Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nelson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nestorios
Neurath
Ne’storios ei. 1Nestor (d. ca. 440), gr.
teolog af Antiokia-skolen, tilhænger af
en radikal adskillelse ml. Kristi to
naturer. Patriark i Konstantinopel 428, i
strid med monofysitterne, fordømt og
afsat i Efesos 431. Nestoria’nismen
holdt sig længst i Persien (kaldæiske
kristne); findes nu spredt i de orientalske
lande.
Nestorkrøniken, den ældste russ.
krønike, hvis tilblivelse henføres til 11.-12.
årh. og tilskrives munken Nestor
(sandsynligvis d. 1114) fra huleklostret ved
Kijev.
’nestor-papegøje, d. s. s. kea.
Nestroy [’næstroy], Johann (1801-62),
østr. skuespiller og dramatiker. Parodier
over operaer og tragedier, f. eks. Der böse
Geist, Lumpazivagabundus (1833).
Spillede med stort komisk talent ofte i egne
værker.
netbladhat (Pa’xillus), brunsporet slægt
af bladhatte. Karakteristisk er de
nedløbende lameller, som især ved stokken
er netformet forbundne. Almindelig
n (P. involutus), hyppig i skove og
parker, er en middelmådig spisesvamp,
net-charter [-’tja:ts] (eng. net netto +
charter kontrakt; befragtning), særlig
amer. certepartiform, hvorefter alle
havneafgifter, lade- og
losningsomkost-ninger osv. betales af befragteren,
nethinde (retina), den lysopfattende hinde
i øjet, dannet af synsnervens
endeforgrening.
nethvælving, hvælving med talr. ribber,
skærende hinanden i netagtige figurer.
Hyppig i den seneste ty. gotik,
netmave (Re’ticulum), lille afd. af
drøvtyggernes formave, indersiden m.
netagtige folder,
netmelon, melonvarietet, hvis skal har
netagtig tegning.
Netscher [’nætsar], Caspar (1639-84),
holl. maler; f. i Heidelberg. Kom som ung
til Holl., hvor han blev elev af Terborch.
Har malet genrebilleder og portrætter,
’netsilik-eskimoer, eskimostammer ved
Canadas N-kyst ml. Bolthia Gulf og
Victoria Strait.
netspærring, søv., svære ståltrådsnet til
spærring af farvand, havneindløb ei. flå-
debase, især mod U-både. n bæres oppe
af et system af svære bøjer. Anv. også
af større krigsskibe til ankers til
beskyttelse mod torpedoangreb,
netsuke (jap.), en slags knap af træ ei.
elfenben, kunstnerisk udført. Tjener til
at fæstne en lille dåse ei. lign. til bæltet,
’netteldug (nty., smlg. gl. da. natlee
nælde), nu alm. betegn, for lette, blegede
ei. ublegede batister, opr. for et fint,
batistagtigt stof fremst, af basttaverne af
forsk, arter nælde (nældedug),
’netto (ital: ren) bruges i handelssproget
i forsk, sammensætninger for at angive
noget »rent« (i overført bet.), f. eks. uden
visse omkostn., uden indpakning etc:
nformue, de samlede aktiver minus
al gæld; nfortjeneste (-avance,
-overskud, -udbytte), fortjenesten efter fradrag
af samtl. omkostn.; n kontant ei. n
kasse, betaling kontant uden kasserabat;
npræmie, den del af en
forsikringspræmie, der netop dækker den overtagne
risiko; nvægt, vægten med fradrag af
emballagens vægt (tara’en).
netto register ton (fork. NRT), rummål
for skibstonnage: brutto register tons
rum til mandskabs-, navigations- og
maskinbrug; de fleste skibsafgifter er
baseret på n.
nettoreproduktionstallet, tal, der
angiver hvormange døtre 1000 nyfødte
piger med tiden vil blive mødre til,
under forudsætn. af givne ægteskabs- og
fødselshyppigheder samt
dødelighedsforhold. Forudsætter man, at ingen af de
1000 piger i »modergenerationen« dør
inden det 50. år. fremkommer begrebet
bruttoreproduktionstallet. Under normale
forhold vil folketallet vokse ei. aftage,
såfremt n i længere tid er henh. større
ei. mindre end 1000. I Danm. var n i
1938 956, i 1945 1297, medens n i 1940
var 753 i Engl. (Kurve se
fødselshyppighed).
Net’tuno, ital. kystby 50 km S f. Rom.
