Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Newfoundland-banken ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
new zealandsk hør
Nice
gravet sig ned og dannet V-kystens fjorde
og Ø-sidens langstrakte søer. P. gr.
af det rivende løb er floderne uegnede
til sejlads, mod 0 benyttes de til
overrisling, og de mange vandfald og den
regelmæssige vandføring gør dem
velskikkede som kraftkilder. Klimaet er
temp. kystklima, køligt i forh. t. bredden,
små temp. svingninger. De overvejende
V-vinde giver store regnmængder på
V-vendte bjergskråninger, men Sydøens
Ø-side ligger i regnlæ. På bjergene
falder store snemængder, fra Mt. Cook
skyder gletschere sig ned i dalene, mod
0 Tasman Gl. til 718 m, mod V Franz
Joseph Gl. til kun 215 m over havet
omgivet af stedsegrøn skov med træbregner.
- Plantevæksten viser modsætningen ml.
de tørre, græsklædte Ø-sider og de
regnrige V-skråninger dækket af frodig,
stedsegrøn løvskov med lianer og epifytter og
underskov af træbregner. Langs vandløb
vokser newzealandsk hør (Pbormium
tenax), i NV-halvøens skove kaurifyr.
Dyreverdenen er artsfattig. Rotter og
hunde er indført. Mange fugle er stedegne,
f. eks. kivien med rudimentære vinger
og den udryddede, vingeløse moafugl.
Krybdyret Hatteria punctata er en
relikt af jordens ældste krybdyrorden.
Befolkningen var ved europæernes
ankomst ca. 1/4 mill. maorier, et i
race, sprog og kultur polynesisk folk,
som havde fortrængt de opr.
mo-riorier, hvoraf en ringe rest lever på
Chatham øerne. Maorierne var opr.
krigerske indbyrdes såvel som mod eur.,
der forsøgte at afkøbe dem jord. Efter
en krig 1860-70 lever de 2 folk nu under
fælles lov, side om side; fl. maorier har
optaget eur. levevis og driver
selvstændigt erhverv, antallet er i stærk vækst.
Den hvide befolkning er overvejende
brit.; skønt landbrugsland lever 63% i
byerne. Befolkningstætheden er på
Nordøen 8, på Sydøen 3,5 pr. km2. P. gr. af
det sunde klima og de gode hygiejniske
forhold er dødeligheden ringe. N er et
udpræget demokratisk land, med
fremskreden social lovgivning. Der er 4
universiteter og 46 højere skoler. De
væbnede styrker er ikke betydelige. Under
2. Verdenskrig mobiliseredes ca. 200 000
mand; heraf faldt ca. 10 000. - Mønt,
mål og vægt som i Engl. -
Hovederhvervet er landbrug. 30% af jorden er
produktiv. Heraf dækker vedvarende græs
80 %. Af egl. agerland udgør grøntfoder
(græs, roer, lucerne, kløver o. 1.) 80 %.
Korn til modning dyrkes især i de 3
S-provinser, hvede udgør 69 % af arealet
og dækker landets forbrug.
Hovedprodukterne er smør, uld og frosset kød.
Mejeribruget er vigtigst på
NV-halv-øen og langs Cook Strædet, fåreavl
langs østkysten. N er verdens vigtigste
eksportør af ost og smør. Udstrakt anv.
af ensilage forøger produktionen.
Kvægholdet beløb sig 1944 til 33,9 mill. får, 4,6
mill. stk. hornkvæg, med 1,7 mill.
malkekøer, deraf 87% på N-Øen.
Uldproduktionen var 150 mill. kg, smør 280 mill.
kg, ost 185 mill. kg. Skovarealet er i
aftagen, trods statskontrol, og dækkede
1944 14% af landet. Kaurifyr
eksporteres. Fiskeriet gav 10 mill. kg,
minedriften 2,7 mill t kul og 12 000 kg guld.
-Industrien er i stærk vækst,
produktionsværdien var 1943 166 mill. £, deraf
faldt 71 % på N-Øen. Slagteri- og
mejeriproduktionen udgjorde hver 30 mill. £.
En fordobling af produktionsværdien
siden 1933 muliggøres ved den stigende
anv. af vandkraft, der nu udgør 2/3 af
den samlede kraft. Udenrigshandelen er
større pr. indb. end noget andet lands.
1944 var eksporten 77,8 mill. £, deraf
90% landbrugsvarer, importen 86,7
mill. £, hvoraf 85% industrivarer. 60
% var rettet mod brit. lande.
