- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3199,3200,3201

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nelson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nelson

neptunsbælte

Nelson [nælsn], Donald Marr (f. 1888),
USA-forretningsmand, politiker. Jan.
1942-sept. 1944 leder af USAs
krigspro-duktions-depart.; derpå Roosevelts
per-sonl. udsending og medl. af reg., 1944
leder f. økon. dipl. sendelse til Kina;
afgik maj 1945.

Nelson [nælsn], Horatio, Viscount, Duke of
Bronté (1758-1805), brit. admiral.
Ødelagde 1798 Napoleons flåde v. Abukir.
Ledede som viceadm. under Hyde Parker
angrebet på den da. flåde 2. 4. 1801.
Faldt i slaget v. Trafalgar 21. 10. 1805,
der sikrede Engl.s herredømme på havet.
(Portræt).

’Nelson [-zan], Leonard (1882-1927), ty.
filosof. Fører for ny-friesiske skole.
Hævdede eksistensen af en umiddelbar
fornufterkendelse som grundlag for
videnskab, moral og ret.

Nelson River [’nælsn ’rivar], canadisk,
usejlbar flod, der strømmer fra
Winnipeg-søen til Hudson Bugt. Længde 650 km,
med kildefloden Saskatchewan River
2569 km.

nema’toder (gr. néma tråd), d. s. s.
rundorme.

Némcovå [’njæmtsava:], Bozena (1820-62),
cech. romanforfatterinde, fremragende
fortæller, sprogkunstner, realist i sin stil;
hovedværk Bedstemor (1855), skildring
af en folkelig pædagogs indsats.

Ne’méa, oldgr. egn SV f. Korinth.

ne’me’iske lege afholdtes i det gl.
Grækenl, hvert 2. år i Neméa, fra 460 f. Kr.
i Argos til ære for Zeus.

nemer’ti’ner, d. s. s. siimbændler.

Ne’me’sia, slægt af maskeblomstfam. Fl.
arter er yndede, eenårige havepl., f. eks.

Nemesia strumosa.

N strumosa. Blomsterrige og med
varierende farver.
’Ne’mesis, i den antikke gr. psykol. udtryk
for uviljen og skammen over, at et
menneske svigter slægtsskæbnen. Senere
udtryk for misundelsen over ei. den
gældende straf for det enkelte menneskes
overmod, magt ei. rigdom. N er
personificeret som gudinde for hævnen.
’Nemi-søen, ital. Lago di Nemi, kratersø
i Albanerbjergene 25 km SØ f. Rom;
313 m o. h., 100 m dyb. 1,8 km2. 1928-32
fremdroges to pragtgalejer fra Caligulas
tid. Udflugtssted,
nemo- (gr. némos lund), skov-,
Ne’mo’phila [-fi-] (nemo- + gr.filein holde
af), slægt af honningurtfam. Fl. arter er
yndede, eenårige havepl. Store blomster
med blå ei. hvid krone.
Nemunas [’næmunas], po. Niemen, russ.
Njeman, ty. Memel, 936 km 1. flod gnm.
den sydl. del af Litauen til Klaipeda.
’Nenni, Pietro (f. 1891), ital. socialist. Red.
af »Avanti« fra 1921, måtte 1926 flygte
til Frankr. Skarp antifascist, støttede
republ. under sp. borgerkrig. Førtes 1943
til Ital. som ty. fange, befriet s. å.
Vice-premiermin. under Parri 1945, fortsatte
under deGasperi, fra okt. 1946 som
uden-rigsmin. til febr. 1947, da N-s ønske om
samarb. m. kommunisterne førte til brud
m. partiets moderate fløj. Angreb s. å.
skarpt Sforzas amerikavenl. politik, søgte
forgæves at styrte de Gasperi. Sluttede
før valget 18. 4. 1948 Folkefront-samarb.
m. kommunisterne. (Portræt),
’nentser, samojedernes navn på sig selv.
’neo- (gr. néos ny), ny-,
’Neocarmi’n, en farvereagens, der benyttes
til identificering af tekstiltaver;
viskosesilke farves vinrød ei. lilla, kobbersilke
blå, acetatsilke grøngul; uld farves gul,
klorbehandlet uld brun til sort.
’Neocyani’n [-sy-] (Kodak), d. s. s.
Ag-fa’s Allocyanin.

