- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3190,3191,3192

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nederlandsk musik ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

nederlandsk musik

nefritis

Utrechtog Roermond. I Renæssancen
dominerer den borgerlige bygningskunst.
Nederl. arkitekter indkaldes til Preussen
og Danm.Cornelis Floris bygger rådhuset i
Antwerpen, Lieven de Key rådhuset i
Leiden og kødhallen i Haarlem. Barokken
indlededes af maleren Rubens som
arkitekt og fores videre af bl. a. Henrik de
Keyser (1565-1621), Pieter Post (1608-69) og
Jacob van Campen (1595-1657)
(rådhuset i Amsterdam). Kirkerne i Holl.
byggedes i en nøgtern klassicistisk stil, i det
katolske Flandern i fr.-ital. barokstil.
-I 20. årh.s arkit. udvikling har nederl.
kunstnere (Henry van de Velde (f. 1863),
Pieter Kramer (f. 1881), Hendrik Petrus
Berlage (1856-1934), J. P. Oud (f. 1890))
spillet en afgørende rolle,
nederlandsk musik. I tidsrummet
1400-1600 var Nederlandene den førende
musiknation med de såkaldte nederl. skoler.
Den mus. indsats af disse består i en
udvikling af den polyfone vokalstil, hvor
imitationsprincippet blev tilslebet, og
hvor den kunstneriske anv. af det mus.
stof viser stedse stigende overlegenhed.
Hovedmændene i de tre nederl. skoler er
1) Gilles Binchois (1400-60) og
Guil-laume Dufay (ca. 1400-74), 2)
Okeg-hem, Jacob Obrecht (1439-1505) og A.
Busnois (d. 1492) og 3) Josquin des Prés.
- Internat, ry havde orgelmesteren Jan
Pieters Sweelinck (1562-1621), der har
haft indflydelse på de eng. virginalister
og på de nordty. orgelkomp. I 19. årh.
får Hollands musik med Johannes
Ver-hulst (1816-91) sit eget ansigt. Samtidig
med ham er Richard Hol (1825-1904)
og Willem Nicolai (1829-96). Under
Wagners indflydelse var Bernhard Zweers
(1854-1924). Alphons Diepenbrock (1862
-1921) frigjorde sig fra denne indflydelse.
Bl. de større navne er også Johan
Wage-naar (1862-1941), den stærkt nat.
Corne-lis Dopper (1870-1939) og
folkevisesamleren Julius Röntgen (1855-1934).
Førende i den nyere nat. retning er Willem
Pijper (f. 1894), Sem Dresden (f. 1881)
og Emile Enthoven (f. 1903). Det holl.
musikliv er præget af adsk. fortrinlige
koncertinstitutioner bl. a.
Concertge-bouw i Amsterdam. - Belgiens musik i 19.
årh. var præget af to retninger: den
flamske med navne som P. Benoit, Jan
Blockx (1851-1912) og E. Tinel, og en
vallonsk med César Franck som
midtpunkt.

Nederrhinske Plateau [-’to], hyppigt
anv. betegn, for de Rhinske Skiferbjerge.
’Nedersachsen [-saksan], ty.
’Niedersach-sen, 1) ty. landskab omfattende
Hannover, Oldenburg, Braunschweig, Lippe og
Bremen; 2) da. navn på det 1946
oprettede ty. land Niedersachsen.
nedersachsiske kreds, en af de 10
kredse, det ty. rige fra 1495 inddeltes i,
omfattede landene ml. Weser og Elben,
Holsten og Mecklenburg,
nedertysk, der tales i størstedelen af
N-Tyskl., adskiller sig især fra højtysk ved
ikke at være underkastet den højty.
lydforskydning. n består af to
hoveddialekter: nederfrankisk (ved nedre Rhin) og
nedersachsisk. n kendes fra 9. årh. og
kaldes indtil ca. 1100 oldsaksisk.
Middel-nederty. omfatter n fra ca. 1100-1500 og
dækkeret betydeligt landområde (udbredt
bl. a. ved hanseaterne). I løbet af 16.
årh. fortrænges mnty. skriftsprog af
højty., og først i beg. af 19. årh. forsøgte
man at genoplive n som litt.sprog (Klaus
Groth, Fritz Reuter),
nedfaldsfisk, fisk, der efter legen i
ferskvand på ny vandrer ud i havet,
nedfart, Kristi, Jesu nedstigning til
dødsriget i tiden ml. korsfæstelsen og
opstandelsen (1. Peter 3,19 og 4,6).
nedgangsbrønde, ved kloakanlæg,
anbringes for at mandskabet skal kunne
tilse og rense ledningerne.
Nedic [’næditj], Milan (1882-1946),
jugoslav. general. Krigsmin. 1938—41,
dannede aug. 1941 efter Jugoslaviens
sammenbrud tyskvenlig regering i det
beskårne Serbien, hvor N som »statschef«
forbød al partipolitik. N-s reg. opløstes
okt. 1944 efter ty. rømning af Beograd.
Fanget maj 1945, selvmord.

