- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3238,3239,3240

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - niche ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nieuwpoort

nikkellegeringer

-vat]) (holl. nye vandvej), kunstig
munding for Rhinen og Maas ml. Rotterdam
og Hoek van Holland (anlagt 1866-72).

Nieuwpoort [’ni:vpo:rt], fr. Nieuport
[njø’po:r], havneby og badested ved JJzer,
V-Belg.; 5000 indb. (1948).

Niévre [njæ:vr], 1) 48 km 1. biflod til
Loire; 2) fr. dept. omkr. 1); 6888 km2;
249 000 indb. (1946). Hovedstad: Nevers.

’nife, betegn, for Jordens af nikkel (Ni) og
jern (Fe) bestående kærne.

’Niflheim (oldn. nifl mørke, tåge), i nord.
rel. vinter og kuldes hjemsted.

Ni’gella (lat. nigellus sortagtig; frøene er
sorte), slægt af ranunkelfam. fra
Middelhavsområdet. »Jomfruen i det grønne«
(N damascena), hvis 5 bælgkapsler er
sammenvoksede, dyrkes som prydplante.

’Ni’ger (fr. [ni’öæ:r], eng. [’naid3a]) (niger
sort), 4160 km I. flod i V-Sudan;
udspringer inden for Sierra Leone, løber roligt
mod NØ til Saharas S-grænse ved
Tom-bouctou, hvor den først drejer mod 0,
derpå mod SØ og opfyldes af
strømsnævringer indtil Jebba i Nigeria. Udmunder i
Guineabugten med et delta på 24 000
km2.

Ni’ge’ria (eng. [nai’dsiaris]), brit. koloni
og protektorat ved Guineabugtens indre
del; 965 000 km2, 23 745 000 indb.
(1947) (inkl. mandatområdet Cameroons)
(Kort se Afrika). N gennemstrømmes af
Niger, der udmunder med et stort delta
midt på den låve og sandede kyst.
Indlandet består af 200-500 m h. plateauer.
Klimaet er tropisk. Kystens østl. del er
bevokset med regnskov, deltaet rrfed
mangrove, det øvrige med savanne.
Befolkningen består af negre, mod S rene,
mod N blandet med eranske elementer.
- Agerbrug er hovednæringsvej. Der
dyrkes durra, hirse, majs, jordnødder,
ma-niok, yams, ris, taro, kakao, sukkerrør og
tobak. Endvidere indsamles oliepalmens
frugter og kautsjuk i skovene. De for
eksport bestemte landbrugsprodukter
dyrkes i stor udstrækning selvstændigt af
de indfødte. Mod N betydelig kvægavl.
Kolonien er rig på mineraler. Eksporten
omfatter palmeolie og -kerner, kakao,
jordnødder, huder, bomuld, bananer,
tinmalm, kul og guld, mens der indføres
bomuldsvarer, metal, fisk og salt. De
største byer er: Ibadan, Lagos
(hovedstad), Kano, Ogbomosho. N er opstået
ved udvidelser fra Lagos, der blev brit.
koloni 1861.

Niger kolonien, fr. Colonie clu Niger, den
østligste koloni i Fr. V-Afr.; 1293 000
km2, 2 143 000 indb. (1946).

nigerskind, gedeskind fra Nigeria,
garvet med galæbler af de indfødte; anv. i
læderindustrien og til bogbind.

Nightingale [’naitirçgæil], Florence
(1820-1910), eng. filantrop og sygeplejerske.
Ofrede betydelig formue på forbedring
af Londons hosp.svæsen. Organiserede
1854-56 militærhospitaler under
Krimkrigen. Stifter af den moderne
sygeplejerskeuddannelse.

night-letter [’nait ’læts] (eng: natbrev
(telegram)), brevtelegram til Afr. og Amer.

nigro’si’ner (lat. niger sort), forsk, gråblå
og blåsorte, sprit- ei. vandopl. farvestoffer,
hvis fremstilling ligner indulinernes. De
fremst, i Danm. og anv. i stor udstrækning
til skocreme og farvebånd. Sulfonerede
n anv. til uldfarvning.

’nihil (lat.), intet.

■nihil ’est in intel’lectu quod non
’prius ’fuerit in ’sensu (lat: intet er i
forstanden, som ikke først var i sanserne),
en sætning, der tilskrives Aristoteles,
Thomas af Aquino og Locke. Leibniz
kritiserede den ved tilføjelsen: »nisi
intellectus opsi«, d. v. s. »undtagen
forstanden selv«.

