- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3208,3209,3210

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nelson ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Newcastle upon Tyne

Papen 1932, fortsatte under v. Schleicher
og under Hitler til febr. 1938; smidig,
kons. diplomat, bidrog til at styrke
Hitlerstyrets anseelse udenrigspolit.
Rigsprotektor i Böhmen og Mähren 1939-41;
1946 idømt 15 års fængsel ved
Nürn-bergdomstolen. (Portræt).
Neurath [’noyra:t], Otto (1882-1945), østr.
nationaløkonom, sociolog og filosof.
Organisator af den til den logiske empirisme
knyttede bevægelse. Skrev bl. a.
Empiri-sche Soziologie (1931), Modem Man in
the Making (1939), Foundations of the
Social Sciences (1944).
neurere’tisme [nöu-] (neur(o)~ + gr.
erethizein ophidse), irritabilitet
henholdsvis overfølsomhed inden for nervesystemet,
neu’rit [nöu-] (gr. neuron sene; nerve), den

længste af en nervecelles udløbere,
neu’ritis [nöu-] (neur(o)- + -itis), d. s. s.

nervebetændelse.
neur(o)- [’nöuro-] (gr. neuron sene, nerve),
nerve-.

neuroder’mitis [nöu-] (neuro- +
derm(a)-+ -itis), stærkt kløende, begrænset
hudlidelse.

neurofibroma’tose [nöu-] (neuro- +
fibro- + -oma + -ose) ei. knudesot,
lidelse hvorved der er langsom udvikl,
af talr. svulster i underhudsvævet fra
de Schwann’ske skeder omkring
nervetrådene. Endv. findes der ofte
pigment-aflejringer og små karsvulster i huden, i
sjældnere tilf. svulster ved
rygmarvs-rødderne ei. hjernenervernes udspring,
neurofysiolo’gi’ [nöu-], den del af
fysiologien, der beskæftiger sig med
nervesystemets funktioner,
neuro’glia [nöu-] (neuro- + glia), d. s. s.
glia.

neurokirur’gi’ [nöu-], et speciale, som
beskæftiger sig med svulster, betændelser,
medfødte abnormiteter o. 1. i hjerne,
rygmarv og perifere nerver. I Danm. findes
afd. for n i Kbh. og i Århus.
Neurol [nöu’ro’l], meget anv. beroligende
middel, indeholder bl. a.
baldrianekstrakt.

neurolo’gi’ [nöu-] (neuro- + -logi), læren
om nervesygdomme, ei. mere specielt
om nervesystemets anat.; neuro’lo’g,
læge, som særligt beskæftiger sig med
nervesygdomme,
neuro’lyse (neuro- + -lyse), operativ
løsnen af en nerve, der er indhyllet i
arvæv ei. knoglevæv efter knoglebrud,
neu’ro’m (neur(o)- + -om), svulst udgået

fra en perifer nerve,
neu’ro’n (gr: sene; senere: nerve),
nervecelle med alle sine udløbere.
Neuropa [noy’ro:pa], fork. f. Neues
Europa, under 2. Verdenskrig ty. betegn,
f. det’ kommende Europa under ty.
hegemoni.

neuropa’ti’ [nöu-] (neuro- + -pat i),
nervesygdom; neu ro’pa’tisk, lidende af en
nervesygdom, uden org. grundlag, især
neurasteni.
neuropatolo’gi’ [nöu-] (neuro- +
-patologi), læren om nervesystemets sygdomme,
neurora’fi’ [nöu-] (neuro- + -rafi), d. s. s.

nervesutur,
neu’rose [nöu-] (neur( o)- + -ose),
nervelidelse. Anv. fortrinsvis om reaktive,
psykiske og nervøse forstyrrelser uden
forandringer af patientens personlighed.
Neuruppin [noyru’pi:n], ty. by i
Brandenburg; 27 000 indb. (1939). Bekendt for
fremstilling af godtkøbsbilleder, ofte
forsynet med dårlige vers; deraf
neurup-piner.

neurup’pi’ner [noy-] (efter byen
Neuruppin), korte komiske vers med
forsætligt slette rim.
Neusatz [’noyzats], ty. navn på den jugosl.

by Novi Sad.
Neusiedler See [’noyzi:dl3r ’ze:]t ung.
Fertö [’fertø:], brakvandssø på østr.-ung.
grænse; 335 km2; største dybde 4 m.
Neusohl [’noyzo:l], ty. navn på byen

Banskå Bystrica, Cechoslov.
Neuss [noys], gl. ty. by nær Düsseldorf;
60 000 indb. (1939). Ca. 25% ødelagt i
2. Verdenskrig.

