Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - niche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nielsen
Nieuwe Waterweg
Nielsen, Martin (f. 1900), da. politiker
Medl. af Folketinget 1939-41 og fra 1945.
1934-41 red. af »Arbejderbladet«,
arresteredes 1941 som kommunist, 1943-45
i ty. koncentrationslejr, skildret i Rapport
fra Stutthof (1947). Efter 2. Verdenskrig
ved »Land og Folk.«
Nielsen, Martinius (1859-1928), da.
skuespiller og teaterleder. Deb. 1880,
1889-94 meddir. og 1899-1909 enedir. v.
Dagmarteatret, 1902-05 tillige for Casino.
Mens N havde fremragende lederevner,
var han som skuespiller skruet og
fantasiløs. Deb. som filmskuespiller 1910, som
filminstruktør 1915; sidste optræden
1923.
Nielsen, Mathilde (1858-1945), da.
skuespillerinde. Deb. 1884 på Casino,
1889-1914 på Dagmarteatret, hvor hun
udviklede sig til en ypperlig
karakterskuespillerinde i det komiske, ældre fag (Tante
Cramer, tjenestepigen Mads i »Tyrannens
Fald« o. a.). 1914-28 v. Det Ny Teater.
Bet. filmskuespillerinde (siden 1915).
Nielsen, Morten (1922-44), da. forfatter.
Litt.-studerende. Død ved et vådeskud
som deltager i modstandsbevægelsen.
Med digtsaml. Krigere Uden Våben (1943)
og Efterladte Digte (1945) har N givet det
myndigste og reneste kunstneriske
udtryk for sindet i besættelsesårenes bedste
ungdom. (Portræt).
Nielsen, Nicolai Peter (1795-1860), da.
skuespiller. Deb. 1820 som Axel i
Oehlenschlägers »Axel og Valborg«, siden Det
Kgl. Teaters foretrukne heltefremstiller,
berømt for sin stemmes velklang.
Nielsen, Niels (f. 1893), da. geograf. Prof.
ved Kbh. Univ. 1939. Studierejser til
bl. a. Sv., Isl., Frankr., México.
Ekspeditioner til Isl. 1924, 1927, 1934, 1936 og
1947, hvor han især har studeret
vulkaner. Red. af Det Kgl. Da. Geogr.
Selskabs publikationer, Geogr. Tidsskrift,
Folia Geographica Danica. Grundlægger
og leder af Skalling-Laboratoriet. Skrev
bl. a. Vatnajökull (1937).
Nielsen, Mels Aage (1887-1949), da. kirurg.
Overkirurg v. Århus Kommunehosp.
1937. Prof. v. Århus Univ. 1939.
Nielsen, Oda (1851-1936), da.
skuespillerinde. Deb. 1870, 1871-81 til udlandet,
1881 til Det Kgl. Teater, 1883 til Casino,
hvorfra hun fulgte sin mand Martinius
N (g. 1884) og spillede som gæst på
Dagmarteatret og 1902-05 på Casino.
Opdyrkede samtidig visesang som speciale.
Drog 1906 på tourné til USA; siden
skiftende tournéer og gæstespil. Optrådte på
Scala så sent som 1927. Fra 1925 bosat i
æresboligen, Olaf Poulsens tidl. villa, i
Fredensborg.
Nielsen, Oluf (1838-96), da. historiker;
arkivar og bibliotekar; Københavns
Diplomatarium 1-8 (1872-87) og andre
brevbøger; Københavns Hist. 1-6
(1877-92) (til 1730).
Nielsen, Peter (1829-97), da. forsøgsleder
i plantekultur. Som botaniker nåede N
på højde med tidens første fagmænd.
Dette førte ham ind på forsøgsmæssige
undersøgelser over kulturplanternes
levevis. Lærer i Ørslev ved Skælskør. N
undersøgte 1877-87 græsmarkerne hos Edw.
Tesdorpf; Landhusholdningsselskabet
ydede tilskud til hans undersøgelser. N
fyldte sin skolelod med forsøg, og dette
var begyndelsen til Statens
Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. 1886 flyttede N
til Tystofte forsøgsstation som
statskonsulent og forsøgsleder.
Nielsen, Ragna (1845-1924), no.
skolebestyrerinde. Skrev som fremtrædende
deltager i kvindesagsbevægeisen No.
kvinder i det 19. årh. (1904).
Nielsen, Rasmus (1809-84), da. filosof.
