontologi, kemi
og fysik; anv. nu oftest om zool. og bot.
ei. om zool. alene.
Naturhistorisk Forening, Dansk,
stiftet 1833, zool. faglig forening;
udgiver det vidensk. tidsskrift:
Videnskabelige Meddelelser, samt håndbogsværket
Danmarks Fauna,
naturhorn, mus., ældste type valdhorn,
naturlige børn, ældre betegn, for børn

uden for ægteskab,
naturlig logaritme, logaritme med
grundtallet e (tilnærmelsesvis 2,71828).
naturligt system, betegn, for inddeling
af planteriget efter slægtslighed, mods.
Linnés system,
naturlig udvælgelse, eng. natural
selection, Darwins betegn, for de bedst
egnedes overleven i kampen for
tilværelsen.

naturlove, de almengyldige love, der
bestemmer naturfænomenernes forløb, f.
eks. Newtons bevægelseslove, Maxwells
elektromagnetiske love og kvantelovene
for atomer,
naturlægemetoden søger at helbrede
sygdomme udelukkende ved såk.
»naturlige lægemidler« som bade og diætetiske
kure. Bekendte naturlæger: Priessnitz og
Kneipp.

naturlære, ældre betegn, for fysik.
Natur och Kultur, sv. forlag, grl. 1922.
Speciale: populærvidensk. faglitt. Udgav
før og under 2. Verdenskrig en del polit,
litt. med antitotalitær tendens,
naturpark, naturskønt område nær
storby som bevares til bybefolkn.s
rekreation, og hvis karakter bibeholdes og
udvikles ved pass. pleje. Eks: Utterslev
Mose, Kbh., Furesøparken, Holte,
naturrace (husdyr), race, der ikke er
ændret ved menneskers indgriben
(tæmmet vildform),
naturreligion, en tidl. anv. betegn, for
de antikke kulturers rel., hvori
fænomener som ild, vand, luft og jord anskues
som elementer, der får plads i kulten,
ligesom også træer, vandløb, sten, dyr,
himmelfænomenerne, og hvad der ellers
lever i naturen, gnm. kulten drages ind
i nær tilknytning til menneskene og
endog kan blive basis for
samfundsdannelsen (totemisme),
naturret, en retsorden, som menes at
være gyldig til alle tider, idet den følger
af selve den mennesk. natur; tanken
stammer fra oldtiden, men fik sin egl.
udformning i 17. og 18. årh. (Grotius,
Pufendorf). n fik stor bet. for udvikl,
af retsordenen i dette tidsrum, idet den
viste vej for retsreformer. Omkr. 1800
havde n-skolen udspillet sin rolle,
natursten, byggetekn., de i naturen
forekommende stenarter (granit, sandsten,
skifer m. m.), mods. de kunstigt
frembragte (tegl, kalksandsten, beton),
naturtoner, de toner, som kan
frembringes på et blæseinstrument uden hjælp af
ventiler ei. andet. Disse er igen
overtonerne til instrumentets grundtone,
naturvidenskab, fællesbetegn. for
videnskaberne om den ydre natur: fysik, kemi,
biologi osv.
natviol, d. s. s. aftenstjerne,
nau- (gr. naüs skib), skibs-, sø-,
nau’arch (gr. ’naüarchos skibsfører),
år-• ligt valgt admiral i det gl. Sparta.
’Nauen, ty by i Brandenburg; 12 000 indb.

(1939). Stor radiostation.
’Nauheim (Bad N), tv. by, 25 km N for
Frankfurt a. M; 9000 indb. (1939). Varme
kulsyreholdige saltkilder.
’Naukratis, oldtidsby i det vest!.
Nil-delta, anlagt ca. 650 f. Kr. af kolonister
fra Milet på tilskyndelse af Psametik 1.;
indtil grundlæggelsen af Alexandria var
N Ægypt.s betydeligste importhavn.
’Naumann, Johann Gottlieb (1741-1801),
ty. komponist. 1785 kaldet til Kbh. for
at organisere Det Kgl. Kapel og skrive
den første opera med da. tekst. Orfeus
og Eurydike (1786). Komp. foruden andre
operaer også oratorier.
’Naumburg, ty. by v. Saale i
Sachsen-Anhalt; 37 000 indb. (1939). Alsidig in-

