Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nelson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ne quid nimis
nestorianerstenen
et 40 cm bredt og 3 m langt lærredsbælte
til omslag om underlivet. Den første
trediedel er våd og resten tør.
ne quid ’nimis [-kviö-] (lat: alt med
måde), lat. gengivelse af gr. ordsprog,
som var indhugget på Apollotemplet i
Delfi.
nere’ider, i gr. mytol. havets nymfer,
døtre af Nereus, bl. dem Amfritrite,
The-tis og Galateia.
’Nereus [-öus] (gr. Né’reüs), i gr. mytol.
guddom for havet som det element, der
fremmer samkvem og handel, fader til
nereiderne.
’Nergal, babyl.-assyr. guddom, hersker i
Underverdenen. Hans hovedtempel lå i
Kutha.
’Neri, Filippode’ (1515-95), ital. stifter af
oratorianerkongregationen. Helgen 1622.
ne’ritiske (af havguden Nereus) kaldes
aflejringer, dannede i lavt vand.
’Ne’rium (gr. néros fugtig, hentyder til
voksestedet), slægt af singrønfam.,
stedsegrønne buske ei. små træer fra
Middelhavsområdet, med kransstillede,
lancet-dannede blade og store blomster. N.
ole-ander med lyserøde blomster dyrkes.
Nerman [’ne:r-], Birger (f. 1888), sv.
arkæolog, 1938 direktør f. Statens Hist.
Museum, Sthlm. Talr. studier over Sv.s
yngre jernalder, sammenkædet m. hist.
kilder.
Nerman [’ne:r-], Ture (f. 1896), sv.
forfatter og redaktør. Har i klangfulde,
Heine-påvirkede vers givet udtryk for
yderliggående socialistiske ideer;
Nid-visor och solsalmer (1909). Endv. udg.
romaner, hist. biogr. og polemiske skr.
1939-46 redaktør af »Trots alt«.
Nernst, Walter H. (1864-1941), ty. fys.
kemiker. Fremsatte 1889 teorien for
galvaniske elementer og 1906 en vigtig
udvidelse af varmeteorien. Nobelpris 1920.
Nernst-lampen, opfundet 1897 af W.
Nernst, glødelampe, hvis glødetråd
væsentlig består af zirkonoksyd, og som kan
tåle at gløde i luft og derfor ikke behøver
en lufttom glaspære. n anv. nu kun ved
spec. spektroskopiske undersøgelser.
’Nero (37-68), rom. kejser 54-68, søn af
Agrippina d. Yngre,
som fik ham
adopteret af Claudius,
hvis datter Octavia
N ægtede. Som
kejser overlod N i beg.
styret til Seneca og
Afranius, men
udviklede sig snart til
despot, lod
Britan-nicus, moderen og
Seneca dræbe og
førte et ødselt og
udskejende liv s. m. sin nye
dronning Poppæa og prætorianerpræfekten
Tigellinus. Hans dilettantiske dyrken af
kunst og litt. førte til latterligheder, men
også til en bedre smags sejr i arkitektur.
Efter Roms brand 64 opførte han
kæmpepaladset Det Gyldne Hus. Oprør i
Gallien, Spanien og Rom styrtede N, der
begik selvmord.
’ne’roli-olie, arom. olie, udvindes af
po-meransblomsten, anv. i parfumeriet.
’Nerthus, if. Tacitus en germ. gudinde,
moder Jord, beslægtet ei. identisk med
Njord.
nertz (ty: flodilder), pelsværk af mink.
’Neruda, Franz (1843-1915), böhmisk-da.
violoncellist. 1864 ansat i Det Kgl. Kapel.
1892 dirigent i Musikforeningen.
’Neruda, Jan (1834-91), cech. lyriker og
novellist, eur. kendt for sine fortrinlige
Historier fra Lilles idekvarteret (1878), som
skildrer Prahas gl. forstadsmilieu og dets
særlinge fra middelklassen. Udg.
desuden betydelige digtsaml.: Kosmiske
Sange (1878), Ballader og Romancer
(1883) osv.
’Nerva, rom. senator, kejser 96-98,
adopterede Trajan; dygtig administration,
støttet til senatet.
Nervas forum, det 4. kejserforum i Rom.