Neustrelitz [noy’X tre :lits], ty. by i

Mecklenburg; 26 000 indb. (1939).
Maskinindustri. Ca. 50% ødelagt i 2.
Verdenskrig.

K. von Neurath. Isaac Newton.

Neustrien [’nöu’-] (det nye land), det
blandet germansk-romerske land ml.
Ardennerne og Loire i Frankerriget.

Neutra [’noytra:], ty. navn for floden og
byen Nitra, Cechoslov.

neu’tra’l [nöu-] (lat. neuter ingen af to), 1)
ikke-partitagende; jfr. neutralitet; 2)
kern., en vandig opløsning siges at være
n, når koncentrationen af brintioner og
hydroksylioner er lige store, d. v. s.,
opløsningen har hverken sur ei. basisk
karakter.

neutralisation [nöu-], kern., den proces,
hvorved en ikke neutral opløsning gøres
neutral, n består i en flytning af
brintioner fra et molekyle ei. en ion (syren) til
et andet (basen), n udføres, idet man til
en sur (basisk) opløsning sætter base
(syre), indtil opløsningen er neutral. Ofte
anv. en indikator til markering af, når
dette punkt er nået.

neutrali’se’ring [nöu-] (af neutral), 1)
foranstaltning, normalt beroende på
internat, aftale, hvorved et område
unddrages krigshandlinger; 2) ophævelse af
virkningen af noget.

neutrali’te’t (af neutral), det
politiskfolkeretlige begreb, at en ståt holder sig
uden for en krig ml. andre stater og ikke
favoriserer nogen af parterne. Efter
traditionel folkeret har ingen ståt, som ikke
har særlig aftale, en egl. ret til n, d. v. s.
til ikke at blive inddraget i krigen, men
ved at følge de hævdvundne n-regler
undlader en ståt at give de krigsførende
rimelig grund til at inddrage den i krigen.
En hævdelse af n kræver, at territoriet
ikke af nogen af parterne benyttes som
led i krigsoperationerne, og efter moderne
opfattelse, at økonomiske o. a.
begunstigelser ikke ydes nogen af parterne. Den
neutrale ståt har ret til at fortsætte
normalt handelssamkvem med de
krigsførende, men under moderne
krigsforhold vil disse hver for sig søge at begrænse
sådant samkvem med fjenden. Den
neutrale stats stilling beror derfor mere på
de faktiske magtforhold end på retlige
betragtninger, og dens geogr. beliggenhed
i forhold til de af de krigsførende
beherskede områder er således af væsentlig
bet. Ved iværksættelse af tvangsmidler
mod en fredsbryder i h. t. bestemmelse af
FNs sikkerhedsråd vil fastholden af n i
sædv. forstand ikke være mulig.

neutral ledning anv. undertiden som
betegn, for nulledningen i et elektr.
ledningsnet.

neutral zone, landområde, som if.
internat. overenskomst ikke må anv. til
militære operationer; en n kan tillige
være demilitariseret. En neutral og tillige
demilitariseret zone findes siden 1905 på
begge sider af den no.-sv. grænse.

neu’trino [nöu-] (lat. neuter ingen af to),
hypotetisk atomar partikel med endnu
mindre masse end elektronens, og uden
elektr. ladning, som er indført for at
forklare, at Ø-partiklerne fra et
radioaktivt stof ikke alle har samme energi,
men udviser et kontinuert
hastigheds-spektrum. n er ikke påvist
eksperimentelt.

neutro’dy’n (lat. neuter ingen af to +
dyn), anordning til ophævelse af
rørkapacitetens skadelige virkning ved
forstærkere til radiofrekvenser.

neu’tro’n [nöu-] (lat. neuter ingen af to),
atomar partikel med samme masse som
protonen, men uden elektr. ladning,
opdaget af Chadwick 1932. n er byggesten
af alle atomkerner, hvorfra de kan
udslynges ved forsk, kerneomdannelser, n

er velegnet som projektil til
frembringelse af grundstofomdannelser og kunstig
radioaktivitet, idet den p. gr. af sin
manglende ladning ikke kan frastødes af
atomkernerne og derfor kan trænge ind
i selv de tungeste kerner, f. eks. uran,
hvorved der frembringes fission. Ved
fission frigøres atter n, hvorved der kan
ske kæde processer, som betinger
atomenergiens frigørelse i reaktionssøjler ei.
atombomber, n er uhyre
gennemtrængende og kan kun absorberes ved
indfangning i atomkerner, f. eks. i brint,
hvorved der dannes tung brint. Til
afskærmning mod stærk n-stråling, der er
farlig for organismen, anv. brintholdige
stoffer som vand.