Ved N oprettedes 22. 1. 1944 et
USA-brohoved.
’netvingeK/VeM’ro/Jtera),insektorden, 2 par
ens klare vinger m. talr. længde- og
tværribber. Puppestadium m. frie lemmer.
Hertil myreløver, florvinger, guldøjer.
Netze [’nætsaj, ty. navn på floden Notec i
Polen.
netzmidler [’næts-] (ty. netzen fugte),
befugtningsmidler, af meget forsk. kem.
sammensætning; benyttes til at fremme
processerne ved den kem.
tekstilforædling (vask, blegning, farvning).
Neu’babelsberg [noy’ba:-], sydvestl.
forstad til Berlin; astron. observatorium.
Neubauer-analyse [-[’noybauar-],biol.metode,-] {+[’noybauar-],biol.me-
tode,+} der v. hj. af kimplanter af rug
bestemmer jordens indhold af plantenæring.
Indført af den ty. jordbundkem. H.
Neu-bauer (f. 1868).
Neuchåtel [nöja’tæl], ty. Neuenburg, 1)
kanton i SV-Schw.; 800 km2;- 118 000
indb. (1941); 87% fr.talende; 84%
protest. Stor kvægavl, vinavl, urindustri
m. v. Kanton 1815. 2) hovedstad i 1) ;
31 000 indb. (1946). Fabrikation af ure,
juveler m. v. - Historie. N var fra 1307
knyttet til Bern og siden til
Edsfor-bundet, men bevarede sit fyrstehus, gik
fra 1707 i arv til Preussen. Optoges i
Edsforbundet 1815, løsrev sig 1848 fra
den preuss, konge, hvilket han 1857
efter truende internat, krise og fr.
mægling godkendte.
Neuchåtel, Lac de [lak da nöja’tæl], sø
i Schweiz, på SØ-siden af Jura-bjergene;
429 mo. h.; 216 km2; 38 km 1.; største
dybde: 153 m. Afløb gnn. Thiele til Aare.
Omgivet af frugtbare marker og
vinbjerge. Fund af pælebygninger fra
stenalder v. La Tene.
Neucoccin [nöukok’si’n], rødt farvestof,
anv. v. fot. retouche.
Neudeck [’noydæk], familien Hindenburgs
gods S f. Malbork (Marienburg) i den
polske del af tidl. Østpreussen.
Skænket præsident Hindenburg 1927.
Neue Freie Presse [’noya ’fraia], østr.
dagblad i Wien (liberalt), udkom 1864
-1939.
Neuenburg [’noyanburk], ty. navn på
Neuchåtel, Schw.
Neuen’gamme [noyan-], ty.
koncentrationslejr SØ f. Hamburg. Opr. efter 1940,
anv. som opsamlingslejr for fanger, der
derpå fordeltes til andre lejre; sept. 1944
passerede det fangne da. politi N på vej
til Buchenwald.
Neue Rundschau, Die [di: ’noya
’runtjauj, kulturelt og litt. ty. tidsskr.
1890 fremgået af det radikale, naturalist,
tidsskr. »Die Freie Bühne«, nuv. navn
1903. Genoprettet 1945 i Sthlm. (Bermann
-Fischers forlag). Bidrag afførende
emigrantskribenter.
Neue Sachlichkeit [’noya ’zatlixkait]
(ty: ny saglighed), åndsretning i ty. litt.
i 1920erne. Reaktion mod
ekspressionismens ekstasedigtning,
virkelighedsbe-tonet, nøgtern, ofte kynisk (Kästner, B.
Brecht, J. Ringelnatz m. fl.).
Neue Zürcher Zeitung [’noya ’tsyrxar
’tsaitui?], schweizisk dagblad i Zürich
(liberalt), grl. 1780. Udk. dagligt i 3 udg.
med et samlet oplag på 70 000 (1949).
Neu-Hannover [noy-ha’no :far], ty. navn
på øen Lavongai i Bismarck-arkipelaget.
Neuhau’s [’noi-], Siegfred (f. 1879), da.
maler. Udd. på kunstakademiet 1900-04
og på Zahrtmanns skole 1905-07. Siden
1915 tegnelærer ved Sorø Akademi.
Neuhausenske Præmie, renter af en
af malermester Jens Neuhausen
(1774-1816) til kunstakad. i Kbh. testamenteret
kapital; uddeles hvert andet år.
Neuhäusel [’noyhoyzal], ty. navn på byen
Nové Zåmky, Cechoslov.
