- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
3247,3248,3249

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nilghai ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Niteroi

Nivågård Malerisamling

Niteröi [nite’roi], hovedstad i staten Rio
de Janeiro, Brasilien, over for byen R. de
Janeiro. 125 000 indb. (1940).
ni’ti’d (lat. nitidus skinnende), smuk,
omhyggeligt udført (isaer om bøgers udstyr),
nitjego [nitje’vo] (russ., egl: intet), skidt

med det! lad gå!
nitning, samling m. nagler (nitter), der
nittes koldt, v. større nagler varmt, n
udføres som håndn ei. maskinn.
’niton (lat. nitens skinnende), ældre navn

for radiumemanation.
Nitouche, Frøken [ni’tuj] (fr. n’y
touche (pas) ikke røre!), operette af
Flo-rimond Hervé (1883, Kbh. 1884).
Nitra [’njitra], ty. Neutra, 1) biflod til
Våh fra Karpaterne; 2) slovak, by ved

1); 21 000 indb. (1930). Vinavl. Katolsk
centrum.

nitra’gi’n (nitrat + lat. ago føre sammen),
renkultur af kvælstofsamlende bakterier,
der fremkalder knolddannelse på
bælgplanternes rødder, n anv. i stor
udstrækning til lucerne,
nitraphotlampe [-’fo’t-] (nitra
kvælstof-fyldt -\–phot), elektr. glødelampe, der
drives med større strømstyrke end normalt.
Den giver blændende lys og anv. ved
indendørs fotografering,
ni’tra’t, salt af salpetersyre,
nitratsilke, fibre (tråde) fremst, af
cellulosenitrat (kollodium) opløst i
æter-alko-hol; n fremst, ikke længere,
ni’tre’ring (af nitrat), 1) indførelse af
radikalet -N02, nitrogruppen, iorg.
forbindelser. n foregår i reglen v. behandling
af stoffet med salpetersyre,ofte under til1
sætning af koncentreret svovlsyre. -

2) fejlagtig betegn, for nitridering.
ni’tri’d, forb. af et grundstof med
kvælstof (alene).

nitri’de’ring (af nitrid) (fejlagtigt:
nitre-ring), overfladehærdning af stål ved
glødning (ca. 525° C) i en
ammoniakatmosfære, hvorved der dannes et tyndt, hårdt
og slidfast lag af jernnitrid, som hindrer
kastninger, revner og kornvækst i stålet,
nitrifikation (nitrit + -ficere gøre),
salpeterdannelse i jordbunden ved
mikroorganismers hjælp. Denne proces kan ske
i to trin: 1) omdannelse af ammoniak til
nitrit v. hj. af nitritbakterier; 2)
omdannelse af nitrit til nitrat ved
nitratbakteriers hjælp. Processens omfang og
hastighed afhænger af de fysiske og kemiske
forhold i jorden, n har megen bet. for
jordens frugtbarhed,
ni’tri’l, org. forb. med atomgruppen -CN.
Kan fremstilles af den tilsv. halogenforb.
Kan hydrolyseres til karbonsyre og
ammoniak og reduceres til primær amin.
Isomer med tilsvarende karbylamin
(isocyanid).

ni’trit, salt af salpetersyrling,
nitro- (lat. nitrogenium kvælstof), i kem.
forb. betegn, for gruppen -NO,; i enkelte
forb., f. eks. n-cellulose, dog -N03.
’nitrobenzol [-s-], C6/y6VO^, gullig,
ejendommeligt lugtende vædske, kp. 210,9°.
Fremst, v. nitrering af benzol, n anv. i
stor målestok til fremst, af anilin. Lidt
anv. som billig parfume m. m. n betegner
også mirbanolie.
nitrocellulose, nitratcellulose ei. korrekt
cellulosenitrat, fås af cellulose ved
behandl. med kone. salpetersyre og
svovlsyre (esterificering), hvorved - afhængig
af de anv. koncentrationer, temp.
etc.-kan fås mono-, di- ei. trinitrocellulose
(cellulosenitrat). Det sidstnævnte har
formlen n [CeHyO^NOM. Er alle
C6WI0O5-grupperne inden for et molekyle
omdannet til trinitroforb. bliver
kvælstofindholdet — der benyttes som mål for
om-dannelsesgraden - 14,2%. I fabriksdrift
nås dog ikke over 13,5 %, da der indstiller
sig en ligevægt ml. de 3 mulige nitrater.
Ved forsk, behandl, kan
cellulosemolekylets størrelse (polymerisationsgraden)
ændres, således at man derved kan få n
med forsk, viscositet i opl., medens
kvælstofindholdet giver et vist mål for
opløseligheden. n med ca. 12-13,5% kvælstof
anv. til sprængstoffer, med ca. 10-12%
(kollodium) til celluloid, lakker, film og
skydebomuld,
nitrocellulosekrudt, røgfrit krudt,
ni troforbindelse, org. forb. indehol-