nedisning, landområdes dækning af
indlandsis p. gr. af klimaforværring.
Nedjd,eng../Ve/W, arab.Nadjd[nad3d],del af
Saudi Arabien i det centrale Arabien; ca.
1 mill. km2; ca. 2 mill. indb. Emiratet N
var tyrk. fra 18. årh. til 1913. Under
wa-habitterne modstand mod tyrkerne. I
1925 afsluttede N-s hersker, Ibn Sa’üd,
erobringen af Hedjaz. Kongerige 1927.
Fra 1932 del af Saudi-Arabien.
nedkroge, bøje planter ned til jorden v.
hj. af kroge. Anv. i forb. med
jordhypning ved aflægning. Desuden nedkroges
tæppebedsplanter undertiden for at
jorden kan blive dækket med et smukt
plante tæppe,
nedkuling af kartofler og køkkenurter
anv. ved vinteropbevaring. Der udgraves
en jordkule af et spadestiks dybde, hvori
planteprodukterne stables og dækkes med
halm og jord.
nedløbsbrønd, d. s. s. rørbrønd.
Nedre Rhin, holl. Neder Rijn [-[’ne:dar-’ræjn],-] {+[’ne:dar-
’ræjn],+} navn på en af Rhinens arme i
Holl. V og SØ f. Arnhem.
Nedreungarske Slette, ung. Alföld
[’alföld] (Nagy Magyar Alföld),
lavlands-slette omkr. Tisza, dækket af frugtbare
løssaflejringer.
Nedreøstrig, da. navn på
Niederöster-reich.

nedrustning, nedsættelse af et lands
forsvarsberedskab, d. s. s.
rustningsbegræns-ning.

nedstamningslære ei. descendensteori,
teori, der går ud på, at de nulevende
dyre-og plantearter nedstammer fra tidl. tiders
dyre- og plantearter; d. s. s.
udviklingslæren.

nedstryger ei. buefil, håndsav til metal o.
1., bestående af en fjedrende stålbøjle m.
håndtag, hvori det udskiftelige savblad
fastspændes,
nedstyrtningsskakt, d. s. s. affaldsskakt,
nedtrykningsvægt pr. inch, søv., det
antal t der skal lastes for at trykke
skibet I inch (eng. tomme) ved en given
amning på ret køl og lige trim.
Needles, The [öa ’ni:dlz] (eng: nålene),
en gruppe små kridtklipper i Eng. Kanal
ved vestl. ende af øen Wight.
Neer [ne:r], Aert (Aernout) vander (ca. 1603
-77), holl. maler. Virksom i Amsterdam.
Hans stemningsfulde måneskins-, ilde-

Aert van der Neer: Mdneskinslandskab.
(Nasjonalgalleriet, Oslo).

brands-, og vinterbilleder blev lidet
påskønnet af samtiden, og han måtte ernære
sig som værtshusholder. Fyldigt repr. på
Kunstmus. og Nivågård. Hans søn Eglon
Hendrik van der N (1634-1703) var
hof-maler i Düsseldorf. Har malet
genrebilleder med motiver fra fornemme holl.
hjem; repr. på kunstmus., Kbh.

