- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3214,3215,3216

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Newfoundland-banken ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Newfoundland-banken

Newport

Maalestok 1: 5.600.000
Kort over Newfoundland.

Udarbejdelse: J.Humlum

kysten følger den 600 m h. bjergryg
Long Range. Det Indre er et 200-600 m
h. plateau, der danner en fortsættelse af
Appalacherne. - Klima. Den kolde
Labradorstrøm giver N en kold og kort
sommer, en lang og streng vinter og ved
blanding med Golfstrømmen på
N-Banken en del tåge. St. John’s: jan. -f- 4,6°,
august +15,5°, 200 cm nedbør. - Der
er udstrakte heder og moser, ’/» er
skovdækket (sortgran, balsamgran). -
Befolkningen bor ved kysten, i det indre
er kun et par minebyer beboet. -
Fiskeriet beskæftiger 50% af befolkningen.
Årsudbyttet heraf var i
mellemkrigsårene 75 000 t. Der fanges især torsk fra
maj til oktober, heraf bruges 15%
lokalt, resten eksporteres som klipfisk til
Sydeur. og Sydamer., desuden fanges om
foråret laks,der sendes til Engl., samt
hummer og helleflynder; i drivisen ved
Labradors kyst fanges grønlandssæler på
ynglepladserne, spækket bruges til
sæbekogning og skindet til læder. Landbruget
er ubetydeligt, kun 0,4%„ er opdyrket.
-Skovene og vandkraften udnyttes til
fabrikation af papirmasse (1946-47:
325 000 t), der sendes til Engl. -
Minedrift: På Bell Island i Conception Bay
findes et stort jernleje (hæmatit med
62% jern), i øens’ midte brydes bly
og zink, lidt kobber, sølv og guld.
Produktion: 1 466 000 t jernmalm (1947),
120 000 t bly-, zink- og kobbermalm
(1947), 39,1 t sølv og 583 kg guld (1943).
-Historie. N opdagedes muligvis i 11.
årh. af nordboere; af John Cabot 1497.
Englændere og franskmænd stredes længe
om fiskepladserne; eng. 1713. Nu
tilhører kun St.-Pierre og Miquelon
Frankrig. 1941 forpagtede USA støttepunkter
på N. - Efter 1855 udvikledes fuldt
selvstyre på N, men efter gentagne
finanssammenbrud overtog eng. guvernør
1934 ansvarl. reg. i samarb. m.
folkevalgt forsaml. 1949 canadisk
forbundsstat (province).

Newfoundland-banken, et stort,
60-100 m dybt undersøisk plateau SØ for
Newfoundland. Bunden dels sand, dels
ler. Her blandes den varme Golfstrøm
med den kolde Labradorstrøm, derfor
tågedannelse. Rigt torskefiskeri.

newfoundlænder [nju’faund-], stor,
kraftig hunderace; langhåret, sort ei. hvid
m. sorte pletter.

Newgate [’nju:git] ei. [-gæit], Londons
ældste fængsel (fra 13. årh.), nedrevet
1902.

New Grange [’nju: ’græinds], stenbygget
kuppelgrav nær Dublin, Irland; tidligste
bronzealder.

New Guinea [nju: ’gini], eng. navn på
Ny Guinea.

New Hampshire [n(j)u ’hämplsr] (fork.
N. H.), ståt i det nordøstl. USA, en af
New England-staterne (kort s. d.);
24 096 km2; 492 000 indb. (1940; 1947:
534 000), 22,8 pr. km2; 57,6% boede i
byerne. Hovedstad: Concord, største by:
Manchester. Terrænet er en del af det
Appalachiske Bjergland, højest i Mt.
Washington (1918 m) i White Mountains,
hvor Merrimack River udspringer.
Floderne har talrige vandfald; mange
smukke søer. Mod S løvskov, mod N
nåleskov. - Erhverv. Det bjergfulde,
skovrige terræn med rigelig vandkraft har
gjort N til en industristat. På landet er
kvægavl og fjerkræavl vigtigt. De
vigtigste industrier er: skotøjsind.,
bomulds-og uldind., savmøller, papirfabrikker.
Stort turistbesøg, især om vinteren.
-Historie. N udforskedes af Champlain
1605, kolonisationen påbegyndtes 1623.
N var en af de opr. 13 amer. stater.

Newhaven [nju: ’hæivn], eng. havneby
v. Kanalen 0 f. Brighton; 7500 indb.
(1948). Overfart til Dieppe.

New Haven [n(j)u ’hæ:van], industriby
i Connecticut, USA; ved Long Island
Sound, 110 km NØ f. New York; 161 000
indb. (1940), deraf 6000 negre. Yale
Univ. Talr. museer og vidensk. selskaber.

New Hebrides [nju: ’hæbridi:z], eng.
navn på Ny Hebriderne.

Neville [’nævit], eng. adelsfamilie, til
hvilken bl. a. Richard, jarl af Warwick hørte.