dende atomgruppen -NO«, nitrogruppen.
En n kan reduceres til en primær amin.
nitro’genium (lat.), kvælstof,
’nitroglyceri’n, C3Hh(ONOi)3, ei.
glyce-rylnitrat, farve- og lugtløs, olieagtig
vædske. Smp. 13°, vf. 1,6. Fremst, v.
forsigtig reaktion ml. glycerin, salpetersyre og
svovlsyre. Meget farligt sprængstof, n er
først prakt. anv. som sprængstof af
Nobel 1866, som opdagede, at n opsuget
i infusoriejord (blandingen kaldes
dynamit) relativt farefrit kunne forsendes og
anv. som sprængstof. Jfr. sprænggelatine
og krudt, n er giftig og har med. anv. mod
angina pectoris.
’nitroklorofor’m, d. s. s. klorpikrin.
nitro’lit, et af gelatiniseret nitroglycerin,
nitrobenzol og salpeter bestående
sprængstof.

nitroman’nit fremstilles v. esterificering
af mannit med salpetersyre. Eksplosivt,
giftigt. Med. anv. som nitroglycerin,
nitro’me’ter, glasrør med måleinddeling til
måling af luftrumfang, specielt anv. til
måling af kvælstofilter v.
salpetersyre-undersøgelser.
ni’tro’n, C20Wi6O4, heterocyklisk org. base.
Danner tungtopløseligt nitrat og anv. til
påvisning af salpetersyre (nitrater).
Nitrophoska [-’foska] (m’frogenium +
phosfor + fcali), en blandingsgødning, der
indeholder 15% kvælstof, 15%
fosforsyre og 18% kali. N findes i en klorfri
form, der finder god anv. i haver,
nitroprus’si’dna’trium, et rødt salt, der
dannes ved indvirkning af salpetersyre
på natriumferrocyanid. Har analytisk
anv. ved påvisningen af sulfidioner,
mer-kaptaner og acetone,
ni’trose, en kvælstofilte-holdig svovlsyre,
der forekommer som mellemprodukt
ved fremstilling af svovlsyre efter
blykammermetoden,
ni’troso- og nitrofarvestoffer
indeholder henh. de farvefremkaldende
(kro-mofore) grupper NO og N02\ nogle
eksempler på n er naftolgrønt, naftolgult,
valkebrunt,
ni’trosoforbindelser, org. forbindelser
med atomgruppen -NO, nitrosogruppen,
n er oftest farvede og ejendommeligt
lugtende stoffer,
nitro’sy’l, salpetersyrlingens radikal -NO,

især anv. v. uorg. forb.
’nitrotoluo’l, CH3CeHlN01,
nitrometyl-benzol. Tre isomere n eksisterer, o-, m-og
p-n. Smlg. benzol, o- og p-n dannes af
toluol og salpetersyre. Kan alle reduceres
til tilsv. toluidiner. Anv. især til fremst,
af disse.