’nihil ex ’nihilo (lat.), af intet kommer
intet.

nihi’lisme (lat. nihil intet), 1)
omfattende fornægtelse af at noget eksisterer ei.
kan erkendes ei. har værdi; 2) tro på, at
socialt fremskridt kun er muligt ved
ødelæggelse af alle politiske og sociale
organisationer.

nihi’lister (de, der vil tilintetgøre alt;
af lat. nihil intet), opr. øgenavn for russ.
revolutionære, især for narodnikerne;

3238

alm. efter at være anvendt af Turgenjev i
romanen »Fædre og Sønner« 1861.

’nihil sine labore (lat.), intet nås uden
arbejde.

Niigata [ni:gatn], jap. havne- og
industriby på NV-Honshü; 157 000 indb. (1940).
Oliefelt.

Niihau [ni:i’ha:u], 0 bl. Hawaii Øerne,
delvis af koralkalk; 187 km2; 211 indb.
(1947).

Nijinska [ni’sinska], Bronislava
Fomi-china(f. 1891), russ. danserinde og
koreograf, søster til V. F. Nijinsky; i
Diaghi-leff-balletten og andre trupper. Skrev
koreografien til bl. a. Bolero (1928), La
Valse (1929), Les cent baisers (1935)
bygget over H. C. Andersens
»Svinedrengen«, og dansene i Reinhardts »En
Skærsommernatsdrøm« (1936).

Nijinsky [ni’3inski], Vaslav Fomich (f.
1890), russ. danser og koreograf af po.
herkomst. Vandt ved enestående teknik,
springkraft og mimik verdensry i
Diaghi-leffs Ballet Russe. Skrev koreografien til
bl. a. L’apres-midi d’un faune (1912) og
Le sacre de printemps (1913). Ægtede
1913 en ung danserinde og dannede egen
trup. 1919 sindssyg. N-s hustru har
udsendt fl. bøger om ham og hans sygdom.
(Portræt sp. 3242).

Nijmegen [’næime :fa], ty. Nimwegen, by
ved Waal i østl. Holl.; 106 000 indb.
(1947); maskin-, sprit-, øl- og
sukkerindustri. Under 2. Verdenskrig blev det
gl. rådhus o. a. værdifulde bygn. ødelagt.
Ved freden i N 1678-79 efter den
hollandske krig hævdede Ludvig 14. Frankr.s
stormagtsstilling; Spanien afstod Francne
Comté til Frankrig.

Ni’kanor-festen, jød. fest d. 13. adar
(omkr. marts) til minde om Juda
Makka-bæers sejr over den syr. feltherre Nikanor
161 f. Kr.

’Nika-oprøret (gr. nika vind sejr!),
folkerejsning i Konstantinopel 532 mod
Ju-stinian 1.; knust af Belisar. Opkaldt
efter oprørernes kampråb.

’Nike (gr: sejr), i gr. rel. sejrens gudinde

Nike fra Samothrake. (Louvre).

fremstillet som en ung, skøn, bevinget
kvindeskikkelse, hyppigt motiv i kunsten.

Ni’keforos fgr. Nikeforos), tre byzantinske
kejsere: Nikeforos 2. Fokas, reg.
963-69, ægtede Romanos 2.s enke
Theo-fano og tiltvang sig tronen, erobrede
Syrien og Mesopotamien fra araberne.

’Nike-templet, lille ionisk tempel f.

Nike på Athens Akropolis. Opført ca.
425 f. Kr. på bastion SV f. Propylæerne.
Figurfrise (kampscener, gudeforsamling).

3239

dels på plads, dels i British Museum.
Templet nedrevet af tyrkerne, genrejst
1835. 1937-40 atter nedrevet og
rekonstruktionen korrigeret.

’Nikias (gr: Ni’kias) (469-13 f. Kr.),
athensk konservativ statsmand, fik 421
f. Kr. sluttet fred m. Sparta, henrettet i
Syrakus efter at have ledet Athens
mislykkede angreb 415-13.

’Nikias (gr: Ni’kias) fra Athen (4. årh.
f. Kr.), gr. maler, udførte portræt af
Alexander d. St. Farvelagde Praxiteles’
marmorfig.