Forandringer i eksporten har været flg. (tallene er
mill. £):
Eksportvare 1907 1926 1936 1944
Smør....... 1,6 8,6 15,3 18,5
Uld......... 7,6 11,8 13,3 12,7
Frosset kød .. .. 3,4 8,6 13,2 11,6
Ost......... 0,6 5,9 5,1 7,4
Skibsfarten besørges især af brit. skibe.
N-s flåde er kun på 84 000 NRT, der anv.
i kystfarten. Jernbanenettet udgjorde
1944 4250-km. - Forfatning. N er brit.
dominion, styret af en af den brit. krone
udnævnt guvernør (governor-general),
regeringsmagten udøves af ham i forb.
med et kabinet, bestående af
parlamentarisk ansv. ministre, og parlamentet,
der består af 2 kamre, et lovgivende råd
(35 medl. valgt af generalguvernøren på
7 år, men kan genvælges) og
repræsentanternes hus (80 medl. deribl. 4 maorier,
valgt for 3 år); almen aktiv og passiv
valgret for mænd og kvinder. - Historie.
Opdaget af holl. Tasman 1642; eng.
mission fra 1814, okkuperet 1840, samtidig
m. begyndende kolonisation. Hæftige
kampe m. maorierne, i hovedsagen forbi
1871. 1852 selvstyrende; afviste forslag
om tilslutn. t. Austr. -Dominion fra 1907.
Deltog i begge verdenskrige. Fra 1935
styret af Arbejderreg. (Savage 1935-40.
derpå Fraser),
new zealandsk hør {’ Phormium ’tenax),en
til liljefam. hørende plante med stærke
bladtaver i de m-lange blade. Er en økon.
vigtig plante på New Zealand o. a. st.;
benyttes til tovværk og garn.
new zealandsk spinat (Tetra’gonia),
slægt nær salturtfam. Dyrkes i Danm.
söm køkkenurt.
ne’vø (fr.), broder-, søstersøn.
Nexø, Martin Andersen, se Andersen Nexø.
Ney [næ], Michel (1769-1815), fr. marskal.
Udmærkede sig under Napoleon;
sluttede sig 1814 til bourbonerne, gik 1815
med Napoleon, henrettet dec. s. å. efter
pairskamrets dom.
Ngami-søen [rj’gaimi], 770 km2 stor sø i
det nordl. Bechuanaland, Afrika. 1920
udtørret, men nu påny dannet.
Ngan-hwei, urigtig navneform for An-
hwei i Kina.
N. H., off. fork. f. New Hampshire, USA.
NH„ kem. formel for ammoniak.
Ni, kem. tegn for nikkel,
niacin [-’si’n] (nikotin + acidum), niko-
tinsyre, et af B-vitaminerne.
Niagara [nai’ägra], vandfald i N River,
der er afløbet fra Erie søen til
Ontario søen (175 m-75 m o. h.) og danner
grænsen ml. provinsen Ontario, Canada,
og staten New York, USA. Det 50 m h.
vandfald deles af Gedeøen (Goat Is-
land), tilhørende USA, i det store (578
m langs randen) canadiske Hesteskofald
(Horseshoe Falls), og det mindre (330 m)
Amerikanske Fald. Vandet styrter ned
over en hård kalksten, der hviler på en
blød skifer, der stadig udhules, så kalken
styrter ned, og vandfaldet rykker tilbage
(ca. 1,45 m pr. år). Maksimal vandføring:
6350 m3 pr. sek., minimal: 4500 m3pr. sek.
Af vandkraften udnyttes kun en ringe
del, ialt 525 000 HK på canadisk side
og 660 000 HK på USAs side. Skibe
omgår N gnm. den canadiske Welland Canal.
Niagara Falls [nai’ägra, ’naiägara ’få:lz],
industriby i staten New York, USA, ved
Niagara. 78 000 indb. (1940).
Aluminiumindustri.
niam-niam [njam ’njam], ældre navn for
azande.
’Nias ø, ved Sumatras V-kyst; 4772 km2;
ca. 200 000 indb.
Nibe, da. købstad ved N Bredning
(Limfjorden); 2329 indb. (1948). ^___
Kirke (gotisk, 15. årh.). In- «rrg^S^/
dustri (lim, bygningsbeslag
m. m.). Station på Ålborg- I^^Jl^J
Hvalpsund banen. Store silde-
fiskerier ud for N i 15.-19.
årh.; købstad 1727.
Nibe Bredning, del af Limfjorden, ml.
Agersund og Gøl Bredning.