’nitte (holl. niet intet), lotterilod uden
gevinst.

nitte ei. nagle, stift til saml. af
pladeformede dele. n består af et rundt skaft og
et hoved, sæthovedet. Det andet hoved,

sluthovedet, dannes v. nitning, der
udføres koldt v. n indtil 10 mm, varmt v.
større n. n-hoveder er ofte halvrunde,
men kan også være undersænkede. Rørn
er hule. Sprængn nittes v. detonation af
en sprængsats i det hule skaft,
nittetrækker ei. nagletrækker, hult
stempel, der drives ned over nitteskaftet for
at presse pladerne sammen før nitningen.
’Nitti, Francesco (f. 1868), ital. politiker
og nationaløkonom. Opr. socialist, fra ca.
1900 borgerligt radikal; finansmin. 1917
-19, førstemin. juni 1919-juni 1920.
Tilhænger af international forståelse, mod
nationalisternes grænsekrav, men
magtesløs over for d’Annunzios besættelse af
Fiume; inflationen fremkaldte
arbejderuro, N ikke kunne dæmpe. Kritiserede
fredsslutningerne 1919-20. Antifascist.
Vendte hjem fra landflygtighed ved
Mussolinis fald, søgte 1947 forgæves at
danne regering.
Niue [ni’u:æ] ei. Savage (Island),
newzealandsk ø, 0 f. Tonga; 259 km2; 4250 indb.
(1945).

niveau [-’vo] (fr.), 1) vandret plan,
jævnhøjde; i overført bet.: trin, standpunkt;
2) libelle.

niveauflader ei,, ækvipotentialflader, fys.,

flader gnm. punkter af et felt, der har
samme potential,
niveauforandringer, relative
bevægelser ml. hav og land (transgressioner,
regressioner, kontinentalbevægelser); anv.
navnlig om de postglaciale n, som bl. a.
i Skandinavien markeres af hævede
strandlinjer,
niveauskæring, en krydsning af to
færdselsårer i samme plan.
Nivelle [-’væl], Robert Georges (1856-1924),
fr. general. Udmærkede sig ved Verdun
1916, afløste dec. s. å. Joffre som
overgeneral, fjernet maj 1917 efter mislykket
offensiv.

nivellement [-’mai7] (fr.), en højdemåling
til bestemmelse af punkters højder
(koter) over havets middelniveau, n kan

Fig 1.

udføres med barometer (se højdemåling);
nøjagtigheden er da ringe.
Trigonometrisk n er højdebestemmelse ved
vertikal vinkelmåling. I alm. foregår n v. hj.
af vandrette sigter (geom. n); der
benyttes et nivelleringsinstrument (fig. 1) og et
stadie. Instrumentets hovedbestanddele

Fig. 2.

er en kikkert og en libelle, ved hvis hjælp
kikkertens sigteplan kan stilles vandret.
Opstilles nivelleringsinstrumentet således,
at man kan sigte til stadiet, både når det
er opstillet i A (fig. 2), og når det er
opstillet i B, og træffer det vandrette sigte
stadiet i A i højden a og stadiet i B i
højden b, er højdeforskellen ml. A og B:
f = a — b. Kender man eet punkts kote,
vil man ved at bestemme højdeforskellen
ml. punkterne to og to kunne bestemme
ethvert punkts kote. n er et nødvendigt
forarbejde for en række tekn. arbejder.
Ved præcisionsn arbejdes med særlig fine
instrumenter og under gunstige
måle-betingelser. Koterne angives i forh. til
»dansk normal nul«, som betegner den
da. bestemmelse af havets middelniveau,
nivel’le’re (fr.), udføre højdemåling;

glatte, udjævne.
Niven [nivn], David (f. 1909), eng.
filmskuespiller. Deb. på film 1935;
charmerende spil bl. a. i »Stormfulde Højder«
(1939), »Pollys Baby« (1939) og »En Sag
om Liv ei. Død« (1946).
Nivernais [nivær’næ], l)Collines du N,
skovklædt bjergryg i dept. Niévre, Fr.;
2) tidl. centralfr. provins,
sammenfaldende med det nuv. dept. Niévre.
nivöse [ni’vo:z] (fr: snemåned), den fr.
revolutionskalenders 4. måned, slutn. af
dec. - jan.
’Nivå’, da. stationsby (kystbanen) N f.
Hørsholm (Nordsjæll.); 524 indb. (1945).
Teglværker.
Nivå’går’dMalerisamling i Nivå
Nordsjæll., grl. af godsejer Johs. Hage, 1908

3247

3248

3249

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/1211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free