Fremsatte i Grundideernes Logik
(1864-66) begyndelsen til et spekulativt system
af hegelsk præg.
Nielsen, Roger (f. 1888), da. journalist,
1909-24 i Arner., fra 1918-24 da.
presseattaché i Washington, 1927-46 red. af
»Hjemmet«.
Nielsen, Svend Otto, da. frihedskæmper,
kendt under dæknavnet John. (se d.)
Nielsen, Søren Hjorth, se Hjorth Nielsen, S.
Nielsen, Thomas (1838-95), da. politiker.
Realskoleleder i Herning. 1869-87 folke-
3235
Jørgen Nielsen. . Morten Nielsen.
tingsm., derpå bl. Venstres ledende
landstingsmænd. Fra 1877 knyttet til moderate
Venstrefløj, arb. f. forbedring af
husmænds og landarbejderes kår gnm.
alder-domsunderstøttelse, sygekasser,
udstykning med statstilskud.
Nielsen, Thorvald (f. 1891), da. violinist.
1914-36 medl. af Det Kgl. Kapel. 1949
prof. v. musikkonservatoriet.
Nielsen, Zakarias (1844-1922), da.
forfatter. Betegner et beskedent højdepunkt
inden for skolelærerlitt. I romaner som
Mågen (1889) og Den Store Magt (1898)
behandles brydninger ml. kristendom og
fritænkeri. Kunstnerisk højere står To
Landsbyhistorier (1878) og Kulsviere
(1893). Selvbiogr. (1905-11).
Niels Iuel, da. artilleriskib (1923^*3),
3900 t, 10 stk. 15 cm kanoner, 40 og 20
mm rekylkanoner m. m.; forsøgte 29. 8.
43 at undslippe fra Isefjorden til Sv., blev
fl. gange angrebet af ty. bombefly og
sænkedes sluttelig af egen besætning ud for
Nykøbing Sj. Hævedes senere af ty. og
førtes til Kiel, hvor N sank som flg. af
eng. luftangreb.
Niels Kli’ms Underjordiske Rejse,
satirisk-utopisk rejseroman af Holberg,
udg. anonymt på lat. i Leipzig 1741,
overs. 1789 af Jens Baggesen (med ill. af
N. Abildgaard); jubilæumsudg. 1942 af
denne overs. ill. af Storm Petersen.
Niemann-Pick’ske sygdom (efter to
berlinske børnelæger Albert Niemann
(1880-1921) og Ludwig Pick (f. 1868),
sjælden sygdom, som viser sig ved lidelse
i lever, milt og forstyrrelse i
lipoidstof-skiftet.
Niemen [’njæmæn], polsk navn på
Nemu-nas i Litauen.
Niemcewicz [njæm’tsævitj], Juljan Ursyn
(1757-1841), po. patriotisk digter, især
kendt er hans ironisk-polit. komedie
Rigsdagsmandens Hjemkomst (1791).
Niemojewski [njænw’jæfski], Andrzej
(1864-1921), po. skribent, som gav
udtryk for sine samfundsideer i
digtsamlingen Polonia Irredenta (1896). Skrev
skuespil og irreligiøse prosalegender over
bibelske og kristelige motiver.
Niemöller [’ni:möl3r], Martin (f. 1892),
ty. evang. præst, deltog i 1. Verdenskrig
som u-bådschef ( Vom Uboot zur Kanzel
1934; da. Fra Undervandsbåd til
Prædikestol 1939), derefter teolog og 1931 præst i
Dahlem (Berlin); en af førerne i
beken-delseskirken. Arresteret 1937, 1938 idømt
7 måneders fæstningsarrest, men ikke
løsladt, anbragt i Dachau og først befriet
1945. Derefter en central skikkelse i den
ty. evang. kirke og den ty. kirkes repr.
over for udlandet. (Portræt).
niende april 1940, datoen for Tyskl.s
overfald på No. og Danm. Intet af
landene havde forberedt sig på fuld udnyttelse
af forsvarsmulighederne, skønt der gnm.
diplomatiet var indløbet alarmerende
meddelelser om forestående ty. aktion
(argument for da. regerings holdning var
bl. a., at Danm. ved mobilisering opgav
ethvert håb om at undgå ty. angreb; at
medd. af den art før havde vist sig
upålidelige; at senere indgåede medd.
forekom mindre opskræmmende end de første,
som marineattaché Kjølsen havde
modtaget fra holl. marineatt. i Berlin; og at
medd. kunne være led i ty. provokation).