Horatio Nelson. Pietro Nenni.

neo’dy’m ei. neodymium {neo- + didym),
grundstof, kem. tegn Nd, atomnr. 60,
atomvægt 144,3, vf. 6,9, smp. 840°,
valens 3, hører til de sjældne jordarters
metaller. Bestanddel af et tidl. formodet
grundstof didym (didymium). Findes i
mineralet cerit.
neo’fyt (neo- + gr. fyein vokse), en
nyop-taget (f. eks. i kristendommen (i
oldkirken) ei. i et kloster),
neo’ge’n (neo- + -gen *)), betegn, for de to
yngste grupper i tertiærsystemet:
mio-cæn og pliocæn.
’neogotik, d. s. s. Jiygotik.
’neoimpressionisme, d. s. s.
pointil-lisme.

neo’ko’m (efter findestedet Neuchåtel,
lat. Neo’comium), nederste etage af nedre
kridt. I Danm. marin, sort skifer og forsk,
farvet ler og skifer med salt i
Harte-boringen (limnisk såk. Wealden) og
planteførende sandsten på Bornholm,
ne’o’l, saltsur paramido-salicylsyre; fot.,

fremkalder, spec. f. hårde negativer,
’neo-lamarckisme, betegn, for den
genoptagelse af Lamarcks tanker, der fandt
sted i slutningen af forrige årh. efter at
Darwin havde bragt sin udviklingslære til
gennembrud. Fremhæver omgivelsernes
direkte formende virkn. på dyrene.
Neo’la’n-farvestoffer er kromerede
azo-farvestoffer til vaskeægte farvning af uld
i temmelig stærkt surt bad; (Ciba).
Neolit, handelsbetegn. for et hårdt papir
(laminat med kunstharpiks), anv. til
elektr. isolation,
neo’litisk stenalder (neo- + -lit), d. s. s.

yngre stenalder,
’neon (gr. néos ny), grundstof, kem. tegn
Ne, atomnr. 10, atomvægt 20,2, vf. 0,89
g/l ved 0°, kp. -T- 245,9°, valens 0.
Farve-og lugtløs luftart tilhørende de ædle
luftarter. Findes i ringe mængde i atm. og
udvindes heraf. Giver rødorange lys i
elektr. udladningsrør (neonrør),
’neonrør, udladningslamper, der
indeholder neon. Bruges hyppigt som
fælles-betegn. for lamper, der indeholder
lysende luftarter,
neo’plasme (neo- + gr. plasma det
formede), nydannelse, svulst,
neo’pre’n (neo- + kloropren), syntetisk
kautsjuk, klorbutadi’e’n polymeri’sa’t,
fremstilles af kul, brint og klor; n er en
termoplastisk masse, der ganske ligner
naturgummi og i visse henseender er denne
overlegen, f. eks. mere modstandsdygtig
over for syre, alkali, olier, påvirkning af
sollys, varme og ofte gentagne bøjninger,
n anv. i automobilind., til benzinslanger,
til trykvalser (bogtryk), til kabler i skibe
(p. gr. af dens flammesikkerhed), til
ope-rationshandsker, underlag, propper m.m.
’Neosalvarsa’n, let opløseligt
salvarsan-præparat.

’neosocialister (neo- + socialist), fr.
gruppe, der 1933 skiltes ud fra det
socialistiske parti. Til n hørte Déat og Adrien
Marquet, der udviklede sig i fascistisk
og antisemitisk retning, efterh. knyttet
til Laval, n støttede Doumergue 1934,
men tabte snart betydning,
neote’ni’ (neo—|- gr. teineln strække), det
forhold, at en dyreart bliver kønsmoden
i et larvestadium, der således strækkes
ud over det normale (deraf navnet),
neo’tro’piske region (neo- + tropisk)
plantegeogr. (floristisk) område,
omfattende de trop. dele af N- og S-Amer.,
hvor bestemte (såk. neotropiske)
flora-elementer er dominerende.
Neo-uli’ro’n, bakteriedræbende stof af
sulfonamidg ruppen.