’Nibelungenlied [-li:t] (ty: sangen om
Nibelungerne), ty. folkeepos fuldendt
kort efter 1200, bestående af ca. 2440
firelinjede langvers. N hviler på hist. basis
(burgundernes undergang 437). Trods
blandingen af fl. kulturlag virker N som
en digterisk helhed, der hæver sig til
tragisk monumentalitet. N har inspireret
senere ty. nationalfølelse samt talr.
digtere.
Nibelungens Ring, musikdrama af
Richard Wagner. 4 dele: 1. »Rhinguldet«
(München 1869), 2. »Valkyrien«
(München 1870), 3. »Siegfried« (Bayreuth
1876) og 4. »Götterdämmerung«
(»Ragnarok«) (Bayreuth 1876).
nibelungen-strofe, det især fra
Nibelungenlied kendte versemål: 4 parvis
rimede langlinier, der af en cæsur deles i
2 »halvvers«, hvert på 4 takter. En senere
udviklet variant af n (Hildebrand-strofen)
er i Danm. navnlig blevet dyrket af Chr.
Winther, bl. a. i »Hjortens Flugt«.
Nibs Å, andet navn på Ribe Å.
Nibøl, ty. Niebüll, stationsby i Sydslesvig,
17 km SSV f. Tønder; sæde for admin. i
S-Tønder amt. 5841 indb. (1946). Stor
da. skole.
Ni’cander, Carl August (1799-1839), sv.
digter, medl. af Götiska forbundet, i hvis
ånd han skrev skuespil og digte. Udg. efter
Ital.-rejse Minnen från Södern 1-2 (1831
-39) og novellesaml. Hesperider (1835),
hvormed Ital.s-romantikken indledes i
Sv.
Nica’ra’gua (sp. [-’ragwa], Repüblica de
N), republik i Mellemamer. 128 000 km2;
1 122 000 indb. (1947), 7,1 pr. km2.
Hovedstad: Managua. N grænser mod N til
Honduras og mod S til Costa Rica. Tværs
gnm. landet går den dybe N-sænkning
med Managua Søen (47 m o; h., 1134
km2, 80 m dyb), og N-søen (33,4 m o. h.,
7700 km2, 80 m dyb) med afløbet San
Juanfloden til Caraibiske Hav.
Bjerglandet på Stillehavssiden har talrige
vulkaner, laveste pashøjde er 46,4 mo. h.
N f. sænkningen findes 3 bjergrygge af
vulkansk opr.,og mod DetCarai’biske Hav
findes den låve Mosquito-slette. Klimaet
er tropisk, på caraibiske side uden tørtid
(regnskove), på pacifiske side med
sommerregn (savanne). Befolkningen er
spansktalende mestitser og indianere
med få ublandede hvide, mod 0 en del
engelsktalende negre. Det off. sprog er
spansk. - Mønt: 1 cördoba = 100
cen-tavos. Mål og Vægt: Metersystemet og
gl. sp. enheder. - Erhverv. Til eget
behov avles majs, bønner, sukker og tobak.
Til eksport dyrkes bananer på
Mosquito-sletten og kaffe i N-sænkningen.
Guld-produktionen er som Sveriges (6879 kg
(1943)). USA har stor indflydelse og har
sikret sig retten til et anlæg af en ny
interoceanisk kanal. - Forfatning.
Udøvende magt hos folkevalgt præsident,
lovgivende hos parlament, best. af Øvre
og Nedre Kammer. Flertal katolikker;
60% af befolkn. menes at være
analfabeter; der er ikke undervisningspligt.
- Historie. Under Span. fra 1520erne til
løsrivelse 1821; tilknyttet mellemamer.
føderation til 1839, derpå selvst. republik
m. urolige indre forhold og i konflikt m.
nabolandene. Økon. afhængigt af USA,
der har ønsket indflydelse f. d. tilf., at
man ville anlægge en Nicaragua-kanal;
USA hævdede 1927 sin indflydelse m.
militærmagt, rømmede atter N 1933.
(Kort se Mellemamerika).
Nicco’demi, Dario (1874-1934), ital.
forfatter. Levede længe i Buenos Aires og i
Paris. Skrev mange teknisk fine, mondæne
komedier på ital., sp. og fr.
Nicco’lini, Giambattista (1782-1861),
ital. dramatiker. Vakte frihedsbegejstring
med sine idealistiske dramaer. Antonio
Foscarini (1827).
Nice [nis], ital. Nizza, fr. by ved
Rivieraen, 211 000 indb. (1946). Stort turistbesøg;
sæbe- og parfumeindustri; blomster- og
frugtavl. Opr. gr. koloni (Nikaia); 1388
under Savoyen, afstodes efter
folkeafstemning 1860 til Frankr. Fra ital. side til
tider anset for irredenta.
3226
3227
3228
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