’neutrum [nöu-] (lat: ingen af to, d. v. s.
hverken hankøn ei. hunkøn), gramm.,
intetkøn, et af de tre gramm. genera.

Nev., off. fork. f. Nevada, USA.

Ne’va, 73 km 1. flod i Sovj. gnm.
Leningrad; afvander Ladoga og (via Svir)
Onéga; meget vandrig og af stor trafikal
bet. (tømmertransport).

Nevada [na’väda, na’va:-] (fork. Nev.),
bjergstat i det vestl. USA; 286 288 km2;
110 000 indb. (1940; 1947: 139 000).
N er den tyndest befolkede ar staterne:
0,4 indb. pr. km2. Hovedstad: Carson
City. N er en del af højsletten Great
Basin, ca. 1500 m h. Tørt klima,
talr. saltsøer, tempereret busksteppe m.
bynke. - Erhverv. Det sparsomme
landbrug baseres på kunstvanding. Der holdes
får og slagtekvæg. N er en vigtig
bjerg-værksstat: 1944 leverede N 55 000 t
kobber = 11,1% af USAs prod.; af
guld 3,6 t = 11,3%; af sølv 43,8 t =
3,9%. - Historie. USA erobrede
området fraMéxico 1848; territorium 1861,
ståt 1864. (Kort se California og USA).

Newall [’nju:al] Sir Cyril Louis Norton
(f. 1886), brit. luftmarskal (1937).
Deltog i kampene i Eur. 1914-19, vice-chef
f. luftstaben 1926-31, 1931-34
kommandoen over R.A.F. i det mellemste
Østen, chef f. luftstaben 1937-40, 1940
marshall of the R.A.F., 1941-46
generalguvernør og øv.kommand. på New
Zealand.

newäri [næ’wa:ri:], et med tibetansk
beslægtet sprog, der tales af den opr. befolkning
(newarerne) i Nepal.

Newark [’njusrk, ’nuark], største by i
New Jersey, USA; vestlig industriforstad
til New York; 430 000 indb. (1940),
deraf 46 000 negre. • Vigtig havn.
Lufthavn.

New Bedford [n(j)u ’bædfard], havneby i
Massachusetts,USA; 110 000 indb.(1945).
Bomuldsindustri, hvalfangst.

NewBritain [n(j)u ’britn], stålindustriby
i Connecticut, USA; 69 000 indb. (1940).

New Britain [nju: ’britan], ty.
Neu-Pommern, største ø i
Bismarck-arkipe-laget; 33 700 km2; 92 000 indb. (1941).
Hovedstad: Rabaul.

New Brunswick [nju ’bränzwik],
canadisk forbundsstat (province); 72 478 km2;
457 000 indb. (1941). Hovedstad:
Fre-dericton (10 000 indb.); største havneby:
St. John. N ligger ml. Nova Scotia,
Maine og Quebec med kyst mod
Fundy-bugten og St. Lawrence-golfen. N udgør
den nordl. del af det Appalachiske
Plateau; ca. 300 m h.; højeste punkt 820 m.
78% er skovdækket, kun 5,5% er dyrket
med kartofler, havre og turnips.
Skovbruget er vigtigste erhverv, desuden lidt
minedrift (naturgas, olie, kul) og fiskeri.
Største flod er St. John.

Newcastle [’nju:ka:sl], Austr.s
fjerdestørste havn, New South Wales, nær
Austr.s største kulfelt. Eksport af kul,
uld, hvede, kød og træ. Voksende
industri. 127 000 indb. (1947).

Newcastle under Lyme [’nju:ka:sl
ands ’laim], by i Midt-Engl; 69 000 indb.
(1948). Forstad til Stoke on Trent.

Newcastle upon Tyne [’nju:ka:sl apsn
’tain] (lokalt [nju’käsl]), havneby i
NØ-Engl. ved Tyne, 15 km fra havet; 294 000
indb. (1948). Vigtig industriby, navnlig
jern- og metalindustri, skibsbygning.
Indførsel og udsmeltning af jern-og
blymalm. Udførsel af kul og industrivarer.
N er ved fl. broer forbundet med Gates-

3208

3209

3210

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free