’neovitalisme ei. nyvitalisme, den
genoplivede lære (vitalismen), at organismerne
kun kan forklares ved antagelsen af en
særlig livskraft.
Nep, fork. f. russ. ’novaja ekono’mitjeskaja
po’litika (ny økon. politik), økon. politik
i Sovj., som 1921 afløste
krigskommunismen. Tillod under vis statskontrol
privatkapitalistisk udfoldelse i indenrigshandel,
mindre industrivirksomh., landbrug,
således at produktion kom i gang. Ophørte
1927-28 (1. femårsplan).
’Nepäl (eng. [ni’på:!]), ståt på Himalayas
S-skråning; 140 000 km2; ca. 7 mill. indb.,
især gurkhaer, der er af ind. opr., og som
dyrker korn og driver kvægavl. En del
af befolkn. er af gul race. Hovedstad:
Kätmändu. 1816 brit. interessesfære;
1923 anerkendt som uafhængig af
Storbrit.

’neper (opkaldt efter John Neper), elektr.
transmissionsenhed, anv. i telefontekn.;
benyttes især til at angive dæmpningen
af telefonledninger og er her lig med den
naturi. logaritme af forh. ml.
spændingerne i ledningens to ender.
Neper [’næipa] ei. Napier, John, Lord of
Merchiston (1550-1617), skotsk
matematiker, navnlig bekendt for at have
indført logaritmerne (1594). Den første
logaritmetavle udkom 1614. De naturlige
logaritmer benævnes ofte efter N.
’Nepeta (efter Nepete by i Etrurien),
katte-urt, slægt af læbeblomstfam. Fl. arter er
prydplanter (f. eks. som kantplanter).
En hvidbroget varietet af N. hederacea
er »mølleren og hans kone«.
’Nepomuk, Jehan (Jan) af (d. ca. 1389),
Böhmens værnehelgen (kanoniseret 1729),
skal være blevet druknet i Praha, fordi
han ikke ville røbe dronningens
skriftemål til kong Vaclav (Wenzel).
’Nepos, Julius, vestrom. kejser 474-80,
indsat af Leo 1. af Byzans, fordrevet fra
Ital. 475 af Orestes.
nepo’tisme (lat. nepos efterkommer,
søskendebarn), det at give slægtninge
fortrin ei. fordele.
Nep’tu’n (lat. Nep’tunus), 1) i rom. rel.
havets gud; opr. knyttet til kilder og
rindende vand, senere identificeret med den
gr. Poseidon. -2) astron. (astron. tegn V ),
den næstyderste af de store planeter. N-s
diameter er ca. 4 gange større end
Jordens, massen ca. 17 gange jordmassen,
den gnstl. vf. ca. 1,4 gange vands vf.,
d. v. s. ca. lU af Jordens gnstl. vf. N-s
gennemsnitsafstand fra Solen er ca. 54,5
milliarder km, omløbstiden udgør ca. 165
år, N-s rotationstid er ca. 16 timer. De
synlige overfladelag er luftformige og
består af ammoniak og metan.
Overflade-temp. er ca. -i-200° C. Man kender en
N-måne. N opdagedes i 1846 som et
himmellegeme af 8. størrelsesklasse, efter at
Leverrier på grundlag af undersøgelser af
uregelmæssigheder i Uranus’ bevægelse
havde sluttet sig til eksistensen af en
tiltrækkende planet uden for Uranus og
forudsagt dens omtrentlige plads på
himlen. Lign. undersøgelser var omtrent
samtidigt og uafhængigt udført af den eng.
astronom J. C. Adams (1819-92).
neptunbæger (Po’terion nep’tuni), Vl%m

stor, bægerformet, tropisk havsvamp,
neptuniske (af havguden Neptun)
kaldes de sedimenter, der er dannede i vand,
nemlig i havet (marine), søer (lakustrine),
sumpe (limniske) og floder (fluviatile
sedimenter).

neptu’nisme (af havguden Neptun), i
slutn. af 18. årh. forladt lære, gående ud
på, at alle lag undtagen grundfjeldet
skulle være afsat i vand.
nep’tu’nium (efter planeten Neptun),
radioaktivt grundstof med atom-nr. 93
og atomvægt 239, kem. tegn Np, som
omdannes med halveringstiden 2,3 døgn
under /3-stråleudsendelse til plutonium,
der anv. i atombomben, n findes ikke i
naturen, men fremstilles ved
bombardement af uranisotopen uran 238 med
neutroner, hvorved der dannes den
radioaktive uranisotop uran 239, som under
(3-stråleudsendelse omdannes med
halveringstiden 23 min. til n.
neptunsbælte (af havguden Neptun),

3199

3200

320I

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free