Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nederlandsk musik ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nefro
Nehemias
’nefr(o)-, (gr. nefrös nyre), nyre-,
ne’frose (nefro- + -ose), nyresygdom med
stærk æggehvideudskillelse og tendens til
vattersot. Muligvis degenerativ lidelse af
nyrekanalernes epithel. -Kan forårsages
af forgiftninger, f. eks. kviksølv,
infektioner ei. være af ukendt oprindelse.
Ne’füd, ørken i N- og Ml.-Arabien.
Beliggende i 700-1000 m højde; flyvesand,
neg, et knippe afmejet korn.
negation (lat.), nægtelse,
’negati’v (lat. negare nægte), 1) nægtende;
mindre end nul; som skal fradrages; 2)
fot., billede, der gengiver originalens lyse
partier mørke og omvendt,
negativ dom, udsagn, der benægter
noget.
negati’visme (lat. negare sige nej),
tilbøjelighed til at handle kontrært, netop
modsat det, der ønskes. Symptom ved
sindssygdom, særligt ved
ungdomssløvsind.
negativ kontraktsinteresse, jur.,
betegn. for en erstatning, der stiller en
person lige så godt, som hvis han ikke havde
indgået den påg. kontrakt. Omfatter f.
eks. godtgørelse for udgifter, han har
afholdt i anl. af kontrakten,
negativlak, harpiksopløsning, der anv.
til beskyttelse af fot. negativer,
negativpapir, bromsølvpapir t.
fremstilling af fot. negativer. Anv. især af
kanonfotografer.
negativproces, fot., den kem. behandling
(fremkaldelse, fiksering og evt.
forstærkning), der af det latente billede på den
belyste emulsion udløser det negative
billede, der gengiver lyse toner som mørke
og omvendt,
negativ strandforskydning, geol., da.
betegn, for regression,
negativtryk, tryk hvor skrift ei. tegning
fremtræder lys på en mørkere baggrund,
negativt tal, tal mindre end nul. At et tal
er negativt, angives ved at sætte
minustegnet (—) foran talbetegnelsen,
’negenøje (holl. negen ni), d. s. s. lampret.
Dens sidepletter opfattedes fejlagtigt
som øjne, deraf navnet,
neger (sp., af lat. niger sort), mennesker,
der tilhører den negride racegruppe,
ne’ge’re (lat.), nægte, bestride; ophæve,
negerhirse (Penni’setum typho’ideum),
1-2 m høj græsart med 10-20 cm 1.
blomsterstand, vigtig næringsplante i
Centralafrika.
negermusik. Den opr. afr. n er
pentato-nisk, stærkt rytmisk betonet og præget
af en udstrakt anv. af synkoper.
Karakteristisk er en højt udviklet
improvisations-kunst. Ved mødet med den hvide musik
opstod i USA negro spirituals.
Improvisa-tionskunsten, sansen for rytme og
synkoper genfindes i ragtime og jazz. Evnen til
at udtrykke sig mus. og naturlige anlæg
for sang har hos negrene affødt en stor
sanglitt. Navnlig fra slaveriperioden er
sangene præget af melankoli og længsel,
negerskulptur, skulpturarbejder udført
af afr. negerstammer i træ, bronze ei.
elfenben, undertiden også i ler ei. sten.
Oftest har de rituel og magisk bet., dette
gælder navnlig fetich- og forfædrefigurer
samt masker til brug ved fester og
ceremonier. Også brugsgenstande smykkes
ofte med skulptur. - De mest fremragende
træskærere i Afr. er bakuba og baluba i
Congo, yoruba i Dahomey, bambara i
V-Afr., batshioko i Congo-Angola.
Beninfolket i Nigeria fremstillede i 16.-17. årh.
bronzerelieffer og -statuer samt
elfen-bensudskæringer; deres kunst er
beslægtet med yorubaernes, hvis udmærkede
hoveder i ler menes at gå tilbage til 15.
årh. (Hertil tavle),
negerspørgsmålet i USA. Fra 1619
begyndte amer. plantageejere at indføre
negerslaver fra Afr., da indianerbefolkn.
ikke egnede sig til landbrugsarbejdet.
1 flg. århundreder fortsattes
transporterne; slaverne var ikke retsløse, men i
praksis hjælpeløst undergivet deres
herrer. Først under borgerkrigen 1861-65
ophævedes slaveriet, med stærk økon.
nedgang i Sydstaterne som følge. De
frigjorte negre fik stemmeret, men havde
hyppigt hverken oplysning ei. mod til
at bruge den, og i Sydstaterne hindrede
de hvide systematisk negrene i at få
indflydelse (terror gnm. lynchning;
Ku-Klux-Klan m. m.). En virkelig ligestilling
ml. de to racer kom ikke, og unionens
lovvedtagelser har ikke hindret et i
dagliglivet skarpt optrukket skel ml. hvid
og »kulørt« (coloured people) (særlige
negerkvarterer også i Nordstaterne).