Besættelsen førte i begge lande til skarp
diskussion om ansvaret med angreb på
polit, og milit. ledelse. I Danm. kom
parlamentarisk kommission af 1945 til det
resultat, at der ikke var grundlag for at
drage ledelsen til ansvar for retten (okt.
3236
Martin Niemöller. Fr. Nielzsche.
1945). No. undersøgelseskommission af
1945 kritiserede i betænkn. af sept. 1946
dem, der havde ansvar for forsvarets
svaghed, særlig den no. forsvarsmin.
Birger Ljungdahl, der »ikke var sin
opgave voksen«, og udenrigsmin. Koht,
der ensidigt havde set faren for No.s
neutralitet mod vest p. gr. af eng.-fr.
krænkelse af no. søterritorium og ikke
tilstrækkeligt havde orienteret sine kolleger
om de truende medd. sydfra; fremdeles,
at reg. ikke havde forberedt en bestemt
politik for det tilf., at No. blev angrebet.
1948 besluttede stortingsudvalg, at der
ikke skulle rejses tiltale for rigsret.
Data vedr. Danm.s besættelse 9. 4. 1940:
kl. 4 morgen: meddelelse til udenrigsmin.
Munch, at den ty. gesandt v.
Renthe-Fink ønsker samtale.
4.15: ty. tropper overskrider grænsen v.
Kruså og Tønder.
4.20: Renthe-Fink hos Munch: ty. note
om besættelsen forelagt.
4.30: meldinger indløberom ty. landgang
i Middelfart, Assens, Nyborg, noget
efter Korsør.
4.45-4.55: ty. landgang i Kbh.
4.55: Norgesporten sprængt. Derpå
Kastellet besat uden kamp.
5.20-6.10: kamp v. Hokkerup.
ca. 5.30: Chr. 10. kommer til stede v.
mødet på Amalienborg. Kort efter
dronning Alexandrine og kronprinsen.
Kampe ved Amalienborg,
ca. 6: beslutning om at give efter. Mohr
til ty. gesandtskab for at meddele dette.
6.25: ordre om at indstille modstanden
udtelefoneres, men først ca. 7.00 forb. m.
Jyske Division.
6.35-7.15: kampe ved Bredevad.
ca. 7.50: kampe ved Haderslev, indstillet
først ca. 9.00.
Nierstein [’ni:rjtain], lille ty. by ved
Rhinen, S f. Mainz, 5000 indb. (1939).
Berømt vinavl.
Nietzsche [ni:tfe], Friedrich (1844-1900),
ty. filosof. Udgået fra den klass. filologi
indførte N i Geburt der Tragödie aus dem
Geiste der Musik (1872) distinktionen ml.
den lidenskabeligt-dionysiske kult og den
roligt-formende apolliniske kunst. Idet
han omtydede Schopenhauers »livsvilje«
til en »magtvilje«, fremsatte han i Zur
Genealogie der Moral (1887) sin teori om,
at nutidens kristelige
barmhjertigheds-moral skyldtes en »slaveopstand i
moralen«, hvorved de undertrykte havde
erstattet den aristokratiske krævende og
hensynsløse »herremoral« med den slappe
ynkelige »slavemoral«, som blot er et
udtryk for deres ressentiment, d. e. nag og
misundelse. Herved var der sket en
»omvurdering af alle værdier«, som nu må
gøres om igen, hvis ikke livet skal gå til
grunde. I Also sprach Zarathustra
(1883-86) forkyndte han da sin lære om det
strålende, livsbekræftende »overmenneske«,
der yder og kræver af sin indre fylde og
rigdom og priser livet og dets »evige
genkomst«. Værket blev aldrig fuldendt, da
N blev sindssyg og endte sine dage i
fuldstændig sløvhed. N-s filosofi blev taget til
indtægt af nazisterne. (Portræt).
Nieuwediep [ni:v3’di:p], del af holl. by
Den Helder med krigshavn.
Nieuwe Maas [’niiva ’ma:s] (holl: ny
Maas), flodarm i Rhindeltaet gnm.
Rotterdam.
Nieuwe RotterdamscheCourant [’ni :va
rotsr’damsa ku’rant] (holl: ny
rotterdamske tidende), holl. dagblad, liberalt.
Grl. 1843. Oplag 1948: 49 000.
Nieuwe Waterweg [’ni:v3 ’va:t3rvæf,
3237
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