Nikisch [’niktf], Arthur (1855-1922), ung.
kapelmester, 1895 knyttet til
Gewand-haus i Leipzig. Hans søn, Mitja N
(1899-1936) var pianist og jazzdirigent.

Ni’kita (<Nikola) (1841-1921), fyrste af
Montenegro 1860-1918, kongetitel 1910.
Udvidede Montenegro, forsøgte
reformpolitik efter vesteur. mønster; sluttede
sig 1914 til Serbien, slået 1916, søgte
forståelse m. Østr.; afsattes nov. 1918.

nikke, hilde uvane kreaturer (spec. tyre)
ved hjælp af en nikke, et reb, der fører
fra dyrets forben til dets hals ei. horn, der
kun tillader langsom bevægelse.

nikkekrampe (spasmus nutans), sygdom,
der optræder hos børn, som bor i mørke
rum. Den viser sig ved nikkende ei.
rystende bevægelser af hovedet. Den
helbredes let, når barnet kommer til at bo
lyst.

’nikkel (ty. Nickel trold ei. ond bjærgånd);
i middelalderen betegn, for malme, af
hvilke der ikke v. hj. af de da anv.
metoder kunne udvindes metal. Siden 1751,
da den sv. kemiker Cronstedt (1722-65)
opdagede et heri forekommende
grundstof, navn for dette grundstof, kem. tegn
Ni, atomnr. 28, atomvægt 58,7, vf. 8,9,
smp. 1455°, valens 2 ei. 3. Hårdt, hvidt
metal, n holder sig godt i luften.
Angribes af stærke syrer. Saltene er i reglen
grønne i vandholdig tilstand.
Størsteparten af n fås fra n-malmlejer i Canada,
hvor det forekommer som
kobbernikkel-sulfidmalme. n har talrige anv., f. eks. til
kogekar, elektr. modstandstråd, forsk,
legeringer som møntmetal, nysølv og
spe-cialstål til værktøj og panserplader samt
til fornikling og som katalysator v.
hydre-ringer m. m. Ved flotation af malmene,
smeltning i flammeovne, blæsning i
konverter fås en kobber-nikkel-»sten«,
der kan oparbejdes ved smeltning
med natriumsulfid, hvorved opstår et
kobber- og nikkelrigt sulfidlag;
sidstnævnte ristes til ilte, reduceres med kul og
smeltes i en flammeovn, hvorefter
rånik-kel raffineres ved elektrolyse. - Ved den
såk. Mond-proces (efter den ty.-eng. kem.
Ludwig Mond) reduceres oksydet med
vandgas til metallet, som atter ved lavere
temp. forener sig med vandgassens kulilte
til nikkelkarbonyl, Ni(CO)4. der er
flygtigt og udskiller rent n på granuleret n
ved 150 ’ C. - Verdensproduktionen af n
androg 1940 140 000 t; heraf faldt på
Canada 111 400 t (1947 129 000 t), Ny
Caledonien 9700 t, Sovj. 8700 t. Mindre
producenter er Grækenland og Norge
(Rogaland). Minerne i Ny Caledonien
opdagedes 1876 og havde monopolstilling,
indtil man i Canada 1883 påviste rige
n-forekomster i Sudbury i Ontario. Minerne
i Sovj. ligger i Ural og på Kola.

nikkelammoniumsulfat, Ni(NH,).,
(SO,),, 6H.,0, grønne krystaller, hvis
vandige opløsning anv. til galvanisk
fornikling.

nikkelblomst, da. navn for annabergit.

nikke’li’n, nysølv, kobberlegering
(messing), der anvendes til elektr. modstande.

’nikkelkarbony’l, Ni(CO)„ fås af nikkel
og kulilte v. ca. 100\ Dannelse af n
benyttes ofte v. isolering og renfremst. af
nikkel.

nikkellegeringer. 1) Ni k ke I-ko
bber-legeringer er f. eks. nysølv og
monel-metal, endv. konstantan og nikkelin, der
anv. til elektrisk modstandstråd. 2)
Nikkel k ro m lege ri n ge r er meget
modstandsdygtige også ved høje temp. og
benyttes som elektr. modstande i
varmelegemer. De bedste ildfaste legeringer
indeholder tillige aluminium og silicium,
de billigere jern; sidstnævnte kaldes

3240

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/1208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free