1940 var 12,9 mill. af USAs 132 mill.
indb. negre; en del er flyttet fra
land-brugsarbejde til byerne og er sydfra
vandret mod N og V. Negrene lønnes
ringere end hvide, også fordi de
gennemgående er ringere uddannet, beskæftiges
ved groft arbejde og som tyende; de fleste
bor endnu i Sydstaterne, men under
halvdelen af USAs negre er nu
beskæftiget i landbrug. 2. Verdenskrigs behov
for arbejdskraft har i mange tilfælde ført
til højere løn og dannelse af en talrigere
negermiddelstand, ligesom negrene som
soldater i det hele opnåede mindre
racediskrimination; men særlig de fattige
hvide i Syden understreger
racemodsætningen skarpt, og lynchning forekommer
stadig; febr. 1948 nedlagde
sydstatrepræsentanter i kongressen skarp protest mod
reg.forslag om love mod lynchning,
valgtryk, raceforskelle.
Negev [’nægæf] (hebr: Syden),
ørkenområdet i S-Palæstina; udgør ca. 40% af
Vestjordanlandet. I N er fundet soda,
kobber- og jernmalm. Ved Det Røde Hav
ligger den jødiske by Eliat. N blev siden
okt. 1946 gjort til genstand for intensiv
jød. kolonisation, muliggjort ved
springkilder, som blev fundet ved boringer. I
henhold til Bernadottes delingsplan for
Palæstina skulle N tilfalde araberne,
men under de israel.-ægyptiske kampe
1948 lykkedes det kun ægypterne at
besætte Gaza ved kysten,
negl, 1 )zool., affladet klo. Findes hos aber
og enkelte andre pattedyr; 2) anat.
(unguis), hornplade, der ligger på
hånd-rygsiden af det yderste fingerled. n-s
rod er skjult under n-volden, medens
selve n hviler på n-lejet; 3) bot., den
nedre, smalle del af et kronblad,
negl, nedgroet (’unguis incar’natus)
findes oftest på stortåen, hvor neglen
på udsiden gror ind i kødet, så
neglefolden ligger som en øm vold over neglen.
Årsagen er ofte forkert klipning af neglen.
Kan behandles operativt,
neglesygdomme. Vigtigst er medfødte
misdannelser og betændelser fremkaldt
af bakterier og svampe. Hvide pletter og
tværstriber kan skyldes lokal
beskadigelse af neglens vækstzone ei.
væksthem-ning, forårsaget af en febersygdom ei.
lign. n er altid ret langvarige, idet
nydannelse af en negl varer 100-130 dage.
negligé [negli’Je] (fr. negligé forsømt),
natdragt, morgendragt; ufuldstændig
påklædning,
negligence clause [’næglid39ns ’klå:z]
(eng: forsømmelighedsklausul),
bestemmelse i fragtkontrakt ei. konnossement,
hvorved rederen fralægger sig ansvar for
forsømmelse fra skibsførers og
mandskabs side.
negligere [-’Je’ra] (fr., af lat. neglegere),
forsømme; undlade at tage hensyn til.
negotiabel [-’Ja’bsl] (lat. negotium
handel), jur., omsættelig, egnet til at
forhandles. En skriftlig fordring siges at
være n, når erhververen af den ikke kan
mødes med indsigelser fra det
retsforhold, der ligger til grund, f. eks. om at
leverede varer var mangelfulde, og når
ældre rettigheder m. h. t. fordringen
fortabes i forhold til ham;
negotiabili-teten (omsætteligheden) er stærkest ved
ihændehaverpapirer,
ne’gotia in fa’vorem ter’tii (lat.),
retshandler til fordel for trediemand.
negoti’e’re (lat. negotium handel),
underhandle, mægle; handle, omsætte; optage
lån, bringe lån i stand,
negoti’orum ’gestio (lat.), uanmodet
forretningsførelse,
ne’gotium ’claudicans (lat.), haltende
retsforhold. Retsforhold, hvori den ene
af parterne har adgang til at springe fra,
uden at den anden har en tilsv. ret.
ne’gotium ’mixtum cum donati’one
(lat.), en disposition, der til dels er en gave.