Neergaard, Carl (1869-1946), da.
arkæolog, inspektør v. Nationalmus.
1897-1932, fra 1921 leder af oldtidsafd. Har
ledet omfattende udgravninger (jy.
ler-kargrave). Særlig studier inden for
jernalderen: Jyske Gravpladser (1894),
Sønderjyllands Jernalder (1916), samt
bibliofile afhandlinger.

Neergaard, Ebbe (f. 1901), da. forfatter.
Foruden bøger om Gustav Wied og Kaj
Munk bl. a. skrevet Hvorfor er Filmen
sådan? (1931) og Teater i Tusind År (1939).
Medarb. ved »Information«. Direktør for
Statens Filmcentral 1946.

Neergaard, Niels (1854-1936), da.
politiker, historiker. Præstesøn, magister i
hist., cand. polit.; liberal skribent, grl.
1884 »Tilskueren«, medvirkende i
Studentersamfundets oplysningsarbejde. 1887

N. Neergaard. Juan Negrln.

-90 folketingsm. (Venstre), atter
1892-1932 (fra 1898 valgt i Æbeltoft). Knyttet
til Bojsen, bidrog til sociallovgivningen
1891-92 og forliget 1894, efter Bojsens
fratræden 1901 leder for moderate
Venstregruppe. Juli 1908 finansmin. Sept. s.
å. konseilspræsident efter Albertiaffæren,
afgik 1909 under konflikt med I. C.
Christensen efter forgæves forsøg på stærk
militærordning. 1909, 1910-13 finansmin.,
øgede indir. skatter på luksusvarer,
arbejdede for demokratisk
landstingsord-ning. Stats- og finansmin. 1920-24, slået
under konflikt m. Konserv. om
handels-og valutapolitik; finansmin. under
Mad-sen-Mygdal 1926-29. - Udg. 1892-1916
Under Junigrundloven, grundlæggende
skildring af Danm.s hist. 1848-66;
erindr, (til 1894). (Portræt).
Neerwinden [ne:r’vinda] (fr. [nær’væ:d],
belg. landsby 40 km VNV f. Liége; ca. 900
indb. Ved N sejrede franskmændene 1693
(under Luxembourg) over Vilh. 3. og 1793
(under Dumouriez) over østrigerne.
NEF, fork. f. New isducationel Fellowship.
nefe’li’n (gr. nefélésky), NaAlSiO,,
heksagonalt gråligt ei. rødligt mineral m.
fedtglans og hårdhed 6. Vigtig bestanddel af
natronrige eruptiver (n-syenit o. a.).
nefeli’nit, feldspatfri basisk dagbjergart
bestående af pyroxen og nefelin, event,
tillige olivin (olivin-n).
nefe’li’nsyenit, oftest storkornet, lys
dybbjergart, hvis hovedbestanddele er
alkalifeldspat og nefelin, endvidere
alkalirige pyroxener og amfiboler.
Forekommer i små massiver (Oslo, Sydgrønland,
Mjask i Ural o. a. st.).
Nefer’tete ei. Nefertiti, ægypt. dronning
ca. 1375-50 f. Kr., hustru (og søster?) til
Amenhotep 4.; om N har taget del i
kirkekampen er uvist. Efter Amenhotep 4.s
død søgte N forgæves forståelse med
hittitterne for at redde det vaklende
kongehus. (Hl.),
nefo- (gr. néfos sky), sky-,
nefo’sko’p (nefo- + -skop), apparat til
måling af skyernes drift,
nefral’gi’ (nefro- + -algi), smerter i nyren,
ne’frit (gr. nefrös nyre (amulet mod
nyresygdomme)), hvid til grøn, tæt og sejg
masse af strålsten, hårdhed ca. 6. Anv.
til forhistoriske våben (»øksesten«) og til
udskårne kunstgenstande (jade). México,
Peru, Østasien,
ne’fritis (nefro- + -/fir), nyrebetændelse.

Nefertete. (Sandsten).

3190

3I9I

3192

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free