3182

dustri. Domkirke fra 12.-14. årh. med
berømte skulpturer,
’nau’plie, krebsdyrenes første
larvestadium, som regel fritsvømmende, næsten
mikroskopisk, 3 par lemmer.
’Nauplion, urigtig stavemåde for Nav-

plion, Grækenland.
Nau’r, Albert (f. 1889), da. maler, medl. af
»Grønningen« fra 1916; portrætter,
landskaber og opstillinger m. blomster.
Nauru [na’u:ru:, ’na:uru:], koralø i
Stillehavet V f. Gilbert Øerne; 25 km2; 2800
indb. (1947), deraf 206 eur. og 1158
kinesere. Eksporterede 1940 808 400 t
fosfat til Austr. og New Zealand. 1888 ty.
koloni, 1920 mandat under Engl., Austr.
og New Zealand, fortsat 1947 som
formyn-derskabsområde under FN. Besat af
Japan. 25. 8. 1942-13. 9. 1945.
’nausea (af gr. naüs skib), søsyge; kvalme.
Nau’sikaa [ka-a] (gr. Nausi’kaa), gr.
sagnagtig kongedatter på faiakernes 0.
Hendes modtagelse af den skibbrudne
Odysseus er skildret i »Odysseen«,
nau’ti’ler (gr. nautilos sømand)
(’Nauti-lus), firgællede blæksprutter, m. stor,
indrullet, kamret kalkskal; dyret sidder
i det yderste kammer, mangler tragt og
egl. fangarme. Et par arter i det Ind. og
Stille Hav. Beslægtede med de uddøde
ammonitter.
Nauti’sa’n, klorbutoi-koffein, middel mod

søsyge og kvalme,
’nau’tisk (gr. naüs skib), vedr.
navigation og søvæsen i alm.
nautisk almanak, søv., håndbog med
tabeller og andre hjælpemidler til
beregning af astron. observationer,
nautisk mil, kvart- ei. sømil, 1852 m.
nauto’fo’n (gr. naüs skib + -fon), søv.,
elektr. membransender til tågesignal i
stedet for luftsirene (fyr og fyrskibe).’
nav, den inderste del af et hjul, hvori

egerne sidder,
navaho [’nävaho:], nordamer, indianer-

Navaho. Sandmaleri anv. v.
helbredelses-ceremonier for patienter, der er blevet
ramt af chok som følge af lynnedslag.

stamme med athabaskesprog, i staten
Arizona; dygtige vævere og sølvsmede.
Nava’rino, ital. navn på byen Pylos i
Grækenland. Ved N besejredes 1827 den
tyrkiske flåde af en brit.-fr.-russ.
Navarra [-’J3ur:a], 1) provins i N-Spanien;
10 506 km2; 2 379 000 delvis baskiske
indb. (1945). Hovedstad: Pamplona; 2)
(fr. Navarre), sp. kongerige 905-1589,
opstået af Den Spanske Mark. Gik ved
giftermål fra den ene slægt til den anden,
bl. a. 1234 til greven af Champagne,
1285 til Filip 4., der var gift med
Johanne af N, 1349 til Ludvig lO.s
dattersøn Karl den Onde (1349-87); 1512 fik
Spanien Syd-N. Nord-N kom 1589
med Henrik 4. til Frankrig,
naver, 1) [’nauar], stort bor med lang
rendeformet spånrille; 2) [’na’var], fork.
f. skandinaver, betegn, f. i udlandet
omrejsende håndværkssvende fra
Skandinavien.

’Na’vers Forlag, Rasmus, grl. 1931 af
R. Naver (f. 1894). Udg. specielt
kunstbøger og kunstnerisk udstyrede bøger,
men også alm. skønlitteratur,
navi- (lat. navis skib), skibs-, sø-,
navicert [’næivisa:t] (eng. navigation +
cerrificate), tilladelse fra eng.
kontrabandekontrol, der giver skibsladning fri
passage til neutral havn.
navi’gare ne’cesse est, ’vivere non
est ne’cesse (lat: at sejle er nødvendigt,

3183

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free