’Negri, Ada (1870-1945), ital.
forfatterinde. Begyndte med den socialistiske
digtsamling Fatalitä (1893-96), som med
et slag gjorde hende berømt. Senere
afklaredes hendes digtning i
almenmenneskelig retning. Kendteste romaner: Stella
Mattutina (1921) og Di giorno in giorno
(1933).
’Negri, Pola (f. 1897), po.-amer.
filmskuespillerinde. Deb. i Warszawa 1912,
filmede hos Ufa under Lubitsch, bl. a.
»Madame Dubarry« (1918), »Sumurun«
(1919) og »Flamme« (1922). 1923 til
Hollywood, hvor hun befæstede sit ry
med bl. a. »Hotel Imperial« (1926).
Talefilmen slog hende ud.
ne’gri’de race, den, er karakteriseret ved
mørk hudfarve og sort, kruset uldhår.
Den er udbredt over to store adskilte
områder, nemlig Afr. i V og Melanesien
i 0. Draviderne i Indien danner muligvis
et bindeled ml. disse to
befolkningsgrupper. Bl. de afr, negre skelnes ml.
gammel-negrider med mindre udtalte negride
træk og de stærkt udspecialiserede
ung-negrider. Den gammelnegride race er
kendetegnet ved plump legemsbygning,
fremspringende mundparti, bred, flad
næse og vigende hage. Den er sikkert opr.
kommet fra Asien, har bredt sig over
størstedelen af Afr. og er så senere af de
mere livskraftige ungnegrider fortrængt
til de store urskove i Congobækkenet.
Til den gl.-negride race hører endv.
pygmæerne, og de sydafr. dværgfolk,
buskmænd og hottentotter, er i hvert fald
stærkt beslægtede med denne race.
Ung-negriderne viser, til forskel fra
gammel-negriderne, en stærk udspecialisering af
de træk, som alm. anses for typiske for
negre. Det er høje, kraftige folk med
lange lemmer, håret er mørkt og stærkt
kruset, behåringen temmelig sparsom.
Hovedet er langskallet, næsen bred og
plump og mundpartiet fremspringende
med store læber. Denne type lever i
egnene ml. Sahara og de tropiske
regnskove og i Sudan. I Østafrika findes talr.
blandingsformer med indvandrede
ha-mitter og andre europide folk: ætiopere,
abessiniere, galla, somali, masai,
wahi-maer, watussi m. fl. Også bl. de negre,
der bebor De Melanesiske Øer,
Bismarcks-øerne, Ny Hebriderne og Ny Caledonien,
findes to hovedtyper, en opr.
gl.-melane-sisk type og en udspecialiseret
ung-mela-nesisk. (111. se tavle Menneskeracer).
Ne’grin, Juan (f. 1885), sp. politiker.
Medicinsk prof.; finansmin. under
Cabal-lero 1936-37, 1937-39 førstemin., søgte
at gennemføre kampen mod Franco
trods skarp modsætn. t. kommunister og
anarkister; ville fortsætte efter
Barcelonas fald, styrtedes af Miaja, flygtede
marts 1939 t. Frankr., juni 1940 til Engl.,
siden i USA, fortsatte off. som førstemin.
f. eksilreg. til dannelse af min. Giral 1945.
(Portræt sp. 3192).
Negri Sembilan (eng. [’nægri [-sæm’bi:-lan],-] {+sæm’bi:-
lan],+} ståt i Malaja; 6680 km2; 296 000
indb. (1941).
ne’grito (sp: lille neger), dværgagtigt,
kortskallet folk tilhørende den negride
racegruppe, i afsides egne af
Filipinerne. I udvidet forstand også betegn,
for lign. folk på Andamanerne og
Malacca, rester af urbefolkning med
udbredelse over størstedelen af Indonesien.
negrogra’fi’ (ital. negro sort + -grafi),
fot., kopieringsmetode af
kromatmetode-typen.
negro’i’d (sp. negro sort + -id),
negeragtig, negerlignende.
Negros [’nægros], ø bl. Filipinerne; 12 533
km2; 1,5 mill. indb. (1946). Stor sukkeravl.
negro spirituals [’ni:gro: ’spiritlualz],
de amer. negres rel. sange. Kendes
tilbage til 1871 i denne form, hvor primitiv
- opr. afr. - rytmik forenes med eur.
harmonik og melodik.
Negus Negesti [ne:gu:s ne:gu:sti] ei. N.
Nagast [nagarst] (abess: kongernes
konge), den abess. kejsers titel.
Nehe’mi’as, jøde som var mundskænk
hos perserkongen Artaxerxes 1.,
udnævntes til statholder i Jerusalem 445 f. Kr.
og genopbyggede murene. Om hans værk
fortælles i N-s Bog.
3193
3194
3195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