Bygget af Domitian, indviet af Nerva
97 e. Kr. Som en bred pragtgade forbandt
N Forum Romanum og de øvr. kejserfora.
nervebetændelse (neuritis), betændelse
af nervestammerne ei. deres udløbere,
viser sig ved lammelser, føleforstyrrelser,
ofte smerter; senere undertiden
muskelsvind. Er kun en enkelt nerve angrebet,
taler man om mononeuritis; er fl.
angrebne (oftest symmetrisk) om polyneuritis.
Mononeuritis skyldes ofte tryk.
Polyneuritis forårsages af kroniske forgiftninger
(især alkohol, bly og arsenik) ei.
infektioner, især difteri. Kan endv. fremkaldes
af vitaminmangel (beri-beri), ved
sukkersyge og under graviditet. Polyneuritis
angriber overvejende lemmernes perifere
dele, hænder og fødder. Ved difteri er
ofte svælg- og øjenmusklerne angrebne,
n er langvarige, men der er sædv. gode
udsigter til helbredelse,
nervegigt, populær betegn, for neuralgi.
nerveknuder, populær betegn, for ømme
faste partier i underhudsvævet, som iøvr.
intet har med nerverne at gøre.
nervekrig, propaganda tilsigtende at gøre
en modpart (fjende) nervøs, ængstelig.
Således allierede flyveblade til ty.
soldater under 1. Verdenskrig;
Aksemagternes krigstrusler mod Vestmagterne, Østr.,
Cechoslov., Polen 1933-39;
rygteudbredelser og radiopropaganda under og efter
2. Verdenskrig,
nervelammelse, andet udtryk for
lammelse.
nerveplastik, operation, hvorved en
tilgrundegået nerve erstattes ved
sammensyning ei. ved flytning af en anden nerve,
nerver, 1) med., hvidgrå strenge, opbygget
af udløbere fra nervecellerne i
centralnervesystemet (hjerne- og rygmarv).
Deres funktion er at modtage impulser
fra omverdenen (sensitive n) og give
impulser til musklers og kirtlers funktion
(motoriske og sekretoriske n). 2) bot.,
strengene i et blad. De afstiver bladet
samt leder vand og næring,
’nervesutu’r (nerve + sutur),
sammensyning af de to frie ender i en overskåren
nerve. Anv. for at lette nervetrådenes
regeneration, idet nerver ikke vokser
sammen, men trådene på det centrale stykke
vokser lettere ud, når de kan finde de
afdøde trådes baner i det perifere
nerve-stykke.
nervesvulst, svulst udgået fra de
perifere nerver. Oftest er det svulster, der
udgår fra de Schwann’ske skeder omkr.
nerverne (neurofibromer ei. neurinomer).
n er næsten altid godartede,
nervesvækkelse, d. s. s. neurasteni.
nervesystemet består hos de
højerestående dyr af hjernen,
rygmarven, de
perifere nerver og det
vegetative system,
n består af 1)
nerve-el. ganglieceller med
deres udløbere og 2)
gliavævet, der udgør
støttevævet.En ne
r-vecelle består af en
blæreformet kerne
omgivet af
protoplasmaet, som
indeholder forsk,
strukturer: 1) Nissl
substans,
der [-fremtræder-] som grovere og
finere korn, 2)
neu-rofibriller, der som
trådformede
dannelser gennemkrydser
cellen og fortsætter i dens udløbere,
3) golginet, netformige dannelser af
fedtagtige stoffer og 4) brune
pigment-el. farvekorn. Nervecellens udløbere er
to slags: 1) dendritterne, der hyppigst er
korte og 2) neuriten ei. aksecylinderen,
der er lang. De perifere nerver dannes af
disse udløbere, der oftest er omgivet af
marvskeder(myelinskeder)og
deSchwann’-ske skeder. Man betegner en nervecelle
med dens udløbere for et neuron; dette
har en vis ernæringsmæssig og funktionel
selvstændighed. 1 centralnervesystemet
er nervecellerne ordnede i grupper og lag
og udgør den grå substans, medens
udløberne med deres marvskeder danner den
hvide substans. Funktionelt set hersker
der i centralnervesystemet en vis
lovmæssighed, således ligger de motoriske celler,
der styrer musklerne, i rygmarvens for-
horn, mens baghornenes nerveceller
modtager nervetråde, der fører impulser fra
omverdenen ind til centralorganet.