Neuilly-sur-Seine [nö’ji-syr-’sæ:n],
vestlig forstad til Paris; 60 000 indb.
(1946).
Neuilly-traktaten [nö’ji-], den i
Neuilly-sur-Seine 27. 11. 1919 undertegnede
fredstraktat ml. de allierede og
associerede magter og Bulgarien. Bulgarien
afskares fra Ægæerhavet v. afståelse af
bulg. del af Trakien, afstod
Syddobru-dzja til Rumænien; nedrustning til
30 000 mand, erstatningsbetalinger.
Neukölln [noy’köln], sydøstl.
industrikvarter i Berlin; 275 000 indb. (1947).
Neumann [’noy-j, Alfred (f. 1895), ty.
forfatter. Jøde. Havde stor sukces med
dramaet Der Patriot (1927, filmat.) og
romanen Der Teufel (1926, da. 1927), der
efterfulgtes af talr. effektfulde
psyk.-hist. romaner, Königin Christina von
Schweden (1935). I Es waren ihrer Sechs
(1945, da. Ml. Nat og Dag, 1945) skildres
den antinazist, studenterrejsning i
München.
Neuman’n [’noi-j, Carl (1833-91), da.
marinemaler. Bl. a. Fra Skagens
Nordstrand (1870) og Stranden ved Hornbak,
begge Kunst-mus.
Neuman’n [’noi-j, Gerda (1915-47), da.
skuespillerinde og sangerinde. Deb. 1933,
hurtig karriere som swing- og
kabaret-sangerinde. Optrådte herhjemme i
revyer og på film s. m. Svend Asmussen
og broderen, guitaristen Ulrik N (f.
1918). Dræbt ved flyveulykke i Kastrup
jan. 1947.
Neumann [’noy-j, Johan Balthasar
(1687-1753), ty. rokoko-arkitekt. Hovedværker:
fyrstbiskoppens residens i Würzburg
(1720-44), Schönborn-kapellet smst. (1721
-36) o. a. kirker.
Neumann [’noy-j, Robert (f. 1897), østr.
forfatter. Jøde. Antinazist, skribent, kendt
for fl. romaner, Sintflut (1930, da.
Syndflod s. å., fra inflationstiden), Struensee
(1935, da. 1936) og By the waters of
Babylon (1939, da. 1940).
Neuman’n [’noi-j, Sophus (1846-1912), da.
skuespiller. Deb. 1863 på Casino; blev
en populær komisk kraft i såvel et
lettere som et mere alvorligt repertoire.
Neumann [’noy-j, Therese (f. 1898), ty.
kvindelig mystiker. Har siden 1925 haft
visioner af den lidende Kristus
(stigmatiseret). Hun siges at leve udelukkende
af nadveren. Beretningerne om N har
vakt umådelig opsigt, men også
berettigede tvivl. Den kat. kirke har ikke tilladt
forsvarlige lægeundersøgelser.
Neu-’Mecklenburg [noy-j, ty. navn på
New Ireland.
neumer [’nöu’-j (pi.) (gr. pneüma
åndedræt, accent), den tidlige middelalders
nodeskrift, der opr. kun bestod af
ak-center, punkter o. 1., der, anbragt over
teksten, antydede bevægelsen i en melodi.
Neumünster [’noymynstarj, ty. by i
Holsten; 54 000 indb. (1939).
Tekstilindustri; jern- og stål.
Jernbaneknudepunkt. Ca. 40% ødelagt i 2. Verdenskrig.
Neunkirchen [’noynkirxanj, industriby i
Saarland; 39 000 indb. (1939). Jern- og
stålværker, kulminer m. v.
Neu-’Pommern, ty. navn på New
Bri-tain.
neural’gi’ [nöu-] (neuro- + -algi) (også
kaldet nervegigt), nervesmerte, smerte
som stråler ud langs en nerve, n er ikke
nogen sygdom, men symptom ved mange
forsk, sygdomme, såsom betændelser i
nerverne, tryk på disse ved knoglebrud,
svulster ved rygmarven o. m. a. Ofte er
årsagen ukendt.
neuraste’ni’ [nöu-] (neur(o)- + asteni),
nervesvækkelse, tilstand med træthed
og nervøse klager uden påviseligt
legemligt grundlag.
Neurath [’noyra:tj, Konstantin von (f.
1873), ty. diplomat. Ty. gesandt i Danm.
1919-21, ambassadør i Rom -1930, i
London -1932. Udenrigsmin. under v.
3205
3206
3207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