New Ireland [nju ’aialand], ty. Neu
Mecklenburg, ø i Bismarck Arkipelag ;7800 km2.

New Jersey [n(j)u ’d33rzi], ståt i det østl.
USA Sf.New York; 20294 km2; 4 160 000
indb. (1940; 1947: 4 627 000), 208 pr.
km2; 227 000 var negre; 81,6% boede i
byerne. Hovedstad: Trenton; største by:
Newark. N er mest lavland, mod S en
del af Den Atlantiske Kystslette, sandet
og ufrugtbar; derefter følger
Piedmont-plateauet med mere frugtbar lerjord;
længst mod N det Appalachiske
Bjergland (550 m h.) med løvfældende skove.
Erhverv. N er en udpræget industristat.
Landbruget lægger hovedvægten på
havesager, fjerkræ og malkekøer. De
førende industrier er
petroleumsraffine-ring og kobberudsmeltning; desuden
kemisk ind., elektr. maskiner, skibsværfter,
malervarer og fernis, konservesind. Ved
kysten fl. store badesteder: Atlantic
City o. a. Historie. De første kolonister
var hollændere 1617, dernæst svenskere,
der blev fordrevet af holl. 1655. 1664
blev området britisk. N var en af de
opr. 13 amer. stater. (Kort se New York).

New Look, the [öa ’nju: ’luk] (eng: det
nye udseende), damemode lanceret 1947
af den fr. modekunstner Christian Dior
(f. 1905); tilstræber ved indførelse af
kjole med trekvart længde, større vidde,
hvepsetaille, tournure o. 1.
genoprettelsen af et ældre kvindeideal, mods.
emancipation og sportstype.

Newman [’nju:m3n], John Henry (1801
-90), eng.-kat. gejstlig. Hovedmanden i
Oxfordbevægelsen (anglokatolicismen).
Den kat. tendens førte N til et radikalt
opgør medChurchof Engl.; katolik 1845;
leder af kat. præsteskole i Birmingham,
en tid rektor ved det kat. univ. i Dublin.
Kardinal 1879. Bl. hans skr.
Develop-ment of Christian Doctrine (1845).
Selvbiografi : Apologia pro vita sua (1864; eng.)

Newmarket [’nju:ma:kit], hestesportsby
i0-Engl.,ØNØf.Cambridge; 21 OOOindb.
(1948).

New Mexico [n(j)u ’mæksako(:)] (fork.
N. Mex.), ståt i USA ved grænsen til
México, omkr. Rio Grande; 315 103 km2;
532 000 indb. (1940; 1947: 547 000),
1,1 pr. km2; deraf 4700 negre; 33,2 %
boede i byerne. Hovedstad: Santa Fe.
Den østl. del tilhører prærieplateauet
(the Great Plains); den centrale del er
opfyldt af Rocky Mountains (højeste
punkt 4056 m); mod NV ligger en 2000
m h. slette, en del af Colorado-plateauet.
Rocky Mountains er dækket af granskove,
mod 0 og V er der temp. busksteppe med
bynke, ved Gila River subtropisk
busksteppe med kaktus. Erhverv. I Rio
Grandes dal avles ved kunstvanding lidt
bomuld, majs, hvede, kartofler. 1945
fandtes 1 335 000 stk. kvæg, 1 805 000
får. Minedriften er vigtig; produktionen
1944 var bl. a.: kobber 64 000 t (7% af
USAs prod.), zink 46 000 t (7,1%), bly,
5,4 mill. t olie (2,3 %). Bet. mængder
naturgas. - Historie N udforskedes af
spaniere fra México efter 1539; erobret
af USA 1848. Territorium 1850; ståt 1912.
(Kort se Nordamerika og USA).

New Orleans [n(j)u ’årlianz] (gammeldags
[nju3r’li:nz]), by i Louisiana, USA;
495 000 indb. (1940), deraf 150 000 negre.
N ligger iMissisippis delta,ca. 150kmfra
mundingen (1,5 m o. h.). Denne
beliggenhed giver den hele det centrale USA
til opland, og trafikken på havnen er stor:
1944 indskibedes 4 mill. t, især hvede,
tobak og tømmer, og udskibedes 3,3
mill. t, især kaffe, sukker, sisal og
bananer fra Mellemamer. og Vestindien. Fra
Texas og fra Florida fører en kanal gnm.
strandsøer langs kysten til N.
Sukkerindustri; univ. N anlagdes af
franskmænd 1718, blev spansk 1763, 1788
brændte den og derpå opførtes N-s
franske kvarter (Vieux Carré) i spansk
kolonistil. 1803 overgik N til USA.

Newport [’nju:på:t], 1) eng. by i S-Wales,
NØ f. Cardiff; 105 000 indb. (1948).
Kuleksport, jernindustri, skibsbygning. 2)

3214

3215

32I6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free