Udløbere fra nerveceller med ens funktion
er samlet i ledningsbaner, der i det store
og hele er kortlagt. - Gliacellerne er
langt mindre end nervecellerne. De er
stjerneformede med kortere ei. længere,
trådformede udløbere (gliatråde), der
danner et maskeværk som støtte for
nervecellerne. - Nervevævets funktion
er at modtage impulser fra omverdenen,
bearbejde disse og udsende impulser,
hvorved muskel- og kirtelfunktioner
træder i kraft. Ad eksperimentel vej har man
kunnet påvise, at ledningshastigheden i
nerven er 120 m pr. sekund,
ner’vina (af nerve), nerveberoligende
lægemidler.
’Nervo, Amado (1870-1919), mexicansk
digter, storspansk indstillet, fuld af tro
på menneskehedens fremgang,
nervo’sismus, konstitutionel,
medfødt neurasteni, hvor organneuroser
spiller en fremherskende rolle,
’nervus (lat., egl: sene), nerve,
’nervus pro’bandi (lat. nervus sene,
(sene)kraft + probare bevise), beviskraft,
den vigtigste bevisgrund,
’nervus ’rerum (lat: tingenes nerve),
udtryk for penge hos den gr. filosof Krantor
(3. årh. f. Kr.).
’Nervø’, Alfred (1879-1921), da. journalist
og flyvepioner. Foretog som den første
en flyvning ind over Kbh. (3. 6. 1910).
nervøsitet, populær betegn, for tilstand
af uro, ængstelse, rastløshed, irritabilitet
og overfølsomhed. Kan være
konstitutionel ei. tegn på sygdom,
nervøs regulation, med., en regulation
af fysiol. processer som flg. af
påvirkninger gnm. nervesystemet, mods. humoral
regulation, hvor påvirkningen sker v. hj.
af stoffer i blodet.
NESA, fork. f. Nordsjællands
Elektricitets-og Sporvejs Al S. Virksomheden omfatter
elektricitetsforsyning af Nords
jæll.,Hornsherred m. m. samt sporvejs- og
omnibus-drift i Kbh.s nordl. omegnskommuner.
Stiftet 1902. Aktiekap. 1948: 10 mill. kr.
N forsyner 11
hovedtransformatorstationer og ca. 950 lokale
transformatorstationer. Der er tilsluttet ca. 140 000
forbrugere. Årligt salg af energi ca. 200
mill. kWh. Hele selskabets energiforbrug
leveres af Kyndbyværket.
Nesi’otes (5. årh. f. Kr.), gr. billedhugger,
Kritios’ medarbejder.
Neskaupstaöur [’næ:sköyfsdaöør] ei. Nes
i Nordfiröi [’næ:si’noröferöe], købstad i
Ø-Island, SØ f. Seyöisfjöröur; 1200 indb.
(1946).
Nesle Tårnet [næl], fr. Tour de Nesle [tu:r
de ’næl], nu forsvundet gl.
fæstningstårn på venstre seinebred i Paris,
afsluttende S-siden af Paris’ bymur; skal have
været skueplads for orgier og
rædselsscener under Margrethe af Burgund
(1290-1315), skildret i rystende drama af
A. Dumas og Gaillardet (1832).
neso- (gr. nésos en ø), ø-.
Nessel’rode, Karl R. von, greve
(1780-1862), russ. politiker, virkede for den
hellige alliance på Wienerkongr. 1814-15 og
senere. 1816-56 russ. udenrigsmin. N-s
diplomati førte til Krimkrigen. Afløst af
Gortjakov.
’Nesslers reagens (opkaldt efter den ty.
kemiker Julius N. (1827-1905)), vandig
opløsning af kaliummerkurijodid og
na-triumhydroksyd. Anv. i den analyt. org.
kem. til påvisning af let oksyderbare
atomgrupper.
’Nessos, i gr. sagnhist. en kentaur,
nedlagt af Herakles. Kongedatteren
Deianei-ra indsmurte Herakles’ skjorte i N-s blod
for at vække hans elskov; men blodet var
en gift, der voldte Herakles ulidelige
smerter. Deraf: nessos-kjortel.
’Nestor, gr. sagnkonge i Pylos. N var
grækernes vise rådgiver under toget mod
Troja. Overført: den ældste og mest
erfarne.
nestori’a’nerstenen, fundet i Sian
(NV-Kina) 1907 af danskeren Frits Holm;
en indskrift fra 781 e. Kr. giver på kin.
oplysning om nestorianernes mission i
Kina. Afstøbning på Kgl. Bibi. i Kbh.
3 202
3203
3204
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
